Sammenfatning Clause Samples

Sammenfatning. Den gymnasiale del af EUX-uddannelsen kan tidsafkortes grundet overlappene mellem nogle af HTX- og EUD-fagene, hvorved eleverne kan undlade at lære bestemte faglige aspekter på den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, da de får tilegnet sig denne viden i den erhvervsfaglige del. Ifølge UVM skal skolen, der udbyder EUX, specificere hvor overlappene forekommer, men det er ikke blevet gjort på erhvervsskolen, hvilket medfører, at EUX-lærerne føler sig utrygge og har svært ved at samarbejde med hinanden omkring undervisningen, selvom de gerne vil hjælpe hinanden. Hvis der bliver skitseret, hvor overlappene forekommer, kan det give EUX-lærerne en fælles ressource, som de kan trække på til at samarbejde omkring undervisningen samt skabe mening med det pågældende samarbejde. I den forbindelse er EUX-lærerne og lederne enige i, at det vil være nemmere for EUX-lærerne at samarbejde, hvis der dannes en EUX-skole, da lærerne kun er ansat som EUX- lærere, hvorved EUX-relaterede opgaver ikke bliver nedprioriteret til fordel for andre henseender. Dette er dog endnu ikke muligt, da erhvervsskolens udbudte EUX-uddannelser ikke har kapaciteten til det, og derudover er det et ønske, at lærerne beholder tilknytningen til deres respektive faglige miljøer, herunder HTX og EUD.
Sammenfatning. Uddannelseslederen for EUX, Louise, udviser en adfærd, der bærer præg af engagement, opmærksomhed, tilgængelighed og støtte overfor EUX-lærerne: Hun efterspørger deres ønsker, hvilket kan bidrage til at opfylde deres behov for kompetence. Samtidig er der gensidig forståelse for, at hun går direkte til de enkelte EUD-lærere frem for, at det først skal gå gennem deres respektive uddannelsesledere. Det kan danne grundlag for, at nogle af EUD-lærernes behov for autonomi opfyldes, da de pågældende lærere udtrykker en glæde ved, at kontakten forløber på en måde som medfører, at de har selvbestemmelse og frihed under ansvar. Derudover står hun til rådighed og er kontaktbar samt tager initiativ til, at der afholdes formelle møder HTX- og EUD-lærerne imellem på grundforløbene, hvilket kan medføre, at nogle af EUX-lærernes behov for tilhørsforhold opfyldes, da det er en måde, hvorpå hun kan udvise omsorg overfor EUX-lærerne i forbindelse med deres samarbejde, hvilket de udtrykker en tilfredsstillelse og glæde ved. Louise har dog selv behov for støtte, hvis hun skal formå at støtte EUX-lærerne, hvilket hun ikke fik fra uddannelseslederne, da hun forsøgte at igangsætte et projekt til gavn for EUX-lærernes samarbejde. Grunden hertil er, at uddannelseslederne ikke kunne afsætte lærere til projektet.
Sammenfatning. EUX-lærerne underviser ud fra forskellige bekendtgørelser, hvilket stiller forskellige krav til undervisningen i deres respektive fag på EUX. For HTX-lærernes vedkommende stilles der krav til antallet af undervisningstimer, der skal bruges på at opnå de faglige mål i bekendtgørelsen, hvorimod EUD-lærernes faglige mål ikke er tidsbestemte. Samtidig er der niveauforskel mellem de gymnasiale og erhvervsfaglige fag på EUX, hvilket i samspil med førnævnte er en udfordring, når lærerne skal forsøge at gøre fagene kompatible. Derudover er der uoverensstemmelse mellem EUX-lærernes opfattelser af, hvornår der kan samarbejdes om fagene på tværs af lærergrupperne, herunder hvornår der kan inddrages erhvervsfaglige aspekter i den gymnasiale undervisning, hvilket især er tilfældet med danskfaget. Dette kan illustrere, at EUD- og HTX-lærerne trækker på forskellige bekendtgørelser og dermed ressourcer til at skabe forståelse for og mening med, hvornår de skal samarbejde med hinanden. Det medfører, at meningen ikke altid er gældende på tværs af lærergrupperne, hvilket skaber misforståelser samt oplevelsen af, at der udvises manglende respekt overfor hinanden.
Sammenfatning. EUX-lærerne kan komme uformelt i kontakt med hinanden per mail og over ▇▇▇▇▇, men på trods af det, er EUX-lærerne ikke i jævnlig kontakt med hinanden, da kontakten er alt fra ikke tilstedeværende til et par ▇▇▇▇▇ årligt. På tværs af lærergrupperne er lærerne internt motiveret for at undervise på EUX, som ▇▇ ▇▇▇▇▇ fælles praksis, da de udtrykker en interesse og lyst i eleverne og uddannelsen, hvortil de meningsforhandler på halvårlige fællesmøder omkring EUX-elevernes trivsel. Møderne er i den forbindelse en ressource til, at EUX-lærerne samarbejder omkring EUX-elevernes trivsel og fastholdelse på uddannelsen. Derudover har der kun været fokus på sammenhængen ▇▇▇▇▇▇ den erhvervsfaglige og gymnasiale del af EUX på ét opstartsmøde, som de afholdte i januar, men det er ifølge en af EUD-lærerne ikke tilstrækkeligt til at etablere et samarbejde.
Sammenfatning. Grundet erhvervsskolens størrelse er HTX og et udsnit af EUD-uddannelserne, der er tilknyttet EUX, lokaliseret på forskellige adresser, hvilket er en ulempe for EUX-lærernes muligheder for at omgås hinanden, da det skaber en afstand imellem dem, som gør, at de ikke mødes ofte. Selvom HTX er lokaliseret på hovedskolen sammen med et udsnit af EUD-uddannelserne, der er tilknyttet EUX, er det ikke ensbetydende med, at de oplever fysisk nærhed til hinanden. ▇▇▇▇▇▇▇ hertil er, at deres lokalisering i hver sin ende af skolen både medfører, at de sjældent mødes, og at det tager lang tid at opsøge hinanden. Dette har ledelsen forsøgt at tage forbehold for ved, at samle EUX-elevernes teorilokaler, så de er placeret på samme gang. På trods af det, er det ▇▇▇▇▇▇ svært for EUX-lærerne at mødes på tværs af lærergrupperne, da de ikke altid kan forvente, at de befinder sig på gangen samtidig. Derudover er det ifølge EUX-lærerne ikke muligt at se hinandens skemaer i edb-systemet, hvilket medfører, at de mangler viden, som de har behov for til, at kunne lokalisere hinanden og derigennem planlægge at mødes.
Sammenfatning. EUX-lærerne har både internt i og på tværs af lærergrupperne forskellige behov for at opnå tilhørsforhold til hinanden, ▇▇ ▇▇▇▇▇ ønsker at omgås hinanden mere end andre. Det er også gældende i forbindelse med pauserne: Hvis EUX-lærerne holder fælles pauser sammen i kantinen, kan det give dem en fælles kontekst, hvori de kan drøfte undervisningen, men det vil kun forekomme, hvis lærerne benytter kantinen samt har lyst til at drøfte undervisningen. Hertil vil en af EUD-lærerne opleve samarbejdet omkring undervisningen som demotiverende, hvis han skal bruge sine pauser på det, da det vil føles som en klods ▇▇ ▇▇▇▇▇, når han i forvejen har andre arbejdsopgaver, han skal nå i pauserne. I forlængelse deraf er EUX-lærerne og lederne enige i, at manglende tid er en stor udfordring i forbindelse med samarbejdet, da lærernes travlhed med anden undervisning ofte medfører, at det er svært at finde tiden til at mødes på tværs af lærergrupperne, hvorved samarbejdet nedprioriteres. Derfor forsøger lederne at give alle lærerne på erhvervsskolen undervisningsfri på samme tid to ▇▇▇▇▇ ugentligt, så der er afsat tid i deres skema til at afholde møder. Dette er dog svært at indføre for lærerne, der underviser på EUX-hovedforløbene, da de har flere undervisningstimer end lærerne, der underviser på EUX-grundforløbene.