Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del ...
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktion, herunder det veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder antibiotikaforbrug og resistens. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotika. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudvikling, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under...
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som MFVM er ved at udarbejde i 4 målbil- leder bl.a. med henblik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for den- ne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødeva- reklyngen. De politiske målsætninger om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst og beskæftigelse medvirker til en efterspørgsel efter viden om udviklingen i markedet for fødevarer, forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og sundhed, at der er behov for øget viden om efterspørgsel efter sunde og bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigel- se, samt udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for at gå nye veje i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltids- vaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, fx baseret på partner- skaber, producentansvar, markedsdrevne modeller, cost /benefit og risk/benefit. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betyd- ning for forbrugernes sundhed. Samtidig har Danmark en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der ikke alene omhandler næringsstoffer, men også produktion og forbrugsmøn- stre. Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer og fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i forhold til virke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opt...
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. De overordnede strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeafta- len. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og vand tager udgangspunkt MFVM’s grundlæggende behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning, og de understøttes af relevante dele af AU’s forskningsstrategi for Science og Technology. Den forskning, som AU udfører inden for ydelsesaftalen Natur og vand, skal være relevant i forhold til MFVM’s behov. Det skal i 2019 afklares gensidigt, hvorledes dette tilgodeses bedst muligt på baggrund af bl.a. igangvæ- rende særlig perspektivrig forskning og en eventuel fælles strategisk indsats for at synliggøre forskningsbehove- ne. Rådgivningen er baseret på en bred og helhedsorienteret tilgang. AU’s formidling af videnskabelige resultater i den forskningsbaserede myndighedsbetjening er prioriteret højt og er målrettet brugerne. Der er i det følgende opstillet generelle og konkrete sigtelinjer for forsknings- og udviklingsindsatser, som AU og MFVM har en fælles interesse i. AU søger gearing af MFVM’s bevilling for at sikre forskningsgrundlaget for den samlede rådgivning af MFVM defineret i ydelsesaftalen for Natur og Vand og vil i videst muligt omfang søge gea- ring gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for ydelsesaftalens strategiske sigtelinjer. Udmønt- ningen af sigtelinjerne afhænger derfor af AU’s muligheder for at skaffe ekstern forskningsfinansiering samt af MFVM’s prioritering af udviklingsprojekter inden for de definerede sigtelinjer.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. MFVM forventer allokeringseffektivitet i forhold til placering af de enkelte opgaver hos de kom- petencer på Aarhus Universitet, hvor den forskningsbaserede rådgivning kan løses bedst, dvs. uagtet om dette er ved DCA, DCE eller et specifikt institut. Derudover er det afgørende for MFVM, at Aarhus Universitet varetager behørig koordinering af opgaveløsningen internt såvel som i forhold til evt. eksterne samarbejdspartnere. Se konkrete mål for de strategiske sigtelin- jer under de enkelte indsatsområder i kapitel 2.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Blandt de vigtige, tværgående forhold er: • Tværfaglighed og brugerinddragelse i forskningsprojekterne • Fokus på excellent forskning og samarbejde med førende internationale forskningsmiljøer • Omsætning af forskning til uddannelse, der imødekommer samfundets behov • Omsætning af forskning til videnspredning og innovation i erhvervslivet og den offentlige sek- tor Derudover arbejdes der under ydelsesaftalen for – som strategiske sigtelinjer - at der: • I 2021 er et videnskabeligt fagligt grundlag for at kunne dokumentere den humane ekspone- ring til luftbårne forureningskomponenter med større geografisk opløsning end i dag. Dette forventes som en følge af nye forskningsprojekter med inddragelse af data fra mobile senso- rer. • I 2024 er et videnskabeligt fagligt grundlag til at forstå enkelt individers livseksponeringen til luftbårne forureningskomponenter. Dette forventes som følge af nye forskningsprojekter, hvor individdata kobles sammen med eksponeringsmodellering. Denne aftale dækker de overvågningsforpligtigelser, Danmark har i medfør af EU’s Luftkvali- tetsdirektiver (2008/50/EF og 2004/107/EF), EU’s direktiv om nationale emissionslofter (2016/2284/EU) og Konventionen om Langtransporteret Grænseoverskridende Luftforurening (LRTAP/EMEP aftalen). Resultaterne understøtter endvidere Habitatdirektivet og Vandramme- direktivet. Data anvendes også i forbindelse med OECD, HELCOM, OSPAR, Stockholmkon- ventionen m.v. Aftalen dækker endvidere AU/DCE’s varetagelse af forskningsbaseret myndighedsunderstøt- telse af KEFM på området emissionsopgørelser under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og EU forordningen om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner (EU 525/2013). Herunder varetages opgaven med at sammenstille og fremsende rigsfællesskabets emissions- opgørelser under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Blandt de vigtige, tværgående forhold er: • tværfaglighed og brugerinddragelse i forskningsprojekterne, • fokus på excellent forskning og samarbejde med førende internationale forskningsmiljøer, • omsætning af forskning til uddannelse, der imødekommer samfundets behov, • omsætning af forskning til videnspredning og innovation i erhvervslivet og den offentlige sektor Denne aftale dækker de overvågningsforpligtigelser, Danmark har i medfør af EU’s Luftkvali- tetsdirektiver (2008/50/EF og 2004/107/EF), EU’s direktiv om nationale emissionslofter (2016/2284/EU) og Konventionen om Langtransporteret Grænseoverskridende luftforurening (LRTAP/EMEP aftalen). Resultaterne understøtter endvidere Habitatdirektivet og Vandram- medirektivet. Data anvendes også i forbindelse med OECD, HELCOM, OSPAR, Stockholm- konventionen m.v. Aftalen dækker endvidere AU/DCE’s varetagelse af forskningsbaseret myndighedsunderstøt- telse af EFKM på området emissionsopgørelser under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og EU forordningen om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner(EU 525/2013). Herunder varetages opgaven med at sammenstille og fremsende rigsfællesskabets emissi- onsopgørelser under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale understøtter statens overordnede prioriteringer på affalds- og ressourceområdet, herunder ressourcestrategi for affaldshåndtering og strategi for affaldsfore- byggelse.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale understøtter statens overordnede prioriteringer på affalds- og ressourceområdet, herunder ressourcestrategi for affaldshåndtering og strategi for affaldsfore- byggelse samt den kommende nationale plan for håndtering og forebyggelse af affald. Den forskningsbaserede del af ydelsesaftalen skal, ligesom gennemførte projekter løbende, bidrage til at holde EASETECH’s database opdateret og tilføje relevante baggrundsdata og processer for at give bedst mulig grundlag for at kunne løse de opgaver ministeriet har. Mile- pæle for den forskningsbaserede del vedlægges som bilag 2.
Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. MIM og FVM forventer allokeringseffektivitet i forhold til placering af de enkelte opgaver hos de kompetencer på Aarhus Universitet, hvor den forskningsbaserede rådgivning kan løses bedst, dvs. uagtet om dette er ved DCA, DCE eller et specifikt institut. Derudover er det afgørende for MIM og FVM, at Aarhus Universitet varetager behørig koordinering af opgaveløsningen internt såvel som i forhold til evt. eksterne samarbejdspartnere. Se konkrete mål for de strategiske sigtelinjer under de enkelte indsatsområder i kapitel 2.