Common use of Baggrund Clause in Contracts

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, ,tekst under § 24.34.20.7024.91.01. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens selvstyrekommissionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen finanslovsbevil- lingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land Grønland i 2004 på 6,2 mio. mio kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret råstof- relateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens Selvstyre- kommissionens betænkning. . Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • - Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig fem-årig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede råstofrelaterede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet Universi- tet mod betaling skal levere til Selvstyret selvstyret efter Selvstyrelovens selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le Aftale mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen Ministerafta- len vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • - Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • - Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne årene 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen Miljøsty- relsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet arbejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler Ballerup Kommune har en målsætning om at sikre en social og økonomisk bære- dygtig udvikling i alle boligområder i kommunen, herunder at understøtte at stadig flere er eller kommer i arbejde, samt at stadig flere er i eller får en uddannelse. Ballerup Kommune har opstillet en vision om at binde kommunen mere sammen, hvad angår erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og boligområder. Ballerup Kom- mune har i dag rigtig mange arbejdspladser, men kun de færreste af medarbejder- ne bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil gerne skabe større sammenhængskraft i kommunen ved overordnet at være defineret kunne tilbyde boliger til folk, der arbejder lokalt, hvilket også vil have positive ef- fekter på trafik- og miljøbelastningen. Samtidig er det en målsætning, at flere af geografi Ballerups egne borgere kommer i job, og ressortfordelingen mellem regeringen det er lettere, hvis folk i netværk og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyredet lokale boligområde også er i arbejde. Der er tillige fokus på at tilknytte flere unge til Ballerup Kommune – ikke mindst de studerende, da kommunen har mange uddan- nelsesinstitutioner og da unge tilflyttere vil medvirke til at sikre en bedre demogra- fisk og social balance i vores boligområder. Målet er desuden på sigt at kunne sikre en bolig- og byudvikling i Ballerup Kommu- ne, hvor de øvrige ydelsesaftaler der er emneorienteret definerederelevante boligtyper til både unge, børnefamilier og seniorer i alle bydele, så borgerne kan blive i nærmiljøet i alle livets faser og hvor alle bydele er attraktive og har en afbalanceret befolkningssammensætning. En række konkrete ydelserBallerup Kommunes boligpolitik fra 2017 er baseret på disse principper og skal sikre en boligudbygning og –omdannelse, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer der gør boligmassen velegnet og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet tilgængelig for Ballerup Kommu- nes borgere og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, give plads til at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes øge befolkningstallet på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelserder sikrer fortsat vækst og velfærd. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført Kommunalbestyrelsen vedtog i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit efteråret 2014 nye anvisningsregler for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. kommu- nalt anviste boliger og gav samtidig administrationen mandat til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde indlede drøftel- ser med boligorganisationerne om et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med detudbygget samarbejde, der var bl.a. adresserer disse udfordringer og visioner. På den baggrund blev der nedsat en del arbejdsgruppe bestående af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningrepræsentanter fra administrationerne i boligorganisationerne og Ballerup Kommune, der har udar- bejdet Ballerupaftalen. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning Aftalen har nu løbet siden 2016, og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse er tid til at forny af- talen. Arbejdsgruppen er derfor trådt sammen og forskning har den 26udarbejdet Ballerupaftalen 2020. august 2014 indgået en femårig Den nye aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgårsamtidig sikre, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEder tages højde for det pres mod de almene boliger, der kan forventes.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. xx med tilhørende lokalplanforslag nr. XX ”Carlsberg II” (”Lokalplanforslaget”) og på grundlag af planlovens bestemmelser i kapitel 5a om udbygningsaftaler om infrastruktur, jf. planlovens § 21b, stk. 2 og stk. 3, der giver KK adgang til at være defineret indgå nærværende udbygningsaftale baseret på Lokalplanforslaget om bl.a. byggemuligheder og etablering af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyreinfrastrukturanlæg. Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt bl.a. det område, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredeCarlsberg har bryggeriproduktion m.v. En række konkrete ydelser(”Bryggerigrunden”). Carlsberg lukker sin bryggeriproduktion i Valby med udgangen af 2008, som f.ekshvorefter CE vil forestå den etapevise omdannelse af Bryggerigrunden fra industriområde til et tæt og funktionelt blandet bykvarter. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Programden forbindelse skal der etableres nye overordnede infrastrukturanlæg fra det omkringliggende område ind til Bryggerigrunden. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes Med henblik på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse for CE hensigtsmæssigt tidsmæssig opførelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdetden planlagte infrastruktur, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes har CE opfordret KK til at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11indgå nærværende udbygningsaftale med CE. I følge Selvstyrekommissionen var andelen udbygningsaftalen forpligter CE sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en ny bro over banen samt hævning af en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningVigerslev Allé (med henblik på tilslutning til nyt vejkryds med lysregulering). Denne ydelsesaftales understøttelse Herudover forpligter CE sig til at etablere en forplads til en ny Enghave Station samt en cykelsti fra Valby mod Vesterbro i Bryggerigrundens sydlige del. CE optager forhandlinger med DSB/Banestyrelsen om ny placering af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer Enghave Station. KK forpligter sig til at forestå forskellige anlægsarbejder med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse relation til trafikale omlægninger og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelseforskønnelse, herunder videnopbygningasfaltering og opsætning af det nævnte nye vejkryds med lysregulering på Vigerslev Allé, databankfunktion hvor den af CE etablerede bro skal ende. KK skal endvidere forestå omlægning af Valby Langgade mellem Pile Allé og Gamle Carlsberg Vej med etablering af nyt vejkryds med lysregulering ved Gamle Carlsberg Vej/Valby Langgade samt råstofrela- terede forskningsprojekter, omlægning af Vesterfælledvej med etablering af to nye vejkryds med lysreguleringer og istandsættelse af Sønder Boulevard i stykket mellem Enghavevej og Vesterfælledvej. Endelig skal KK forestå etablering af en trafiksikker skolevej til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stkVesterbro Ny Skole. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse Parterne har på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.baggrund heraf bestemt følgende:

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret Nærværende aftale er indgået i anledning af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering den påtænkte vedtagelse af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af lokalplan ”tillæg 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogtil Marmormolen II” HARBOUR har anmodet om, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesudarbejdes et nyt plangrundlag for et område på spidsen af Marmormolen og Langelinie. Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 440 ” Marmormo- len II” og muliggør en realisering af LM-tårnene. HARBOUR har dog bl.a. ønsket, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også højbro- en ikke, som forudsat i lokalplan nr. 440 ”Marmormolen II”, bliver en offentlig tilgængelig gang- og cykelbro med krydsningsmulighed, men privat. En ændring heraf kræver, at der ud- arbejdes en ny lokalplan for LM-tårnene. Lokalplan ”tillæg 1 til Marmormolen” vil medføre, at HARBOUR kan realisere deres bygge- projekt LM-tårnene på ▇▇▇▇.▇▇. 1d og 1e Frihavnskvarteret, København og 960b Østervold Kvarter, København uden krav om en offentlig tilgængelig gang- og cykelbro i mellem de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11tårne. I følge Selvstyrekommissionen stedet for den offentlige forbindelse via broen mellem højhusene foreslog HARBOUR at etablere en oplukkelig lavbro over Søndre Frihavn. Borgerrepræsentationen afviste på møde den 26. maj 2016 at udarbejde en lokalplan for broen, hvorfor det udgik af det oprindelige aftaleudkast. I det tidligere aftaleudkast var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer HARBOUR og KK enige om, at såfremt Borger- repræsentationen ikke ønskede en bro over Søndre Frihavn, ville parterne i Grøn- land i 2004 på 6,2 stedet indgå aftale om, at HARBOUR bidrager med 15 mio. kr. (2016-priser) til andre anlæg på Marmormolen eller Langelinie. ▇▇▇▇▇▇▇ har på den baggrund ønsket at gøre den kommende park på Marmormolen, be- liggende på arealer p.t. tilhørende B&H, til en helt speciel oplevelse for borgerne, ved at give den et yderligere kvalitetsløft end angivet i lokalplanen. HARBOUR og B&H har i den forbindelse indgået aftale om, at HARBOUR overtager B&Hs forpligtelser til at etablere en ”basis bypark” på spidsen af Marmormolen i overensstemmelse med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mioog som angivet i Lokalplan Marmormolen II, herunder i ”Guidelines Marmormolen Marts 2009, samt Lokalplantillæg I til Marmormolen II. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del ”Basis byparken” er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var ikke en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningnærværende aftale. Denne ydelsesaftales understøttelse HARBOUR har endvidere ønsket at bidrage med et beløb til kvalitetstiltag på Langelinie ud over Lokalplanens bestemmelser. I nærværende frivillige aftale forpligter HARBOUR sig til at etablere nærmere beskrevne anlæg bestående af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning et kvalitetsløft af parken på Marmormolen. Parterne har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.baggrund heraf bestemt følgende:

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016. I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal. Københavns Kommune forventer i de kommende år at være defineret yde grundkapital- støtte til opførelse af geografi historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri. De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og ressortfordelingen mellem regeringen har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrevel integreret i boligområderne samtidig med, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredeat alle dele af byen løfter et socialt ansvar. En række konkrete ydelserAftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som f.eksskal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- teringAftalen baserer sig på en forudsætning om, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Programat ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk RådHerudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogParterne ønsker derfor, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en mådeboliger, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelsergruppen af flygtninge får stillet til rådighed. Et formål Parterne forventer med denne ydelsesaftale er aftale at sikre have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdetbolig, som anført kommunen i Finanslovensforvejen får stillet til rådighed, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes idet denne aftale i høj grad handler om at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har udnytte den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEboligsociale anvisning bedre.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Betegnelsen bofællesskab dækker i praksis over en boform, hvor be- boerne på en eller anden måde i det daglige lever tættere sammen end i gængse boliger. Et bofællesskab vil typisk være karakteriseret som en mindre gruppe af boliger beliggende geografisk samlet, hvor bebo- erne både har fælles bofaciliteter – noget at være defineret af geografi sammen i – og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrefælles aktiviteter – noget at være sammen om. Idéen med et bofællesskab er, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelserat skabe optimale rammer for et socialt fællesskab, som f.eksbeboerne aktivt har tilvalgt. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er For at sikre en understøttelse af DCEs opgaver harmonisk beboersammensætning skal udlejningen ske i samarbejde mellem bo- ligorganisationen og bofællesskabet. Bofællesskabet skal altså have en vis indflydelse på, hvem der flytter ind, og der er derfor behov for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdetklare retningslinjer, som anført kan sikre den fornødne gennemsigtighed i Finanslovensudlejningen. Bofællesskaber kan etableres på følgende måder: • Nybyggeri/ombygning med kommunal grundkapital, tekst under jf. al- menboliglovens § 24.34.20.70115 • Kommunal beslutning om, at eksisterende familieboliger frem- over skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber, jf. De ydelseralmenboliglovens § 3 stk. 4 • Ved ommærkning af andre boligtyper til almene familiebolig bofællesskaber, som DCE forudsættes at kunne leverejf. almenboliglovens § 3 stk. 3 Ved etablering af nye bofællesskaber skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgå aftale om, er beskrevet hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. almenboliglovens § 51a. Sådanne aftaler skal indgås med af- sæt i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11retningslinjerne nedenfor. I følge Selvstyrekommissionen var andelen Forvaltningen vil endvidere i forbindelse med genforhandlingen af fi- nanslovsbevillingen de konkrete udlejningsaftaler i efteråret 2014 sætte fokus på eksisterende bofællesskaber og vurdere om kriterier og procedurer for godkendelse af ansøgere lever op til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer principperne om åbenhed og gennemsigtighed i Grøn- land i 2004 på 6,2 mioudlejningen. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med detBofællesskaber, der var er etableret af Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at tilgodese særlige målgrupper vil ikke være omfattet af regelsættet. 19-09-2014 Sagsnr. Dokumentnr. ▇▇▇▇-▇▇▇▇▇▇▇-▇▇ linjerne bliver en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningudlejningsaftalen lægges der op til en revurde- ring hvert 4. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse år. Der skal sikres en åben og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, lige adgang til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”)boligerne. Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret stiller krav både til procedurer og DCEkriterier for udvælgelsen.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret I handlingsplanen for kyst- og naturturismen i Danmark (DKNT 2016) lægger Dansk Kyst- og Naturturisme op til udvikling af geografi et begrænset antal destinationer med afsæt i særlige feriesteder. Under indsatsen ’Masterplan for Destinationsudvikling’ har Dansk Kyst- og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes HjemmestyreNaturturisme udvalgt en række geografiske områder i Danmark, hvor de øvrige ydelsesaftaler hvori der skal gennemføres større vækstprojekter. Baggrunden for udvælgelsen er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelseret omfattende analysear- bejde, som f.eksbestår af en opdateret ’analyse af kritisk masse’, en ’kortlægning af oplevelsesprofiler for særlige feriesteder og danske destinationer’ samt en redegørelse for udviklingsstrategier og eksekvering af potenti- aleplaner for 20 særlige feriesteder. vurdering Kommunerne Ringkøbing-Skjern og Varde med feriestederne Henne Strand, Blåvand, Hvide Sande og Søn- dervig er efterfølgende udvalgt til gennemførelse af miljøfarlige stoffer ét af flere vækstprojekter i Danmark. Vækstprojektet, der går under titlen ”Vestkystens Turismevækstklynge”, har som helhed til formål at styrke samarbejdet mellem de to største kystferie-kommuner Ringkøbing-Skjern og international rappor- teringVarde, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført første fase i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret en lang- sigtet vision om, på tværs af kommunerne, at etablere et sammenhængende ’Seaside resort’ set med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftalergæ- stens øjne. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne to kommuner samt de naturgivne forhold to visitorganisationer (Ringkøbing Fjord Turisme og ProVarde) har forud for pro- jektet indledt et strategisk turismesamarbejde, hvilket har været en relevant faktor i Arktis gør dogDansk Kyst- og Naturtu- rismes udpegning til et tværkommunalt vækstprojekt, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for og de to selvstyreområder kommuner anser vækstprojektet som en cen- tral brik i den arktiske del udmøntning af Danmarkderes strategiske samarbejde. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget Partnerskab for Selvstyrekommissionens betænkningVestkystturisme og arbejder sammen med de øvrige kommuner langs med Vestkysten om at skabe en samlet destination. Denne ydelsesaftales understøttelse Vækstprojektet skal dermed også være en løftestang for opbygningen af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer en sammenhængende og stærk Vestkystdestination. Kort sagt er formålet med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgårVækstprojektet, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret turisternes samlede ferieoplevelser og DCEderes motivation for at anbefale en kystferie i Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune til familie og venner skal styrkes. Den samlede besøgsøkonomi via øget døgnforbrug og vækst i antal besøgende skal ligeledes styrkes.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig I november 2010 indgik staten (VK regeringen med støtte fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) en ny boligaftale som bl.a. indbefattede, at være defineret staten udarbejdede en såkaldt ghettoliste over udsatte almene boligområder i Danmark. Boligområderne blev udpegede på baggrund af geografi tre kriterier: Andelen af beboere med ikke-vestlig herkomst, andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyreandelen af beboere der er dømte for kriminalitet. Der blev i alt udpeget 29 boligområder i Danmark, af disse er ti lokaliseret i Københavns Kommune. Staten inviterede samtidig de kommuner, som huser boligområder på listen, til at indgå i et samarbejde, hvor kommunerne bl.a. har mulighed for at benytte nye redskaber. Desuden gav staten kommunerne mulighed for at udfordre staten på regler og love inden for almenboligloven, som kan udgøre en barriere for, at de øvrige ydelsesaftaler udpegede boligområder udvikler sig i en positiv retning. Københavns Kommune indsendte i den anledning en række forslag til forsøg med en række bestemmelse i almenboligloven Københavns Kommune har på den baggrund i august 2011 indgået et strategisk samarbejde med staten om de ti boligområder i København, der er emneorienteret defineredeudpeget på statens såkaldte ghettoliste. I København bliver de ti boligområder benævnt som særligt udsatte almene boligområder. Det er en central forudsætning for Københavns Kommunes indgåelse af aftalen med staten, at der tilsvarende indgås en aftale mellem kommunen og BL’s 1.kreds. Det betyder, at kommunen og boligorganisationerne i København vil arbejde med en særlig indsats i forhold til at bryde monofunktionaliteten i områderne i form af at skabe mere erhvervsaktivitet, at modvirke social og kulturel isolation, samt at afbalancere beboersammensætningen. Aftalen implementeres i lighed med udlejningsaftalen ved indgåelse af en konkret aftale for hvert område. En række konkrete ydelservæsentlig forudsætning for at styrke de særligt udsatte boligområder er, at der samtidig sættes ind med en ekstraordinær kriminalitetsforebyggende indsats for at styrke trygheden i boligområderne og forebygge uro, som f.eks. vurdering bandevirksomhed, hærværk, salg af miljøfarlige stoffer narkotika, overfald og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitetchikane. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet 1.1 Nærværende aftale er indgået i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan 4-3- 105 ”Boliger, Kong Minos Vej, Gug” og i medfør af planlovens § 21 b. 1.2 Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt følgende ejendomme: - matr. nr. 20bo, 20h, 20f samt 20ø. Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders. 1.3 Lokalplanen har til formål at være defineret give mulighed for opførelse af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredeboligbebyggelser i Gug. En række konkrete ydelserOmrådet, som f.eksplanlægges bebygget, anvendes i dag som dyrkningsareal i forbindelse med landbrugsdrift. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogLokalplanen skal sikre, at der indenfor området kan etableres 9 boliger i en åben-lav bebyggelsesstruktur nord for Kong Minos Vej og ca. 72 boliger i en tæt-lav bebyggelse syd for Kong Minos Vej. Lokalplanen udlægger et sammenhængende grønt område mellem bebyggelsen og Sønder Tranders Vej. Området etableres som rekreative områder og fælles opholdsarealer for beboerne i de tæt-lave bebyggelser. Området skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesvære offentlig, og indrettes som et landskabs- og naturområde med slåede naturstier og trampestier. Lokalplanen skal endvidere sikre gode forbindelser internt mellem bebyggelsen og det tilhørende rekreative areal, samt sikre koblingen til det omkringliggende vej- og stinet. Boligområdet skal vejbetjenes via Kong Minos Vej, og lokalplanen skal sikre, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler der udlægges det nødvendige areal til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en mådeet nyt vejanlæg, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål skal trafikbetjene bebyggelsen. 1.4 I forbindelse med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse udarbejdelsen af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen forslaget til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 lokalplan er der indgået nærværende aftale med Grundejeren om finansiering og udførelse af udvidelsen af den eksisterende cykelsti langs Kong Minos Vej, således den bliver til en dobbeltsporet cykelsti i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf95 m. længde, efterfulgt af en fællessti på ca. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.170m.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler 1.1 Folketinget vedtog den 4. juni 2021 lov nr. 1157 om anlæg af Lynetteholm ("An- lægsloven"), der bemyndiger By & Havn til at anlægge Lynetteholm ved overordnet at være defineret op- fylde et areal i Københavns Havn. Ifølge anlægsloven skal projektet gennemfø- res i overensstemmelse med implementeringsredegørelse for Lynetteholm af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrejuni 2021. 1.2 By & Havn har i medfør af vilkår i implementeringsredegørelsens kapitel 6, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredepkt. En række konkrete ydelser6.1 overfor tilsynsmyndigheden, Københavns Kommune, udarbejdet en bin- dende plan (”Bindende plan”), som f.eksdokumenterer nødvendige tiltag for reduk- tioner af kvælstof (N) og fosfor (P). vurdering Den Bindende plan sikrer, at udledningen af miljøfarlige stoffer kvælstof og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet fosfor i forbindelse med anlæg af Lynetteholm ikke indebærer for- ringelse af kystvandenes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømå- let god økologisk tilstand i 2027 og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitetsenere. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, 1.3 Den Bindende plan er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland gældende for perioden 2023 og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogfrem til, at der skal sikres Lynetteholm er anlagt i ca. år 2054. I den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesbindende plan fremgår, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder By & Havn i perioden 2023 til 2027 skal foretage reduktioner på i alt ca. 12 ton fosfor og ca. 60 ton kvælstof. By & Havn har sendt den bindende plan til Københavns Kommune. 1.4 BIOFOS ejer og driver Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen (”Ren- seanlæggene”). BIOFOS udskifter beluftningssystemet i den arktiske del biologiske rensning på Renseanlæggene i forbindelse med sin udbygningsplan. Udskiftningen vil al- lerede fra medio 2023 gøre det muligt for BIOFOS at reducere kvælstofudled- ningen fra Renseanlæggene udover, hvad BIOFOS er forpligtet til for at opfylde sin nuværende udledningstilladelse. Samtidig har BIOFOS et potentiale for at Aftale om reduktion af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor kvælstof og fosfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig tiludledningen fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen Udviklingsselskabet By & Havn I/S - BIOFOS Lynettefællesskabet A/S Side 4 reducere udledningen af fosfor udover, hvad BIOFOS er forpligtet til i sin nuvæ- rende udledningstilladelse. 1.5 Som et tiltag for By & Havn i den Bindende plan har Parterne indgået denne aftale ("Aftale") om rammeaftalens midler BIOFOS’ reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor mod By & Havns betaling af BIOFOS' meromkostninger i henhold til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under spildevandsbeta- lingslovens § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 91, stk. 1-4 (jf5 og omkostningsbekendtgørelsens § 4, stk. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr2, nr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE2.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplanforslag ”Scherfigsvej - Østerbro” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbyg- ningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanområdet er beliggende i det nordøstlige hjørne af Østerbro lige ud til Svanemølle- bugten og Svanemøllestranden og omfatter ▇▇▇▇.▇▇. 4804 Udenbys Klædebo Kvarter, Køben- havn (herefter ”Ejendommen”) samt umatrikuleret offentlig vejareal. Lokalplanen muliggør Pencos byggeprojekt bestående af en boligbebyggelse med etagebyggeri i en henholdsvis nordlig bebyggelse samt fire flerfamiliehuse på ▇▇▇▇.▇▇. 4804 Udenbys Klædebo Kvarter, København, herefter benævnt ”Byggeprojektet”. Penco har med henblik på at opnå en højere kvalitet og standard af den planlagte infrastruktur i området og for at virkeliggøre planlægningen opfordret KK til at indgå nærværende udbyg- ningsaftale, jf. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter Penco sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet til at være defineret udføre og bekoste nærmere beskrevne infra- strukturanlæg bestående af geografi en omdisponering af Strandpromenaden, en vendeplads og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre et min- dre antal parkeringspladser samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering omlægning af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelsedobbeltrettede cykelsti til kom- munegrænsen, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq principskitse vedlagt som bilag B. Ved betinget købsaftale har PenSam Liv Forsikringsselskab og Consort A/S erhvervet Ejen- dommen fra Freja ejendomme A/S, idetPenSam Livsforsikringsselskab og Consort A/S har videreoverdraget Ejendommen til Penco. Såfremt Penco ikke måtte opnå endelig tinglyst ad- komst til Ejendommen, indtræder ▇▇▇▇▇ ejendomme A/S i denne aftale i stedet for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedrPenco på uændrede vilkår. rådgivning og anden opgavevaretagelse Parterne har på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.baggrund heraf bestemt følgende:

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi Den 10. september 2018 indgik Naalakkeruisut og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført den danske regering aftale om dansk engagement i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer lufthavnsprojektet i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland. Aftalen har følgende ordlyd: • Staten engagerer sig i Arktis gør doglufthavnsprojektet i Nuuk og Ilulissat og deltager i finansieringen heraf. • Der iværksættes fælles initiativer, som kan bidrage til at styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark og fremme erhvervsudviklingen i Grønland. Parterne finder, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesdet mest hensigtsmæssigt kan ske ved, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder selvstyret og staten indskyder ydereligere kapital i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig tilGreenland Venture og Vækstfonden, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en mådeder allerede har et veletableret samarbejdet, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelserbidrager positivt til Grønlands erhvervsliv. 1. Et formål I tillæg til selvstyrets egenkapitalindskud på 1,4 mia. kr. samt 0,1 mia. kr. i ansvarlig lånekapital til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat – og for at reducere lånefinansieringen – foretager staten egenkapitalindskud og erhverver en ejerandel på lidt over 33,3 pct. svarende til 700 mio. kr. i Kalaallit Airports A/S’s selskab til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Der indgås en ejeraftale med denne ydelsesaftale er at sikre aktionærrettigheder, der som de væsentligste elementer indeholder bestemmelser om (i) principper for ejerskabet, (ii) vetorettigheder, (iii) ledelsessammensætning, (iv) forventninger til udbytte, (v) ændringer i ejerandele samt ejersammensætning, (vi) informationsstrømme, (vii) tvistløsning, (viii) relationer mellem parterne og øvrige tredjeparter i overensstemmelse med principper om armslængde og markedsvilkår. De nærmere forhold vedrørende ejeraftalen aftales mellem finansministeren og formanden for Naalakkersuisut. 2. Staten stiller garanti for en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt låneramme på råstofområdet450 mio. kr., som anført Kalaallit Airports A/S’s selskab til anlæg og drift af lufthavnene i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70Nuuk og Ilulissat søger optaget i Den Nordiske Investeringsbank. De ydelsernærmere forhold vedrørende statens garantistillelse aftales mellem finansministeren og naalakkersuisoq for finanser. Skulle der ikke opnås finansiering ved låneoptag i Den Nordiske Investeringsbank, som DCE forudsættes indgår spørgsmålet om anden bankfinansiering på op til 450 mio. kr. i drøftelserne mellem finansministeren og naalakkersuisoq for finanser. Staten bekræfter sin hensigt om i givet fald at stille garanti over for en anden långiver på tilsvarende vilkår. 3. Staten yder et genudlån på op til 450 mio. kr. til Kalaallit Airports A/S’s selskab til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat med ret for staten i tilfælde af misligholdelse af låneaftalen til at konvertere lånet til egenkapital under nærmere aftalte betingelser. Staten vil dog ikke kunne levereblive majoritetsaktionær i Kalaallit Airports A/S’s selskab til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. De nærmere forhold vedrørende genudlån, herunder om konverteringsretten, aftales mellem finansministeren, naalakkersuisoq for finanser og Kalaallit Airports A/S’s selskab til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Hvis anlægsudgifterne bliver større end foreløbig estimeret, eller hvis der er beskrevet et behov for kortvarig mellemfinansiering af dele af anlægsudgiften, kan staten efter nærmere aftale yde et højere genudlån til selskabet. 4. Selvstyret og staten foretager kapitalindskud i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008Greenland Venture og Vækstfonden på i alt 200 mio. kr. til fælles investeringer i Grønland. Selvstyret og staten finansierer henholdsvis 20 mio. kr. og 180 mio. kr. af det samlede kapitalindskud med henblik på, bilag 11at Greenland Venture og Vækstfonden hver får tilført 100 mio. I følge Selvstyrekommissionen var andelen kr. Greenland Venture forbliver 100 pct. ejet af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 selvstyret. Selvstyret og staten etablerer herudover en erhvervspulje på 6,2 20 mio. kr. med et gennemsnit henblik på, at Greenland Venture og Vækstfonden inden for de foregående fire år på 7 denne ramme bl.a. kan styrke arbejdet med at modne perspektivrige erhvervsprojekter i Grønland. Selvstyret og staten finansierer henholdsvis 2 mio. kr. Heraf gik 2,2 og 18 mio. kr. af puljen med henblik på, at Greenland Venture og Vækstfonden hver får tilført 10 mio. kr. De nærmere forhold vedrørende selvstyrets og statens kapitalindskud og etablering af erhvervspuljen aftales mellem erhvervsministeren og naalakkersuisoq for erhverv og energi. Parterne har til decideret rådgivning og denne del er hensigt at gennemføre en omlægning af ejerstrukturen i dag reguleret Air Greenland A/S, som medfører, at selvstyret køber statens aktier i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe Air Greenland A/S. Det sker under forudsætning af, at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget række forhold ved selvstyrets aktiekøb vurderes tilfredsstillende for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelsebegge parter, herunder videnopbygningværdiansættelse. Statens finansieringsbidrag til det styrkede erhvervssamarbejde skal ses i forlængelse af partenes enighed om at søge denne omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland A/S gennemført. De nærmere forhold vedrørende selvstyrets erhvervelse af statens ejerandel i Air Greenland A/S aftales mellem finansministeren og formanden for Naalakkersuisut. Regeringen vil tage initiativ til at ændre lovgivningen, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug så Vækstfonden får mulighed for selvstyrets varetagelse af råstofområdetat stille Vækstgarantier i Grønland, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. især har et potentiale ved fx større anlægsinvesteringer.”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller I henhold til Vejlovens § 10, stk. 1 påhviler det vejbestyrelsen at holde deres offentlige veje og stier i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. Vejen er en del af vores velfærd når vi skal transporteres fra A til Z. Behovet for at transportere sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet til dagligdagens- samt erhvervslivets aktiviteter er stærkt stigende. Et effektivt, vel tilrettelagt og trafiksikkert vejnet er nødvendigt for kommunens udvikling og vækst. Desværre synes det konstant at være defineret af geografi vejnettet er bagud med hensyn til kapacitet og ressortfordelingen mellem regeringen vedligeholdelse. Svendborg Kommune har ca. 850 km veje samt stier og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelserp-pladser, som f.eksskal driftes og vedligeholdes. vurdering af miljøfarlige stoffer Svendborg Kommunes hidtidige investering ved traditionelle udbud for vejnettet har ikke været tilstrækkelig og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Programdette har medført et efterslæb på ca. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 58 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire Ved interne beregninger har det vist sig, at ved fortsat tradionelle udbud ville eferslæbet om 15 år på 7 udgøre ca. 390 mio. kr. Heraf gik 2,2 Det er dyrt at have et efterslæb. Økonomisk betyder et efterslæb, at kommunen bruger for mange penge på reparationer, som udføres på veje af en så dårlig standard at reparationen ikke får den ”forventede” levetid. Vedligeholdelsen af vejnettet sker på baggrund af et politisk vedtaget mål – og strategikoncept. I budgetforliget for 2011 blev det politisk besluttet at undersøge muligheden for at øge investeringerne i vejvedligeholdelse samt at arbejde mod langsigtede vedligeholdelsesaftaler. Kravene til aftalerne var, at økonomien skulle fastholdes i aftalernes løbetid med henblik på indhentning af efterslæb og opretholdelse af vejkapitalen. Aftalerne skulle indgås med ekstern asfaltleverandør. Udbuddene blev udarbejdet og ved politiske beslutninger blev serviceniveauet fastlagt. Det blev bestemt, at efterslæbet på ca. 58 mio. kr. til decideret rådgivning skulle indhentes indenfor en 5-årig periode. Vejkapitalen ville igen blive rentabel. Vedligeholdelsesaftalerne gik på et funktionsudbud for vejvedligeholdelse i landområder og denne del er en partneringaftale for vejvedligeholdelse i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCESvendborg By.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet I følge indeværende års budgetforlig skal kommunens aftaledækning på varekøb analyseres med det formål at være defineret vurdere, om kommunen har den bedst mulige konkurrenceudsættelse og dermed aftalevilkår: Det fremgår således af geografi budgetforlig 2021: Dette notat beskriver indledningsvis Horsens Kommunes samlede varekøb i 2020. Dernæst følger en kort beskrivelse af de vurderinger, der ligger til grund for, om Horsens Kommune vælger at konkurrenceudsætte varekøb på egen hånd, eller om konkurrenceudsættelse sker via tilslutningen til indkøbsaftaler i det fællesoffentlige indkøbsprogram forankret i og ressortfordelingen mellem regeringen drevet af SKI (Statens og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredeKommunernes Indkøbsservice). En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført Herefter præsenteres kommunens aftaledækkede varekøb i regi af af hhv. egne aftaler og tilsluttede SKI rammeaftaler. Afslutningsvis vurderes spørgsmålet om muligheder for at forbedre aftalegrundlagene. Tabel 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogviser, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder kommenens samlede forbrug på varekøb ekskl. bygge/anlæg i den arktiske del af Danmark2020 udgjorde ca. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 300 mio. kr. fordelt på 2.373 forskellige leverandører og med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 baggrund i 80.525 ordrer afgivet af 536 forskellige indkøbere/bestillere. Udbudstype Beløb ekskl. moms Antal leverandører Antal faktura ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Varekøb – ekskl. bygge/anlæg 300,3 mio. kr. Heraf gik 2,2 2.372 80.525 536 Varekøb kan yderligere opdeles i hovedkategorierne: aftaledækkede køb, køb udenfor aftale og ikke-aftale dækkede køb. Hovedkategoriseringen skal tages med visse forbehold, fordi den er afhængig af såvel en håndholdt som en maskinel kategorisering af hver varelinje på samtlige fakturaer. I notatets afsnit 2 foldes de centralt aftaledækkede køb yderligere ud med afsæt i afsnits 1 beskrivelse af tilgangen til afløftning af Horsens Kommunes udbudspligt. De centralt (dvs. i regi af Fællesindkøb Midt) aftaledækkede varekøb tegnede sig i 2020 for ca. 36% af de samlede varekøb svarende til ca. 109 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCEDe resterende ca. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning190 mio. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende kr. fordeler sig under ét som køb på decentralt indgåede aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9Fællesindkøb Midt ikke har været involveret i, stkkøb ved anden leverandør end aftaleleverandøren (køb uden for aftale) og køb, hvor kommunen ikke har en indkøbsaftale. 1Pga. kompleksiteten i at kategorisere og herved pålideligt afskille køb uden for kontrakt fra ikke-4 (jfaftale dækkede køb, er det aktuelt ikke muligt at analysere troværdigt på disse indkøb. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø Leverandøren af indkøbsanalysesystemet har det som et fortsat udviklingsfokus, og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - Fællesindkøb Midt deltager i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEdette løbende arbejde.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet KKR – formandskabet har sendt et brev til regionens borgmestre og anmodet om mandat til, at være defineret KKR- repræsentationen i Praksisplanudvalget kan tiltræde aftalen med PLO med henblik på ikrafttræden senest 1. februar. Borgmesterbrevet vedlægges som bilag: Borgmesterbrev – Implementering af geografi igangsættelsesopgave ifbm FMK. På national plan er man i gang med implementeringen af det nye Fælles Medicinkort (FMK), hvis formål er at have et fælles elektronisk medicinkort, der altid er opdateret på borgerens aktuelle medicinordination. I forbindelse med kommunernes implementering af det Fælles Medicinkort i hjemmesygeplejen, på plejecentre m.v., har kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredemedicinoplysningerne i FMK. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAPFMK, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer det i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogmange sammenhænge nødvendigt, at der skal sikres den praktiserende læge foretager den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesoprydning på medicinkortet. Opgaven bestilles af kommunen og består i, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder lægen på kommunens foranledning, forholder sig til den eksisterende medicinliste og gennem sine journaler m.v. sikrer afstemning og opdatering, så FMK afspejler den aktuelle medicinering. Parterne - PLO, Danske Regioner og Danske Kommuner har konstateret, at lægens ydelse i forbindelse med den beskrevne oprydning i medicinoversigten ikke indgår som en ydelse i den arktiske del nuværende overenskomst. KL har derfor den 18. december 2014 opnået enighed med PLO og Danske Regioner om en aftale for igangsættelse af Danmarkarbejdet med FMK. Denne ydelsesaftale vil derfor Enigheden har tre elementer: · En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i stor udstræk- ning skulle forholde sig tilforbindelse med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning. · Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring som kommunerne igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde. · En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i forbindelse med anvendelsen af FMK. Opgaven skal afsluttes senest den 31. december 2015, om rammeaftalens midler til medfinansiering hvorefter aftalen bortfalder. Det løbende arbejde med vedligeholdelse af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale FMK er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var herefter en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningden almindelige overenskomst med PLO. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftalerAftalen kan ses i vedhæftede bilag: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le Enighed mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - KL DR PLO vedr FMK i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEkommunerne.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen Med aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Grønlands Selvstyre samt Færøernes HjemmestyreKristendemokraterne er parterne enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035. Den del af aftalen, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerededer omfatter fremtidens veje, står Enhedslisten og Alternativet uden for. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering Det fremgår af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogaftalen, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 afsættes 632 mio. kr. til decideret rådgivning en udvidelse af Øresundsmotorvejen. Der er derudover afsat 15 mio. kr. til gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering (MKV). Øresundsmotorvejen har store udfordringer i myldretiden med trafikale sammenbrud primært i den vestlige del og denne del på tilslutningsanlægget i Kastrup. Formålet med projektet er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre at forbedre fremkommeligheden på Øresundsmotorvejen ved udvidelser mm. på de strækninger og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med dettilslutningsanlæg, der var er - eller vil blive - flaskehalse de kommende 15 år. Der er frem mod 2021 gennemført en del foranalyse af grundlaget en udvidelse af Øresundsmotorvejen, der peger på, at der et behov for Selvstyrekommissionens betænkningen række ændringer i form af udvidelser og tilslutninger, som er nødvendige for at opnå en forbedret trafikafvik- ling. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftalerForundersøgelsen blev opdelt i delstrækninger og delprojekter til et samlet anlægsoverslag på NAB fase 1 niveau på i alt 632,3 mio. kr. Der er fire nødvendige tiltag: • Den danske minister for uddannelse og forskning og Udvidelser af Øresundsmotorvej med et spor i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest inkl. slid- lag. • Udvidelse af sammenfletning med Amagermotorvejen. • Ny Parallelrampe ved Ørestad • Tilslutningsanlægget til Amager Strandvej Ved gennemførelse af de fire nødvendige projekter vil Øresundsmotorvejens kapacitet være af en størrelses- orden, der sikrer det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdettrafikale serviceniveau, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel Vejdirektoratet anvender ved projektering af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEnye motorveje.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig 1.1 Nærværende aftale er indgået i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan 4- 4119 ”Universitetskvarteret” og i medfør af planlovens § 21 b. 1.2 Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt følgende ejendomme: - ▇▇▇▇.▇▇. 6a, 6ah, 6ai, 7a, 7ab, 7ad, 7ae, 7af, 7ag, 7e, 7f, 18a, 18bl, 18bf, 18cf, 18dk,18do, 18dp, 19n, 19s, 19t, 19u, Sdr. Tranders by, Sdr. Tranders. 1.3 Lokalplanen har til hovedformål at udvikle det ca. 34 hektar store område syd og øst for Gigantium til et nyt byområde og en grøn bydel med kvaliteter fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret både forstadens grønne boligområder og brokvarterenes etagebolig-karréer. Områdets særlige landskabelige, kulturelle og infrastrukturelle kvaliteter skal danne rygraden i udviklingen af geografi en ny, grøn og ressortfordelingen mellem regeringen aktiv bydel med blandede bolig- og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor erhvervsformål. Sideløbende med udarbejdelsen af forslaget til lokalplan er strukturen og hovedgrebet for Universitetskvarteret blevet til i samarbejde med projektudviklerne og ejerne af arealerne. 1.4 Nærværende udbygningsaftale omfatter de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelseroffentlige vej- og stianlæg mv., som f.eksskal etableres i eller udenfor lokalplanområdet for, at lokalplanen kan virkeliggøres. vurdering Udbygningsaftalen fastlægger nærmere grundejernes forpligtelser til at bidrage til finansieringen og forestå udførelsen af miljøfarlige stoffer infrastrukturanlæggene samt at afstå arealer til de offentlige veje- og international rappor- teringstier, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitetskal etableres for at virkeliggøre planlægningen. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program1.5 Nærværende udbygningsaftale er indgået med henblik på via ny lokalplanlægning at opnå ændret anvendelse, øgede byggemuligheder og lempeligere bilparkeringsnorm, jf. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under PL § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 921b, stk. 1-4 (jf2, nr. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE3.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Odense Kommune og de almene boligorganisationer i Odense har en fælles vision om, at Odense skal være defineret af geografi en storby med blandede og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrevelfungerende bydele, hvor social bæredygtighed er i fokus, og hvor ingen boligområder eller boligafdelinger optræder på de øvrige ydelsesaftaler statslige lister Parterne har gennem en årrække samarbejdet om en positiv udvikling i boligområderne samt den 1. marts 2021 indgået en fireårig rammeaftale om udlejning af almene boliger. Formålet har bl.a. været at forebygge udpegning af udsatte boligområder i Odense. Folketinget har vedtaget ny lovgivning, der indfører områdetypen ”forebyggelsesområder” pr. 30.november 2021. Formålet er emneorienteret defineredeat forebygge, at nye udsatte boligområder og parallelsamfund opstår. En række konkrete ydelserForebyggelsesområder er defineret ved: • At være almene boligområder med mere end 1.000 beboere. • At andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, overstiger 30 % og • At området opfylder mindst to ud af følgende fire kriterier: 1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitetgennemsnittet over de seneste 2 år. 2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 Arctic Monitoring and Assessment Programår. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Rådaf den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også Ud over indførelse af forebyggelsesområder indføres med loven ændrede betegnelser for de to selvstyreområder forskellige kategorier af boligområder: • Udsatte boligområder vil fortsat blive betegnet udsatte boligområder. Der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et boligområde placeres i den arktiske del af Danmarkdenne kategori. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. • De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med detboligområder, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningtidligere blev betegnet som ghettoområder, bliver nu betegnet parallelsamfund. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelseDer ændres ikke på kriterierne for, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - hvornår et boligområde placeres i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”)denne kategori. • PrDe boligområder, der tidligere blev betegnet som hårde ghettoområder, bliver nu betegnet som omdannelsesområder. 1Boligområder skal have været på listen over parallelsamfund i fem år i træk, for at blive udpeget som omdannelsesområder. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen Der skal iflg. lovgivning udarbejdes udviklingsplan for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEomdannelsesområder.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi Sydtrafik har 2 kontrakter om buskørsel i Haderslev Kommune som Haderslev Kommune finansierer helt eller delvist; én om bybuskørslen og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder lokalkørsel i den arktiske østlige del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor kommunen samt én om lokalkørslen i stor udstræk- ning skulle forholde sig tilden vestlige del: • Kontrakt 582: 16 busser, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde33.315 køreplantimer/år, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 21,6 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 i årlig bruttoudgift • Kontrakt 684: 5 busser, 3.302 køreplantimer/år, 3,0 mio. kr. Heraf gik 2,2 i årlig bruttoudgift Kontrakter er indgået i 2011 hhv. 2012. Begge kontrakter er forlænget til sommerkøreplanskiftet 2021. Kontrakt 582 er forlænget det maksimalt mulige, 2 år. Kontrakt 684 kan forlænges med yderligere ét år til ophør i 2022. Sydtrafik anbefaler, at begge kontrakter udbydes samlet, fordi det med stor sandsynlighed vil give en lavere samlet pris. I kontrakt 582 indgår også 9 regionale busser, der kører samlet 28.775 køreplantimer årligt. Udover ovennævnte finansierer Haderslev 1 bus samt 1.127 køreplantimer i en kontrakt i Tønder Kommune (1,0 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”kr./år). Det fremgårvedrører den fælleskommunale rute 236. I forbindelse med genudbud er der den række forhold, der skal tages stilling til. Èt af dem er bussernes miljøaftryk som det er dette notats formål at belyse. Når det handler om busser er det typisk om emissionsniveauer: - CO2, der påvirker det globale klima - Partikler og NOX, der påvirker det lokale miljø - Støj, der påvirker det lokale miljø Der er krav fra EU om, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret minimum 45% af busser, der indgås kontrakt om i perioden juli 2021- dec. 2025 skal være ”renere busser”. Fra 2026-2030 er denne andel øget til 65%. Halvdelen af kravet skal opfyldes med nul-emission. ”Renere busser” er defineret som busser, der anvender et af nedenstående drivmidler: — elektricitet — brint — biobrændstoffer (flydende eller gasformigt, fremstillet på grundlag af biomasse — syntetiske og DCEparaffinholdige brændstoffer (HVO m.fl.) — naturgas, herunder biometan, i gasform (CNG) og flydende form (LNG) — flydende gas (LPG) Det er ikke klart om EU-direktivet gælder alle indgåede kontrakter eller om kravet kan opfyldes ved fx at være skærpede i nogle områder – fx store byer. Regeringen har endnu ikke tilkendegivet, hvordan EU-kravene præcist skal fortolkes i praksis. Da der er tale om minimumskrav, vil det være muligt for de nationale myndigheder at stille krav, der er mere vidtrækkende end kravene fra EU. De foreløbige meldinger fra den nye danske regering og dennes støttepartier ser ud til at sigte på en generel CO2 reduktion i 2030 på 70%, hvilket er højere end kravene fra EU. Hvor meget busbranchen skal bidrage for at opfylde denne målsætning er endnu ikke klarlagt. Nøgleegenskaber for de nuværende busser, som Haderslev Kommune finansierer, ses i tabellen herunder. Tabel 1 – Nøgletal for buskontraakterne i Haderslev Kommune Antal bus- ser Antal årlige køreplan- timer, K19 km/år km/år/bus Gns. km/bus, hverdag² (cirka) Driv- middel Euro- norm Årlig kontrakt- betaling, kr.³ 2019-21 Bybusser¹ 4 13.432 282.000 70.500 250 Diesel 5 7.900.000 Lokalbusser øst¹ 12 19.883 820.000 68.300 240 Diesel 3+5 13.700.000 Lokalbusser vest² 5 3.302 150.000 30.000 135 Diesel 3 3.000.000 I alt 21 36.618 1.250.000 24.600.000 ¹Kontrakten har i alt 25 busser, idet 9 busser finansieres af Region Syddanmark. ²Kørsel i Vojens/Gram-området – beregnet med 220 hverdage (mix. af hverdage og skoledage) ³Prisniveau = februar 2020. Der fremgår i den senere gennemgang af teknologier en række beløb. Disse beløb er ment som pejlinger – og bedste skøn – af hvordan økonomien kan tænkes at blive påvirket. Beløbene er for el- og gasbusser baseret på den generelle rapport Cowi i 2019 udarbejdede for Sydtrafik om alternative drivmidler. En mere præcis indikation af den forventede økonomi vil kræve en detaljeret analyse, der bl.a. tager højde for de forventede køreplaner og busgaragering.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle aftaler, som f.eksskal implementeres i 2016 og fremadrettet. vurdering af miljøfarlige stoffer Det drejer sig om Sund- hedsaftalen 2015-18 og international rappor- teringPraksisplan for almen praksis 2016- 18. Begge aftaler får stor betydning for de sundhedstilbud, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Programvi har til borgerne. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogSundhedsloven fastlægger, at regioner og kommuner skal indgå en sund- hedsaftale om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaf- talen bidrager til at sikre sammenhæng og koordinering af patientforløb, der skal sikres går på tværs af kommune, sygehuse og almen praksis. Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen indgået en ny sundhedsaftale for perio- den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark2015-18. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en mådeSundhedsaftalen indeholder mere end 70 initiativer, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale Københavns Kommune og de øvrige aftaleparter er forpligtede til at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført implementere i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11aftaleperioden. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen 2014 blev der indgået en ny 3-årig overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Regioner og kommuner forpligtede sig i overenskomstaftalen og i økonomiaftalen for 2015 til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 hver at prioritere 100 mio. kr. med som et gennemsnit for de foregående fire år på 7 årligt varigt løft til fortsat udvikling af almen praksis’ opgaver i det nære sundhedsvæsen. De i alt 200 mio. kr. Heraf gik 2,2 fra regionerne og kommunerne skal udmøntes via Praksisplanen for almen praksis 2016-18 og underliggende aftaler hertil. Københavns Kommunes andel udgør ca. 10,2 mio. kr. Udarbejdelsen af Praksisplanen for almen praksis og tilhørende underlæggende aftaler forventes afsluttet primo 2016. Med økonomiaftalerne for 2013, 2014 og 2015 aftalte Regeringen og KL varigt at afsætte 300 mio. kr. i 2013 og i 2014 samt 350 mio. kr. i 2015 til decideret rådgivning at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Midlerne er blandt andet afsat til indsatsområderne i sundhedsaftalerne og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre praksisplanerne, herunder de fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: • Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser • Færre forebyggelige indlæggelser • Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser • Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på syge- husene Med den nye sundhedsaftale og DCEpraksisplan forventes kommunerne at levere en forbedring på de fire målsætninger. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med 05.08.2015 Sagsbehandler ▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Eksekveringsparat? JA / NEJ Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling Indhold Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedsaftalens indsatser vedrører en lang række sundhedsfaglige te- maer og målgrupper indenfor både børne-, unge- voksen- og ældreområ- det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkningsamt indenfor såvel somatik og psykiatri. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med Indsatserne kan sammen- fattes under følgende aftalerfire politiske visioner: • Den danske minister At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen Årlige implementeringsplaner skal sikre, at der sker en hensigtsmæssig prioritering af aftalens initiativer, og dermed hvilke indsatser, der skal arbejdes med i det kommende år. Indsatser, der skal indgå i implemente- ringsplanen for uddannelse 2016, forventes politisk besluttet af aftaleparterne i Sundhedskoordinationsudvalget i oktober 2015. Det forventes, at Im- plementeringsplanen for 2016 vil indeholde 24 forskellige indsatser, der dækker både indsatsområder i SUF, SOF og forskning BUF. I tillæg hertil indehol- der Implementeringsplanen for 2015 indsatser, der ligeledes kan medføre ressourcetilførsel fra 2016. Indsatserne i sundhedsaftalen er foreløbigt alene beskrevet på et over- ordnet niveau, og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at give en endelig vurdering af, hvilke indsatser, der kan udvik- les/implementeres indenfor den eksisterende økonomiske ramme og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelsehvilke indsatser, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse der kræver tilførsel af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”)ressourcer. Det fremgårforventes, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.ne- denstående indsatser i sundhedsaftalen kræver ressourcetilførsel fra 2016:

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller Københavns Kommune har indgået udbygningsaftale med FB Gruppen og DSB Ejendomsudvikling om medfinansiering af en evt. stiforbin- delse mellem Grønttorvet og F. L. Smidth-området (godkendt af BR 14. december 2017 sammen med tillæg 3 til Lokalplan 462 Grønttorvsom- rådet). FB Gruppen er forpligtet til at bidrage med 10 mio. kr. og DSB Ejendomsudvikling med 1 mio. kr. Efterfølgende er FB Gruppen ind- trådt i DSB’s forpligtelse i forbindelse med køb af DSB’s ejendom. Kø- benhavns Kommune har forpligtet sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet til at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrebidrage med restfinansie- ringen. Udbygningsaftalen, hvor de øvrige ydelsesaftaler der er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført udarbejdet i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret forbindelse med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAPlokal- plan for Grønttorvet, er indgået under forudsætning af, at kommunen har afsat midler til restfinansieringen af etablering af stiforbindelsen se- nest ved udgangen af 2019. Forvaltningens foranalyse af stibroprojektet anslog projektets omkostninger til 114 mio. kr. (Teknik- og Miljøudvalget 18. juni 2018). Der er ikke reserveret midler til restfinansieringen i for- bindelse med indgåelse af budgetaftaler. Teknik- og Miljøforvaltningen har i foråret 2020, på baggrund af en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Faunahen- sigtserklæring i Budget 2020 om at afdække mulighederne for ekstern finansiering af stiforbindelsen mellem de to områder, CAFFværet i dialog med bygherrerne på henholdsvis Grønttorvet og F. L. Smidth-området. Forvaltningen har noteret, at ingen af bygherrerne ønsker at finansiere stiforbindelsen over jernbanen mellem de to områder. Borgerrepræ- sentationen er orienteret herom den 25. juni 2020. Det fremgår af udbygningsaftalen, at hvis Københavns Kommune ikke har truffet beslutning om at afsætte midler til restfinansieringen inden udgangen af 2019, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogparterne enige om, at der skal sikres den nødvendige generelle viden indgås en 12. september 2020 Sagsnummer 2020-0197329 Dokumentnummer ▇▇▇▇-▇▇▇▇▇▇▇-▇ Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold Tilladelse til Vejændring ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇ Postboks 380 2300 København S EAN-nummer 5798009809452 ▇▇▇.▇▇.▇▇/▇▇/▇▇▇▇▇▇/▇▇▇▇▇▇ Tilladelse til Vejændring 2/3 tillægsaftale om de særlige arktiske forhold således, i stedet at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmarkanvende FB Gruppens reserverede midler på 10. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning anlæg af et offentligt tilgængeligt infrastrukturanlæg med henblik på forbedring af forholdene for cyklister og denne del er trafikanter på eller i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCEumiddelbar nærhed af Grønttorvsområdet. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse Se foreslået projektområde på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEbilag 2.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler 1.1. ▇▇▇▇▇▇▇▇ har ønsket at fremskynde Kommunens planlægning for Ejendommen. Det har været Bygherres ønske at muliggøre boligbebyggelse på Ejendommen ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerededer vedtages en ny lokalplan for blandt andet Ejendommen (herefter benævnt den Nye Lokalplan). En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført Bygherre har i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogden forbindelse lagt op til, at der skal sikres indgås en udbygningsaftale mellem Bygherre og Kommunen vedr. Infrastrukturanlægget (fortov på Rolighedsvej), som er en trafikal forudsætning for den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesønskede udnyttelse af Ejendommen. 1.2. Bygherre har derfor bekostet udarbejdelse af lokalplanforslag for et område ved Rolighedsvej (herefter benævnt Lokalplanforslaget). Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Kommunen, og Kommunen har desuden udarbejdet Kommuneplantillæg, som således er grundlaget for denne aftale. Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 1. 1.3. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af volumenstudier som Bygherre har ladet udarbejde i dialog med Kommunen. 1.4. Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af max 11.500 etagemeter byggeri til boliger samt evt. erhverv (max 1.000 m2). 1.5. Ved Vedtages forstås i nærværende aftale, at DCEs rådgivning Kommunen endeligt vedtager den Nye Lokalplan, jf. planlovens § 27, og at den Nye Lokalplan ikke er fagligt funderet – også påklaget, hvorved forstås det seneste tidspunkt af (i) der ikke inden for de to selvstyreområder klagefristen på 4 uger i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler henhold til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under planlovens § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 960, stk. 1-4 , fremsættes klager over den Nye Lokalplan, eller (jfii) eventuelle rettidige klager over den Nye Lokalplan afvises i form af frivilligt forlig, retsforlig eller endelig afgørelse, dom eller kendelse. 1.6. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø Kommunen er bekendt med og Natur accepterer, at Bygherre ønsker at overdrage Ejendommen til tredjemand, og uddannelses- at tredjemand vil udføre Infrastrukturanlægget i overensstemmelse med denne aftale. Bygherre er derfor berettiget til uden Kommunens godkendelse at overdrage samtlige Bygherres rettigheder og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der forpligtelser i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet denne aftale til den tredjemand, som ▇▇▇▇▇▇▇▇ måtte overdrage Ejendommen til. 1.7. Nærværende aftale indgås til fastlæggelse af Infrastrukturanlægget, der skal udføres i henhold til pkt. 2 og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet økonomiske forhold i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEdenne forbindelse.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev der i 2012 gennemført en kortlægning af kommunernes indsats mod socialt snyd. ’Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger’, tegner et overvejende kritisk billede af kontrolpraksis. Med afsæt i kortlægningen besluttede ØU i oktober 2012, at være defineret igangsætte en opfølgende analyse. Analysen ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’ anbefaler, at bekæmpelse af geografi fejl og ressortfordelingen mellem snyd, så vidt muligt, bør ske via forebyggende indsatser i sagsbehandlingsleddet. Parallelt bør der sikres mere målrettet kontrol i forhold til fejludbetalinger og de mere komplekse snydsager. Samtidig skal det sikres, at viden indsamlet i forbindelse med kon- trolindsatsen analyseres og anvendes til udvikling af opfølgende indsatser og fremadret- tede initiativer i kontroøjemed. Blandt værktøjerne er øget anvendelse af intelligente it- løsninger og registersamkørsel af offentlige data. I ØA2014 er regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyrekommunerne enige om, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredefrem mod økonomiaftalen for 2015, at kvalificere forudsætningerne for optimering af den løbende sagsbehandling og under- søge muligheden for, at konsolidere kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fælles- offentlige initiativer. En Som beskrevet ovenfor, blev parterne i forbindelse med ØA2014 også enige om, at iværksætte en række konkrete ydelser, som f.eksforebyggende indsatser på ydelsesområ- det. vurdering Hovedparten af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført landets 98 kommuner har i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret dag etableret særskilte kontrolenheder med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Programsamlet godt 240 årsværk til rådighed (2011). AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del Enhederne arbejder på tværs af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11alle kom- munale ydelsesområder. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var 2012-2013 blev en del af grundlaget den kommunale kontrolindsats overflyttet til enheden for Selvstyrekommissionens betænkningHelhedsorienteret Kontrol og Opkrævning i Udbetaling Danmark (UDK). Denne ydelsesaftales understøttelse Enheden beskæftiger i dag godt 40 medarbejdere, der udfører kontrolopgaver på tværs af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer UDKs ydelsesområder. En del af UDKs kontrolindsats udføres i samarbejde med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelsekommuner- ne, herunder videnopbygningsagsoplysning. Ydelser omfattet af denne opgave er sammenfaldende med de ydelser, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekterder indgår i ana- lysen ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. tabel 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel : Tabel 1: Ydelser omfattet af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.analysearbejdet

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet 1.1 Udbygningsaftalen er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan ”Rolighedsvej Bycampus” og på baggrund af planlovens § 21b om udbygningsaftaler om infrastruktur. 1.2 Lokalplanforslaget omfatter et område mellem Rolighedsvej, Bülowsvej og Åboulevarden, og består af ejendommene med ▇▇▇▇.▇▇. 13ed, 240a, 240c, ▇▇▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇. 1.3 Lokalplanforslaget vil udgøre det planmæssige grundlag for visionen i startrede- gørelsen om at være defineret af geografi skabe et grønt, levende og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyreåbent bycampus, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerededet vil være et godt sted at bo, gå i skole, studere, forske, udvikle, dyrke idræt samt at tage op- hold. En række konkrete ydelserEt område, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer der naturligt inviterer lokalplanområdet og international rappor- teringbyen indenfor, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret skaber nye muligheder for ophold og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitetaktiviteter langs Den grønne Sti. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP1.4 Formålet med lokalplanforslaget er endvidere at skabe et varieret og attraktivt miljø igennem opførsel af en række forskellige byggerier i en samlet campus- struktur i en kombination af små boliger, familieboliger, idrætshal, park og sko- le samt bylivsunderstøttende funktioner. 1.5 Med Udbygningsaftalen forpligter Freja sig til at anlægge de infrastrukturanlæg på Bülowsvej, der er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er nærmere beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008bilag A ("Infrastrukturanlægget"), jf. også pkt. 2. 1.6 Freja har som grundejer af matr. nr. 13ed Frederiksberg og i overensstemmelse med planlovens § 21b anmodet FK om at indgå Udbygningsaftalen, jf. bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit B, for at ændre eller udvide de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med detbyggemuligheder, der var en del fremgår af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEgældende plangrundlag.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig I Region Midtjyllands akutplan fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogdet besluttet, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesbygges et nyt hospital i Midt- og Vestjylland. I sommeren 2008 besluttede Regionsrådet, at DCEs rådgivning hospitalet skal placeres i Gødstrup. Beslutningen medfører, at hospitalsfunktionerne i Hospitalsenheden Vest skal sam- les i det nye hospital i Gødstrup Det Ny Vest (DNV). Det nye hospital i Gødstrup skal betjene hele den vestlige del af Region Midtjylland med be- handling på hovedfunktionsniveau og på specialiseret niveau. Målt på befolkningsgrundlag bli- ver hospitalet det næststørste hospital i Region Midtjylland, der dels diagnosticerer og behand- ler med høj kvalitet og dels er fagligt funderet – også et kraftcenter for de to selvstyreområder hele den sundhedsfaglige udvikling i den arktiske vest- lige del af Danmarkregionen. Denne ydelsesaftale vil derfor Fremtidens sundhedsvæsen er generelt præget af færre og større specialiserede hospitaler, udvikling af behandlingstilbud i stor udstræk- ning skulle forholde sig tileget hjem, om rammeaftalens midler til medfinansiering en stærk praksissektor samt veludbyggede kom- munale sundhedsindsatser. Derudover er der et stigende behov for og efterspørgsel efter egenomsorg (patientempowerment) og mestring af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelseregen sygdom. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes For at kunne levereimødekomme denne generelle udvikling samt de udfordringer, der er beskrevet ved at sam- le de akutte funktioner, ser Region Midtjylland og Holstebro Kommune en række fortrin ved at samle funktionerne i selvstyrekom- missionens betænkning et sundheds- og akuthus. Huset kan tjene borgerne i Nordvestjylland med regionale nære sundhedstilbud. Region Midtjylland og Holstebro Kommune ser Center for Sundhed / Sundheds- og akuthuset som et sammenhængende tilbud til borgerne af høj kvalitet, hvor almen praksis og kommunale og regionale sundhedstilbud ligger side om side til fordel for borgerne. Men hvor også andre sundhedsaktører er med til at fylde indhold i de nære sundhedstilbud. Finansieringen af Center for Sundhed / Sundheds- og akuthuset sker dels ved bevilling fra 2008Sta- tens pulje til læge-, bilag 11sundheds- og akuthuse, hvor Region Midtjylland og Holstebro Kommune til sammen har modtaget 75 mio. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 kr., hvoraf de 18 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år anvendes på 7 regionale funktioner og 57 mio. kr. Heraf gik 2,2 miopå kommunale funktioner. kr. Derudover vil der være en egenfinansiering fra begge parter svarende til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med detden difference, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og er op til det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdetønskede antal kvadratmetre, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9aktørerne ender på, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - når funktionerne i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø Sundhed / Sundheds- og Energiakuthuset fastsættes. Region Midtjylland og Holstebro Kommune ser projektet med opførelsen af Center for Sundhed / Sundheds- og akuthuset som et fælles projekt, Aarhus Universitet hvor et frugtbart indbyrdes samarbejde skal bidrage til et veludbygget nært sundhedstilbud af høj faglig kvalitet. Fælles værdier og visioner. Region Midtjyllands og Holstebro Kommunes videre samarbejde om rådgivning udvikling af Center for Sundhed / Sundheds- og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitutakuthuset samt om udvikling af nære sundhedstilbud i Holstebro Kommune bygger på en række værdier og visioner, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet udformet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.fællesskab:

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet Letbanesamarbejdet blev etableret i 2007. Formålet med samarbejdet er at være defineret samle kræfterne om virkeliggørelse af geografi visionen om letbanen i Østjylland og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler at gennemføre planlægningen af etape 1 af Aarhus Letbane. Siden 2007 er emneorienteret definerededer sket følgende omkring letbaneprojektet. En række konkrete ydelser• I perioden 2008 – 2010 blev der gennemført en VVM-undersøgelse for letbanens etape 1, som f.eksresulterede i endelig vedtagelse i Aarhus Byråd af et kommuneplantillæg om letbane i Aarhus-området - etape 1. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering• Den 29. januar 2009 blev der i en aftale mellem partier i Folketinget, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP”En grøn transportpo- litik”, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 afsat 500 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er etablering af etape 1 af letbanen i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCEAarhus. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, november 2010 blev der indenfor det samme forlig afsat yderligere 200 mio. kr. til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. etapen i aftalen ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt Bedre mobilitet”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • PrDen 8. 1maj 2012 vedtog Folketinget Lov om Aarhus Letbane. januar 2015 er • Den 12. juni 2012 blev der i aftalen ”Bedre og billigere kollektiv trafik” fra staten reserveret 100 mio. kr. til at sikre fuld elektrificering af Grenaabanen. • Den 30. august 2012 blev anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S stiftet, og ansvaret for ud- bud og etablering af etape 1 overgik til selskabet. • Den 30. september 2013 stiftedes Aarhus Letbane Drift I/S. Selskabet har i henhold til ovenstående ministeraftale lov om Aarhus Letbane ansvaret for driften af letbanen. • I november 2013 blev der i forligskredsen bag aftalen ”Bedre og billigere kollektiv trafik” af- talt at finansiere opgradering af hastigheden mellem Aarhus Universitet Ryomgård og Miljøstyrelsen Grenaa og skabe forud- sætningen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf½ timedrift på strækningen ved etablering af en krydsningsstation i Trustrup. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og EnergiI 2011 blev der udarbejdet en fase 1-undersøgelse af udvalgte udbygningsetaper. På baggrund heraf er det besluttet at igangsætte konkret planlægning af to udbygningsetaper, Aarhus Universitet C – Bra- brand og Lisbjerg – Hinnerup. I forbindelse med den statslige Togplan DK og statens strategiske analyser af de trafikale udbyg- ningsmuligheder i Østjylland er der udarbejdet et forslag, Samspil 2025, som er et udspil til sam- arbejde med staten om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder en overordnet plan for organisering bane og letbaneudbygning i Østjylland. Parterne har på den baggrund fundet behov for opdatering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN aftalen fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE2007.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig Processen med indgåelse af en ny flerårig kulturaftale er blevet udsat som følge af kulturministerens ønske om at gentænke kulturaftalekonceptet med henblik på at indfase en ny kulturaftalemodel fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre2021. Kulturministeren har tilbudt Kulturregion Fyn en tillægsaftale i 2020, hvor vi enten arbejder videre med vores hidtidige indsatsområder, eller hvor vi arbejder med et eller flere af kulturministerens ønskede temaer. Kulturregion Fyn har valgt sidstnævnte løsningsmodel. Vi vil gerne bruge tillægsåret som et udviklingsår, hvor vi får undersøgt og testet, hvilke langsigtede initiativer, det er mest hensigtsmæssigt at igangsætte i Kulturregion Fyn fra 2021. Ikke mindst fordi ministerens udspil til temaer for tillægsaftalen læner sig op ad de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelsertemaer, som f.eksKulturregion Fyns politiske styregruppe har ytret ønske om at arbejde med i en ny 4-årig kulturaftale: Kulturvitaminer (Kultur og sundhed), Fremtidens kulturskabere (børn og unge, dannelse og talentudvikling), Kultur i natur (fokus på natur og kulturarv samt på oplevelser i naturen, der forener kultur med leg, bevægelse, motion og læring). vurdering af miljøfarlige stoffer Ved at bruge tillægsaftalen som et test- og international rappor- teringudviklingsår understøtter vi samtidig de hidtidige ønsker, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet der er givet fra Slots- og vil blive defineret Kulturstyrelsen og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogden tidligere minister om, at der vi som kulturregion skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesturde være eksperimenterende og risikovillige. Det betyder desuden, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgårvi forventer, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret nogle af de initiativer og DCEeksperimenterer vi igangsætter vil blegne, mens andre vil vise sig at have et langsigtet og bæredygtigt potentiale.

Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller Da det med Københavns Kommunes budget 2012 blev besluttet, at opføre et naturcenter på Amager Strand var Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune begge medejere af Amager Strandpark I/S. Det var på den baggrund naturligt tidligt i processen at etablere et samarbejde om de pædagogiske aktiviteter, som senere skulle rummes i naturcentret. Der har således - især gennem 2014 - fundet et samarbejde sted mellem naturvejlederne i Frederiksberg Kommune og medarbejdere i BUF/Skoletjenesten. Samarbejdet har udmøntet sig i en række pilotprojekter, der delvist har bygget på de erfaringer naturvejlederne havde skabt vedr. aktiviteter på stranden. På Naturcenter ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ kan der med baggrund i forarbejdet, det fælles udviklingsarbejde og pilotprojekter i øvrigt tilbydes følgende faciliteter samt undervisnings- og læringsaktiviteter fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret primo 2015: - En undervisningsafdeling med oplærte og kvalificerede undervisere. - En hjemmeside med præsentation af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret defineredeundervisningsforløb. - Et bookingsystem. - En række konkrete ydelser, undervisningsforløb til de 0-10-årige med dertil hørende materialer med emner som f.eks. vurdering vind, sten, dyr og planter. - Undervisningsfaciliteter/specialindrettede lokaler med dertil hørende udstyr til elevernes arbejde på stranden og ved vandet. - Digitalt udstyr til brug i undervisningen og bearbejdningen af miljøfarlige stoffer de indsamlede data. Ovenstående undervisnings- og international rappor- teringlæringsaktiviteter udgør fundamentet i samarbejdet, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dogsamtidig med, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold såledesdanner udgangspunktet for udvikling af nye forløb og fælles projekter via BUF/Skoletjenesten og naturvejledere fra Frederiksberg Kommune. Det er således målet, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også drift og videreudvikling af undervisnings- og læringsaktiviteterne sker i et tæt og givende samarbejde til glæde for de to selvstyreområder børn og elever i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes København og på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCEFrederiksberg.