Common use of Baggrund Clause in Contracts

Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.

Baggrund. Kernen Øget elevtrivsel er et af de retningsgivende mål i Randersmodellen 'Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti om styrkede gymnasiale uddannelser' fra den 3. juni 2016. Det fremgår af aftalen, at mål vedrø- rende elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger, samt at målene i naturlig forlæn- gelse af de nuværende trivselsmålinger, der gennemføres i henhold til undervisningsmiljøloven, skal sætte retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål at opnå en bedre elevtrivsel i de gym- nasiale uddannelser. I lov om gymnasiale uddannelser er aftalesystemetdet fastlagt, at institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeDet er dermed fastlagt, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de at institutionslederen har ansvaret for at løsesikre et sundt læringsmiljø som led i at sikre elevernes trivsel og fastholdelse i uddannelse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetI bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser fremgår det videre, at aftalemålene institutionen fastlægger retnings- linjer for sit arbejde med at sikre et sundt læringsmiljø, hvor eleverne trives. Som led i institutionens selvevaluering skal der gennemføres årlige trivselsmålinger. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervis- ning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside se- nest samtidig med oplysningen om den fastsatte målingsperiode. Ved udviklingen af trivselsmålingerne for henholdsvis folkeskolen og erhvervsuddannelserne blev der nedsat ekspertgrupper, som skulle komme med bud på spørgerammer for de to målinger. Der er an- vendt samme procedure ved udviklingen af trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser. Ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser har bestået af følgende medlemmer: • Professor og formand for ekspertgruppen ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, Aarhus Universitet, Trygfondens Børne- forskningscenter. • Områdechef for ungdomsuddannelser ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇. • Forskningschef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, Afdelingen for Udsatte Børn, Dagtilbud og Skole, VIVE (tidligere SFI). • Næstformand for Danske Gymnasier og rektor på Skanderborg Gymnasium ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇. Ekspertgruppens kompetencer spænder over viden om og praksiserfaringer fra de gymnasiale uddan- nelser, viden om måling af og erfaring med opfølgning i forhold til elevers trivsel samt indsigt i kvanti- tativ metode og indsamling af data via spørgeskemaer. En række institutioner med gymnasiale uddannelser gennemfører allerede trivselsmålinger som led i kortlægningen af institutionernes undervisningsmiljø og det trivselsfremmende arbejde. Ekspertgrup- pen skal i naturlig forlængelse af disse målinger kvalificere indholdet af den kommende elevtrivselsmå- ling. Trivselsmålingens spørgeramme skal sikre, at institutionerne kan anvende resultaterne i den trivsels- fremmende indsats. Målingen skal kunne fungere som et pædagogisk redskab, som giver skolerne fremover følger kadencen mu- lighed for skolernes kvalitetsrapporterat identificere de områder, hvor det går godt trivselsmæssigt samt de områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Aftalemålene Trivselsmålingen skal endvidere give mulighed for at følge udviklingen i ele- vernes trivsel på nationalt plan og på den enkelte institution. Ekspertgruppen har i henhold til kommissoriet (jf. bilag 2) haft til opgave at: • Udarbejde en afrapportering med anbefalinger til indholdet af en ny national trivselsmåling på gymnasieområdet med forslag til spørgeramme og emner. • Udvikle en spørgeramme, som giver mulighed for, at skolerne er derfor denne gang étårigepå baggrund af målingen kan iværk- sætte relevante trivselsfremmende initiativer, sammenligne deres resultater på tværs samt at trivslen kan følges på nationalt niveau. Aftalemålene har • Udvikle en særlig status spørgeramme, som så vidt muligt giver mulighed for, at elevtrivslen på de gymnasiale uddannelser kan sammenlignes med elevtrivslen i Randers Kommune, folkeskolen og skal ikke forveksles med den daglige driftpå erhvervsuddannelserne. Ud over aftalemålene vil • Sikre at der altid være en række områderstilles specifikke spørgsmål om mobning og krænkende adfærd som led i trivselsmålin- gen. • Udarbejde anbefalinger til hvilke forhold omkring selve gennemførelsen og opsamling på undersø- gelsen, som skolerne altid og ministeriet skal arbejde medvære opmærksomme på. I Randers Kommune Derudover skal målingen belyse eventuelle digitale krænkelser, da der har været et politisk ønske herom. Ekspertgruppen har afholdt seks møder i perioden januar til august 2017. Ekspertgruppen har arbejdet konsensusorienteret og har, udover egen viden og erfaring, gjort brug af den nyeste viden og forskning inden for måling af elevtrivsel. Herudover har udviklingen af trivselsmålingen været drøftet på tre mø- der i interessentfølgegruppe til gymnasiereformen, som har fungeret som referencegruppe i forbindelse med udviklingen af trivselsmålingen. Ved møderne har de relevante parter fået præsenteret ekspert- gruppens overvejelser med henblik på at få parternes input til ekspertgruppens arbejde. På interessentgruppemøderne blev der blandt andet udtrykt behov for, at der skal være mulighed for at supplere den obligatoriske del af trivselsmålingen med skolespecifikke spørgsmål om elevtrivsel. For- målet er at give skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning mulighed for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske at få belyst betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultaterlokalt iværksatte initiativer, som ikke nødvendigvis kan belyses ved hjælp af den obligatoriske spørgeramme. • Tilliden til Styrelsen for Undervisning og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksisKvalitet har sekretariatsbetjent ekspertgruppen. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del Resultatet af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes ekspertgruppens arbejde er det aftalt med skolelederneindeholdt i nærværende anbefalingsnotat, at forvaltningen til hver skole udarbejder der omfatter forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund spørgerammen for trivselsmålingen samt anbefalinger til gennemførelse af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den de kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene hermålinger.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemetSamarbejdsaftalen mellem Roskilde Universitet (RUC) og Det Kgl. Byrådet Bibliotek (KB) Generel aftale mellem Ros- kilde Universitet og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeDet Kongelige Bibliotek, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal skeKøbenhavns Universitetsbibliotek om Roskilde Universitets Biblio- teksbetjening af 13. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver december 2016 samt årsplaner har hidtil dannet grundlaget for et frugtbart samarbejde mellem RUC og KB. Samarbejdsaftalen er forlænget med et år frem til udgangen af 2021. Sidstnævnte skal revideres i forlængelse af realiseringen af nærværende aftale. Formålet med samarbejdet har været at skabe en ramme om den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, strategiske biblioteksfaglige udvikling KB driver og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund udvikler i forhold til faglige resultaterRUC’s biblioteksservice, samt understøtte optimal udnyttelse af de ressourcer, der samlet anvendes på biblioteksbetjening af RUC – både i forhold til universitetets forskere, undervisere og stu- derende og i forhold til de to institutioners generelle samfundsmæssige forpligtelser. Det fremtidige udviklingsfokus vil overordnet omhandle: • Adgang til videnskabelige informationsressourcer for RUC’s studerende og forskere i et fremtidssikret nationalt bibliotekssystem for forskningsbiblioteker. • Tilliden Biblioteksservice er indlejret i RUC og de digitale miljøer, hvor brugerne naturligt bevæger sig. Biblio- teksservice er altid rettet mod RUC’s profil og PPL (problemorienteret projektlæring). • Udvikling af biblioteket som studie- og læringsmiljø og tværfagligt samlingssted på RUC’s campus i samklang med universitetets samlede og lokale satsninger på dette område. • Serviceniveaet i KB er optimeret og kvalificeret igennem en samlet national ressourceudnyttelse. Dette betyder bl.a. en brugerdreven materialeanskaffelse og –forvaltning som også sikrer RUC’s særlig be- hov for danske og PPL-fokuserede materialer. • Implementering af Open Science, hvor Roskilde Universitetsbibliotek naturligt kan understøtte RUC’s udvikling og kulturændring på området. Dette sker gennem: Sikring af OA-fokus inden for videnskabe- lig publicering og kommunikation, understøtte FAIR med biblioteksfaglige dataservices (Data Manage- ment, metadata, DOI mv.), arbejde med nye metrikker og ansvarlig brug af metrikker, understøtte RUC’s indsats i forhold til Citizen Science. • Understøttelse af RUC’s PPL læringsmodel og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” de studerendes digitale dannelse i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune relevante enheder på RUC, bl.a. inden for informationssøgning, copyright, datahåndtering, og VIAdigitale værktøj. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: • Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget institutterne og elevtrivselRUC Administration for at sikre koordineret og sømløse services. Forvaltningens forslag udarbejdes Roskilde Universitetsbibliotek skal således konsekvent lede en forandrings- og innovationsproces på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, biblioteks- området som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herunderstøtter RUC’s strategiske dagsordener.

Baggrund. Kernen I dag får asylansøgerbørn, herunder afviste asylansøgerbørn, i Randersmodellen den undervisningspligti- ge alder – som alle andre asylansøgerbørn – grundlæggende skoleundervisning, der svarer til undervisningen for tosprogede i folkeskolen. Undervisningen gennemføres som udgangspunkt på centrene og omfatter dansk, en- gelsk og folkeskolens øvrige fag. Undervisningssproget er aftalesystemetdansk, og der kan gives mo- dersmålsundervisning. Byrådet Den ugentlige undervisningstid for asylansøgerbørn skal mindst svare til minimumstimetallet for det tilsvarende klassetrin i folkeskolen. Asylansøgerbørn, herunder afviste asylansøgerbørn, kan deltage i folkeskolens under- visning eller i undervisning ved andre skoleformer, hvis de kommunale skolemyndighe- der vurderer, at barnet har den fornødne faglige og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggesproglige modenhed. Unge asylansøgere mellem 17 og 21 år, hvilke politiske mål herunder afviste asylansøgere, tilbydes aktive- ring og opgaver aftaleenheden skal forfølge undervisning som et særskilt tilrettelagt forløb, der har karakter af heltidsunder- visning. Udlændingeloven indeholder ikke nærmere regler om tilbud om optagelse i en ungdomsuddannelse, og med hvilke ressourcerder gives ikke unge asylansøgere systematisk tilbud om delta- gelse i en ungdomsuddannelse. Der er enighed om følgende: • Undervisningstilbuddet til asylansøgerbørn udvides til at omfatte yderligere un- dervisning i fag, dette skal skesom kan gavne det enkelte barn ved tilbagevenden til hjemlan- det, herunder f.eks. Børn yderligere undervisning i IT og skoleudvalget indgår med hjælp f.eks. yderligere undervis- ning i fremmedsprog. Det tilstræbes så vidt muligt, at undervisning i f.eks. IT fo- regår på et sprog, der kan være til gavn ved hjemvenden. • Det tydeliggøres, at der er mulighed for henvisning til almindelige folkeskoler, således at forældrene kan vælge, forudsat at børnene har forudsætningen for at følge undervisningen på almindelige skoler. • Unge mellem 16 og 21 år kan gives tilbud om og mulighed for deltagelse i en ungdomsuddannelse, herunder gymnasier og skolepraktikforløb som led i er- hvervsuddannelser m.v. Målgruppen for yderligere tilbud om undervisning og tilbud om deltagelse i en ungdoms- uddannelse omfatter afviste asylansøgerbørn og -unge, der har opholdt sig her i landet i mindst 3 år efter endeligt afslag på asyl, og som kommer fra forvaltningen aftaler med aftaleenhedernelande, hvor Danmark ikke for hvem aftalerne bliver grundlaget tiden har en aftale om hjemsendelse, dvs. i Irak, Iran, Kosovo og Somalia. Der skøn- nes samlet at være ca. 80 børn i den undervisningspligtige alder og ca. 35 unge i al- dersgruppen 16-21 år. Etablering af et styrket undervisningstilbud kan gennemføres uden ændringer af udlæn- dingeloven eller anden lovgivning. Et tilbud om uddannelsesforløb som nævnt ovenfor påvirker ikke pligten for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for enkelte afviste asylansøger til at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herudrejse.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen Aktiviteterne med udbud af praktisk hjælp og personlig pleje har igen- nem de senere år været udbudt af de to driftsselskaber Human Care ApS og Dansk Husmor Hjælp ApS. Selskaberne er aftalesystemetbegge ejet med 100% af Latif Holding ApS. Latif Holding ApS er ejet med 50% af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ og 50% af ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske… Selskaberne udbyder de helt samme aktiviteter. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de … … Rent administrativt har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetejerne tilrettelagt driften således, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne alle medar- bejderne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status ansat i Randers KommuneHuman Care ApS, og ingen medarbejdere er ansat i Dansk Husmor Hjælp. Dette er besluttet af administrative hensyn, idet der således alene skal ske indberetning af lønninger fra et CVR-nr. Medarbejdere der er ansat i Human Care ApS udfører således pleje og praktisk hjælp [t]il borgere, der er relateret til Dansk Husmor Hjælp ApS. Planlægningen af vagter og fordeling for de to selskaber sker i det samme planlægningssystem og af det samme administrative personale under overordnet ledelse af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇. Der er således fuld integration imellem de to driftsselskaber. Human Care ApS skal i sagens natur alene bære de lønudgifter til med- arbejdere, der udfører arbejde for dette selskab. De medarbejdere, der udfører opgaver for Dansk Husmor Hjælp ApS skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være belaste regn- skabet for Human Care ApS. Derfor fakturerer Human Care ApS en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold be- regnet lønudgift videre til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder søsterselskabet Dansk Husmor Hjælp ApS med baggrund i allerede besluttede indsatseret ”lønfordelingsregnskab”. Som følge af at selskabernes administration, medarbejdergrundlag, regnskabsfunktion og ledelse er så integreret, giver det det mest præcise billede af aktiviteterne, herunder indtjeningsmønsteret, at se de to drifts- selskaber som en virksomhed. Herved elimineres også eventuelle unøj- agtigheder i ”lønfordelingsregnskabet”. Med baggrund i ovenstående er nedenfor angivet hvordan selskabernes realiserede resultater for 2010 – 2013 har udviklet sig. Beløb fremgår af selskabernes reviderede årsrapporter og specifikationshæfter for de om- handlede regnskabsår. Det bemærkes, at i relation til vurderingen af hvad meromsætning fra nye borgere kan give af indtjening, primært alene se på bruttoresultatet. Dette skyldes, at regnskabsposten ”Andre eksterne udgifter” ikke umid- delbart ændres / forøges som følge af en merproduktion / mersalg af ydelser til nye borgere. Dette bliver først tilfældet ved markante omsæt- ningsforøgelser, hvor disse omkostninger, der som udgangspunkt er fa- ste, kan blive forøget, i forbindelse med en nødvendig ansættelse af yderligere administrativt personale og måske udvidelse af administrati- ve faciliteter. Enkelte omkostningsarter under ”Andre eksterne udgifter” bør dog, jfr. nedenfor medregnes ved opgørelse af dækningsgraden, da de er medarbejderrelateret. … Nedenfor er vist en specificeret opgørelse over realiserede dæknings- grader i årene 2010 – 2013. Det fremgår, at dækningsgraderne bliver la- vere hen over årene, med følgende realiserede dækningsgrader: Samarbejde med børnehaver… … Dansk Husmor Hjælp ApS Human Care ApS Konsolideret … … … … Dækningsgrad 96% 54% 55% 2011 … … … … Dækningsgrad 68% 32% 40% 2012 … … … … Dækningsgrad 49% 32% 38% 2013 … … … … Dækningsgrad 22% 24% 23% ” Human Care sendte den 22. december 2014 en række spørgsmål til Brønd- by Kommune, medarbejdernes sygefraværsom kommunen besvarede den 6. januar 2015. Kommunen besvarede bl.a. følgende spørgsmål: ”Spørgsmål 1 Hvor mange borgere har de to valgte private leverandører i Brøndby Kommune fået overdraget at levere hjælp til siden kontraktindgåelsen? … Brøndby Kommunes besvarelse af spørgsmål 1: Antal borgere pr. måned DFS (Din Fleksible Service) DK Pleje og Omsorgspleje ApS September 2014 80 91 Oktober 2014 82 91 November 2014 86 93 December 2014 89 92 Hvor mange timers hjælp har de to valgte leverandører i Brøndby Kommune leveret siden kontraktindgåelsen? … Brøndby Kommunes besvarelse af spørgsmål 2: Timer pr. måned DFS (Din Fleksible Service) DK Pleje og Omsorgspleje ApS Ydelseskatego- ri Prak- tisk hjælp Person- lig Pleje Person- lig pleje – øvrig tid Prak- tisk hjælp Person- lig Pleje Person- lig pleje – øvrig tid September 2014 179 125 96 345 464 509 Oktober 2014 200 182 110 376 500 531 November 2014 182 168 115 407 439 735 December 2014 ▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇ 550 518 967 ” Under erstatningssagen har Brøndby Kommune oplyst, elevfraværat DFS – Din Flek- sible Service ApS i perioden januar – marts 2015 leverede 2.251 timer, samarbejde med ungdomsuddannelsehvilket svarer til ca. 750 timer pr. måned. Konsortiet DK-pleje ApS og Om- sorgsplejen ApS leverede i samme periode 5.047 timer, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivselhvilket svarer til ca. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode1.680 timer pr. Herudover forventes måned. Under sagen er Human Cares årsrapporter blevet fremlagt for årene 2011- 2013. Af årsrapporterne fremgår det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen Human Cares resultater har udfordringer på ét eller flere af måleneværet således: − 2010: 2.635.000 kr. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her− 2011: 1.292.006 kr. − 2012: 1.294.936 kr. − 2013: 665.611 kr.

Baggrund. Kernen Regionsrådet i Randersmodellen Region Syddanmark har tiltrådt opførelsen af et Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH). … Ved beslutningen blev der lagt vægt på, at opførelsen af Nyt OUH på byggefeltet syd for Syddansk Universitet ville udgøre en unik mulighed for skabe et universitetshospital, som fremadrettet kunne levere højt spe- cialiseret behandling til patienter i regionen og tiltrække patienter fra store dele af Danmark samt fra udlandet - frem for renovering af den ek- sisterende bygningsmasse på Odense Universitetshospital midt i Odense. … Region Syddanmark valgte at udskille den videre projektoptimering, pro- jektering og opførelse af selve sygehusbyggeriet (inden for Hospitalsrin- gen) i flere særskilte aftaler, hvor der er aftalesystemetindgået kontrakt på opførelsen indenfor Hospitalsringen. Byrådet Det var det italienske konsortium CMB-Itinera (herefter TE DP03- DP08), som efter gennemførelsen af en dialogbaseret udbudsproces blev udpeget som vinder af de 6 totalentreprisekontrakter vedr. DP03-DP08. I de indgåede totalentreprisekontrakter for DP03-DP08 er aftalt, at der alene skal gennemføres en rårumsentreprise i udvalgte funktionsområder, som har særlig høj apterings- og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeudstyrskompleksitet i forbindelse med udførelsen. De pågældende rårum afleveres således af TEDP03-DP08 til den kontraktpart, hvilke politiske mål som vinder dette nærværende udbud med henblik på endelig aptering og opgaver aftaleenheden skal forfølge udstyrsinstallation mv. Der vil på tidspunktet for af- levering være gennemført commissioning og med hvilke ressourcertest. Ved gennemførelsen af nærværende udbud ønsker Region Syddanmark således at samle aptering af rårum, dette skal skeindkøb af nyt udstyr og flytning af eksisterende medicoteknisk udstyr for alle rårum i de ovennævnte del- projekter DP03-DP08 (Vidensaksen, Behandling- og sengeafsnit samt Klyngerne) i én samlet kontrakt. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret Dette for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetsikre, at aftalemålene ansvar for skolerne fremover følger kadencen styring og ansvar for skolernes kvalitetsrapportergrænseflader i for- hold til aptering, udstyr og flytning samles hos en kontraktpart. Aftalemålene Der er således tale om én samlet opgave, hvor én fremtidig kontraktpart gives det overordnede ansvar for skolerne er derfor denne gang étårigestyringen af dels apteringsopgaven i ca. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune225 udvalgte udstyrstunge rum og 350 sekundære rum, dels udstyrsind- købet af nyt medicoteknisk udstyr og udstyrskoordineringen af disse rum, og dels flytningen af eksisterende medicoteknisk udstyr fra det eksiste- rende OUH til Nyt OUH. Konkurrencen udgør ikke en sædvanlig totalentreprise, idet der for det første ikke ved tilbudsafgivelsen skal ikke forveksles afleveres et færdigt projekt med den daglige driften samlet bindende anlægssum for gennemførelsen af opgaven, idet indkø- bet af medicoteknisk udstyr for det andet, skal forestås af totalentrepre- nøren i et samarbejde med Region Syddanmark. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områderDette fordrer særlige forholdsregler, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund herunder særligt i forhold til faglige resultater. • Tilliden aflevering, afhjælpning, bod og misligholdelse samt sikkerhedsstillelse Af samme årsag er det beslut- tet, at totalentreprenørens ansvar for det nyindkøbte udstyr overgår til Re- gion Syddanmark efter aflevering og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”godkendt mangelafhjælpning. For det tredje er der til den samlede opgave knyttet et omfattende styringsan- svar i forhold til at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, koordinere og gennemføre en flytning af eksisterende udstyr fra OUH til nyt OUH. Region Syddanmark har derfor besluttet at forvaltningen gennemføre et tidligt udbud og således vurdere tilbudsgivernes evne til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes at styre projektet på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn tilbudsgivernes forslag til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.: