Baggrund eksempelklausuler
Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af
1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet.
2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskni...
Baggrund. Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren. Det fremgår af Sundhedsloven § 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder: ▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter ▪ Indlæggelsesforløb ▪ Træningsområdet ▪ Hjælpemiddelområdet ▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse ▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økonomiområdet, der indgår i den obligatoriske del vedr. opfølgning. I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer: ▪ Beskrivelse af arbejdsdeling ▪ Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til patienten/borgeren ▪ Planlægning og styring af kapaciteten ▪ Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats ▪ Opfølgning på aftalerne Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes. De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler – men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale. De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. oktober 2008 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyregruppen med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har var...
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan ”Levantkaj Vest i Nordhavn” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbyg- ningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanforslaget omfatter et område i Københavns Nordhavn og omfatter del af ejendom- men ▇▇▇▇.▇▇. 2, Frihavnskvarteret, del af ▇▇▇▇.▇▇. XX, Udenbys Klædebo Kvarter, dele af umatrikulerede arealer beliggende i Udenbys Klædebo Kvarter og Frihavnskvarteret samt alle parceller, der efter 1. juli 2013 udstykkes i området. Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for udviklingen af det eksisterende industri- og havneområde mellem Skudehavnen og Orientbassinet til et kompakt kvarter i overensstem- melse med den overordnede vision om Nordhavn som fremtidens bæredygtige by. Lokalplanforslaget vil bl.a. muliggøre at der kan etableres et skolebyggeri. B&H har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommu- neplanens rammebestemmelser og lokalplanerne for det pågældende område, samt sikre en højere kvalitet af skolevejen opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter B&H sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af en etablering af cykelsti og fortov langs Sundkrogsgades østside samt cykelbane langs Sundkrogsgades vestside. ”Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
Baggrund. Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reg- lerne om organisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anven- delse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomheder- nes samarbejde om sikkerhed og sundhed
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplanforslag ”Lergravsvej” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbygningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanforslaget omfatter matrikel numrene 35b, 1041, 1673, 1675, 3722, 3896, 3897, 4285, 4303, 4312, 4515, 4535, 4536, 7000q samt del af ejendommen ▇▇▇▇.▇▇. 4286, alle be- liggende i Sundbyøster, København, samt alle parceller, der efter den 3. maj 2013 udstykkes i området. Lokalplanforslaget muliggør, at Skanska kan realisere deres projekt på ▇▇▇▇.▇▇ 35b, 1041, 3772, 4536, 4537 og 4285 Sundbyøster Kvarter, København til bl.a. boliger samt et butiks- og parkeringshus. Skanska har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kom- muneplanens rammebestemmelser og lokalplanen for det pågældende område opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter Skanska sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturan- læg bestående af etablering af cykelsti og opgradering af vejareal og fortov på østsiden af Strandlodsvej på strækningen mellem Lergravsvej og Øresundsvej. Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
Baggrund. 1.1 Efter nedlæggelsen af Hørsholm Hospital købte Hørsholm Kommune hospitals- ejendommen med henblik på udvikling af et nyt byområde. Som en del af denne pro- ces har Sælger besluttet at udbyde Ejendommen, således som denne er defineret i punkt 2.1, baseret på udbudsvilkår af 23. februar 2018, Bilag 1, med tilhørende un- derbilag.
1.2 Sælger har i 2016 gennemført et parallelopdrag for udvikling af PH Park. På baggrund af forslag fra Vandkunsten/COBE, SLA/▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇/Niras og Snöhät- ta/Orbicon/Via Trafik har Sælger efterfølgende med bistand fra Vandkunsten, COBE og SLA udarbejdet en naturbaseret udviklingsplan, Bilag 2, for området, som fast- lægger de overordnede principper for byggeri og landskab.
1.3 For at opnå en høj bykvalitet og en optimal koordinering mellem landskab og byggeri i PH Park er det valgt at udbyde byggeretterne i PH Park som 4 storparceller (klyn- ger), hvoraf de to første (1 og 2) udbydes nu, mens de to andre (3 og 4) udbydes på et senere tidspunkt. Samtidigt har Sælger fastsat en række kvalitetsmål, Bilag 3, som skal være med til at sikre, at det kommende byggeri på Ejendommen opfylder en ræk- ke forskellige krav til byggeriets samspil med den omkringliggende by.
1.4 Udbuddet er gennemført i overensstemmelse med § 68 i Lov om Kommunernes Sty- relse og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
1.5 Sælger har modtaget tilbud med forslag til projekter fra en række tilbudsgivere og har blandt de modtagne og konditionsmæssige projekter valgt Købers projekt af [DATO], Bilag 4, som det vindende projekt. På denne bagrund overdrager Sælger hermed Ejendommen til Køber i overensstemmelse med de vilkår, der er anført i Aftalen med bilag.
1.6 Købers projekt, jf. Bilag 4, indeholder en beskrivelse af det projekt, Køber påtænker at opføre på Ejendommen (herefter "Købers Projekt"). I forbindelse med evaluering af de modtagne projekter har Sælger blandt andet lagt vægt på kvaliteten i og udform- ningen af Købers Projekt. Køber accepterer derfor, at Køber alene er berettiget til at opføre Købers Projekt på Ejendommen. Det bemærkes dog, at Køber er berettiget til at foretage uvæsentlige ændringer af Købers Projekt i forbindelse med detailprojekte- ring og gennemførelsen af projektet.
Baggrund. Levering af elektricitet forudsætter, at Kunden indgår i) en aftale med en Elleverandør om køb eller salg af elektricitet og ii) en aftale med det Netselskab, der ejer Distributionsnettet, som elektriciteten transporteres igennem. Kunden kan frit vælge Elleverandør. Kunden kan ikke selv vælge netselskab, men er tilknyttet det Netselskab, der ejer Distributionsnettet i det område, som Kundens ejendom er beliggende i. Forholdet mellem Kunden og Elleverandøren er reguleret i en separat aftale og ikke af disse Tilslutningsbestemmelser. Aftalen mellem Kunden og Elleverandøren om køb eller salg af elektricitet omfatter bl.a. transport af elektriciteten gennem Distributionsnettet. Betalingen for såvel transport som forbrug af elektricitet mm. sker til Kundens Elleverandør. Såfremt Kunden har spørgsmål eller klager, skal Kunden henvende sig til sin Elleverandør. Hvis kontakten vedrører nettekniske forhold, formidler Elleverandøren kontakt til Netselskabet. Kunden kan også tage direkte kontakt til Netselskabet vedrørende nettekniske forhold.
Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af ...
Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre...
Baggrund. Varde Kommune har etableret Varde Forsyning A/S med virkning fra den 1. januar 2009 i henhold til Byrådets beslutning. Den 2. marts 2015 fusionerede Varde Forsyningsservice A/S med Esbjerg Forsyning A/S til DIN Forsyning A/S. DIN Forsyning A/S er serviceselskab for alle aktiviteter i driftsselskaberne i Varde Forsyningskoncern. Som et led i etableringen af Varde Forsyning A/S har Varde Kommune indskudt de af kommunens forsyningsforvaltning hidtil drevne forsyningsaktiviteter inden for Drikkevand, Spildevand, ▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇ i respektive datterselskaber under ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ A/S. Aktieselskabslovgivningen fastlægger rammerne for Varde Forsyning A/S’ virke. Det betyder, at uanset at Varde Forsyning A/S er 100 % ejet af Varde Kommune, er det selskabets bestyrelse, der er ansvarlig for selskabets drift. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed, hvorigennem kommunalbestyrelsen kan opnå indflydelse på selskabets drift. Alle væsentlige beslutninger træffes på generalforsamlingen og dermed af Varde Byråd. Yderligere kan Varde Kommune i vedtægterne og i ejerstrategien fastlægge rammerne for, hvordan Varde Forsyning A/S skal drives. Begge er af overordnet karakter og kan kun revideres eller ændres under generalforsamlingens beslutning. Varde Forsyning A/S og Varde Kommune er gensidigt ansvarlig for, at samarbejdet mellem Varde Kommune fra Varde Forsyning A/S forløber tilfredsstillende og i overensstemmelse med denne driftsaftale. Varde Forsyning A/S er overfor Varde Kommune overordnet ansvarlig for, at driftsopgaver på hhv. vandforsynings-, spildevandsforsynings-, varmeforsynings- og affaldsområdet varetages inden for lovens rammer på faglig og miljømæssig forsvarlig vis og på en omkostningseffektiv måde. DIN Forsyning A/S har et delt ejerskab med 40% til Varde Kommune og 60% til Esbjerg Kommune. Selskabet har særskilt ejeraftale med kommunerne men agerer ud fra nærværende samarbejdsaftale for så vidt angår opgaver der løses for Varde Forsyningskoncern.