Baggrund. Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016. I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal. Københavns Kommune forventer i de kommende år at yde grundkapital- støtte til opførelse af historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri. De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og vel integreret i boligområderne samtidig med, at alle dele af byen løfter et socialt ansvar. Aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som skal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder. Aftalen baserer sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. Herudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. Parterne ønsker derfor, at der - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de boliger, som gruppen af flygtninge får stillet til rådighed. Parterne forventer med denne aftale at have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en bolig, som kommunen i forvejen får stillet til rådighed, idet denne aftale i høj grad handler om at udnytte den boligsociale anvisning bedre.
Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af ...
Baggrund. Dette afsnit omhandler relevante baggrundsoplysninger og skal således tjene til forstå- else af de 3 næstfølgende afsnit, der indeholder sagens 3 hovedspørgsmål. Den 1. juli 1923 blev DGB indviet og senere moderniseret flere gange. I begyndelsen af 1990´erne blev det besluttet at ombygge de gamle plejeboliger i DGB til moderne plejeboliger efter finansieringsreglerne i ældreboligloven. I perioden fra 1991 til 1998 blev alle enhederne i DGB ombygget til moderne plejeboliger (med und- tagelse af R-huset og E-huset). Ombygningen omfattede 8 boligblokke, som hver udgjorde en selvstændig enhed (af- deling). Der var i alt tale om 471 boliger. Boligerne på 12 ud af de 63 plejehjem i Københavns Kommune administreres som almene boliger med en omkostningsbestemt huslejefastsættelse. I DGB er 5 ud af de 6 plejehjem omfattet af den omkostningsbestemte huslejefastsættelse. Huslejefastsættel- sen for hovedparten af plejehjemmene sker således efter serviceloven (tidligere bi- standsloven). Centerlederens nærmeste overordnede var ifølge nævnte jobprofil direktøren i Pleje- hjemsadministrationen. Efter beslutning i Borgerrepræsentationen skete der med virkning pr. 1. januar 1991 en sammenlægning i Magistratens 2. afdeling af Hospitalsdirektoratet, Plejehjemsadmini- strationen og Københavns Kommunes Sundhedsdirektorat til Københavns Sundheds- direktorat. Sundhedsdirektoratets sager til forelæggelse for borgmesteren for Magistratens 2. afdeling fremsendtes gennem Magistratens 2. afdelings Sekretariat. Parallelt hermed påbegyndtes et arbejde med at opsplitte økonomien til de 6 nye pleje- hjem, som før var styret centralt under centerchefen. 2002 var det første hele år, hvor de 6 plejehjem havde selvstændige budgetter. Den gamle fællesadministration i DGB blev samlet i en 7. enhed. Sundhedsforvaltningen arbejdede igennem hele 2002 løbende på at fastlægge varige fremadrettede løsninger for de forskellige fællesopgaver. Det drejede sig fx om den fremtidige forankring af opgaverne vedrørende teknisk afdeling, ejendomsfunktionærer, bogholderifunktion, kirken mv. For så vidt angår relationerne til KAB henvises til afsnit IV.
Baggrund. Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren. Det fremgår af Sundhedsloven § 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder: ▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter ▪ Indlæggelsesforløb ▪ Træningsområdet ▪ Hjælpemiddelområdet ▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse ▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økonomiområdet, der indgår i den obligatoriske del vedr. opfølgning. I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer: ▪ Beskrivelse af arbejdsdeling ▪ Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til patienten/borgeren ▪ Planlægning og styring af kapaciteten ▪ Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats ▪ Opfølgning på aftalerne Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes. De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler – men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale. De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. oktober 2008 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyregruppen med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har var...
Baggrund. Ballerup Kommune har en målsætning om at sikre en social og økonomisk bære- dygtig udvikling i alle boligområder i kommunen, herunder at understøtte at stadig flere er eller kommer i arbejde, samt at stadig flere er i eller får en uddannelse. Ballerup Kommune har opstillet en vision om at binde kommunen mere sammen, hvad angår erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og boligområder. Ballerup Kom- mune har i dag rigtig mange arbejdspladser, men kun de færreste af medarbejder- ne bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil gerne skabe større sammenhængskraft i kommunen ved at kunne tilbyde boliger til folk, der arbejder lokalt, hvilket også vil have positive ef- fekter på trafik- og miljøbelastningen. Samtidig er det en målsætning, at flere af Ballerups egne borgere kommer i job, og det er lettere, hvis folk i netværk og det lokale boligområde også er i arbejde. Der er tillige fokus på at tilknytte flere unge til Ballerup Kommune – ikke mindst de studerende, da kommunen har mange uddan- nelsesinstitutioner og da unge tilflyttere vil medvirke til at sikre en bedre demogra- fisk og social balance i vores boligområder. Målet er desuden på sigt at kunne sikre en bolig- og byudvikling i Ballerup Kommu- ne, hvor der er relevante boligtyper til både unge, børnefamilier og seniorer i alle bydele, så borgerne kan blive i nærmiljøet i alle livets faser og hvor alle bydele er attraktive og har en afbalanceret befolkningssammensætning. Ballerup Kommunes boligpolitik fra 2017 er baseret på disse principper og skal sikre en boligudbygning og –omdannelse, der gør boligmassen velegnet og tilgængelig for Ballerup Kommu- nes borgere og give plads til at øge befolkningstallet på en måde, der sikrer fortsat vækst og velfærd. Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2014 nye anvisningsregler for de kommu- nalt anviste boliger og gav samtidig administrationen mandat til at indlede drøftel- ser med boligorganisationerne om et udbygget samarbejde, der bl.a. adresserer disse udfordringer og visioner. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra administrationerne i boligorganisationerne og Ballerup Kommune, der har udar- bejdet Ballerupaftalen. Aftalen har nu løbet siden 2016, og det er tid til at forny af- talen. Arbejdsgruppen er derfor trådt sammen og har udarbejdet Ballerupaftalen 2020. Den nye aftale skal samtidig sikre, at der tages højde for det pres mod de almene boliger, der kan forventes.
Baggrund. Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reg- lerne om organisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anven- delse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomheder- nes samarbejde om sikkerhed og sundhed
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplanforslag ”Lergravsvej” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbygningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanforslaget omfatter matrikel numrene 35b, 1041, 1673, 1675, 3722, 3896, 3897, 4285, 4303, 4312, 4515, 4535, 4536, 7000q samt del af ejendommen xxxx.xx. 4286, alle be- liggende i Sundbyøster, København, samt alle parceller, der efter den 3. maj 2013 udstykkes i området. Lokalplanforslaget muliggør, at Skanska kan realisere deres projekt på xxxx.xx 35b, 1041, 3772, 4536, 4537 og 4285 Sundbyøster Kvarter, København til bl.a. boliger samt et butiks- og parkeringshus. Skanska har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kom- muneplanens rammebestemmelser og lokalplanen for det pågældende område opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter Skanska sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturan- læg bestående af etablering af cykelsti og opgradering af vejareal og fortov på østsiden af Strandlodsvej på strækningen mellem Lergravsvej og Øresundsvej. Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
Baggrund. Levering af elektricitet forudsætter, at Kunden indgår i) en aftale med en Elleverandør om køb eller salg af elektricitet og ii) en aftale med det Netselskab, der ejer Distributionsnettet, som elektriciteten transporteres igennem. Kunden kan frit vælge Elleverandør. Kunden kan ikke selv vælge netselskab, men er tilknyttet det Netselskab, der ejer Distributionsnettet i det område, som Kundens ejendom er beliggende i. Forholdet mellem Kunden og Elleverandøren er reguleret i en separat aftale og ikke af disse Tilslutningsbestemmelser. Aftalen mellem Kunden og Elleverandøren om køb eller salg af elektricitet omfatter bl.a. transport af elektriciteten gennem Distributionsnettet. Betalingen for såvel transport som forbrug af elektricitet mm. sker til Kundens Elleverandør. Såfremt Kunden har spørgsmål eller klager, skal Kunden henvende sig til sin Elleverandør. Hvis kontakten vedrører nettekniske forhold, formidler Elleverandøren kontakt til Netselskabet. Kunden kan også tage direkte kontakt til Netselskabet vedrørende nettekniske forhold.
Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af
Baggrund. Efter den tidligere gældende landsoverenskomst fra 1995 skulle løn- nen aftales direkte mellem arbejdsgiveren og medarbejderen ud fra en række parametre. Der var samtidig fastsat regler om mindstebeta- ling. Ved forhandlingerne om lønnen skulle der ikke tages hensyn til arbejde på skæve tidspunkter, idet dette var særskilt reguleret i over- enskomstens § 9, stk. 3, hvorefter medarbejderne havde krav på et fast forskudttidstillæg. Landsoverenskomsten blev i 1997 splittet op, og den fortsættende overenskomst på det område, som denne sag vedrører, blev lands- overenskomsten for kontor og lager. I denne overenskomst var både reglerne om mindstebetaling og reglerne om faste forskudttidstillæg afskaffet. Lønnen skulle fortsat aftales direkte mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, og som et nyt parameter blev det i overenskom- stens § 4, stk. 1, litra B, fastsat, at lønnen tillige skulle give udtryk for den enkelte medarbejders ”arbejde på særlige tidspunkter”. De nævnte regler blev videreført i senere overenskomster og fremgår nu af § 4 i funktionæroverenskomsten 2017-2020 for handel, viden og service. I 2010 indgik parterne endvidere en aftale, der fortsat er gældende, hvorefter ”der på virksomhederne kan indgås frivillige aftaler om betaling af forskudttidstillæg”. Hos Salling Group A/S indførte man den ordning i 1997, da den nye overenskomst trådte i kraft, at man fortsatte med at give medarbej- derne et fast forskudttidstillæg, idet man anvendte de satser herfor, som fremgår af butiksoverenskomsten. Hvert år pr. 1. marts bliver satserne offentliggjort på Salling Group A/S’ intranet. Denne sag har sit udspring i en uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende Salling Group A/S’ lagre i Aarslev og ”Bagbutikken”. Det er klagers opfattelse, at de faste forskudttidstillæg, som gives med- arbejderne på bl.a. disse lagre, er baseret på en ensidig beslutning fra selskabets side i strid med funktionæroverenskomsten. Indklagede mener omvendt, at overenskomsten ikke forbyder, at en arbejdsgiver træffer en ensidig beslutning om at indføre en ordning med faste for- skudttidstillæg til medarbejderne.