Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Kommunerne overtog med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverbekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i sin egen- skab det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af ejer eller lejer styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af ejendommeat købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen 🞂 Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til indkvarte- ringat understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, aktiveringsom skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omforhold til angivelser af, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt tilbud der er ændrede forudsætninger i forhold omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til (planen for) byggesa- gen▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇.

Indledning. Operatøren Styringsaftalen 2015 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien for 2015. Den overordnede ambition er: Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: • Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der påhviler Udlændingestyrelsener omfattet af Styringsaftalen • Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling • Aftaler om prisstruktur • Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/operatøren pladser • Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser • Aftaler om frister for afregning • Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Styringsaftalen gælder for 2015 og genforhandles årligt. Aftaler indgået i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommerammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift forhold til køb og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesderfor til, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om regelændringerforhold som underskudsdeling, takst, afregning mm. Udlændingestyrelsen Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er bygherre takstprincipperne i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen Styringsaftalen i alle bygningsmæssige faserSyddanmark, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gengældende, vil der være 100 procents driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner uden for regionen.

Indledning. Operatøren Hovedstadens Letbane I/S (HL) er i gang med at etablere en letbane i Ring 3-kor- ridoren. Anlægsfasen forventes færdig i 2025, hvorefter letbanen går i drift. Me- troselskabet varetager anlægsopgaven på vegne af HL. Ejerne bag HL skal efter aftale nu af- klare, hvordan driftsopgaven bedst varetages og har bedt Metroselskabet og Movia svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene vil blive brugt som element i beslutningen om forretningsførerrollen for driftsorganisationen for HL. HL’s ejer- kreds har bedt konsulenthuset FORSKEL gennemføre vurderingen af Movia og Me- troselskabet som forretningsfører. Det er forventningen, at opgavevaretagelsen skal fastlægges ved lovgivning. Dette dokument indeholder ▇▇▇▇▇▇ besvarelse af spørgeskemaet fra FORSKEL. ▇▇▇▇▇ har valgt at inddrage sit datterselskab Lokaltog A/S vedrørende besvarel- sen. Besvarelsen af spørgsmålene fra FORSKEL følger spørgeskemaets ni temaer. Hvert tema indledes med Udlændingestyrelsen varetage en samlet beskrivelse af, hvordan Movia under inddra- gelse af Lokaltog vil løse opgaven indenfor temaet og med reference til konkrete erfaringer (de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren vigtigste erfaringer har vi også samlet i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommecasebeskrivelser, som anvendes af operatøren fin- des i bilag til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1besvarelsen). Herefter besvares de enkelte spørgsmål under hvert tema. Besvarelsen indledes med en overordnet beskrivelse af vores tilgang til at håndtere opgaven som forretningsfører. I det omfang operatøren ikke skal varetage de tilfælde, at spørgsmålene er så kon- krete og præcise, at de kræver et større kendskab til den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomhidtidige proces om- kring letbanen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omend Movia har adgang til, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennehar vi i besvarelserne lagt vægt på, jf. fordelingsnotat hvordan vi tilegner os den nødvendige viden for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat kunne løse problemstillingen. Det forudsætteskan oplyses, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret Movias bestyrelse 30. juni 2023 har behandlet anmodningen om regelændringer▇▇▇▇▇▇ bidrag til ▇▇▇▇▇▇▇’▇ undersøgelse fra HL’s ejerkreds. Udlændingestyrelsen Movias besty- relse er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag positiv overfor, at Movia kan varetage forretningsføreropgaven for Hoved- stadens Letbane, hvis HL ønsker det. Vi håber, at vi får mulighed for at uddybe vores besvarelse for HL’s bestyrelse på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig et møde, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetnaturligvis til rådighed for dialog om de foreslående løsninger. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genGod læselyst.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Rammeaftale 2017 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og byg- ningsmæssige opgaverungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommedette bilag. De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Samarbejdsmodellen gennemgås nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇-▇.▇▇. Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af operatøren til indkvarte- ringmange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. I Rammeaftale 2017 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår 🞂 Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. 🞂 Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det omfang operatøren ikke blive vurderet om tilbuddet skal varetage tildeles særlige vilkår. Målgruppe 🞂 De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Udslagsgivende faktor 🞂 Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Handling 🞂 Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning. 🞂 Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den fulde drift særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. Vurdering 🞂 På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og vedligeholdelse af en ejendomuden for regionen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jftilbuddets karakter m.v. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. 🞂 Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerdriftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation 🞂 Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den permanente task force, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet angive særlige fokusområder og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud foropmærksomhedspunkter, som efter, meddelt bevil- lingskal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter🞂 Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og der skal ske formel aflevering har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. 🞂 På baggrund af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangden grundige afdækning vurderer task forcen, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt hvorvidt der er ændrede forudsætninger tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. 🞂 Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til (planen for) byggesa- gendet konkrete tilbud. 🞂 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. 🞂 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. 🞂 Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag 🞂 Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. 🞂 Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Følgende aspekter er udgangspunkt for nødbremse-modellen: 🞂 Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. 🞂 Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. 🞂 Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. 🞂 Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet – modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.14.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Kommunerne overtog med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverbekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i sin egen- skab det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af ejer eller lejer styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af ejendommeat købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen 🞂 Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de ”regionsdrevne tilbud” følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til indkvarte- ringat understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, aktiveringsom skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omforhold til angivelser af, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt tilbud der er ændrede forudsætninger i forhold omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til (planen for) byggesa- gen▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Kommunerne overtog med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverbekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2013 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i sin egen- skab det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af ejer eller lejer styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af ejendommeat købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen 🞂 Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren kommunerne i hovedstadsregionen. Takstmodellen er justeret flere gange, senest med virkning for 2011. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de ”regionsdrevne tilbud” følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til indkvarte- ringat understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, aktiveringsom skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omforhold til angivelser af, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt konkrete tilbud der er ændrede forudsætninger i forhold omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til (planen for) byggesa- gen▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇.

Indledning. Operatøren skal efter aftale GN Store Nord A/S’ (“GN”) vederlagspolitik (“Vederlagspolitikken”) omfatter retningslinjer for vederlag, herunder incitamentsaflønning til medlemmer af GNs registrerede direktion (“Direktionen”) og Direktionens vederlag i GNs helejede datterselskaber GN Audio A/S (“Audio”) og GN Hearing A/S (“Hearing”) samt vederlag til GNs bestyrelse (“Bestyrelsen”). Vederlagspolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- afsnit 4 i Anbefalingerne for god Selskabsledelse og byg- ningsmæssige opgaver§§ 139-139 a i selskabsloven. Det overordnede formål med Vederlagspolitikken er, at: • Støtte GNs langsigtede forretningsstrategi om at være et innovationsdrevet, højvækstende selskab, som leverer intelligente lydløsninger med attraktive indtjeningsmarginer. • Levere resultater i overensstemmelse med årlige planer. • Motivere levering af langsigtede forretningsplaner og bæredygtigt langsigtet afkast for GN og GNs aktionærer. • Sikre at GN er i stand til at tiltrække, motivere og fastholde højtkvalificerede medlemmer af GNs Direktion og Bestyrelse. • Ensrette interesserne og niveauet for vederlaget til Direktionen og Bestyrelsen med aktionærernes interesse og markedspraksis. • Tilvejebringe transparens gennem hvilken aktionærerne kan vurdere grundlaget for vederlæggelse af Direktionen og Bestyrelsen i GN. Ved udarbejdelse af Vederlagspolitikken har GN taget løn- og ansættelsesforhold for ansatte indenfor GN koncernen i betragtning. GN har til hensigt at have en ensartet tilgang til aflønning på tværs af GN koncernen i overensstemmelse med markedspraksis, og vederlaget evalueres årligt med henblik på, at alle ansatte aflønnes hensigtsmæssigt, således at deres individuelle kompetencer, erfaring og arbejdsindsats bliver taget i betragtning. Aflønning på tværs af GN koncernen sammenholdes tillige med aflønning i relevante selskaber, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab er sammenlignelige med GN, for at sikre en rimelig aflønning af ejer eller lejer af ejendommehver stilling. Det er GNs vurdering, at vederlaget til Bestyrelsen og Direktionen er på linje med det ansvar, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift Bestyrelsens og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetDirektionens opgaver indebærer sammenlignet med markedspraksis. Det forudsætteser endvidere GNs vurdering, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerstruktureren og niveauet for vederlaget samt ansættelsesforholdene for Direktionen er passende sammenlignet med vederlaget og ansættelsesforholdene for øvrige ansatte i GN koncernen. Udlændingestyrelsen Vederlagskomponenterne for overordnede ledere og ledelsen på tværs af GN koncernen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetoverensstemmelse med vederlagskomponenterne for Direktionen med undtagelse af tildelingsmuligheder og præstationsmål. Udlændingestyrelsen GN tilstræber at sikre, at ansatte, der er bevillingsansvarlig og ikke er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserdel af den overordnede ledelse, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud formodtager en lønpakke, som efterreflekterer deres rolle og ansvar, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genmarkedspraksis.

Indledning. Operatøren skal efter aftale I efteråret 2013 påbegyndte forretningsområdet Indsats arbejdet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- at udforme retningslinjer for SKATs samarbejde med andre myndigheder, herunder politi og byg- ningsmæssige opgaveranklagemyndighed. Arbejdet blev igangsat som opfølgning på "Retssikkerhedschefens redegørelse om landsdækkende indsatsprojekter i SKAT" fra januar 2013 og SKATs ”Redegørelse om kontrolsager”, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren blev offentliggjort den 26. juni 2013. Af redegørelsen om kontrolsager fremgik det bl.a. at dokumentationen af samarbejdet mellem den daværende afdeling Økonomisk Kriminalitet i sin egen- skab SKAT og politiet havde været utilstrækkelig, både for så vidt angik indholdet og karakteren af ejer eller lejer samarbejdsaftaler med politiet og SKATs anmodninger om bistand i henhold til skattekontrolloven. Borger- og retssikkerhedschefen var i 2013 i løbende dialog med SKAT om udkast til retningslinjer for myndighedssamarbejde. Da reglerne og rammerne for SKATs samarbejde med andre myndigheder, eksempelvis myndighedernes samarbejde ved fælles kontrolaktioner og udveksling af ejendommeoplysninger mellem myndigheder har stor betydning for borgeres og virksomheders retssikkerhed, som anvendes har Borger- og retssikkerhedschefen haft fokus på udmøntningen af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)reglerne og retningslinjerne for SKATs samarbejde med andre myndigheder siden 2013. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift 2014 udarbejdede Borger- og vedligeholdelse retssikkerhedschefen redegørelserne: − Borger- og retssikkerhedschefens evaluering af en ejendomafdelingen Særlig Kontrol og − Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse af afdelingen Visitering og Kontrol Evalueringen af afdelingen Særlig Kontrol havde til formål: 1. At vurdere, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omom retningslinjerne for fastlæggelsen af, hvilke forpligtelser typer af sager, der relaterer sig til denneskal behandles i hhv. den særlige kontrolafdeling og øvrige indsatsafdelinger er fulgt, 2. At vurdere, jfom retningslinjerne er optimale eller om der bør ske ændringer af disse og 3. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning At være en del af opfølgningen på området. Det forudsættesSKATs redegørelse om kontrolsager fra juni 2013 Borger- og retssikkerhedschefen bemærkede, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret kritikken af dokumentationen af afdelingen Økonomisk Kriminalitets samarbejde med politiet i "Redegørelse om regelændringerkontrolsager", ville blive behandlet i en senere undersøgelse af SKATs generelle samarbejde med politiet og anklagemyndigheden. Udlændingestyrelsen er bygherre Undersøgelsen af afdelingen Visitering og Kontrol omfattede bl.a. myndighedssamarbejdet i nogle udvalgte konkrete indsatsprojekter og samarbejdet med en række andre myndigheder end politiet. Udarbejdelsen af disse to redegørelser har medført, at Borger- og retssikkerhedschefen har fundet det relevant i 2015 at undersøge og udarbejde denne redegørelse om SKATs samarbejde med politi og anklagemyndighed. Af Arbejdsplan for retssikkerhed 2015 fremgår det, at • De eksisterende samarbejdsaftaler mellem SKAT, politi og anklagemyndighed, • Eksempler på samarbejdet i praksis og • En række konkrete sager bl.a. undersøge: • SKATs og politiets roller og hjemler, når der foretages fælles kontroller • Hvilke konsekvenser indholdet af samarbejdet mellem SKAT, politi og anklagemyndighed har for skatteyders retsstilling, herunder i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig overgangen fra kontrolsag til straffesag og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren dermed anvendelsen af retssikkerhedsgarantierne i retssikkerhedsloven og retsplejeloven • En sags overgang i SKAT fra kontrolsag til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.straffesag"

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Rammeaftalen er indgået mellem Miljøministeriet (MIM) og byg- ningsmæssige Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Københavns Universitet (KU) for perioden 2024-2027. Rammeaftalen underskrives af departementschefen for hen- holdsvis MIM og FVM, samt rektor for KU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MIM og FVM fra KU. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at KU gennemfører forskning, som kan understøtte MIM og FVM’s forvaltningsmæssige opgaver, samt sikre at KU har den viden og de kompetencer, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab kræves for at levere forskningsmæssig understøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af ejer eller lejer af ejendommerammeaftalen. Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MIM, FVM og KU og vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som anvendes beskriver KU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af operatøren ministerierne. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler (herefter aftalen) er 4-årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles årligt for en ny 4-årig periode. Aftalen omfatter tre ydelsesaftaler, som beskriver den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for følgende faglige områder: • Ressource- og samfundsøkonomi • Skov og landskab • Veterinær Ydelsesaftalen om Ressource- og samfundsøkonomi varetages af Institut for Fødevare- og Ressource-økonomi (IFRO)2. Som en del af denne ydelsesaftale er der en rammeaftale vedr. samfundsøkonomi på miljøområdet, som ud- mønter bevillingen til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende opgaver vedr. ressource- og samfundsøkonomi gennem et konsortium mellem KU og Aarhus Universitet (jf. bilag 3.1AU). I Ydelsesaftalen om Skov og landskab varetages af et tværgående centerarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og IFRO i henhold til aftalerne om Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (S&L)3. Skovovervågning finansieret under denne ydelsesaftale, er opsagt d. 14. december 2023 og udløber derfor ved udgangen af 2026. Ydelsesaftalen om Veterinær er forankret på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH), som indgår i et længe- revarende samarbejde med Statens Serum Institut primært i relation til opgaverne under det omfang operatøren ikke skal varetage veterinære beredskab (konsortium kaldet Dansk Veterinær Konsortium, DK-VET). 1.1. Strategiske sigtelinjer 1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 anførte opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidligere sektorforskningsinstitutter til universiteterne. 2 Om den fulde drift forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår følgende af vedtægten ved etableringen af det daværende Fødevareøkonomiske Insti- tut på den daværende Kgl. Veterinær- og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denneLandbohøjskole under formålet, jf. fordelingsnotat for ejendommen§ 4, stk. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre 1: ”4) udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetfødevareøkonomiske og ressourceøkonomiske problemstilling; 5) varetage myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeri herunder at bidrage med viden som grundlag for politikformulering og til forberedelse af politikimplementering i relation til EU’s fælles land- brugs- og fiskeripolitik samt andre politikker vedr. Udlændingestyrelsen fødevaresektoren;” 3 S&L var/er bevillingsansvarlig et tværgående centersamarbejde mellem Institut for Geovidenskab og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt Naturforvaltning (IGN) og Institut for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet Fødevare- og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver Ressource- økonomi (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forIFRO), som efterleverer forskningsbaseret myndighedsbetjening til MIM og FVM i medfør af det aftalegrundlag, meddelt bevil- lingsom lå til grund for etablerin- gen af S&L som et selvstændigt center ved den daværende Kgl. Herudover Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) pr. 1. januar 2004 i henhold til universitetslo- vens § 31, stk. 1. Aftalegrundlaget omfatter bl.a. ’Ressortaftale mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling’, 18-06-2003, der videre inddrog anbefalinger fra en embedsmandsgruppe om ’Målsætninger og principper for sektorforskning i Dan- mark’, 22-10.2002. KU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndighedsbetje- ningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration være fremsynet og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger effektiv i forhold til (planen for) byggesa- genat løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer inden for MIM og FVM’s ressortområder. Den forskning, som KU udfører i henhold til nuværende aftale, skal understøtte parternes strategiske sigtelinjer, bæredygtig sektorudvikling, samt videns- og tek- nologioverførslen til erhverv og andre interessenter. Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med udgangspunkt i ministerier- nes Roadmap for Forskning, den grønne forskningsstrategi Fremtidens grønne løsninger og relevante strategier på KU. Ydelsesaftalerne med tilhørende arbejdsprogrammer udmønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete forsk- ningsindsatser og større strategiske opgaver. KU vil i videst muligt omfang søge gearing af bevillingen under nærvæ- rende rammeaftale gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigtelinjer og øko- nomiske ramme. KU udnytter synergimulighederne mellem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og KU’s øvrige formål, herun- der uddannelse og innovation. KU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalificeret rådgivning til MIM og FVM.

Indledning. Operatøren skal efter Lønaftalekataloget på Aarhus Universitet, Science and Technology (ST) omfatter videnskabeligt personale, hvis løn- og ansættelsesvilkår reguleres af Overenskomst for Akademikere i Staten og Stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Aftalen omfatter ikke medar- bejdere, som er ansat i henhold til stillingsstrukturen ved diplomingeniør- og eksportingeniør- uddannelsen pga. enhedsaftalen. Aarhus School of Engineering (ASE) er derfor ikke omfattet af denne aftale på nuværende tidspunkt. Herudover omfatter aftalen på nuværende tidspunkt ikke TAP/AC-TAP medarbejdere ud over de i punkt 2.1.4 nævnte AC-TAP medarbejdere. Nærværende lønaftalekatalog genforhandles inden 1. marts 2013, og herefter er det gældende indtil det ændres som følge af indgåelse af en ny aftale eller opsiges med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertre måneders varsel af en af parterne. ST ønsker at anvende løn som et strategisk værktøj, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren understøtter rekruttering, motivering og fastholdelse af højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der bidrager til at indfri målene i sin egen- skab hovedområdets strategi. Kataloget skal som en del af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesincitamentsstrukturen sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den lokale løndannelse sker ud fra kendte og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gennemsigtige kriterier i forhold til tildeling af tillæg. Lønaftalekataloget bygger på principperne ved Ny Løn om øget decentralisering og individuali- sering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og baseres på medar- bejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Kataloget danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsbe- rettigede faglige organisationer. Lønaftalekataloget indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg ydes på grundlag af faglige, personlige eller kollegiale kvalifikationer. Tillæg tildeles medarbejdere, som ud over de normale forpligtigelser yder en særlig, nærme- re specificeret indsats inden for bl.a. undervisning, rådgivning, forskning, talentudvikling og formidling. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der efter denne aftale berettiger til et funktionstillæg. Herudover kan medarbejdere ydes et: • Engangsvederlag for en særlig indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Det er vigtigt at bemærke, at beløbsstørrelserne i lønaftalekataloget angiver en ramme, inden for hvilken institutlederen er bemyndiget til at forhandle. Institutlederen kan inden for kriterier og beløbsramme forhandle tillæg. Tildeling af øvrige tillæg, der ikke er nævnt i lønaftalekataloget, kræver dekanens godkendelse. Pr. 31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalekataloget er angivet i det nye 31.3.2012-niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på lønsammensætning for hver stillingstype i stillingsstrukturen. Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på ST. Bilag 4 består af standard løn vs. lønudvikling (planen for) byggesa- genkvalifikationstrappe). Bilag 5 viser aktuel oversigt over uddannelsesudvalg på ST. Bilag 6 er en oversigt over store og små Ph.d.-programudvalg på ST.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Kommunerne overtog med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverbekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2013 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med styringsaftalen er, at aftalen skal være med til at sætte rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i sin egen- skab det kommende år for tilbud med kommunerne i hovedstadsregionen eller Region Hovedstaden som driftsherre. Derudover har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af ejer eller lejer at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af ejendommekommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen 🞂 Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren kommunerne i hovedstadsregionen. Takstmodellen er justeret flere gange, senest med virkning for 2011. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de ”regionsdrevne tilbud” følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til indkvarte- ringat understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, aktiveringsom skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omforhold til angivelser af, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt konkrete tilbud der er ændrede forudsætninger i forhold omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til (planen for) byggesa- gen▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Formålet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- aftalen er at skabe mulighed og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af grundlag for at sikre en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger hensigtsmæssig opgavevaretagelse i forhold til (planen for) byggesa- genUC Syddanmarks mission, vision og strategi samt at sikre kvalitet og et højt fagligt niveau i uddannelserne at sikre UC Syddanmarks konkurrenceevne bl.a. ved at uddannelserne har et højt undervisningstimetal at sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse at skabe rammer for tværgående samarbejde og opgaveløsning at skabe mobilitet mellem UC Syddanmarks forskellige enheder at sikre en effektiv anvendelse af UC Syddanmarks personaleressourcer at knytte udviklingsopgaver løbende til UC Syddanmarks grunduddannelser at sikre en rimelig og hensigtsmæssig delegation af ansvar i løsningen af opgaver, aktiviteter mv. at tilrettelægge arbejdet, således at der etableres den størst mulige ansættelsessikkerhed at kunne imødekomme individuelle behov i videst muligt omfang at sikre udvikling af undervisernes kvalifikationer og professionsorienterede kompetencer at sikre underviserne indflydelse på egen arbejdssituation. En afgørende forudsætning for aftalen er, at der ikke vil forekomme hverken omkostningsforøgelser eller besparelser i forhold til ressourceforbruget til undervisningen i de hidtidige ramme- og lokalaftaler på grunduddannelserne. Dette indebærer, dels at udmøntningen af rammeaftalen sker indenfor den eksisterende økonomiske ramme, dels at der gives mulighed for at anvende ressourcerne på nye måder – i respekt for den afgørende forudsætning om aftalens ressourcemæssige neutralitet. For at kunne realisere ovenstående er det yderligere en forudsætning, at der er mulighed for en fleksibel arbejdsfordeling af undervisningsopgaver og andre opgaver. Rammeaftalen er et supplement til overenskomst mellem CO 10 og Finansministeriet af 25. oktober 2011 og overenskomst mellem AC og Finansministeriet af 16. november 2011 samt den til enhver tid gældende stillingsstrukturaftale, senest Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre mellemlange videregående uddannelser af 30. juni 2003 med tillæg 1 og 2 og Vejledning for lektorkvalificering og lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelser og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelse, oktober 2004, samt andre aftaler.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Dette notat har til formål at beskrive en række forhold, som vandselskaberne1 særligt bør være opmærksomme på i forbindelse med Udlændingestyrelsen varetage udlicitering af opgaver til private virksomheder, samt når de drifts- indgår i offentlig-private samarbejder om spildevandsrensning. Notatets fokus er de kontraktmæssige udfordringer, herunder spørgsmål om, hvorledes der i kontraktens udformning tages behørigt højde for sikring af forsyningssikkerheden, en hen- sigtsmæssig risikofordeling, fremme af innovation, sikring af en løbende renovering af an- læg og byg- ningsmæssige ledninger, hensynet til prisloftreguleringen og den øvrige økonomiske regulering af spildevandselskabet samt risikoen for den private parts eventuelle konkurs. Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af vandselskabernes udbud af opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren herunder særligt udbud af længerevarende driftskontrakter samt en beskrivelse af, hvorledes vandselskaberne kontraktmæssigt kan sikre forsyningssikkerheden i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeforbindelse hermed. I afsnit 3 beskrives de overvejelser vedrørende risikodelingen i den udbudte kontrakt, som anvendes vandselskabet som minimum bør gøre sig, mens der i afsnit 4 redegøres for, hvordan vand- selskabet kan fremme innovation i forbindelse med udbud af operatøren til indkvarte- ringopgaver og samarbejde med private parter. Afsnit 5 omhandler spørgsmålet om, aktiveringhvordan vandselskabet ved udlicitering fortsat sikrer den løbende vedligeholdelse af anlæg og ledninger, undervisning eller lignende mens det i afsnit 6 beskrives, hvordan der ved kontraktuelle bestemmelser tages højde for den økonomiske regulering af vandsel- skaberne. 1 Ved vandselskaber forstås vand- og spildevandsselskaber, som er omfattet af Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsekto- rens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer (jf. bilag 3.1”Vandsektorloven”). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomNotatets fokus er spildevandselska- ber, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfer udelukkende kommunalt ejet. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre Telefon +▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ Fax +▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ 9453064v1 Endeligt beskrives i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forafsnit 7 de opmærksomhedspunkter, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der særligt er ændrede forudsætninger relevante i forhold til (planen for) byggesa- genhåndtering af risikoen for den private parts eventuelle konkurs, herunder hvorledes vand- selskaberne kan sikre forsyningssikkerheden i tilfælde af, at den private part går konkurs. Afsnit 8 indeholder nogle afsluttende bemærkninger om yderligere forhold, som vandsel- skaberne bør være opmærksomme på i forbindelse med udlicitering af opgaver til private virksomheder samt ved deltagelse i offentlig-private samarbejder om spildevandsrensning. Notatet indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af alle de forhold, der bør tages højde for ved privat involvering i spildevandsrensningen. Notatet omhandler blandt andet ikke skat og momsmæssige forhold samt statsstøtteretlige overvejelser2. Notatet indeholder tilli- ge ikke en nærmere beskrivelse af medarbejderforhold, ligesom de barrierer for privat in- volvering, som den nuværende regulering af vandsektoren måtte indebære, herunder hvile-i- sig-selv-princippet og prisloftreguleringen, ikke behandles i videre omfang.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Entreprisen omfatter indsamling og transport af dagrenovation fra familieboliger, etageboliger, ejendomme i landzonen og sommerhuse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Desuden omfatter Entreprisen indsamling og transport af dagrenovation fra de drifts- institutioner og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommevirksomheder, som anvendes af operatøren har tilmeldt sig den kommunale dag- renovationsordning. Entreprisen omfatter hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Entreprisen er opdelt i to del- opgaver/delområder – Delopgave Nord og Delopgave Syd. Der kan bydes på en eller begge opgaver og der er samtidigt mulighed for at tilbyde en rabat hvis en tilbudsgiver ønsker at tilbyde en totalaftale på begge opgaver. Kontrakten løber fra 1. september 2017 til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf31. bilag 3.1)august 2019. I ”Appendiks RA” er der vedlagt et oversigtskort over Entreprisens geografiske udbredelse og opdelingen i områder. Definitionen af "dagrenovation" fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Udbyder ønsker at udbrede brugen af biogas i transportbranchen. Derfor ønsker udbyder en ”Option” på kørsel med gasbiler i forbindelse med Delopgave Syd – det omfang operatøren vil sige de biler der læsser af på udbyders anlæg i Tarm. Optionen indgår ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfi evalueringen. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetOptionen er nærmere beskrevet i afsnit 2. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gældende antal sækkestativer/beholdere opgjort medio februar 2017 i forhold til (planen for) byggesa- genvolumen fremgår af. ”Appendiks RC” Materialeliste og tilbudslisten R1. Til brug for registrering, herunder afvigelser fra det fastsatte antal tømninger, er en del beholdere monteret med RFID-tags og sække stativer monteret med stregkoder til identifikation af beholderes adresse. Monte- ring og vedligehold foretages af udbyder. Udbyder ønsker at undersøge fordele og ulemper ved registrering af tømninger via tags og stregkoder. Derfor udpeges en del af Delopgave Nord til forsøgsområde hvor alle tømninger skal registreres og overføres elektronisk til registreringssystemet RenoWeb. Forsøgsområdets afgrænsning fremgår af ”Appendiks RA” og antal enheder der er omfattet af dette fremgår af ”Appendiks RC”. RFID-tag udstyret og stregkodescannere anvendes generelt til at skabe en smidig og effektiv dialog mellem udbyder, renovationsmedarbejder og kørselsleder om daglige problemstillinger og opgaver. Entreprenøren skal indgå i en konstruktiv dialog med udbyder omkring udvikling og brug af mobiltelefoner mv.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverArts ønsker at anvende løn som et middel, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab understøtter rekruttering, anerkendelse, motivering og fastholdelse af ejer eller lejer højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der på forskellig vis bidrager til at indfri hovedområdets og institutternes visioner og strategiske mål. Løntillægsaftalen skal som en del af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesincitamentsstrukturen sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den lokale løndannelse sker ud fra kendte og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gennemsigtige kriterier i forhold til (planen for) byggesa- gentildeling af tillæg og vederlag. Løntillægsaftalen bygger på principperne i Ny Løn om øget decentralisering og individualisering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og centre og baseres på medarbejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Aftalen danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsberettigede faglige organisationer. Retten til at forhandle inden for løntillægsaftalens rammer ligger på henholdsvis hovedområdeniveau samt institut- og institutlignende centerniveau. Lønaftalen indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg tildeles medarbejdere, som baseret på erfaring, præstationer og kompetencer yder en konstruktiv og kvalificeret indsats inden for undervisning, forskning, talentudvikling og videnudveksling og derved bidrager til instituttets og hovedområdets udvikling og strategi. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der i henhold til organisationsstrukturen på Arts og efter aftale indgået med tillidsrepræsentanterne juni 2012 berettiger til et funktionstillæg. Aftalen udelukker ikke genforhandling eller forhandling af nye typer af funktionstillæg. • Engangsvederlag tildeles medarbejdere for en særlig og specifik indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Lønaftalen angiver beløbsstørrelser, inden for hvilke institut- eller centerleder er bemyndiget til at forhandle. Pr.31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalen er angivet i det nye 31.3.2012- niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på lønsammensætning for hver stillingsgruppe i stillingsstrukturen. Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på Arts. Bilag 4 omfatter grafer, der illustrerer de aktuelle lønniveauer på Arts.

Indledning. Operatøren Denne mål- og resultatplan gældende for 2021 er indgået mellem Forsvarsministeriet og Hjem- meværnskommandoen. Hjemmeværnskommandoen er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har til formål at støtte Forsvarets opgaveløsning samt levere støtte til samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnskommandoen er den øverste myndighed i Hjemmeværnet og har til opgave, inden for lov om Hjemmeværnet samt de af Folketinget opstillede rammer, at definere mål for virksom- heden i Hjemmeværnet og stille de nødvendige midler til rådighed. Dette sker dels gennem udvik- ling og formulering af strategier samt ved at udgive de nødvendige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnets myndigheders virke. Herudover føres der tilsyn med og kontrol af den operative opgaveløsning, uddannelsesvirksomheden samt den generelle styring og forvaltning. Hjemmeværnskommandoen ledes af hjemmeværnsledelsen, der i det daglige støttes af Hjemme- værnsstaben. Hjemmeværnet er organiseret med et hærhjemmeværn, et marinehjemmeværn, et flyverhjemmeværn samt en hjemmeværnsskole. Hjemmeværnets virke er overordnet fastlagt i lov om Hjemmeværnet af 9. februar 2007 med ef- terfølgende lovændring nr. 1552 af 13. december 2016. Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation, der er organiseret, udrustet og ud- dannet til at støtte det militære forsvar. Hjemmeværnet støtter først og fremmest ved at opstille et beredskab, der kan supplere og understøtte Forsvarets robusthed ved løsning af pålagte opga- ver i fred, krise og krig. I kraft af Hjemmeværnets organisering som en landsdækkende militær organisation med lokal forankring er Hjemmeværnet tillige egnet til at understøtte aktørerne i samfundets samlede beredskab, hvor Hjemmeværnet i lighed med støtten til Forsvaret under- støtter og supplerer robustheden for de øvrige sektoransvarlige myndigheder. Hjemmeværnet skal efter aftale på lang sigt fastholde støtten til Forsvaret med Udlændingestyrelsen varetage relevante kapaciteter, der i videst mulige omfang kan anvendes i hele konfliktspektret. Udviklingen af Hjemmeværnet skal sikre, at de drifts- opstillede enheder og byg- ningsmæssige kapaciteter er relevante og effektive samt tilpasset udviklingen på det sikkerhedspolitiske område. Hjemmeværnet skal yde et substantielt bidrag til det nationale forsvar i fred, krise og krig til både Forsvaret og samfundets samlede beredskab, herunder blandt andet levere støtte til Host Nation Support-opgaver ifm. modtagelse af NATO-styrker i Danmark. Internationalt skal Hjemmeværnet kunne understøtte Forsvarets opgaveløsning. Dette kan ske ved at yde støtte til uddannelse forud for udsendelse til internationale operationer eller ved at bi- drage med enheder og enkeltpersoner under udsendelse. Hjemmeværnet skal endvidere, sammen med Forsvaret eller selvstændigt, kunne bidrage til Forsvarsministeriets stabiliseringsindsatser. Når Hjemmeværnets kapaciteter ikke anvendes til forsvaret af Danmark, kan disse anvendes til andre samfundsrelaterede opgaver til støtte for sektoransvarlige myndigheder, eksempelvis ved at levere støtte til politiets opgaveløsning eller til Danmarks eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR Danmark). Udviklingen skal endvidere sikre, at den enkelte hjemmeværnssoldat også i fremtiden løser relevante opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren er afpasset den enkeltes kompetencer og tid til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genrådighed.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Disse udbudsbetingelser gælder for Københavns Kommune, Sundheds- og byg- ningsmæssige opgaverOmsorgsforvaltningens udbud af en rammeaftale om udførelse af Offentlige bisættelser og begravelser. Rammeaftalen er alene omfattet af EU udbudsdirektivets bilag II B, kategori 27 ”Andre tjenesteydelser”. Det kan hertil oplyses, at tjenesteydelser omfattet af bilag II B pr.1.januar 2013 undtaget fra reglerne i Tilbudsloven. Karakteren af den udbudte ydelse gør, at ordregiver har vurderet, at rammeaftalen ikke har grænseoverskridende interesse. Rammeaftalen omfatter udførelse og levering af ydelser og vareartikler ved gennemførelsen af en ordentlig og sømmelig bisættelse eller begravelse af afdøde borgere i Københavns Kommune, hvor den afdøde ikke efterlader sig pårørende, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer kan eller lejer af ejendommevil påtage sig at forestå bisættelsen eller begravelsen, som anvendes foretages efter anmodning fra Københavns Kommunes Sundheds - og Omsorgsforvaltning. Udbuddet annonceres offentligt på ▇▇▇▇://▇▇▇.▇▇.▇▇/▇▇/▇▇▇▇▇▇▇/▇▇▇▇▇▇▇-▇▇- udbud/nationale-udbud , og enhver har inden for tilbudsfristen ret til at afgive tilbud. Vurderingen af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)de indkomne tilbud sker i to faser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift fase 1 vurderes tilbuddets overholdelse af formalia samt tilbudsgivers egnethed som potentiel leverandør ud fra de afgivne virksomhedsoplysninger i punkt 6.1 og vedligeholdelse 6.2. Tilbudsgivere der herefter bedømmes som konditionelle og egnede ud fra de angivne oplysninger, vil herefter overgå til fase 2. I fase 2 foretages en konkret vurdering af en ejendomde indkomne tilbud iht. pkt. 6.3 og på baggrund heraf besluttes med hvilken tilbudsgiver, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omder kan indgås kontrakt. Ordregiver bestræber sig på, hvilke forpligtelser at de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling respekteres under udbudsprocessen. Tilbudsgiver må derfor påregne, at ordregiver forbeholder sig ret til at afvise tilbud, der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdeter fejlbehæftet eller mangelfuldt. Det forudsætteser tilbudsgivers risiko, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre tilbud afgives i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder overensstemmelse med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gennærværende udbudsbetingelser.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Denne pjece indeholder rammerne for det folkeoplysende arbejde i Tønder Kommune og de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertilskudsregler, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er for frivilligt foreningsarbejde i sin egen- skab henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskudsreglerne er gældende for år 2021, på baggrund af ejer de nye tilskudsregler der blev gældende pr. 1. januar 2020 og nye vedtagne bestemmelser i år 2020. Der kan løbende søges om tilskud. Dog skal tilskudsregnskab for året forinden sendes ind til Kultur & Fritidsafdelingen via Fritidsportalen, før der kan udbetales tilskud eller lejer af ejendommesøges om lokaler. For nye foreninger i 2021, kontakt Kultur & Fritidsafdelingen. • Der er ændringer i taksterne, både i de tilskud som der er mulighed for at søge og i de gebyrer som foreningerne betaler. • Der er nu mulighed for at søge tilskud til netopkobling, hvis dette betales udover lokale- eller husleje. Det maksimale beløb der kan søges er 3.125 kr., hvor der herefter udregnes tilskud efter bestemmelser om lokaletilskud. Der er lavet et nyt felt på tilskudsregnskabsskemaet til netopkobling. • Der gives ikke tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år, som anvendes er i konkurrence med private aktører. • For uddannelser, der ikke er arrangeret af operatøren DGI, DIF og specialforbund, DUF herunder hovedorganisationer samt lands- og distriktsorganisationer, skal der søges forhåndsgodkendelse ved Folkeoplysningsudvalget inden uddannelsen starter. • Skal foreningen lave større renoveringsarbejde eller vedligehold, så skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes, da tilskud skal søges og behandles af Folkeoplysningsudvalget før arbejdet begyndes. • Har foreningen behov for flere haltimer uden for ansøgningsfristerne skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes inden opstart af aktiviteten. Folkeoplysende foreninger i Tønder Kommune har mulighed for at låne kommunale lokaler og få tilskud fra kommunen til indkvarte- ringgodkendte folkeoplysende aktiviteter. Der er mulighed for at søge om tilskud til: • Aktivitetsmedlemstilskud for børn og unge under 25 år. • Til nye aktiviteter for voksne eller til familieaktiviteter. • ▇▇▇▇▇▇- og lederuddannelse. • Lokaletilskud. • Udviklingstiltag. • Materialer, aktiveringrenoveringer og anlæg. • Kommunale lokaler. • Bevæg dig for livet-tiltag. • Der skal være bestyrelse og vedtægter, undervisning der opfylder Folkeoplysningslovens krav. • Foreningen skal være demokratisk opbygget, så alle myndige medlemmer har adgang, tale- og stemmeret på generalforsamlingen eller lignende (jflignende. bilag 3.1)▇▇▇▇, der er medlemmer, kan have stemmeret ved deres forældre efter foreningens bestemmelse. I Foreningerne skal i øvrigt være opmærk- somme på, at de i det omfang operatøren ikke daglige arbejde, f.eks. ved medlemsmøder eller lignende, sikrer alle medlemmer reel medindflydelse. • Der skal varetage den fulde drift være vedtægter, hvor formålsparagraffen bygger på forpligtende fællesskab og vedligeholdelse forenin- gens idégrundlag. • Foreningen skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Tønder Kommune. • Foreningen skal give kommunen en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren erklæring om, hvilke forpligtelser at foreningen indhenter børneattester. • Lokaletilskud til nye foreninger og nye udvidelser bliver godkendt af Folkeoplysningsudvalget. • Der er pligt til at aflægge regnskab til kommunen som dokumentation for de tilskud, der relaterer sig er modtaget, se nærmere under afsnittet ”Tilskudsregnskabsskema”. • Foreningen opkræver et medlemskontingent hos aktive medlemmer, som giver medlemmet adgang til denneindflydelse på foreningens generalforsamling eller lignende. Der er ikke noget krav til størrelsen på medlemskontingentet, jfog det kan opkræves uafhængigt af aktiviteten som et årligt engangsbeløb. fordelingsnotat for ejendommenEksempelvis betaler man 50 kr. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdeti medlemskontingent og 20 kr. pr. gang man deltager i holdaktiviteten. Foreninger kan også opkræve begge dele samtidig som sæsonbetaling. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genvalgfrit.

Indledning. Operatøren Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Dette dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2021-2022. Formålet med Styringsaftalen er, at den skal efter aftale være med Udlændingestyrelsen varetage til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de drifts- kommende to år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og byg- ningsmæssige opgaveri Region Hovedstaden. Desuden har Styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af Styringsaftalen. Styringsaftalen har som noget nyt et fokus på at understøtte Rammeaftalens Udviklingsstrategis udviklingsområde omkring tilbudsviften, herunder at forpligte kommunerne i Hovedstadsregionen på at udvikle tilbudsviften. Dette gennem en fælles økonomimodel for samarbejde om at oprette nye tilbud samt udvide med pladser på eksisterende tilbud. Kvalitetsdagsorden fra Rammeaftalens Udviklingsstrategi tages ligeledes med i Styringsaftalen, da dette er et fælles ansvar for kommunerne i Hovedstadsregionen. Nyt i Styringsaftalen 2021-2022 er, at taksterne blot reguleres jf. pris- og lønudviklingen. Hvis man fraviger aftalen fx grundet en uregelmæssig stigning i takster, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Udviklingen på området vil tage afsæt i en ny model for monitorering, som er udviklet i samarbejde med KLK (KL’s konsulentvirksomhed). Denne monitoreringsmodel giver et samlet overblik over udviklingen på det sociale område i egen kommune og for hele Hovedstadsregionen. Styringsaftalen skal indgås hvert andet år og senest den 1. december samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2021-2022 er således gældende for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 og omfatter takster, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er gældende i sin egen- skab denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i Styringsaftalen uden hensyn til omfanget af ejer eller lejer deres køb og salg af ejendommetilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfkommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. bilag 3.1)Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. I det omfang operatøren ikke skal varetage Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter Styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fulde drift fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerinden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Udlændingestyrelsen Takstmodellen skal justeres, så taksterne fremadrettet skal opdeles i en basis- og en ydelsestakst. Der er bygherre igangsat et arbejde med henblik på at ændre finansieringsbekendtgørelsen, som skal træde i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetkraft i 2023. Dette medfører en pligt kan medføre ændringer i Styringsaftalen, hvorfor der må tages forbehold for operatøren disse justeringer. Styringsaftalen er et redskab til at inddrage Udlændingestyrelsen understøtte det kommunale samarbejde i alle bygningsmæssige faserhovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, her- under særligt i som skal understøtte den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forpris, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten er udgangspunktet for køb og salg af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genpladser.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.14.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger problemstillinger, som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) ), fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer ændringer, (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse beboelse, forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen. Udlændingestyrelsen tager initiativ til afholdelse af kvartalsvise møder med delta- gelse af indkvarteringsoperatørerne, hvor der sker erfaringsudveksling om ejen- domsdrift- og vedligeholdelse. Operatøren deltager i disse møder og bidrager dermed bl.a. til input til Udlændingestyrelsen mhp. planlægning af større eller tværgående vedligeholdelsesprojekter, fx mht. forsyningsoptimering, skadedyrs- bekæmpelse, forbedring af indeklimaet.

Indledning. Operatøren I henhold til ligestillingslovgivningen skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab forvaltning og har herunder pligt til kønsmainstreaming af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift kommunens interne forhold og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger fremme kønsligestilling i forhold til (planen for) byggesa- genmedarbejderne. Kønsmainstreaming er et redskab til at analyse- re, hvilke konsekvenser en bestemt politik/indsats/aftale har på henholdsvis mænd og kvinder. KL og HK/Kommunal er enige om, at det er vigtigt at arbejde for at sikre reel kønsligestilling i kommunerne. KL og HK/Kommunal har derfor aftalt, at parterne undersøger, hvordan overenskom- stens bestemmelser om løn samt den lokale lønforhandlingsproces i praksis anvendes i forhold til kvinder og mænd. Vi undersøger, om HK/Kommunal og KL’s overenskomst for kontor- og IT-personale har ”blinde vinkler”, der medfører utilsigtede kønsskæve konsekvenser og om den lokale forhandlingsproces utilsigtet modvirker ligestilling mellem kønnene. Vi tilvejebringer dermed en fælles viden om kon- sekvenserne af overenskomsten for henholdsvis mænd og kvinder til gavn for HK/Kommunal, KL og kommunerne. Vores arbejde med kønsmainstreaming af overenskomsten foregår i to dele: En kvantitativ del, der med kønsopdelt statistik danner udgangspunkt for en vurdering af, om overenskomsten har forskel- lig betydning for kvinder og mænd og en kvalitativ del, som undersøger hvilke procedurer, politik- ker og fremgangsmåder, der karakteriserer anvendelsen af overenskomsten lokalt. Dette notat inde- holder den kvantitative del. Den kvantitative del omfatter statistisk materiale om følgende elementer af aflønningen af ansatte inden for HK/Kommunals område: • Bruttoløn og overarbejdsbetaling • Lønindplacering ved ansættelse • Lønregulering efter ansættelse • Pensionsindbetalinger Notatet indeholder først en beskrivelse af det anvendte datagrundlag og de anvendte grupperinger. Derefter følger det statistiske materiale, der er ledsaget af en indholdsbeskrivelse samt en gennem- gang af udvalgte resultater.

Indledning. Operatøren Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal efter leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkontakten til borgeren, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et teammed et tillidsfuldt ogrespektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalenskal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er i sin egen- skab tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet: • Skema til ansøgning om stomiprodukter (benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ejer ”trepartsaftale” / alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse) • Frase ved ansøgning om ændringer af stomiprodukter Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage en kommunal medarbejder bistå den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetdigitale ansøgning. Det forudsættesanbefales at kommunerne overvejer mulighedenfor at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerda det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Udlændingestyrelsen Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er bygherre beliggende i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genKolding.

Indledning. Operatøren skal efter Interessen for tele-/hjemmearbejde - og for udbredelsen heraf - er gennem de seneste år skærpet som følge af den teknologiske udvikling og den tiltagende opmærksomhed på fordelene ved - og den stigende nødvendighed af - indførelse af muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Interessen deles blandt andre af regerin- gen, arbejdsgiver- og lønmodtagerorgani- sationer såvel på det private som på det offentlige arbejdsmarked. Også i EU-regi beskæftiger man sig med tele-/hjemmearbejde, hvis vide udbredelse man anser som et sandsynligt fremtidsscenarium. Således har man tidligere forudsat, at antallet af "distancearbejdere" i hele EU i år 2000 når op på ca. 10 mio. Senest har Kommissionen i sin grønbog "Partnerskab om en ny tilrettelæggelse af arbejdet" udtalt, at arbejdsmarkedets parter på lokalt, sektor-, nationalt og europæisk niveau også i denne forbindelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af nye måder at organisere arbejdet på. I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 blev der mellem parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked opnået enighed om at indgå en ramme- aftale om tele-/hjemmearbejde og om ud- færdigelsen af en tilhørende fælles vej- ledning. Rammeaftalen indeholder bl.a. bestem- melser om, at tele-/hjemmearbejdsord- ninger følger sædvanlige overenskomst - og aftalevilkår, om hvilke - og hvordan - overenskomstvilkår mv. eventuelt kan fraviges i forbindelse med Udlændingestyrelsen varetage indgåelse af aftaler om tele-/hjemmearbejde, hvordan - og af hvem - aftalerne indgås, og under hvilke betingelser opsigelse og genfor- handling finder sted. For KTO har et væsentligt formål med indgåelsen af rammeaftalen været at de drifts- og byg- ningsmæssige opgaveransatte, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren selv ønsker at indgå i sin egen- skab en tele-/hjemmear- bejdsordning, ved etableringen af ejer eller lejer ordnin- gen kender vilkår og betingelser herfor, herunder også muligheden for at komme ud af ejendommeordningen igen. Vejledningen består af tre dele. En del, som anvendes der uddyber og præciserer aftaleteksten på en række centrale punkter, en, der opregner og redegør for en mængde lov- regulerede spørgsmål af operatøren relevans for tele- /hjemmearbejde, og endelig en del, der vejleder om aftalens anvendelse ved op- regning af elementer, der indgår i hen- holdsvis den lokale og den individuelle aftale om tele-/hjemmearbejde. Den del af vejledningen, der uddyber og præciserer aftaleteksten, er særlig vigtig for fortolkningen af aftalen. For KTO har det været en væsentlig forudsætning, at der ved aftalens indgåelse var enighed med de (amts)kommunale arbejdsgivere om en udfyldende vejledning, der direkte knytter sig til indkvarte- ringaftaleteksten. Det anbe- fales derfor, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)at denne del af vejledningen læses i sammenhæng med aftalen og KTO’s kommentarer. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift nærværende pjece er aftalen gengivet i venstre spalte og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfKTO’s kommentarer i højre udfor de relevante bestemmelser. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen Vejledningen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genoptrykt umiddelbart efter aftalen.

Indledning. Operatøren Århus Kommune ønsker som bygherre, at det ansvar og de opgaver der knytter sig hertil varetages professionelt. Århus Kommune ønsker dels gennem egen organise- ring dels gennem tilknytning af bygherrerådgiver, at bygherrens ansvar og opgave- løsning varetages bedst muligt. Den interne – se afsnit 2.2 - organisering med inddragelse af forskellige fag- og spidskompetencer fra forskellige dele af den kommunale organisation, opbygning af et Multimediehussekretariat med projektchefer etc. og en klar organisatorisk opbyg- ning med en entydig ansvarsplacering, skal efter aftale medvirke til opfyldelse af ovenstående. Den eksterne bygherrerådgiver skal supplere og komplementere bygherrens organi- sation og dennes kompetencer med Udlændingestyrelsen varetage en række specialiserede ydelser. I udbudsmate- rialet er der søgt beskrevet hvilke forventninger bygherren har til de drifts- og byg- ningsmæssige forskellige ydel- ser fra bygherrerådgiveren, herunder hvorledes samspillet med bygherrens organisa- tion forventes at forløbe. I den forestående proces vil der således være opgaver, hvor bygherre og bygherre- rådgiver vil have forskellige roller i samarbejdet. Dette vil også være tilfælde i de faser, hvor der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er tilknyttet et rådgiverteam og en entreprenør på i sin egen- skab af ejer processen. Ne- denstående beskriver forskellige kombinationer og eksempler på rollefordeling mel- lem bygherre og bygherrerådgiver. Listen er tænkt som en række eksempler og skal derfor ikke tolkes som fyldestgørende eller lejer af ejendommeudtømmende. 1. Opgaver, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud har hovedansvaret for, fx håndtering af den løbende medarbejderinddragelse og intern kommunikation. 2. Opgaver som efterbygherrerådgiveren varetager på vegne af bygherren, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten fx afkla- ring af lokalerde jordbundstekniske forudsætninger for selve anlægsprojektet, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger sekre- tariatsfunktionen i forhold til projektkonkurrencen, udredning i forhold til par- kering, Grenåbanen og åens udløb. 3. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren på baggrund af dialog med bygherre skal udarbejde begrundede beslutningsoplæg til bygherre, fx tidsplaner samt ud- vælgelses- og tildelingskriterier i forbindelse med udbud af rådgiverydelsen (planen arkitekt, ingeniør m.fl.) og entrepriseopgave. 4. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren skal levere informationer, som bygherren skal anvende fx i forhold til den politiske proces (problembeskrivelser, bag- grundsnotater etc.). 5. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren i samarbejde med bygherrens organisation skal løse en opgave, fx planlægning og gennemførelse af det parallelle opdrag i projektkonkurrencen, inddragelse af eksterne ejere/lejere. 6. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren skal fungere som rådgiver og sparrings- partner, fx i forbindelse med kontraktindgåelse med rådgiverteam og entre- prenør. Bygherrerådgiveren skal i sin planlægning tage højde for) byggesa- gen, at Århus Kommune er en kompleks offentlig organisation med adskillige interessenter, der skal inddrages og høres undervejs i processen. Bygherrerådgiveren skal have forståelse for, at rådgivningen ydes til en kommunal bygherre, som er undergivet en række forskelligartede regler og krav.

Indledning. Operatøren skal efter aftale I Arbejdstidsaftalen indgået mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet ved overens- komstforhandlingerne i 2021, er der fortsat en række muligheder for, at der lokalt kan aftales bedre vilkår end de aftaler, der er indgået ved den centrale forhandling. Som bilag 5 til arbejdstidsaftalen er Aftale om hviletid og fridøgn, hvor der ligeledes er mulighed for indgåelse af lokale aftaler. I 2020 udsendte Kreds Sjælland en vejledning til brug for TR ved de lokale drøftelser og forhandlinger af lokale arbejdstidsaftaler, og vejledningen er her i denne 4. udgave revi- deret og opdateret. Mulighederne er mange for at tilpasse aftalerne, så de passer lige præcis til jeres arbejds- plads med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige forskellige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommevilkår og udfordringer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 3.1)de enkelte afdelin- ger/afsnit har. I det omfang operatøren denne vejledning er beskrevet overordnende anbefalinger og opstillet spørgsmål til overvejelse og anbefalinger før indgåelse af aftale. Kredsen vil med denne vejledning understøtte, - at TR lokalt grundigt drøfter og overvejer sammen med medlemmer og ledere af- talens forskellige muligheder og ikke skal varetage mindst fordele, ulemper, konsekvenser for patienterne, opgaverne og for medlemmerne, - at TR inddrager AMiR i de arbejdsmiljømæssige aspekter i drøftelserne. Lokalaftalerne skulle gerne understøtte muligheden for et godt arbejdsmiljø. Desuden må aftalerne tage højde for hele arbejdstidstilrettelæggelsen for alle relevante faggrupper i området/distriktet. I denne vejledning gennemgår vi i kapitel 1 de enkelte bestemmelser i Arbejdstidsaftalen, hvor den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesgiver mulighed for, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerder kan indgås lokalaftaler. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation Inden for hvert område har vi opstillet spørgsmål og bemærkninger som inspiration til alle bygningsmæssige tiltag jeres lokale drøftelser og forhandling. I kan da selv bygge videre på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger disse i forhold til det, der vil være relevant for jer. I kapitel 2 omtaler vi Aftale om hviletid og fridøgn, og i kapitel 3 omtaler vi kort Ramme- aftale om decentrale arbejdstidsaftaler (planen for) byggesa- genDanske Regioner og Sundhedskartellet). Har I brug for sparring i forhold til indgåelse af lokalaftale, er I velkomne til at kontakte en faglig konsulent i kredsen. Vi vil opfodre jer til at kontakte FTR eller kredsen før ende- lig underskrivelse af aftalen.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Aftale om socialt kapitel danner rammerne for medarbejderinddragelse og byg- ningsmæssige opgaverlokal fastlæg- gelse af retningslinier for, hvordan det sociale ansvar kan udmøntes i amter og kommu- ner. Endvidere indeholder aftalen bestemmelser om fastsættelse af løn- og ansættelses- vilkår for personer, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren ikke kan ansættes i sin egen- skab ordinære stillinger som følge af ejer eller lejer af ejendommenedsat ar- bejdsevne, og for ledige i jobtræning. Ved overenskomstforhandlingerne i 2002 er aftalen revideret og forenklet med henblik på større brugervenlighed for de mange aktører, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfaftalen henvender sig til. bilag 3.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift Aftalen har en omfattende berøringsflade og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denneen række personalepolitiske områder og arbejdsmiljøindsatsen. Derudover indeholder aftalen konkrete bestemmelser om forhandling og aftaleindgåel- se ved oprettelse af særlige job til personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Denne del af aftalen er i vidt omfang baseret på lovgivning inden for arbejdsmarkeds- og soci- alpolitik, jfog brug af aftalen forudsætter derfor ofte kendskab til disse lovgivningsområ- der. fordelingsnotat Hver for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættessig har aftalens brugere ofte kun behov for detailkendskab til en del af aftalen, og aftalen er nu forenklet således, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret uddybende oplysninger om regelændringermedarbejderinddragel- se, personalepolitiske tiltag, lovregler og beregningseksempler mm. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetvedlagt som bilag. Udlændingestyrelsen Samlet har forenklingsarbejdet medført, at sprogbrug samt opbygning er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterændret, og der er indsat nye bilag. Der er i forenklingen ikke tilsigtet realitetsændringer i aftalen. Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002 er aftalen om socialt kapitel endvidere ændret på følgende områder: • Det er nu fastlagt, at et af formålene med aftalen er forebyggelse gennem løbende forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kommunale og amtslige ar- bejdspladser jf. § 2, stk. 1 a). • Bestemmelserne om medarbejderinddragelse beskriver i højere grad end tidligere indholdet af den årlige drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelses- udvalg jf. § 3, stk. 1. Desuden opfordres der til, at der drøftes retningslinier på ar- bejdspladserne jf. § 3, stk. 4. • For allerede ansatte, der fra og med 1. april 2002 overgår til ansættelse i et aftalebase- ret job på særlige vilkår eller fleksjob, skal ske formel aflevering pensionsbidrag fortsat beregnes og optje- nes på baggrund af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningden hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad jf. Operatøren fremsender forud for opstart § 6, stk. 3 og § 12, stk. 5. • Endelig er aftalen og bilag tilrettet ændret lovgivning og herunder opdatering af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gensatser mm.