Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Frederiksberg Kommune og de almene boligorganisationer arbejder sammen om at udvikle og styrke byens bæredygtighed for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af at sikre, at Frederiksberg er en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningensocialt bæredygtig by, der består kan inkludere alle borgere og give plads til alle livsformer. Parterne arbejder med udgangspunkt i Frederiksbergstrategien og FN’s Verdensmål sammen for at sikre, at byen også i fremtiden er både socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig. Frederiksberg Kommune og de almene boligorganisationer vil gerne bidrage til en socialt bæredygtig by, hvor alle boligområder skal være attraktive steder at bo. Disse mål nås ved, at også almene boliger indgår på lige fod med andre boligformer på Frederiksberg, når der bygges nyt. I Rammeaftalen fra 2016 – 2019 indgik et mål om at udbyde grundkapital med det formål at etablere 100 nye almene familieboliger på Frederiksberg. Denne proces er blevet evalueret med henblik på at afklare processen for evt. fremtidigt udbud af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område grundkapital til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018almene boliger. Formålet med styringsaftalen erI aftaleperioden blev endvidere opført 194 almene ungdomsboliger. Parterne er enige om, at den skal være almene boligsektor bidrager til Frederiksbergs sociale bæredygtighed ved at tilbyde boliger til en mangfoldighed af Frederiksberg-borgere med en almindelig eller lav indkomst. Den almene boligsektor og kommunen samarbejder om at tilvejebringe boliger til sårbare grupper gennem den boligsociale anvisning og samarbejder gennem konkrete aftaler mellem kommunen og de enkelte almene boligorganisationer om kommunal anvisning og fleksibel udlejning samt gennem det boligsociale arbejde i byens sårbare boligområder. I lighed med indsatserne på nationalt niveau for forebyggelse af ghettoer og udsatte boligområder har kommunen og boligorganisationerne fokus på de nationale kriterier og målinger af de socioøkonomiske forhold i boligområderne. Parterne er enige om at lægge rammerne forebygge udvikling af udsatte boligområder og ghettoer gennem en differentieret kommunal anvisning, fleksibel udlejning, boligsociale indsatser m.v. Det fremtidige samarbejde bygger på erfaringerne fra gennemførelsen af Rammeaftalen for kapacitets- og prisudviklingen 2015-2019. Baseret på evaluering af aftalen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen 2019 er der aftalt et øget fokus på social bæredygtighed, gennem dels en mere fokuseret kommunal anvisning til de styringsmæssige konsekvenser afmest sårbare boligafdelinger, dels en øget brug af fleksibel udlejning. Parternes samarbejde om den bæredygtige by understøttes gennem et tæt samspil mellem Boligforum, møderne i den administrative styregruppe og de årlige styringsdialogmøder særligt med henblik på, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige de overordnede mål for bæredygtig byudvikling, socialt bæredygtig by, effektiv drift af at købe boligerne og sælge pladser på sociale tilbud på tværs miljømæssigt bæredygtig renovering og nybyggeri bliver fulgt op ved de årlige styringsdialogmøder. Tilsvarende skal tværgående problemstillinger fra styringsdialogmøderne også tages op i administrativ styregruppe og boligforum. Frederiksberg Kommune fører tilsyn med de almene boligorganisationer, blandt andet i form af kommunegrænserne og årlige styringsdialogmøder. Når der opføres nye almene boliger, bidrager kommunen med en andel af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter anskaffelsessummentakster, der er gældende i denne ptperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sudgør gennemsnitligt 10%.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen alene styringsaftalen i Rammeaftale 2018for 2016, mens Udviklingsstrategi for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftale2016 n 2018 er således gældende for perioden 1. janua2016 r 2018 til 31. decembe2016, r 2er 018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsai Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Denne aftale ftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal

Indledning. Kommunerne De fem kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S har ansvaret indgået aftale med Københavns Brand- væsen om vagtcentralbetjening (overvågning og håndtering af automatisk brandsikringsanlæg) fra Københavns Brandvæsens Vagtcentral på Alarmcentralen for koordineringen Storkøbenhavn. Vestegnens Brandvæsen I/S vagtcentral er derfor fysisk beliggende og sammenfaldende med vagtcentralen for Københavns Brandvæsen. Det er Vestegnens Brandvæsen I/S, der fakturerer tilslutningsafgif- ten, den årlige overvågningsafgift samt blinde alarmer. Ved alarmoverføring af automatiske brandsikringsanlæg til Københavns Brandvæsens Vagtcen- tral, skal ”Tilslutningsaftale” og ”Kontaktpersonliste” fremsendes til Københavns Brandvæsens Vagtcentral i udfyldt og underskreven stand. (se bilag A) Dette gælder uanset om det specialiserede socialområde er et myn- dighedskrævet anlæg eller et ikke myndighedskrævet anlæg. Vestegnens Brandvæsen I/S og specialundervisningsområdet. Koordineringen Københavns Brandvæsens Vagtcentral varetager kun admini- strationen og overvågningen af de to områder omfatter ansvaret automatiske brandsikringsanlæg. Enhver form for udarbejdelse spørgsmål vedrørende de brand- og installationstekniske forhold, herunder valg af anlægs- og detektortyper, placering af betjeningsudstyr og nøgleboks m.v., skal rettes direkte til beredskabsmyndigheden i den pågældende kommune. Der gøres opmærksom på, at nærværende ”Bestemmelser for automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag, suppleres med specifikke vilkår efter beredskabsmyndighedens nærmere vurdering i det konkrete projekt. Supplerende vilkår vil fremgå af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegiseparat godkendelse velse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger princibe- redskabsmyndigheden pperne i den fælleskommunale takpågældende kommunestmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig• ”Bestemmelser inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sAutomatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag • Beredskabsmyndighedens godkendelse (supplerende vilkår) • ”Tilslutningsaftale” • ”Kontaktpersonliste”.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde NOTAT 18.04.2018 Overslaget er beregnet ud fra foreliggende skitse udbygningsaftale anlæg 1, 2 og specialundervisningsområdet3. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. StyringsaPriserne ftalen er baseret på den fælles takvore erfaringspriserstprisniveau primo 2018 og indeholder udgifter til arbejdsplads, trafikregulering, opbrydningsarbejder, jordarbejder, vejafvanding, belægningsarbejder, beplantningsarbejder, inventar, afmærkningsmateriel, belysning, rådgivning og opmåling. Alle priser er angivet ekskl. moms. Notatet indeholder forudsætninger og overslag for udbygningsaftale anlæg 1,2 og 3. Overslaget er udarbejdet på baggrund af skitser af Via Trafik: Udbygningsaftale - anlæg 1, dateret d. 11.04.2018 Udbygningsaftale - anlæg 2, dateret d. 11.04.2018 Udbygningsaftale - anlæg 3, dateret d. 11.04.2018 Overslaget tager afsæt i erfaringspriser fra lignende arbejder, og bør regnes igen i takt med at projektet konkretiseres eller yderligere forudsætninger foreligger. Projektet ligger indenfor kortlagt areal til vidensniveau, V1 og V2. Det betyder, at der er konstateret jordforurening. Erfaringsmæssig skal der udarbejdes en jordhåndteringsplan samt en §8 ansøgning model, som er udviklet af kommskal godkendes unerne i hovedstadsrebåde kommunens- gionen og Region Hoveregionens miljøafdelingerdstaden. Styringsaftalen lægger sig Omfang heraf kendes først dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hoveddetailprojektfasen, dog staden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et rvi oplyse at behandlingstid hos myndighed ligger på op edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, s3 måneder.om skal

Indledning. Kommunerne Skatteministeriet og centralorganisationerne har ansvaret for koordineringen af den 10. oktober 2019 indgået vedlagte aftale. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er det specialiserede socialområde aftalt at afskaffe kravet om, at der skal indgås iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og specialundervisningsområdettillidsrepræsentanten, inden der kan indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenSom følge heraf op- hæves § 6, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale stk. 1 med virkning fra 1. april 2018. Formålet med styringsaftalen erDerudover fremgår det af resultatet af forhandlingerne mellem ministeren for offentlig innova- tion og CFU, pkt. IV. 1 at: ”Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den skal være med ansattes pligt til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighearbejdsgiveren i pausen. Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering: ”Pauser medregnes, hvis d fvarer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”. En tilsvarende bestem- melse indsættes i akademikeroverenskomsten og or de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter overenskomstertaksteikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder. I den forbindelse bemærkes følgende: Parterne r, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenenige om kræver, at aftalen bliver iret til betalt spisepause forud- sætter, at de ansatte står til rådighed ndgået i pausenenighed. StyringsaParterne ftalen er baseret på den fælles takendvidere enige omstmodeat der ikke l, som er udtilsigtet nogen ændring viklet af kommhidtidig praksis unerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et rforhold edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rarbejdsplanlægning.” I forbindelse med aftaleredigeringen ændres aftalens titel til Statens Arbejdstidsaftaleegionen. alene Der er tale om anbefaen redaktionel ændring, og aftalens dækningsområdes ændres således ikke. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig linger til komen enkelt bestemmelsemuopført nerne, sbemærkninger til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Ge- nerelle bemærkninger". Dette medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 20182017. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftale2017 n 2018 er således gældende for perioden 1. janua2017 r 2018 til 31. decembe2017 r 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret ▇▇▇▇, Lærernes Centralorganisation, og Finansministeriet er blevet enige om et aftalegrundlag for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenchefer med personaleansvar, der består af er ansat ved institutio- ner oprettet efter lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, og har et lønniveau, der som minimum svarer til en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen lønramme 35. Aftalen træder i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at kraft den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne 2019periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregiver institutionernes ledelse store lokale frihedsgrader til at for- handle løn- gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionenansættelsesvilkår driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region HovedDet staden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenen central forudsætning blandt aftaleparterne kræver, at aftalen bliver ilønpakken forhand- les individuelt mellem ansættelsesmyndigheden og chefen, og at kompeten- cen til at aftale løn – såvel på arbejdsgiver- som på arbejdstagersiden – dele- geres ndgået i videst mulige omfangenighed. Styringsaftalen er bVed at etablere en tæt kobling mellem de lokale forhold aseret på den fælles takarbejdspladsen og lønforholdene får institutionerne bedre muligheder for at fastholde og rekruttere cheferstmodel, som er udviklet af kommhvilket kan bidrage til øget kvalitet unerne i hovedstadsregionen og Region Hoveopgaveløsningendstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holdDen lokale lønudvikling skal ske er sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsainstitutionens øko- nomi, ligesom det ftalen er et redsklokalt ansvar ab til at understøtte det kommunale samasikre en økonomisk forsvarlig og pri- Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. nr.: ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ E-mail: ▇▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ CVR nr.: 29634750 29. januar 2020 SagsnrSagsnr.: 19/07099 oriteret løndannelse. Det er ikke intentionen, at lønudviklingen blandt che- fer omfattet af aftalen skal være højere end sammenlignelige chefstillinger rbejde i hovedstadsrestaten. Aftalen er takstløs. Det betyder, at der ikke er en centralt aftalt basisløn for en bestemt stilling. Den løn, der aftales lokalt, er uden opdeling i grundløn gionen og samarbejdet mellem kommfaste tillæg, unerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sbestår således af en samlet sum.om skal

Indledning. Kommunerne ▇▇▇▇▇▇▇▇ og terrorfinansiering er dybt skadeligt for samfundet. Forebyg- gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er derfor et højt prioriteret område for regeringen. Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig en vigtig sam- fundsopgave for såvel myndigheder som private aktører, og det er et om- råde, som kræver en vedvarende og intensiv indsats. Det skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye meto- der og veje til hvidvask af midler fra bl.a. skatteundgåelse og -unddragelse eller finansiering af terrorisme. Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Negative kræfter fra ekstremisti- ske miljøer udfordrer sikkerheden og sammenhængskraften i det danske samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at de retshåndhævende myn- digheder er i stand til at bekæmpe terrorfinansiering effektivt. Kriminelles adgang til at udnytte det finansielle system til at sløre oprin- delsen af udbytte fra strafbare lovovertrædelser, og dermed i sidste ende få glæde af udbyttet, skal minimeres mest muligt. Det samme gælder for ad- gangen til at finansiere terrorisme. Sker dette ikke, kan bl.a. tilliden til det finansielle system lide alvorlig skade. Derudover er det stødende for den almindelige retsopfattelse, hvis kriminelle skal kunne nyde godt af udbyt- te, der er opnået gennem strafbare handlinger. Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering har ansvaret gennem de seneste år været et væsentligt fokusområde i Danmark. Senest indgik regeringen den 21. juni 2017 en bred politisk aftale om styrket ind- sats mod hvidvask mv. i den finansielle sektor. Aftalepartierne blev bl.a. enige om en række væsentlige skærpelser af sanktionerne for koordineringen overtrædelse af reglerne om hvidvask mv. og om at iværksætte udarbejdelsen af en sam- let strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Derudover vedtog et bredt flertal af Folketinget i juni 2017 en ny hvid- vasklov. Med den nye lov er der sket en ændring fra en mere regelbaseret tilgang til en mere risikobaseret tilgang i forhold til rammerne for bekæm- pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dermed får myndigheder og om- fattede virksomheder og personer mulighed for at fokusere deres indsats på områder med høj risiko. Herved bliver indsatsen mere effektiv og mere målrettet. De virksomheder og personer, der til daglig håndterer pengeoverførsler og andre finansielle transaktioner, er vigtige aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Der påhviler dem et stort samfundsansvar med hen- blik på at begrænse risikoen for, at de bliver udnyttet til hvidvask af ulov- lige midler eller terrorfinansiering. Men også andre aktører er vigtige i kampen mod hvidvask og terrorfinan- siering. Det gælder f.eks. advokater, revisorer og andre rådgivere, der bi- står virksomheder og enkeltpersoner i eksempelvis at oprette selskaber i udlandet eller i øvrigt etablere selskabskonstruktioner og andre økonomi- ske arrangementer, og som skal være påpasselige med ikke derigennem at bistå i gennemførelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ligele- des kan spiludbydere være udsat for at blive misbrugt til hvidvask af ulov- lige midler. Der påhviler derfor også dem et stort samfundsansvar for at begrænse denne risiko. Det er vigtigt, at de private aktører har kendskab til og forståelse for de risici, som de kan blive udsat for, med henblik på at de kan forebygge hvidvask og terrorfinansiering i videst muligt omfang og underrette myn- dighederne om det specialiserede socialområde mistænkelige, hvis det forekommer. For at målrette og specialundervisningsområdetvæsentligt intensivere den samlede myndighedsindsats fremlægges hermed en samlet national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Koordineringen ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, der er udarbejdet af Justitsministeriet og Erhvervsministeriet i samarbejde med Skatteministeriet og andre relevante myndigheder samt under inddragelse af de to områder omfatter ansvaret private aktører på området, skal sikre, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering sker på en så effek- tiv og transparent måde som muligt. Samtidig spiller samarbejdet mellem myndigheder og de private aktører en helt central rolle for udarbejdelse en effektiv indsats på området. Med strategien under- streges det, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningensam- fundsopgave, der består kræver en fokuseret og fælles indsats fra såvel myndig- heder som private aktører. Det overordnede formål med strategien er at minimere omfanget af hvid- vask af udbytte fra kriminalitet, herunder skatteunddragelse, og terrorfi- nansiering samt at sikre en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer helhedsorienteret fælles indsats på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018området. Formålet med styringsaftalen erEn samlet national strategi vil understøtte, at den skal være fælles indsats og løbende dialog fokuseres med til at lægge rammerne for kapacitets- henblik på en effektiv forebyggelse og prisudviklingen bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Hvidvask- og terrorfinansieringsstrategien revideres i det kommende år for fornødent omfang i takt med ændringer i kriminalitetsbilledet, der identificeres i de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadennationale risikovurderinger. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. I januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. decembebeskrives de enkelte fokusområder i den nationale hvidvask- r 2018 og omfatter terrorfinansieringsstrategi samt de initiativertakster, der er gældende i denne knyttet til fokusom- råderneperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sVisse aktiviteter understøtter flere delmål.om skal

Indledning. Kommunerne Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Regi- on Midtjylland og de 19 kommuner, når en borger har ansvaret for koordineringen fået anlagt en perma- nent stomi på hospitalet og efterfølgende skal leve med stomi. Samarbejdsaf- talen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i, at sikre det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdetgode sammenhængende patientforløb. Koordineringen En af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen centrale værdier i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen sundhedsaftalen er, at borgeren sæt- tes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med kontakten til borgeren, der handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lægge rammerne lette over- gangen mellem hospital og kommune for kapacitets- borgere med stomi. Samarbejdsafta- len skal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompe- tencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og prisudviklingen i det kommende år skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rborgerneegionen. Der ei tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet fælles skemaer til ansøgning r tale om anbefalinger til komstomiprodukter og ansøgning om ændringer af stomiproduktermunerne, sSto- miklinikken udfylder på vegne af borgeren. Det skal gøre ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere og mere ensartet.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen Århus Byråd besluttede i 2003 at afsætte midler til opførelsen af det specialiserede socialområde et Multimediehus. I september 2004 besluttede byrådet, at Multimediehuset skal placeres på de bynære havnearealer. Byrådsbeslutningen om realiseringen af Multimediehuset bygger dels på Erhvervs- handlingsplanen - Vækst i Århus III, dels på en række forudgående analyser og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenun- dersøgelser, der består af en udviklingsstrategi samstemmende har peget på behovet for et nyt hovedbibliotek. Multimediehuset planlægges ud fra, at det samlede bruttoetageareal vil udgøre ca. 21.000 m2, hvor hovedbiblioteket, borgerservice og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerrække administrative under- støttende funktioner i første omgang forventes at gøre brug af et bruttoetageareal på 18.000 m2. Det resterende areal forventes udlejet til komplimenterende erhverv. Hertil kommer tilhørende udearealer samt etablering af parkeringskælder. Derudover er der en byggemulighed på yderligere ca. 7.000 m2 bruttoetageareal, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område hvor bygherrerådgivningen i relation til Styringsaftalen denne del udbydes som option. For en nær- mere beskrivelse af projektet henvises til udbudsmaterialets afsnit 2: Situationsbe- skrivelse. Århus Kommune har sammen med NIRAS Konsulenterne gennemført et idéud- viklings- og procesplanlægningsforløb i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er2005-2006, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen der har resulteret i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser en anbefaling af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter tilknyttes en bygherrerådgiver/bygherrerådgiverteamtakster, der er gæskal medvirke til at skabe en god overgang fra forprogrammeringsfasen til konkurrence- og opførel- sesfasen. Århus Kommune udbyder således med baggrund ldende i denne anbefaling byg- herrerådgivningsydelsen ihtperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionærværende udbudsmateriale nen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, stilhørende bekendt- gørelse.om skal

Indledning. Kommunerne Ejer af husdyrbruget beliggende ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ansøger om en ny plads til opbevarings af container til mødding samt øvrige anlæg (skridtmaskine, ridebane, roundpen) der er nødvendige for driften af hesteholdet. Produktionsarealet ændres fra 771 m2 til 246 m2, da en stald tages ud af drift. Ændringerne udløser et tillæg til den eksisterende §16b miljøtilladelse, jævnfør § 16b stk. 2 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v1. (husdyrbrugloven). Ansøger har ansvaret for koordineringen oplyst at husdyrbruget ikke er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med andre husdyrbrug. Silkeborg Kommune skal i henhold til bl.a. ‘lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.’ vurdere om det specialiserede socialområde ansøgte kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Nye og specialundervisningsområdeteksisterende bygninger med dyrehold, anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til bl.a.: • Ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg • Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. Koordineringen ▇▇▇▇▇▇ og kemikalier • Anvendelse af bedste tilgængelige teknik • Landskabelige og kulturhistoriske forhold Tillægget er udarbejdet af Silkeborg Kommune og supplerer den gældende produktionstilladelse fastsat i § 16b miljøtilladelsen af 9. oktober 2019. I denne afgørelse er der kun vurderet på de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse ændringer som dette tillæg giver anledning til. Øvrige forhold er vurderet i miljøtilladelsen fra 2019. Hvor andet ikke er angivet, er miljøtilladelsen af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde 9. oktober 2019 stadig gældende. Ansøgningen og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen beregningerne er udført i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenelektroniske ansøgningssystem på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇, interface version 9.0 skema nr. Desuden har styringsaftalen 245520. første gang indsendt d. 17. maj med efterfølgende rettelser frem til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstadend. 9. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sjuni 2024.om skal

Indledning. Kommunerne Rammeaftalen er indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Danmarks Tekni- ske Universitet (DTU) for perioden 2020-2023. Rammeaftalen underskrives af departements- chefen for MFVM og rektor for DTU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MFVM fra DTU. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at DTU gennemfører forskning, som kan understøtte MFVM’s forvaltningsmæssige opga- ver, samt sikre at DTU har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde den viden og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenkompetencer, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, kræves for at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år levere forsknings- mæssig understøttelse inden for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser affagområder, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsrammeaftalenaftalen. Styringsaftalen skal Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MFVM og DTU og vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som beskriver DTU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af MFVM. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaf- taler (herefter aftalen) er 4-årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende ien ny 4-årig denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takomfatter aktuelt 3 ydelsesaftalerstmodel, som er udbeskriver den forskningsbaserede myndigheds- betjening inden for følgende faglige områder: • Kemi og fødevarer • Fiskeri og akvakultur • Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet Den forskningsbaserede myndighedsbetjening i henhold til ovenstående ydelsesaftaler vareta- ges af, DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua og DTU Miljø. Ved rulning viklet af kommaftalen kan der indgås nye ydelsesaftaler med mulighed for at inddrage andre institutter på DTU. Ligeledes kan ydelsesaftaler opsiges, jf. afsnit 3.7 samt retningslinjer for konkurrenceudsættelse unerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelNotat om ser og aftaler mellem komuniversiteter og ministerier for forskningsba- seret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag2munerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune indIndgåelse af nye ydelsesaftaler eller opsigelse af nuværende ydelsesaftaler påvirker som udgangspunkt ikke en for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens prigenerelle vilkår, jfncipper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, safsnit 7.1.om skal

Indledning. Kommunerne Danmark har ansvaret med sine stærke og internationalt anerkendte kompetencer inden for koordineringen design og mode et godt udgangspunkt for at få del i den stigende globale efterspørgsel inden for design, mode og livsstil. Design og mode er en del af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenDanmarks kreative erhverv, der består står for 6-7 procent af en udviklingsstrategi den samlede private beskæftigelse og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område omsætning i Danmark.1 Samtidig kan design bidrage til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- innovation og prisudviklingen vækst i det kommende år øvrige erhvervsliv ved for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen eksempel at bidrage til udviklingen af upmarket-produkter og i Region Hovedstadenservices samt smartere, grønne og ressourcebesparende løsninger. Desuden Design Society er en erhvervsdrivende fond, der har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om fremme design, mode og stillingtagen relaterede kreative erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Fonden skal bidrage til at samle og koordinere vækstindsatsen for design og mode, herunder facilitere og understøtte tværgående samarbejder mellem fondens datterselskaber – Dansk Design Center (DDC), INDEX: Design to Improve Life (INDEX) og Danish Fashion Institute (DAFI), hvoraf sidstnævnte har datterselskabet Copenhagen Fashion Week ApS. Datterselskaberne bidrager med hver deres aktiviteter og særlige kompetencer til at realisere fondens formål. Design Society skal i de styringsmæssige konsekvenser afkommende år udvikle sig til en samlende og slagkraftig aktør, som har den fornødne viden og kritiske masse til at være en kvalificeret innovator, programoperatør og rådgiver i forhold til udvikling og udmøntning af vækstindsatsen for design og mode i hele Danmark. Fonden har et nationalt sigte og skal gennemføre aktiviteter i tæt samarbejde med relevante aktører i hele landet. Fonden skal bidrage til at skabe større kritisk masse og sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale indsatser for design og mode. Fonden Design Societys overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen har til opgave at sikre, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holdfonden indfrier sit formål er sig inden for rammenærværende aftale. Den daglige ledelse varetages af fondens direktør. Administrationssekretariatet varetager fælles administrative opgaver som blandt andet udarbejdelse af regnskaber, udbetaling af løn, bistand i forbindelse med fundraising fra for eksempel EU- projekter og sekretariatsbetjening af bestyrelsen i Design Society. Nedenstående figur 1 illustrerer rne af den kommunalt aftalte maksimale overheadorganisatoriske opbygning af Design Society. Figur 1: Design Society 1 De kreative erhverv i Danmark udgør et bredt erhvervsområde og består af i alt 11 brancher: Arkitektur, bøger & presse, design, film & video, indholdsproduktion & computere, kunst & kunsthåndværk, musik, mode & beklædning, møbler & interiør, radio & tv samt reklameprocent. StyringsaBrancherne ftalen er et rforskelligartede og indeholder både produktionsvirksomheder, videnservicevirksomheder og virksomheder, der fremstiller kunstnerisk indhold. Med denne aftale indgår Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Hovedstaden en fælles flerårig resultatkontrakt med fonden Design Society for perioden medio 2015 til og med 2017. Aftalen fastsætter en fælles strategisk ramme for fondens arbejde i perioden. Derudover indeholder aftalen årlige resultatmål, der bidrager edskab til at understøtte det kommunale samaindfri de flerårige mål for Design Society. Resultatmålene skal genforhandles årligt rbdialog mellem aftalens parter. Den danske designtradition giver som nævnt et godt udgangspunkt for at skabe vækst inden for upmarket- design, modeprodukter og bæredygtige løsninger. Derfor blev der i 2013 lavet en vækstplan for kreative erhverv og design som element i erhvervs- og vækstpolitikken. Visionen bag planen er, at Danmark skal være et kraftcenter for kreative erhverv med fokus på bæredygtige løsninger og nye digitale muligheder. Et af vækstplanens indsatsområder er, at Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design. Design Society skal blandt andet bidrage til at gennemføre vækstplanen. Region Hovedstaden har ligeledes i regionens nye regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) sat fokus på kreativ vækst som en af de vækstdrivere, der skal styrke hovedstadsregionens – Greater Copenhagen – position som Danmarks vækstmotor og som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Målet med strategien er at fokusere og forenkle erhvervsindsatsen, så ejde i hovedstadsrei endnu højere grad kan drage fordel af sine erhvervsmæssige styrkepositioner. Fondens arbejde skal i perioden 2015-2017 bidrage til udmøntning af gionen og samarbejdet mellem kommstøtte op om regeringens nationale indsats for design unerne og rmode samt målsætningerne i Region Hovedstadens ReVUSegioneI aftale om Regionalt Vækstpartnerskab for 2015 afsatte Region Hovedstaden 5 mio. kr. årligt i 2015-2017 til Design Society. Derudover har Erhvervs- og Vækstministeriet afsat 31,3 mio. kr. til Design Society i 2015. Samlet set har Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet således afsat 36,3 mio. kr. til Design Society i 2015. Disse midler danner grundlag for Design Societys planlægning samt målene i denne resultatkontrakt. Midlerne til Design Society i 2015 n. Der er tale om anbefafordelt med 1,9 mio. kr. linger til komadministration og fællesudgifter i moderfondenmunerne, s13,9 mio. kr. til DDC, 8,5 mio. kr. til INDEX, 5 mio. kr. til DAFI og 7 mio. kr. i ufordelte midler. De ufordelte midler fordeles af bestyrelsen i Design Society til løbende vækstindsatser inden for design og mode. I 2015 er de statslige midler til Design Society ekstraordinært store, idet Erhvervs- og Vækstministeriet har tilvejebragt engangsfinansiering til at etablere Design Society og til at gennemføre prisuddelingen INDEX: Award i 2015. De statslige bevillinger til Design Society i 2016 og 2017 vil være afhængige af den bevillingsmæssige tilslutning i de pågældende år. Foruden midlerne fra Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet forventes Københavns Kommune at bidrage til aktiviteter, der gennemføres af Design Societys datterselskaber. Københavns Kommune har i 2015 afsat 1,5 mio. kr. til DAFI samt 2,1 mio. kr. til udvikling af modeugen og til udvikling af bæredygtighed i modebranchen. Det er udgangspunktet, at Design Societys datterselskaber ikke skal være fuldt finansieret af de offentlige bevillinger fra Design Society. Konstruktionen giver derfor de enkelte institutioner mulighed for at sikre opbakning til deres aktiviteter gennem ekstern finansiering. DDC, INDEX og DAFI har mulighed for at fundraise og skaffe private bidrag til aktiviteter og events. Design Society kan ikke disponere over datterselskabernes egen fundraising.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen Herlev Kommune udbyder ▇▇▇▇.▇▇. 3a og 3z, Hjortespring, beliggende Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424, 2730 Herlev (herefter samlet: ”Ejendommen”), i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af det specialiserede socialområde 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”Grundsalgsbe- kendtgørelsen”), med betingelse om opførelse af boligbebyggelse og specialundervisningsområdetrekreative områder. Koordineringen Ejendommen består af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse matrikler, der adskilles af en årlig rammeaftale offentlig sti. Stien skal fortsat være placeret samme sted, når området er færdigudviklet. Ejendommen vest for stien bliver i dag brugt som en slags forlængelse af parken omkring Gammelgård og har i tidens løb rummet forskellige udstillinger i tilknytning til Gammelgård. Ejendommen øst for stien er en naturgrund, hvor der ligger en sø (en § 3-sø i medfør af naturbeskyttelseslo- ven). Området består af vildt voksende vegetation. Området er et åndehul i byen, og der er stier omkring søen, hvor der bliver gået ture og luftet hunde. Herlev Kommune ønsker, at Ejendommen udvikles i overensstemmelse med Herlev Kommunes visioner for byens udvikling. Udviklingen skal tage udgangspunkt i Herlev Kommunes Planstrategi 2019. Ejendommen er placeret således, at den udgør det specialiserede socialområde første rigtige møde med Herlev og specialundervisningenHjortespring, ved indkørsel fra Hillerød Motorvejen. Områdets offentlige sti forbinder Hjortespring med det nordlige Herlev. Bebyggelsen ønskes opført med inspiration fra større byggerier i Herlev Kommune samt andre arkitektteg- nede boligbebyggelser beliggende i Region Hovedstaden, der består tillader at de grønne områder og de naturlige omgivelser som kendetegner Hjortespring, videreføres i byggeriet. Projektet skal designes således, at det forener de grønne områder med bebyggelsen og danner rammerne for lokale fællesskaber og mødesteder i byens rum til en bred målgruppe. Udviklingen af området skal under- støtte Herlev Kommunes ønske om, at der kommer flere borgere, samtidigt med at området videreudvikles på en udviklingsstrategi positiv måde for alle borgere i Herlev Kommune. Udendørsarealerne skal fremme biodiversiteten og forene den eksisterende sø og natur med et fælles byrum via stiforløb og siddepladser, som inviterer til ophold på fællesarealerne. Projektet skal udarbejdes i respekt for miljøet og de grønne områder, som er kendetegnet ved Hjortespring. Derudover skal projektet indtænke relationen til nabomatrikler, så området fremstår som en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer naturlig helhed med fokus på det takstbelagte område til Styringsaftalen grønne. Området omkring søen skal være offentligt tilgængeligt, således at det kan bruges af alle, både beboere og naboer i Rammeaftale 2018området, men også byens borgere i øvrigt. Formålet med styringsaftalen Visionen i projektet er, at den byggeriet skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen forskønne både byrummet i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen Herlev Kommune og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, ssærdeleshed forskønne Hjortespring.om skal

Indledning. Kommunerne Denne mål- og resultatplan er indgået mellem Hjemmeværnskommandoen og Forsvarsministeri- ets departement. Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2022 og gælder ét år frem. Hjemmeværnskommandoen er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har ansvaret til formål at støtte Forsvarets opgaveløsning samt levere støtte til samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnskommandoen er den øverste myndighed i Hjemmeværnet og har til opgave at defi- nere mål for koordineringen virksomheden i Hjemmeværnet og stille de nødvendige midler til rådighed inden for lov om Hjemmeværnet samt de af Folketinget opstillede rammer. Dette sker dels gennem udvik- ling og formulering af strategier samt ved at udgive de nødvendige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnets myndigheders virke. Herudover føres der tilsyn med og kontrol af den operative opgaveløsning, uddannelsesvirksomheden samt den generelle styring og forvaltning. Hjemmeværnskommandoen ledes af hjemmeværnsledelsen, der i det daglige støttes af Hjemme- værnsstaben. Hjemmeværnet er organiseret med et hærhjemmeværn, et marinehjemmeværn, et flyverhjemmeværn samt en hjemmeværnsskole. Hjemmeværnets virke er overordnet fastlagt i lov om Hjemmeværnet af 9. februar 2007 med ef- terfølgende lovændringer nr. 1552 af 13. december 2016 og nr. 2064 af 21. december 2020. Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation, der er organiseret, udrustet og ud- dannet til at støtte den øvrige del af det specialiserede socialområde militære forsvar. Hjemmeværnet støtter først og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenfrem- mest ved at opstille et beredskab, der består kan supplere og understøtte Forsvarets robusthed ved løs- ning af pålagte opgaver i fred, krise og krig. I kraft af Hjemmeværnets organisering som en udviklingsstrategi lands- dækkende militær organisation med lokal forankring er Hjemmeværnet tillige egnet til at under- støtte aktørerne i samfundets samlede beredskab, hvor Hjemmeværnet i lighed med støtten til Forsvaret understøtter og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalersupplerer robustheden for de øvrige sektoransvarlige myndigheder. Hjemmeværnet skal på lang sigt fastholde støtten til Forsvaret med relevante kapaciteter, takstmodel der i videst mulige omfang kan anvendes i hele konfliktspektret. Udviklingen af Hjemmeværnet skal sikre, at de opstillede enheder og kapaciteter er relevante og effektive samt procedurer tilpasset udviklingen på det takstbelagte område sikkerhedspolitiske område. Hjemmeværnet skal yde et substantielt bidrag til Styringsaftalen det nationale forsvar i Rammeaftale 2018fred, krise og krig til både Forsvaret og samfundets samlede beredskab, herunder blandt andet levere støtte til Host Nation Support-opgaver ifm. Formålet modtagelse af NATO-styrker i Danmark. Internationalt skal Hjemmeværnet kunne understøtte Forsvarets opgaveløsning. Dette kan ske ved at yde støtte til uddannelse forud for udsendelse til internationale operationer eller ved at bi- drage med styringsaftalen erenheder og enkeltpersoner under udsendelse. Hjemmeværnet skal endvidere, sammen med Forsvaret eller selvstændigt, kunne bidrage til Forsvarsministeriets stabiliseringsindsatser. Når Hjemmeværnets kapaciteter ikke anvendes til forsvaret af Danmark, kan disse anvendes til andre samfundsrelaterede opgaver til støtte for sektoransvarlige myndigheder, eksempelvis ved at levere støtte til politiets opgaveløsning eller til Danmarks eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR Danmark). Udviklingen skal endvidere sikre, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen enkelte hjemmeværnssoldat også i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takfremtiden løser relevante opgaverstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsreafpasset den enkeltes kompetencer gionen og Region Hovetid til rådigheddstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøfMål- telser og aftaler mellem komresultatplan for Hjemmeværnskommandoen/ 2022 Forsvarsministeriets fælles mission og vision sætter rammerne for koncernens overordnede op- gave og formål, jfmunerne. Region Hovedstaden kan løse opgavfigur 1. Ministeriets mission og vision udgør er for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet kfælles grundfortælling onkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, saf- spejler koncernens overordnede værdier.om skal

Indledning. Kommunerne Selvejende institutioner og deres paraply er nok uafhængige og selvstændige med udvidet handlefrihed. Men det er i et godt samarbejde med kommunen og lokalsamfund, hvor institutionerne er synlige og tydelige på deres performance, at potentialet bedst udfolder sig. Bestyrelserne er her et vigtigt omdrejningspunkt, fordi de både repræsenterer et arbejdsgiveransvar, en forældrestemme og et civilsamfund. Derfor er der i projektet bl.a. afsat midler til at foretage bestyrelsesundervisning i 2011, 2012 og 2013. Med dette afsæt, er der som anført i bilag 1 følgende trin på vejen som MDI er optaget af p.t. i forhold til bestyrelsesuddannelsen, hvor: I det følgende vil vi kigge efter tegn herpå: Hvilken information har ansvaret bestyrelserne modtaget omkring deres rolle og selvejets eksistens Er bestyrelserne tydelige på hvad det er for koordineringen af det specialiserede socialområde en rolle de skal varetage som arbejdsgiver i en selvejende institution Er bestyrelserne bevidste om hvilken brændende platform selvejende institutioner lever på Er bestyrelserne bevidste om deres styrker og specialundervisningsområdet. Koordineringen af svagheder som en samlet bestyrelsesenhed Arbejder bestyrelserne bevidst/systematisk med årshjul med fokus på de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale fem dimensioner Arbejder bestyrelserne med arbejdsredskaber der understøtter dem i at være strategiske Udtrykker bestyrelserne ambitioner og visioner for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sgode børneliv Arbejder bestyrelsen innovativt?om skal

Indledning. Kommunerne Espergærde Gymnasium og HF har ansvaret indgået databehandleraftale med ExamCookie. Forud for koordineringen af aftaleindgåelsen har skolen udarbejdet selvstændig risikovurdering med udgangspunkt i ExamCookie’s risiko og konsekvensanalyse1 mhp. at få beskrevet og legitimeret behovet for at anvende computermonitoreringsværktøjet til at sikre, at skolen kan overholde de forpligtigelser, skolen er underlagt iht. de bekendtgørelser, der er på området for prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. Skolen har fundet det specialiserede socialområde nødvendigt at udarbejde denne risikovurdering, da ExamCookie i sin risiko og specialundervisningsområdetkonsekvensanalyse, pkt. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret 18, vurderer, at ”De personoplysninger ExamCookie har adgang til, antager ExamCookie for udarbejdelse at være af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningentilstrækkelig karakter til at de kunne skade eller berøre personer, hvis oplysningerne kom til uvedkommendes kendskab.” Derudover er risikovurderingen bl.a. begrundet i, at Datatilsynet tidligere har givet kritik af institutioners brug af den tidligere version af ExamCookie bl.a. Datatilsynets afgørelse fra den 16. maj 20192, der består vedrørte Fredericias Gymnasiums behandling af en udviklingsstrategi personoplysninger ved brug af programmet ExamCookie, samt Datatilsynets afgørelse fra den 26. januar 2021,3 der vedrørte IT-universitetets brug af tilsynsprogrammet ProctorExam ved onlineeksamen. Risikovurderingen har til har til formål at beskrive behandlingen af personoplysninger, vurdere behandlingens nødvendighed og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerproportionalitet og bidrage til at håndtere de risici for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen som behandlingen af personoplysninger medfører.‌ Det hedder i Rammeaftale 2018§ 1 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ”§ 1. Formålet med styringsaftalen prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.” Prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser er i øvrigt i vidt omfang regelbelagt mhp. på at sikre, at prøver afvikles på ensartede vilkår for alle. Begrundelsen herfor er, at karaktergennemsnittet kan være bestemmende for den skal være med studerendes adgang til at lægge rammerne for kapacitets- en videregående uddannelse, herunder om der opnås adgang til den studerendes 1., 2. eller 3. prioritet. I denne risikovurdering afdækker skolen: 1 Information til risiko og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenkonsekvensanalyse ExamCookie 2022, jf. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige Bilag C.‌ 2 Fredericia Gymnasiums behandling af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifpersonoplysninger ter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtaprogrammet Examcookie 3 IT-Universitets brug gelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, stilsynsprogram ved online eksamenom skal

Indledning. Ballerup Kommune er en del af etableret samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyninger (herefter benævnt ”Parterne”) vedrørende Harrestrup Å systemet. Kommunerne har ansvaret den 10. juni 2014 indgået en aftale om, at samarbejde om at optimere udnyttelsen af kapaciteten i Harrestrup Å- systemet for koordineringen at forebygge oversvømmelse af det specialiserede socialområde byerne. Det er aftalt, at kommunerne inden den 1. januar 2016 i kommunernes spildevandsplan gør op med Landvæsenskommissionskendelserne bestemmelser, hvad angår spildevandshåndtering (udledninger, betalinger og specialundervisningsområdetvandløbsvedligeholdelse), som hidtil har reguleret Parternes samarbejde om Harrestrup Å- systemet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område Årsagen til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen at ønske dette opgør er, at kendelserne kun er gældende, når: • der er ageret i henhold til kendelserne (hvilket der sjældent er) • forudsætningerne er de samme, som dengang kendelserne blev nedskrevet, samme udledning, befæstelse, udledning • der ikke siden er kommet ny regulering fx lokalplan eller lignede til efterfølgende. Da ovenstående punkter sjældent er fuldt ud efterkommet, kan kendelserne ikke længere lægges til grund for ”den rette/lovlige” tilstand/rettighed. Derfor ønskes et formelt opgør med kendelserne. Fremadrettet skal være spildevandsudledning til Harrestrup- Å systemet ske i overensstemmelse med et aftalegrundlag, som udarbejdes af Parterne, gældende lovgivning især Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen samt i et nyt fælles regulativ for vandløbssystemet og den gældende lovgivning. Opgøret med Landvæsenskommissionskendelserne skal ske i et tillæg til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenkommunernes spildevandsplaner. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afOpgøret betyder, at kommunerne på det specialiserede socialområde bestemmelserne i Landvæsenskommissionskendelserne om spildevand, vandløbsvedligehold og betaling herfor ikke længere er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstadengældende. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingenMed dette tillæg til Spildevandsplan 2003-2016 bortfalder derfor samtlige bestemmelser i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter landvæsenskommissionskendelsertakster, der er gældende i denne vedrører betaling for vandløbsvedligeholdelse, udledning af spildevand, samt funktionskrav til bassiner og vandløb mmperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionenherunder flodemål til Harrestrup Å- systemet driver. Alle koøvrige bestemmelser mmuner i hovedstadsrelandvæsenskommissionskendelserne, der ikke vedrører betaling for vandløbsvedligeholdelse, udledning af spildevand eller funktionskrav for bassiner gionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden vandløb mm. hensyn til omHarrestrup Å-systemet, ændres ikke ved vedtagelsen fanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sdette tillæg.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret MED-aftalen i Randers Kommune er indgået i henhold til ”Rammeaftale om medindflydelse og medbe- stemmelse” indgået den 1. april 2013 mellem KL og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan- satte). Randers Kommune er en værdibaseret virksomhed, som arbejder til gavn for koordineringen af det specialiserede socialområde borgerne. De bærende prin- cipper i styringen er: • central styring – decentral ledelse • brugerorientering og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret borgerinvolvering • faglighed, kvalitet og helhed • effektivitet Vi vil være kendt for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde åben og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi dialogbaseret kultur som orienterer sig imod brugerne og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen inddrager bor- gerne i Rammeaftale 2018kommunens ydelser. Formålet med styringsaftalen eraftalen om medindflydelse og medbestemmelse (MED) er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet og sikre et sundt arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse på de enkelte ar- bejdspladser og i Randers Kommune som helhed. Aftalen bygger på • at der er gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere • at begge parter indgår i en fælles kultur af åbenhed, lyst til samarbejde og vilje til at inddrage den anden part i beslutningsprocessen • at aftalen skal være let at forstå og administrere, så ledere og medarbejdere kan bruge kræfterne på det daglige samarbejde Aftalen respekterer rammeaftalens bestemmelser og forudsætninger samt arbejdsmiljølovgivningens be- stemmelser. Ved siden af MED aftalen er der indgået en særskilt lokal Rammeaftale om medarbejderrepræsentanternes vilkår med personaleorganisationerne i henhold til at lægge rammerne for kapacitets- De centrale parters fælles vejledning om indgåelse af lokale TR-aftaler. Randers den 4. december 2013. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Kommunaldirektør Denne MED-aftale er indgået i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen medbestemmelse d. 1. april 2013 og i Region Hovedstadenhenhold til arbejdsmiljølovens regler. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om MED-aftalen dækker alle medarbejdere, hvis løn- og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbansæt- telsesvilkår ud der er omfattet af styringsKommunernes Lønningsnævns tilsynaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2MED-aftalen 018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, ssåledes:om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Med nærværende udbud af danskuddannelse til voksne udlændinge ønsker Hedensted Kommune at skabe grundlag for, at så mange som muligt af udbuddets målgrupper op- når nødvendige dansksproglige kompetencer, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. I den sammenhæng skal det fremhæves, at det grundlæggende for koordineringen af det specialiserede socialområde Hedensted Kommunes arbejde med flygtninge og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen indvandrere er, at disse inkluderes socialt, uddannelses- og arbejdsmæssigt i lokalsam- fundene i kommunen. Udgangspunktet er at flygtninge og indvandrere skal se sig som værdifulde og bidragende medborgere. For kursister, som modtager forsørgelsesydelser af kommunen, iværksættes der som udgangspunkt virksomhedspraktik eller anden akti- vitet 2 dage og danskundervisning 3 dage i ugen. Der stilles derfor nedenstående overordnede krav til danskuddannelsen: - Den skal foregå i lokalsamfundene. - Den tilrettelægges fleksibelt med et lokalt integrationsmæssigt sigte. - Den er forenelig med den enkeltes beskæftigelses rettede tilbud, deltagelse i uddan- nelse eller ordinære beskæftigelse. Den lokale forankring skal være med medvirke til at lægge rammerne skabe praktisk god sammenhæng for kapacitets- den en- kelte deltager i danskuddannelse i forhold til børnepasning, arbejde, lokalt netværk mv. Danskuddannelse af voksne udlændinge varetages for nuværende af private og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenoffentlige udbydere. Desuden har styringsaftalen til formål Med nærværende annoncering ønsker Hedensted Kommune dels at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale indhente prisbillige tilbud på tværs af kommunegrænserne sprogundervisning, dels at opnå et fagligt, tilrettelæggelsesmæssigt og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter geografisk set fleksibelt undervisningstilbudtakster, der er gæbedst muligt understøtter målgrup- pens sproglige, sociale og arbejdsmæssige integration ldende i denne de lokale samfundperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt anLigeledes øn- skes et går de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udorienteret mod et tæt samarbejde med udbyder om den praktiske tilrettelæggelse viklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sundervisning.om skal

Indledning. Kommunerne Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole ønsker at opføre en løsdriftstald, saddelrum, maskinhus og ridehal på adressen ▇▇▇▇▇ ▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇. Ejendommen har ansvaret for koordineringen tidligere været drevet som svinebrug og ændringen af det specialiserede socialområde driften udløser en §16b miljøtilladelse, jævnfør lov om husdyrbrug og specialundervisningsområdetanvendelse af gødning m.v. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen(husdyrbrugloven, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018se bilag 1). Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. StyringsaDen tilladte produktion ftalen er baseen lokaliseringsgodkendelse fra 2005 samt screening fra Århus Amt om, at der ikke var VVM pligt. I forbindelse med det nye projekt nedrives de fleste af de eksisterende bygninger. I stedet bygges der en ny ridehal, en løsdriftstald, et saddelrum og der opstilles en container til dybstrøelse. Det samlede produktionsareal vil med det nye projekt blive på 495 m2. Ansøger har oplyst at husdyrbruget ikke er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med andre husdyrbrug. Da ammoniakemissionen er lavere end 750 kg NH3-N pr. år, er der ikke krav om anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT) med henblik på at sikre reduktion af emissionen. Silkeborg Kommune har i det nedenstående afsnit 8-11 vurderet miljøpåvirkningen ved etableringen af udvidelsen på Ryvej 37, 8680 Ry. Beskrivelse af forholdene fremgår af ansøgningen og efterfølgende supplerende oplysninger frem til ret på den fælles tak8. juli 2021. Vurderingerne foretages på baggrund af Silkeborg Kommunes oplysninger om natur- og miljøforhold i områdetstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse oud fra områdets sårbarhed over pgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rpåvirkninger fra husdyrbrugetegionen. Der einddraget oplysninger fra kommuneplanen. Afgørelsen fremgår af afsnit 4 og de tilhørende vilkår fremgår af afsnit 5. Silkeborg Kommune skal i henhold til bl.a. ‘lov r tale om anbefahusdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.’ vurdere om det ansøgte kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Nye og eksisterende bygninger med dyrehold, anlæg linger til komopbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til bl.a.: • Ammoniakfordampningmunerne, slugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg • Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier • Anvendelse af bedste tilgængelige teknik • Landskabelige og kulturhistoriske forhold Miljøtilladelsen er udarbejdet af Silkeborg Kommune og ophæver den gældende produktionstilladelse. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇, interface version 5.2.0 skema nr. 225765.om skal

Indledning. Kommunerne har Som et led i finanslovsaftalen om trafik af 26. november 1999 mellem Regeringen, SF og Enhedslisten er der aftalt følgende: Privatbanerne, herunder banernes infrastruktur, forhandles med amterne med henblik på en mulig overdragelse. Amternes samlede kompensation udmåles efter de almindelige DUT-regler. Amternes kompensation vil i en overgangsperiode blive differentieret efter udgifterne til privatbanedrift i det enkelte amt. I overgangsperioden bør amterne opretholde et passende omfang af kollektiv trafik. Der gives låneadgang til materielanskaffelser og banerenovering. Regeringen og henholdsvis Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Udviklingsråd (herefter benævnt amterne) er enige om, at privatbanerne overdrages til amterne. Amterne overtager ansvaret for koordineringen såvel drift som infrastruktur, jf. afsnit 1. Ved overdragelsen tilføres amterne de nuværende statstilskud til privatbanerne, og der gives låneadgang udenfor de almindelige lånerammer til finansiering af investeringer. Det er en forudsætning, at de kommunale drifts- og investeringstilskud til privatbanerne overføres til amterne. Herved får amterne mulighed for at videreføre driften og samtidig give den kollektive trafik et løft gennem en markant fornyelse af det specialiserede socialområde rullende materiel og specialundervisningsområdetinfrastrukturen ved privatbanerne. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af Der er aftalt en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer overgangsperiode på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende 15 år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen investeringstilskuddet svarende til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den viperioden rkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. janua2001 r 2018 til 31. december 2018 og omfatter 2015. For driftstilskuddene er aftalt en overgangsperiode på 4 år svarende til perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2004. I overgangsperioderne tilføres tilskuddene de amtertakster, der er gældende i denne har privatbanedriftperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger princiEfter overgangsperiodernes udløb indgår midlerne pperne i den fælleskommunale takalmindelige DUT-ordning, jfstmodel. afsnit 2 og 3. Med Dog er de indirekte omkostninger beregnet kforudsatte investeringstilskud onkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadlånefinansieringsmuligheden kan der gennemføres investeringer på 1,1 miaprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rkregionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, spå privatbaneområdet.om skal

Indledning. Kommunerne Realdania og Tønder Kommune har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af gennemført en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenrække analyser, der består af har afdæk- ket Tøndermarsk-områdets udfordringer og muligheder. På det grundlag har Parter- ne tilrettelagt et helhedsorienteret initiativ, der skal medvirke til at sikre, at det bliver attraktivt at besøge, arbejde og bo i området, så der samlet set skabes en udviklingsstrategi positiv udvikling i området. Tøndermarsken rummer store turismemæssige potentialer med en natur i verdens- klasse, et helt særligt landskab og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerbygnings- og kulturhistorie, takstmodel samt procedurer der er helt unik. Udvikling af kvalitetsturisme kan medvirke til at understøtte en positiv udvikling i området, der hører til blandt de mest udfordrede i Danmark. Den positive udvikling skal realiseres ved at udnytte de turismemæssige potentialer, der bygger på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018naturgivne og kulturelle styrkepositioner, og samtidig adressere om- rådets udfordringer. Formålet med styringsaftalen er, Indsatsen vil - for at den projektet skal være succesfuldt - være helhedsorienteret og omfatte: - Byomdannelse og fysisk opgradering af Højer ved at styrke Højers kulturmil- jø, så det fremstår i høj kvalitet med bevaringsværdige og fredede bygnin- ger. - Landskabsudvikling ved at styrke adgangen til naturen og oplevelsespunkter gennem ruter, skiltning, m.v. selvom denne del af indsatsen er særskilt og fi- nansieret fra anden side. - Klimatilpasning med merværdi ved at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen udvikle en ny generation af klimatil- pasninger omkring Vidå og i Region HovedstadenTønder Midtby, der samtidig styrker de rekreati- ve værdier i Tønder og naturgrundlaget i Tøndermarsken. Desuden har styringsaftalen til formål - Destinationsudvikling gennem en styrket turismeindsats og en dedikeret de- stination management organisation (DMO). - Erhvervsudvikling med fokus på fødevarebranchen og andre brancher, der kan øge døgnforbruget blandt turister. - Styrket organisering og lokal forankring ved at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud samle aktører på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingenbrancher i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter en fælles indsatstakstegør området attraktivt at gæste, arbejde og bosætte sig i. Parterne kan i enighed aftale justeringer af Initiativets indsatser mhp. at sikre Initiati- vets ønskede effekter. De konkrete målsætninger med Initiativet r, der er gæat løfte turismeomsætningen, øge døgnforbruget hos turisterne, samt skabe flere arbejdspladser. Målsætningerne vil blive fastlagt endeligt ldende i denne Initiativets første leveårperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyreGeografisk vil indsatsen være afgrænset til Tøndermarsken med et særligt fokus på Højer som det naturlige afsæt for ture lserne i hovedstadsreTøndermarsken gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionenunderstøttende til- tag i Tønder relateret til klimatilpasning omkring Vidå og styrkelse af Tønder Midtby driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region HovedAfgrænsningen staden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg afbl.a tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takTønder Kommunes kommuneplanstrategistmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse oher- under forventningerne til kommunens fremtidige bystruktur samt behovet pgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sklima- tilpasning.om skal

Indledning. Kommunerne 1.1 Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret på baggrund af et EU-udbud indgået kontrakt med Netcompany om Levering af Digital Post (Kontrakt om Udvikling, drift, vedligeholdelse, support og videreudvikling af Digital Post). Digita- liseringsstyrelsen har systemansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde Digital Post-løsningen og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. forestår ligeledes forvaltning heraf. 1.2 Formålet med styringsaftalen erDigital Post er at opretholde en effektiv og sikker levering af digital post fra offentlige myn- digheder til borgere og virksomheder. Digital Post vil ikke indeholde post fra private afsendere. Slutbruger- nes adgang til Digital Post sker gennem tilsluttede Visningsklienter. Det er i medfør af Lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med senere ændringer), som udgangs- punkt obligatorisk for borgere og virksomheder at være tilslutte sig Digital Post. 1.3 Digitaliseringsstyrelsen etablerer sin egen Visningsklient på ▇▇▇▇▇▇.▇▇ og Erhvervsstyrelsen etablerer en vis- ningsklinet på ▇▇▇▇.▇▇. Disse fællesoffentlige visningsklienter formidler digital post til henholdsvis borgere og virksomheder og indgår som centrale aktører i den samlede Digital Post-løsning, jf. § 2 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. 1.4 Som supplement til de fællesoffentlige Visningsklienter har Udbydere i form af private aktører mulighed for at formidle Digital Post gennem Kommercielle Visningsklienter. Dette kan fx ske i sammenhæng med andre ydelser, som Udbyderen leverer til markedet. Retsvirkningen for Slutbrugere er den samme uanset hvilken type visningsklient der vælges, idet offentlige og kommercielle visningsklienter er ligestillet i medfør af lov om Digital Post. 1.5 Formålet med tilslutningsaftalen er på denne baggrund at fastlægge de nærmere vilkår og betingelser gæl- dende for: i. Udbyderens levering af Ydelser, herunder Meddelelser til sine brugere via en Kommerciel Visningsklient ii. De tekniske og sikkerhedsmæssige krav, som Udbyderen skal opfylde for at levere Ydelser, samt iii. De vilkår som Udbyderen skal opfylde, og som Udbyderen skal indarbejde i sine aftalevilkår med Slut- brugere. 1.6 Som baggrundsinformation til tilslutningsaftalen og de ovenfor anførte bilag henvises til Digitaliseringsstyrel- sens website ▇▇▇.▇▇▇▇▇.▇▇/▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇. 1.7 Visningsklienten har en række bindinger til NemLog-in infrastrukturen, herunder som følge af sikkerhedsmo- dellen i Digital Post. Det er derfor en forudsætning for Udbyders drift af Visningsklienten, at den skal være NemLog-in an- vendes som Broker, og at der som grundlag for dette er indgået en Tjenesteudbyderaftale med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige Digitalise- ringsstyrelsen. 1.8 Definerede termer fremgår af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sBilag 1 (Definitioner).om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Tilbudsindhentningen vedrører levering af fodbehandling til borgere i Esbjerg Kommune, hvortil der ydes helbredstillæg efter reglerne i: - Lov om social pension § 14 a, stk. 4, - Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 18, stk. 4, og - Aktivlovens § 82 Det bemærkes, at prisaftalen omhandler almindelig fodbehandling. Ved behandlinger, der kræver gennembrydning af huden, vil borgerne blive henvist til en autoriseret fodterapeut, da behandling af visse lidelser, der indebærer gennembrydning af huden, kun må foretages af autoriseret sundhedspersonale, jf. Pensionsvejledningens § 113. Esbjerg Kommune gennemfører tilbudsindhentningen med henblik på at indgå prisaftaler med en eller flere leverandører. Prisaftalerne indgås, da ovennævnte lovgivning hjemler, at kommunen kan lægge de aftalte priser til grund for koordineringen beregningen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdethelbredstillæg, som kommunen yder til borgeren. Koordineringen Helbredstillægget, som ydes til borgeren ved fodbehandlinger efter prisaftalen, udgør på tidspunktet for aftalens indgåelse maksimum 85 % af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af prisen i prisaftalen. Esbjerg Kommune er underlagt en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenpligt til overholde princippet om føre en økonomisk forsvarlig forvaltning. Tilbudsindhentningen har derfor til hensigt at klarlægge, hvilke leverandører, der består kan tilbyde fodbehandlinger efter førnævnte lovgivning i Esbjerg Kommune, til den økonomisk mest fordelagtige pris. Esbjerg Kommune vil indgå en prisaftale med den leverandør, der tilbyder den laveste pris på levering af fodbehandlinger efter betingelserne i Udkast til Prisaftalen – Bilag 1. For at opfylde krav til dækning af volumen af borgere samt at sikre borgerne adgang til fodbehandling rundt om i kommunen, vil Esbjerg Kommune bestræbe sig på at indgå prisaftaler med flere fodbehandlere i eller i omegnen af Esbjerg, Bramming og Ribe. Efter tilbudsindhentningen vil alle interesserede fodbehandlere have mulighed at indgå en udviklingsstrategi prisaftale med kommunen til samme pris og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerpå samme vilkår som den leverandør, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018der med sit tilbud danner grundlag for prisaftalen. Formålet Tilbudsgivernes pris kan derfor danne grundlag for øvrige kontrakter som Esbjerg kommune indgår med styringsaftalen erøvrige leverandører. Tilbudsgiverne gøres opmærksom på, at den skal være med borgerne efter gældende lovgivning for udvidet helbredstillæg har frit valg til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen vælge, hvilken leverandør, de ønsker at gøre brug af (fritvalgsordningen). Prisaftaler, der indgås i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afforbindelse med nærværende tilbudsindhentning, indeholder derfor ikke en garanti for, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstadenborgerne vil benytte de fodbehandlere, der har indgået en prisaftale med Esbjerg Kommune. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingenKommunen vil dog i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skasine bevillinger l stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivborgerne gøre opmærksom påelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter fodbehandleretakster, der er gældende i denne har indgået en prisaftale med kommunenperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreTilbudsgiver gøres yderligere opmærksom på, at der kan foretages ændringer af tilbudsmaterialet efter modtagelsen af dette, herunder ændringer af kravspecifikationen gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionenudbudsbetingelserne driver. Alle kotilbudsgiverne vil dog blive orienteret om efterfølgende ændringer mmuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, smaterialet.om skal

Indledning. Kommunerne Rammeaftalen på socialområdet er et centralt planlægnings- og udviklingsværk- tøj og aftalen indgås årligt imellem kommunerne i regionen og Region Nordjyl- land. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Rammeaftalen for socialområdet har ansvaret for koordineringen af virkning fra den 1. januar 2008 og omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdetsociale område, jf. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af servicelovens § 6 b samt tilbud på det almene ældrebolig- område, jf. almenboliglovens § 185 b. Der er ligeledes udarbejdet en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenspecialundervisningsområdet, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område jf. specialundervisningslovens § 6 h. Rammeaftalen vedrørende specialundervisnin- gen er vedlagt som bilag til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018denne rammeaftale. Formålet med styringsaftalen errammeaftalen er at sikre, at der sker den skal være med nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen Nordjylland dels modtager de tilbud, de har behov for og dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et central værk- tøj til at lægge rammerne sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen ligeledes har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyt- telse af tilbuddene på rammeaftalens område. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Nordjylland med afsæt i de 11 kommu- ners kommunale redegørelser om det forventede behov for kapacitets- tilbud på det sociale område. Udarbejdelsen af rammeaftalen for 2008 er sket i et tæt og prisudviklingen i det kommende år for konstruktivt samarbejde med kommunerne. Processen har dog båret præg af et vist tids- mæssigt pres og at arbejdet er gennemført sideløbende med opbygningen af de omfattede tilbud nye organisationer både i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region HovedstadenNordjylland. Desuden har styringsaftalen Der vil således være en række områder i aftalen, som skal uddybes og kvalificeres i kommende års rammeaftaler. I rammeaftalen omtales det geografiske område som regionen Nordjylland, mens Region Nordjylland henviser til formål at øge bevidstheden om organisationen ”Region Nordjylland”. Det er vores ønske og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afhåb, at kommunerne rammeaftalen fortsat bliver grundlaget for et dy- namisk og fleksibelt samarbejde om indsatsen på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen område indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarregionen indbyrdes samt bejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sRegion Nordjyl- land.om skal

Indledning. Kommunerne Ansatte i staten mv. har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdeti henhold til lovgivning, overenskomster, aftaler mv. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af krav på løn i en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenrække fraværssituationer. Den løn, der består af i givet fald skal udbetales under fraværet, kan være udtrykkeligt fastsat i den enkelte aftale mv., men er i mange tilfælde blot defineret som ’normal’ ’fuld’ eller ’sæd- vanlig’ løn. Tilsvarende er en udviklingsstrategi række økonomiske godtgørelser i mange tilfælde blot angivet som et an- tal måneders ”løn”. Sådanne tilfælde, hvor lønbegrebet ikke er klart defineret i aftaleteksten, kan give anled- ning til fortolkningstvivl, specielt i relation til en række tillæg mv. for særlige ulemper, funktioner o.l., som kunne have været optjent, hvis den ansatte rent faktisk havde været på arbejde. Disse fortolkningsspørgsmål har i vidt omfang fundet deres afklaring ved afgørelser ved domstolene, Tjenestemandsretten og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018faglige voldgiftsretter. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for Cirkulæret beskriver de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter generelle retningslinjertakster, gælder på området, og giver i bilag 1 og 2 et overblik over der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse oregler/praksis pgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet krække forskellige fraværssituationer onkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rgodtgørelsestyperegionen. Der eikke med cirkulæret taget stilling til, r tale om anbefalinger til komen ansat har krav på løn i de forskellige fraværssituationer. Reglerne herom findes i lovgivningen og de relevante overenskomster og aftaler. Cirkulæret beskriver således kunmunerne, shvordan ’normal’, ’fuld’ eller ’sædvanlig’ løn i givet fald skal beregnes.om skal

Indledning. Kommunerne De danske byer har ansvaret de seneste år forandret sig markant. Traditionelle produktionserhverv fylder langt mindre i bybilledet, og nyopståede erhvervsformer har behov for koordineringen andre typer arealer end tidli- gere erhverv. Dette skaber grobund for etablering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdetnye bydele eller blandede byfunktioner. Koordineringen Etable- ring af de to områder omfatter ansvaret nødvendige anlæg og veje mv. er dog en bekostelig affære for udarbejdelse kommunerne. Samtidig er developere ofte interesserede i at udbygge nye områder, hvor der endnu ikke er etableret den til- strækkelige infrastruktur. Begge parter er således interesserede i at indlede et samarbejde med hen- blik på at sikre områdernes udvikling. Planlovens kapitel 5 a sætter en formel ramme for sådanne samarbejder ved at regulere kommunernes brug af udbygningsaftaler. Udbygningsaftaler er kort sagt aftaler om en årlig rammeaftale for grundejers bidrag til den kommunale infrastruktur mod at kommunen vedtager det specialiserede socialområde og specialundervisningen, nødvendige plangrundlag. Ud over de åbenlyse fordele ved udbygningsaftaler er der består af dog også åbenlyse problematikker. Set udefra indebærer en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen erudbygningsaftale, at den skal være med grundejer køber sig til et bedre plangrundlag og kommunen sælger sin plankompetence. Med stort set intet retspraksis på området er det fortsat uklart, hvilke retlige grænser der gælder for udbygningsaftaler i dansk ret. Siden 2018 er der vedtaget 148 udbygningsaftaler.1 Det store antal udbygningsaftaler taget i be- tragtning er emnet af betydelig samfundsmæssig relevans. Dette speciale undersøger fænomenet udbygningsaftaler nærmere. Det vil først ske ved at undersø- ge de enkelte udbygningsaftalers nærmere indhold. Dette for at kunne identificere retligt relevante problemstillinger i udbygningsaftalerne. Et kig ned i udbygningsaftalerne viser, at grundejers ho- vedydelse både i begrundelse og omfang varierer en del. Dette giver anledning til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggeovervejelse af, i hvilket omfang overtagne tkommunerne kan stille krav om bidrag til infrastruktur igennem en udbygningsafta- le som led i grundejers udbygning. Det ilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivpå denne baggrund undersøgeselse af, hvilke konkrete retlige grænser der gælder for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. 1 Tallet er taget fra ▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇, hvor det fremgår, at tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virknivedtaget 148 udbygningsaftaler siden ng fra 1. januar det følg2018, talt indtil 27ende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for permaj 2023ioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter Se ▇▇▇▇▇://▇▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇/▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇/#/▇▇▇▇▇▇/▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇▇,▇▇▇ 0,0320,0210,0607,0147,0813,0250,0190,0430,0157,0159,0161,0253,0270,0376,0510,0260,0766,0217,0163,0657,0219takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, s0860,0316,0661,0615,0167,0169,0223,0756,0183,0849,0326,0440,0621,0101,0259,0482,0350,0665,0360,0173,0825,0 846,0410,0773,0707,0480,0450,0370,0727,0461,0306,0730,0840,0760,0329,0265,0230,0175,0741,0740,0746,0779,03 30,0269,0340,0336,0671,0479,0706,0540,0787,0550,0185,0187,0573,0575,0630,0820,0791,0390,0492,0580,0851,075 1/90/V/2018-01-01/2023-05-27om skal

Indledning. Kommunerne Skatteministeriet og centralorganisationerne har ansvaret for koordineringen af den 10. oktober 2019 indgået vedlagte aftale. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er det specialiserede socialområde aftalt at afskaffe kravet om, at der skal indgås en iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og specialundervisningsområdettillidsrepræsentanten, inden der kan indgås afta- le mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenSom følge heraf ophæves § 6, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale stk. 1 med virkning fra 1. april 2018. Formålet med styringsaftalen erDerudover fremgår det af resultatet af forhandlingerne mellem ministeren for offentlig innovation og CFU, pkt. IV. 1 at: ”Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den skal være med ansattes pligt til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighearbejdsgi- veren i pausen. Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering: ”Pauser medregnes, hvis d fvarer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”. En tilsvarende bestemmelse indsættes i akademikeroverenskomsten og or de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter overenskomstertaksteikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder. I den forbindelse bemærkes følgende: Parterne r, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenenige om kræver, at aftalen bliver iret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed ndgået i pausenenighed. StyringsaParterne ftalen er baseret på den fælles takendvidere enige omstmodeat der ikke l, som er udtilsigtet nogen ændring viklet af kommhidtidig praksis unerne i hovedstadsregionen og Region Hoveforhold til arbejdsplanlægningdstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et r” I forbindelse med aftaleredigeringen ændres aftalens titel edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rStatens Arbejdstidsaftaleegionen. alene Der er tale om anbefaen redaktionel ændring, og aftalens dækningsområdes ændres således ikke. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig linger til komen enkelt bestemmelsemuopført nerne, sbemærkninger til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærknin- ger". Dette medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.om skal

Indledning. Kommunerne JH Dressage, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇, 8620 Kjellerup, ansøger om at få godkendt renovering og indretning af den eksisterende staldbygning til et hestehold. På ejendommen er der i forvejen etableret en hestestald. I ansøgt drift vil der være plads til ca. 20 dressurheste. Hestene skal trænes og derfor er der behov for en ridehal. Til det formål udbygges det eksisterende maskinhus og omdannes til en ridehal. Da der primært trænes og sælges heste til udenlandske kunder, er det erhvervsmæssigt nødvendigt med en ridehal i internationale mål. Det samlede produktionsareal vil være på 350 kvm. Til håndtering og opbevaring af husdyrgødning, etableres der en støbt plads. På pladsen opstilles der en møddingscontainer, som tømmes efter behov. Pladsen overdækkes med et halvtag. Derudover bliver der opstillet en 10 tons fodersilo ved servicebygningen nord for ejendommen. Ansøger har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde oplyst at husdyrbruget ikke er teknisk, forurenings- og specialundervisningsområdetdriftsmæssigt forbundet med andre husdyrbrug. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen Silkeborg Kommune har i det kommende år nedenstående afsnit 7-12 vurderet miljøpåvirkningen ved etableringen af ansøgt drift på ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇. Beskrivelse af forholdene fremgår af ansøgningen og efterfølgende supplerende oplysninger frem til 19. april 2021. Vurderingerne foretages på baggrund af Silkeborg Kommunes oplysninger om natur- og miljøforhold i området, og ud fra områdets sårbarhed over for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegipåvirkninger velse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rhusdyrbrugetegionen. Der einddraget oplysninger fra kommuneplanen. Afgørelsen fremgår af afsnit 3 og de tilhørende vilkår fremgår af afsnit 4. Silkeborg Kommune skal i henhold til bl.a. ‘lov r tale om anbefahusdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.’ vurdere om det ansøgte kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Nye og eksisterende bygninger med dyrehold, anlæg linger til komopbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til bl.a.: • Ammoniakfordampningmunerne, slugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg • Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier • Anvendelse af bedste tilgængelige teknik • Landskabelige og kulturhistoriske forhold Miljøtilladelsen er udarbejdet af Silkeborg Kommune. Dyreholdet blev nedskrevet i forbindelse med fuldt ophør den 27. januar 2021. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇, interface version 3 skema nr. 224870.om skal

Indledning. Kommunerne Skatteministeriet og centralorganisationerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde den 10. oktober 2020 indgået vedlagte aftale. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er der aftalt afskaffe kravet om, at der skal indgås en iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og specialundervisningsområdettillidsrepræsentanten, inden der kan indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenSom følge heraf op- hæves § 6, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale stk. 1 med virkning fra 1. april 2018. Formålet med styringsaftalen erDerudover fremgår det af resultatet af forhandlingerne mellem ministeren for offentlig innova- tion og CFU, pkt. IV. 1 at: ”Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den skal være med ansattes pligt til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighearbejdsgiveren i pausen. Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering: ”Pauser medregnes, hvis d fvarer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”. En tilsvarende bestem- melse indsættes i akademikeroverenskomsten og or de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter overenskomstertaksteikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder. I den forbindelse bemærkes følgende: Parterne r, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenenige om kræver, at aftalen bliver iret til betalt spisepause forud- sætter, at de ansatte står til rådighed ndgået i pausenenighed. StyringsaParterne ftalen er baseret på den fælles takendvidere enige omstmodeat der ikke l, som er udtilsigtet nogen ændring viklet af kommhidtidig praksis unerne i hovedstadsregionen og Region Hoveforhold til arbejdsplanlægningdstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et r” I forbindelse med aftaleredigeringen ændres aftalens titel edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rStatens Arbejdstidsaftaleegionen. alene Der er tale om anbefaen redaktionel ændring, og aftalens dækningsområdes ændres således ikke For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig linger til komen enkelt bestemmelsemuopført nerne, sbemærkninger til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Ge- nerelle bemærkninger". Dette medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.om skal

Indledning. Kommunerne Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det veterinære område til MFVM i 2019. I 2019 gennemføres et gradvist leverandørskifte til den nye leverandør, hvorfor aftalen kun dækker 2019. Det gradvise leverandørskifte er forberedt i form af 4 transitionsgrupper mellem på den ene side DTU og på den anden side KU/SSI. De 4 grupper har omhandlet to grupper, der indeholder laboratorievirksomhed (nr.a og b) og 2 ”tørre” grupper, der ikke indeholder laboratorievirksomhed (nr c. og d). For hver gruppe er der aftalt en særskilt overdragelsesfrist. Transitionsgrupperne og overdragelsesfrist er: a. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇/zoonotisk virologi (Bülowsvej) – den 1. marts 2019 b. Anmeldepligtige virussygdomme (Lindholm-gruppen) – den 1. juli 2019 c. Sygdomsmodellering og risikovurdering – den 1. januar 2019 d. Vektorbårne sygdomme – den 1. januar 2019 (skal have adgang til laboratorium for at kunne tælle mitter/insekter) Derudover vil nogle øvrige opgaver (bl.a. serologiske prøver) overgå den 31.12.2019. Der forventes indgået en aftale mellem KU/SSI og DTU VET om fælles varetagelse af myndighedsbetjeningen vedr. fiskesygdomme. For den enkelte aktivitet/opgave er det præciseret i det fælles arbejdsprogram mellem DTU VET og KU/SSI, hvilken institution og hvilken ansvarlig medarbejder, der har ansvaret for koordineringen af opgaven fra hvornår. Det fælles arbejdsprogram er udformet efter de hidtidige indsatsområder på DTU. Derudover skal det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen ernævnes, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen Fødevarestyrelsens tilkøb i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles tak2019stmodel, som er udligger ud over rammen, fremgår viklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse oarbejdsprogrammet pgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og r2019egionen. Der er tale om anbefai denne ydelsesaftale af principielle grunde ikke ændret ved beskrivelsen i kapitel 1 (formål og strategiske sigtelinjer), kapitel 2 (faglige indsatsområder), kapitel 3 (konsortier og samarbejder) samt i dele af kapitel 4 (kap. 4.2-4.4) Endvidere er der i kap. 5 (økonomi) fastsat fordeling af bevillingen på indsatsområder – hvilket skal suppleres med en passus om, hvordan DTU og KU/SSI håndterer deres mellemværende i relation linger til kommunerne, sbevillingen.om skal

Indledning. Kommunerne Rysensteen Gymnasium har ansvaret indgået en databehandleraftale med ExamCookie. Forud for koordineringen af aftaleindgåelsen har skolen udarbejdet en risikovurdering med udgangspunkt i ExamCookie’s risiko og konsekvensanalyse1 mhp. at få beskrevet og legitimeret behovet for at anvende computermonitoreringsværktøjet til at sikre, at skolen kan overholde de forpligtigelser, skolen er underlagt iht. de bekendtgørelser, der er på området for prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. Skolen har fundet det specialiserede socialområde nødvendigt at udarbejde denne risikovurdering, da ExamCookie i sin risiko og specialundervisningsområdetkonsekvensanalyse, pkt. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret 18, vurderer, at ”De personoplysninger ExamCookie har adgang til, antager ExamCookie for udarbejdelse at være af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningentilstrækkelig karakter til at de kunne skade eller berøre personer, hvis oplysningerne kom til uvedkommendes kendskab.” Derudover er risikovurderingen bl.a. begrundet i, at Datatilsynet tidligere har givet kritik af institutioners brug af den tidligere version af ExamCookie bl.a. Datatilsynets afgørelse fra den 16. maj 20192, der består vedrørte Fredericias Gymnasiums behandling af en udviklingsstrategi personoplysninger ved brug af programmet ExamCookie, samt Datatilsynets afgørelse fra den 26. januar 2021,3 der vedrørte IT-universitetets brug af tilsynsprogrammet ProctorExam ved onlineeksamen. Risikovurderingen har til har til formål at beskrive behandlingen af personoplysninger, vurdere behandlingens nødvendighed og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerproportionalitet og bidrage til at håndtere de risici for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen som behandlingen af personoplysninger medfører. Det hedder i Rammeaftale 2018§ 1 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ”§ 1. Formålet med styringsaftalen prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.” Prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser er i øvrigt i vidt omfang regelbelagt mhp. på at sikre, at prøver afvikles på ensartede vilkår for alle. Begrundelsen herfor er, at karaktergennemsnittet kan være bestemmende for den skal være med studerendes adgang til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenen videregående uddannelse, herunder om der opnås adgang til den studerendes 1., 2. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstadeneller 3. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftaleprioritetn. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældI ende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, srisikovurdering afdækker skolen:om skal

Indledning. Kommunerne Vi søger en direktør, der har ansvaret erfaringen, og ser det som motiverende og meningsgivende at tage ansvar for koordineringen opbygning og udvikling af det specialiserede socialområde nye selskab, Destination Limfjorden, hvis formål er at udvikle turismen omkring Limfjorden. Destinationen er blandt de mindre i Danmark, den består hovedsageligt af mange små aktører, og specialundervisningsområdetden har et stort udviklingspotentiale. Koordineringen Det skyldes blandt andet den centrale placering i Limfjorden i et unikt og naturskønt område med mange attrak- tioner, og de tre kommuner (Skive, Morsø og Struer) satser fortsat på udvikling af hele turisme- paletten i området. Direktøren får mulighed for at udfolde dette gennem et tæt, lokalt, nationalt og internationalt samspil med turismeaktørerne, kommunerne, de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse lokale foreninger, erhvervs- livet, øvrige destinationer, ministerier og udenlandske aktører. De tre kommuner Morsø, Skive og Struer har skrevet og hver især godkendt en fælles politisk hensigtserklæring vedrørende etablering af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde et nyt fælles destinationsselskab. Navnet bliver: Destination Limfjorden. Beslutningen er truffet med baggrund i Erhvervsfremmereformen fra 2018, hvis formål er at skabe stærkere destinationer og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi bedre helhed og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen sammenhæng i Rammeaftale 2018turismefremmeindsatsen. Formålet med styringsaftalen erDet betyder, at den kommunale indsats på området konsolideres i større destinationsselskaber. Der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmestyrelsen med det mål at skabe sammenhæng i indsatserne mellem de store offentlige turismeaktører gennem dannelse af cirka 20 destinationsselskaber. Destination Limfjorden er under etablering. Den politiske vedtagelse sker ultimo januar og primo februar 2020 i de tre kommuner. Selskabet skal være bygge videre på det nuværende samarbejde i partnerskabet Enjoy Limfjorden, som nedlægges den 31. maj 2020. Ambitionen er mere fokus på strategisk destinationsudvikling med øget turisme i området til at lægge rammerne følge. Limfjorden, ”Danmarks 3. hav”, er det, som binder den nye Destination Limfjorden sammen. De tre kommuner har tilsammen et stort antal kendte og anerkendte attraktioner og oplevelses- muligheder omkring Limfjordens smukke unikke natur. Det er limen. Strategisk afsæt for kapacitets- og prisudviklingen Destination Limfjorden Anbefalinger til konsolidering Anbefalingerne til konsolidering af Destination Limfjorden er udarbejdet i det kommende år et notat, baseret på omfattende interviews, hvis indhold er godkendt af den politiske styregruppe for Destination Limfjorden som destinationens strategiske afsæt. Værdigrundlag Det fælles værdigrundlag for de omfattede tilbud tre kommuners destinationssamarbejde tager sit udgangspunkt i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter mange kvalitetertakstefindes i, ved og på Limfjorden. Limfjorden r, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreafsættet for det tvær- kommunale destinationssamarbejde gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger princilimen pperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et rproduktudvikling, der skal arbejdes på fremover edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sturismemarkedet.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen Næsten halvdelen af de to områder tilskadekomne, der kommer ud for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden, og arbejdsskadesystemet er præget af lange sagsbehandlingstider og sagsforløb, hvor tilskadekomne afventer en afklaring på de erstatningsretlige følger af pågældendes arbejdsskade. Det giver store udfordringer både for den enkelte, men også for samfundet. Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem skal derfor styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre hånd om den tilskadekomne efter en skade. Aftalen skal bidrage til, at flere kommer tilbage i job efter en arbejdsskade, forkorte sagsbehandlingstider og -forløb samt øge erstatningsniveauet. Det sker ved en række initiativer. Tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade kan forbedres bl.a. ved at etablere en uddannelsesgodtgørelsesordning, der gør det muligt for tilskadekomne at tage en uddannelse med henblik på, at tilskadekomne i højere grad opnår varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet efter en skade. Herudover bliver der med aftalen bl.a. tilføjet en ny formålsbestemmelse i loven om, at det også er et formål, at tilskadekomne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Endvidere bliver der nedsat en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. arbejdsmarkedets parter, som skal undersøge, hvorfor tilskadekomne mister tilknytning til arbejdsmarkedet og pege på tiltag til at forbedre tilknytningen. Kortere sagsbehandlingstider skal bl.a. opnås med en ny og forenklet årslønsberegning. Med forslaget bliver årslønnen fastsat på et objektivt grundlag. Det skal forenkle beregningen af tilskadekomnes årsløn i langt de fleste sager. Herudover omfatter ansvaret aftalen en række yderligere initiativer, der skal bidrage til kortere sagsforløb, som f.eks. ændrede genoptagelsesregler og større intervaller i udmålingen af erstatning for udarbejdelse tab af erhvervsevne samt bøder til professionelle aktører, der indsender sagsoplysninger for sent. Erstatningssystemet forbedres bl.a. ved, at grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen af méngodtgørelsen bliver øget ved næstkommende hævelse af pensionsalderen, og at erstatningsniveauet for permanente behandlingsudgifter og hjælpemidler bliver hævet. Herudover forpligtes visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en årlig rammeaftale ulykkesforsikring for ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere, som de drager omsorg for. Øvrige arbejdsgivere gives mulighed for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består samme. For at tilbageføre det varige statslige provenu som følge af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område aftalen til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen erarbejdsgiverne foreslås det, at nedsætte arbejdsskadeafgiften med 2,2 procentpoint fra og med den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følg2031ende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for peMed aftalen skal arbejdsskadeafgiften fra og med den rioden 1. janua2031 nedsættes fra 17 pct. af de indbetalte bidrag r 2018Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervssygdomme til 14,8 pct til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne fra 12 pctperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreaf tilkendte erstatninger gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden godtgørelser på ulykkesområdet hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, s9,8 pct.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen Som det fremgår af det specialiserede socialområde kapitel 1, forpligtede LC og specialundervisningsområdetKL i forhandlingsprotokollen de lokale parter til at forhandle om overgangen til A08. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse De centrale parter var allerede i forbindelse med aftaleindgåelse enige om, at dette krav til kommuner og kredse skulle følges op af en årlig rammeaftale fælles indsats for det specialiserede socialområde og specialundervisningenat klargøre for de lokale forhandlere i de enkelte kommuner, der består af hvilken opgave de blev sat overfor samt skitsere en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftalerproces, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018forhandlingerne kunne gennemløb. Formålet med styringsaftalen erAftalen bygger på, at den de lokale prioriteringer i A05 skal være med overføres til A08. For at lægge rammerne kommune og kreds kunne have baggrund for kapacitets- og prisudviklingen i at vurdere de lokale prio- riteringer var det kommende år nødvendigt at foretage en opgørelse over, hvordan lærernes arbejdstid blev anvendt. Det var således nødvendigt at etablere en fælles ram- me for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenressourceopgørelsen. Desuden har styringsaftalen Aftalen lagde ikke op til formål en bestemt måde at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afopgøre ressourcerne på, men par- terne var enige om, at kommunerne det var nødvendigt at give kommuner og kredse inspira- tion til, hvordan ressource i lærernes arbejdstid opgøres. Støtte og inspiration skulle gives til kommune og kreds (de lokale parter) i fællesskab og samtidigt af DLF og KL (de centrale parter) på møder i hele landet. For at give de lokale parter denne støtte blev der igangsat 2 større initiativer. For det specialiserede socialområde er afhængige af første gennemførtes i juni 2008 to landsdækkende konferencer om Le- delse i folkeskolen - en ny dagsorden1. KL og DLF fandt det oplagt, at købe præsen- tere den lærer- og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter ledelsesrolletakster, der er gæfundamentet for den nye arbejdstidsafta- le. Konferencens tema var ledelse ldende i denne folkeskolenperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region HovedsDen nye arbejdstidsaftale satte fokus på folkeskolens kerneopgave - undervisningen. Et af målene taden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kA08 var ræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et rbidrage edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsreudvikle folkeskolen som en attraktiv kommunal arbejds- plads, hvor lærerne respekteres gionen og samarbejdet mellem kommværdsættes for den afgørende samfundsop- gave, de løser, unerne og regionen. Der er tale om anbefahvor ledelsen har rum linger til kommunerne, sat lede - til at sætte mål og rammer,om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. HeStyrelsen refter har den virkni14. januar 1999 modtaget anmeldelse af "Aftale om annonceringsvilkår" mellem Danske Reklamebureauers Brancheforening (DRB) og Danske Dagblades Forening (DDF). Aftalen er indgået den 20. november 1998 og trådte i kraft den ng fra 1. januar det følg1999ende år. StyringsaftaleAnmeldelsen omfatter en ansøgning om en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært en fritagelse efter lovens § 8, stk.1. Aftalen angår vilkår for alle, der annoncerer i blade som n 2018 er således gældende for permedlemmer af DDFioden 1. januaFormålet er ifølge anmeldelsen at medvirke r 20at lette og billiggøre samhandlen med DRB's medlemmer. Aftalen kan opsiges af parterne med 6 måneders varsel, men tidligst til ophør 18 til 31. decembe2000. De anmeldte aftaler afløser en overenskomst mellem de samme parter r 2018 og omfatter Dansk Magasinpresses Udgiverforening - Annonceoverenskomsten - der udløb med udgangen af 1998. Annonceoverenskomsten var forud for indgåelsen den 4. marts 1987 konkurrenceretligt genstand for forhandlinger mellem parterne og Monopoltilsynet og har været anmeldt til Konkurrencerådet efter den tidligere gældende konkurrencelovs § 5. Den ophørte aftale er anmeldt til rådet i henhold til den nu gældende konkurrencelovs § 27takster, der er gæstk. 4, men vil ikke blive omtalt nærmere ldende i denne sammenhængperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreI forhold til 1987-annonceoverenskomsten er der ikke længere regler om bureaunominering gionen og med Region Hovedermed forbundne krav om minimumsomsætning for at opnå aftalens godtgørelser. Bladene skal ikke længere overholde egne offentliggjorte priserdstillæg og rabatter. Endvidere er retten til fast provision taden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rselve formidlingen bortfaldetegionen. Der eindført faste godtgørelser til ordregivere, der påtager sig visse opgaver, herunder som stiller sikkerhed og som abonnerer på Indeks Danmark og Dansk Oplagskontrol. Da alle dagblade i Danmark er medlem af DDF vil aftalen være gældende for hele dagbladsområdets annonceomsætning. Dagbladene omsatte i 1997 for i alt 8,4 mia. kr. - heraf udgjorde annoncesalget 3,4 mia. kr. Produktbidraget fra annoncesalget (omsætning minus direkte omkostninger) er imidlertid mere end dobbelt så stort som bidraget fra avissalget, og bladene er derfor i stærk konkurrence r tale om anbefaannoncørerne. Der konkurreres primært på priser og rabatter samt tilbud om særplacering, herunder i særskilte bladsektioner. Der indgås langtidskontrakter (årsaftaler) med enkelte annoncører eller annoncørgrupper med særlige fordele, fx ejendomsmæglere, rejsebureauer, biografer mv. En del dagblade har endvidere indbyrdes indgået aftaler om annoncesamarbejde, for at deltagerne gennem rabatgivning kan tilbyde annoncører fordelagtige tilbud om større områdedækning. Der er således aktuelt 13 annoncesamarbejdende grupper af dagblade, der for en dels vedkommende også er finansielt forbundne.1 DRB's medlemmer formidler skønsmæssigt 1,9 mia. kr. af den samlede annonceomsætning på 3,4 mia. kr. svarende linger til kom56%. Reklamebureauerne konkurrerer indbyrdes både på kreativitet i reklameudformningen og på effektivitet. Specialisering har udviklet nye type servicevirksomheder på markedetmunerne, sder udelukkende leverer de tekniske formidlingsydelser forbundet med annonceplanlægning, koordinering og indrykninger mv.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen Næsten halvdelen af de to områder tilskadekomne, der kommer ud for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden, og arbejdsskadesystemet er præget af lange sagsbehandlingstider og sagsforløb, hvor tilskadekomne afventer en afklaring på de erstatningsretlige følger af pågældendes arbejdsskade. Det giver store udfordringer både for den enkelte, men også for samfundet. Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem skal derfor styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre hånd om den tilskadekomne efter en skade. Aftalen skal bidrage til, at flere kommer tilbage i job efter en arbejdsskade, forkorte sagsbehandlingstider og -forløb samt øge erstatningsniveauet. Det sker ved en række initiativer. Tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade kan forbedres bl.a. ved at etablere en uddannelsesgodtgørelsesordning, der gør det muligt for tilskadekomne at tage en uddannelse med henblik på, at tilskadekomne i højere grad opnår varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet efter en skade. Herudover bliver der med aftalen bl.a. tilføjet en ny formålsbestemmelse i loven om, at det også er et formål, at tilskadekomne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Endvidere bliver der nedsat en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. arbejdsmarkedets parter, som skal undersøge, hvorfor tilskadekomne mister tilknytning til arbejdsmarkedet og pege på tiltag til at forbedre tilknytningen. Kortere sagsbehandlingstider skal bl.a. opnås med en ny og forenklet årslønsberegning. Med forslaget bliver årslønnen fastsat på et objektivt grundlag. Det skal forenkle beregningen af tilskadekomnes årsløn i langt de fleste sager. Herudover omfatter ansvaret aftalen en række yderligere initiativer, der skal bidrage til kortere sagsforløb, som f.eks. ændrede genoptagelsesregler og større intervaller i udmålingen af erstatning for udarbejdelse tab af erhvervsevne samt bøder til professionelle aktører, der indsender sagsoplysninger for sent. Erstatningssystemet forbedres bl.a. ved, at grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen af méngodtgørelsen bliver øget ved næstkommende hævelse af pensionsalderen, og at erstatningsniveauet for permanente behandlingsudgifter og hjælpemidler bliver hævet. Herudover forpligtes visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en årlig rammeaftale ulykkesforsikring for ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere, som de drager omsorg for. Øvrige arbejdsgivere gives mulighed for det specialiserede socialområde samme. For at tilbageføre det varige statslige provenu som følge af aftalen til arbejdsgiverne foreslås det at nedsætte arbejdsskadeafgiften med 2,2 procentpoint fra og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følg2031ende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for peMed aftalen skal arbejdsskadeafgiften fra og med den rioden 1. janua2031 nedsættes fra 17 pct. af de indbetalte bidrag r 2018Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervssygdomme til 14,8 pct til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne fra 12 pctperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreaf tilkendte erstatninger gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden godtgørelser på ulykkesområdet hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, s9,8 pct.om skal

Indledning. Kommunerne Rungsted Gymnasium har ansvaret indgået databehandleraftale med ExamCookie. Forud for koordineringen af aftaleindgåelsen har skolen udarbejdet selvstændig risikovurdering med udgangspunkt i ExamCookie’s risiko og konsekvensanalyse1 mhp. at få beskrevet og legitimeret behovet for at anvende computermonitoreringsværktøjet til at sikre, at skolen kan overholde de forpligtigelser, skolen er underlagt iht. de bekendtgørelser, der er på området for prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. Skolen har fundet det specialiserede socialområde nødvendigt at udarbejde denne risikovurdering, da ExamCookie i sin risiko og specialundervisningsområdetkonsekvensanalyse, pkt. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret 18, vurderer, at ”De personoplysninger ExamCookie har adgang til, antager ExamCookie for udarbejdelse at være af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningentilstrækkelig karakter til at de kunne skade eller berøre personer, hvis oplysningerne kom til uvedkommendes kendskab.” Derudover er risikovurderingen bl.a. begrundet i, at Datatilsynet tidligere har givet kritik af institutioners brug af den tidligere version af ExamCookie bl.a. Datatilsynets afgørelse fra den 16. maj 20192, der består vedrørte Fredericias Gymnasiums behandling af personoplysninger ved brug af programmet ExamCookie, samt Datatilsynets afgørelse fra den 26. januar 2021,3 der vedrørte IT-universitetets brug af tilsynsprogrammet ProctorExam ved onlineeksamen. Risikovurderingen har til har til formål at beskrive behandlingen af personoplysninger, vurdere behandlingens nødvendighed og proportionalitet og bidrage til at håndtere de risici for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, som behandlingen af personoplysninger medfører. Datatilsynet har også i afgørelse af 19. maj 2024 givet kritik på skolers brug af værktøjet, og denne risikovurdering indeholder en udviklingsstrategi stillingtagen til de nye kritikpunkter. Det hedder i § 1 i Bekendtgørelse om prøver og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen eksamen i Rammeaftale 2018de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ”§ 1. Formålet med styringsaftalen prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.” Prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser er i øvrigt i vidt omfang regelbelagt mhp. på at sikre, at prøver afvikles på ensartede vilkår for alle. Begrundelsen herfor er, at karaktergennemsnittet kan være bestemmende for den skal være studerendes adgang til en videregående uddannelse, herunder om der opnås adgang til den studerendes 1., 2. eller 3. prioritet. I denne risikovurdering afdækker skolen: de behandlingsaktiviteter, som foretages i ExamCookie, formål med behandlingerne samt de legitime interesser, som skolen forfølger herved om behandlingsaktiviteterne er nødvendige og står i et rimeligt forhold til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år formålene hvilke risici behandlingerne udgør for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til registrerede de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takforanstaltningerstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse oindføres pgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftaat sikre len er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, spassende beskyttelsesniveau.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Denne resultatkontrakt er indgået mellem Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for koordineringen Sundhed og Forebyggelse. Kontrakten er udarbejdet fra november 2008 og frem til april 2009 efter fastlæggel- se af det specialiserede socialområde styrelsens finansieringsgrundlag med vedtagelsen af finansloven for 2009 i december. Resultatkontraktens udformning tager udgangspunkt i ministerområdets vejledning i mål- og specialundervisningsområdetresultatstyring af 22. Koordineringen september 2008. Resultatkontrakten er et styringsredskab, der sikrer fælles formulering af de to områder omfatter ansvaret mål og prioritering mellem departementet og styrelsen. Resultatkontrakten er samtidig et centralt styringsdokument internt i Sundhedsstyrelsen for udarbejdelse ledelsens kommunikation med medarbejderne om mål og prioriteringer, idet dog selvfølgelig også andre op- gaver, som følger af lovgivning m.v., skal løses. 1.1 Sundhedsstyrelsens formål, mission, vision, værdier og strategi Sundhedsstyrelsens opgaver er, jf. Sundhedsloven, navnlig: - at rådgive ministeren for sundhed og forebyggelse samt andre myndighe- der i sundhedsfaglige spørgsmål, - at vejlede om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver, - at føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, - at fastlægge regler for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale, - at iværksætte evalueringer m.v. med henblik på at fremme kvalitetsudvik- lingen og en mere effektiv ressourceanvendelse i sundhedssektoren, - at følge op på registrering af utilsigtede hændelser for derigennem at fremme patientsikkerheden og - at fastsætte krav til specialfunktioner med henblik på en rationel sundheds- planlægning. Endvidere varetager styrelsen administration af en årlig rammeaftale række tilskudskonti, satspuljer og lovbundne puljer. Sundhedsstyrelsen tæller over 450 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er placeret i de fem regionale embedslægeinstitutioner. Bruttodriftsbevillingen i 2009 er på over 400 mio. kr. Sundhedsstyrelsens mission er at fremme sundheden. Sundhedsstyrelsens vision er at skabe kvalitet, effektivitet, sammenhæng, retfær- dighed og synergi på sundhedsområdet. Visionen udtrykker den retning, som sty- relsen skal udvikle sig i de kommende år, hvilket konkretiseres i bl.a. resultatkon- traktens punkter. Både mission og vision sammenfatter formålsbeskrivelserne i lovgivningen m.v. i sætninger, som lægges til grund for det specialiserede socialområde og specialundervisningendaglige arbejde med såvel drifts- som ud- viklingsaktiviteter. Det daglige arbejde med at fremme sundheden understøttes videre af Sundhedssty- relsens værdier. I en proces i 2006, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaleromfattede alle medarbejdere, takstmodel samt procedurer på blev det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen erfast- lagt forpligtende, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- der ved professionalisme i Sundhedsstyrelsen forstås faglig- hed, ansvarlighed, åbenhed, dynamik og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenarbejdsglæde. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afDet forpligtende element ligger i, at kommunerne hver af disse værdier er konkretiseret ved en række retningsgivende normer (handlinger) for medarbejdere og ledere. Opfølgningen sker bl.a. ved leder- evalueringer og medarbejderudviklingssamtaler. Senest er værdierne bekræftet og aktualiseret på et chefseminar i april 2008. Selvom det specialiserede socialområde ved indgangen af 2009 er afhængige to år siden, at kommunalreformen og Sund- hedsloven trådte i kraft, er Sundhedsstyrelsens rolle som national sundhedsfaglig myndighed stadig under udvikling som følge af bl.a. regeringsgrundlag, kvalitetsre- form, økonomiaftaler med regioner og kommuner samt udvalgsarbejder om bl.a. almen praksis. Som national sundhedsfaglig myndighed forventes Sundhedsstyrelsen i stigende omfang at købe agere som fagligt styrende og sælge pladser normsættende. Samtidig gælder, at styrel- sen kun kan fremme sundheden i et samspil med andre aktører: statslige myndig- heder, regionerne, kommunerne, videnskabelige selskaber, patientorganisationer osv. I forlængelse af regeringens afbureaukratiseringsplan skal styrelsen stadig have for øje, at hver gang der af hensyn til forebyggelse, behandlingskvalitet og patientsik- kerhed m.v. fastsættes nye normer og stilles krav om indberetninger og anden do- kumentation, så skal dette gøres så simpelt og ubureaukratisk som muligt. Medar- bejderne i sundhedsvæsenet skal kunne bruge så meget tid som muligt på sociale tilbud patien- terne i stedet for på systemerne. Sundhedslovens målsætninger om bl.a. behandling af høj kvalitet, sammenhæng i ydelserne og gennemsigtighed omsættes i bl.a. gennemgang af specialer, udvikling af pakkeforløb på kræft,- hjerte- og kronikerområdet, udvikling af den økonomiske incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet og portaler, hvor patienter og pårørende samt andre borgere kan finde oplysninger om behandlingstilbud, ventetider og kvalitet. Styrelsen har også udviklet samarbejdsrelationerne med Digital Sundhed, der blev oprettet i slutningen af 2006 med henblik på at sikre digitale løsninger på tværs af kommunegrænserne sundhedsvæsenet i Danmark. Meget af styrelsens arbejde med terminologi, elek- troniske patientjournaler og af Region Hovedstadenstandarder for sundheds-it-løsninger foregår nu i tæt samarbejde med Digital Sundhed Udfordringerne er store. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterneMen de er også fagligt spændende og afgjort et aktiv for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen foat rekruttere og fastholde r de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takmedarbejderestmodel, som er udviklet af kommskaber resultaterne unerne i hovedstadsrestyrelsen. 1.2 De faglige hovedområder, hvor resultaterne skal skabes Sundhedsstyrelsen udmønter sin mission gionen og Region HoveSundhedslovens målsætninger om bl.adstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøfkvalitet, sammenhæng telser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kgennemsigtighed ommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet kfølgende fire faglige hoved- områder: Folkesundhed; Kvalitet, overvågning onkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsretilsyn; Sundhedsplanlægning gionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sSundhedsdokumentation.om skal

Indledning. Kommunerne Denne vejledning omhandler bekendtgørelse nr. 991 af 25. maj 2021 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Vejledningen har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om uddybe bekendtgørelsens tekst og stillingtagen dermed bidrage til en ensartet fortolkning. Vejledningen retter sig til landmænd og dyrlæger, samt de styringsmæssige konsekvenser afmyndigheder, at kommunerne på det specialiserede socialområde der har tilsynet med overholdelsen af reglerne. Vejledningen skal ses som supplement til bekendtgørelsen, og kan således ikke stå alene. Vejledningen er afhængige revideret med baggrund i den seneste ændring af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingenbekendtgørelsen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober saforbindelse mtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter nyt VetStattakster, der er gætaget ldende i denne brug i første halvdel af juni 2021periode. ABekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2021, på nær bestemmelsen om, at en sundhedsrådgivningsaftale kan ftalen indgås mellem kommunalbestyredigitalt via nyt VetStat. Denne bestemmelse trådte lserne i hovedstadsrekraft den 14. juni 2021. I forbindelse med ibrugtagning af nyt VetStat blev VetReg (Dyrlægeregistret) lukket og VetReg integreret i nyt VetStat. Oplysninger om sundhedsrådgivningsaftaler vil fremover fremgå af nyt VetStat. Sundhedsrådgivningsaftaler skal fra gionen og med Region Hoveden 1. juni 2021 være indgået og registreret på besætningsniveaudsdvs. at en aftale kun må omfatte én besætning. Fra samme dato skal lægemidler udleveres eller ordineres til en besætning/med angivelse af besætningsnummer. Bekendtgørelsen indeholder endvidere detaljerede ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Vejledningen afløser Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler taden, for så vidt angår de tilbud, regionensvinebesætninger af 17 driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, smarts 2020.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer rammeaftalerne på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018sociale område. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afÆndringen betyder, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 har overtaget koordineringsansvaret fra regionerne. I region Sjælland har kommunerne besluttet at lægge koordineringen af rammeaftalen på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af servicelovens område i Næstved Kommune. Region Hovedstaden. Styringsaftalen Sjælland skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksternebidrage til dette arbejde for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen foså vidt angår r de omfattedregionale e tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladPå specialundervisningsområdet er lovgivningen ikke ændretser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. StyringsaftaleDet n 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter fortsat regionsrådenetakster, der er gældende i denne ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette områdeperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region HoveDet vil sige, at der ingen ændringer erdstaden, for så vidtkravene til kommunalbestyrelsens årlige redegørelser til regionsrådet og indholdet af den årlige rammeaftale på specialundervisningsområdet. Specialundervisningsområdet omfatter 2 typer tilbud: • CSU Holbæk • CSU Roskilde • CSU Slagelse (voksne) 1 • Synscentralen i Vordingborg • Taleinstituttet i Guldborgsund • VISP i Næstved og Vordingborg • Børneskolen Filadelfia: Specialundervisning for børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia samt specialundervisning til børn og unge med ADHD fra angår deomkringliggende kommuner. • Synscenter Refsnæs: Landsdækkende center for blinde og svagsynede børn og unge. Herunder specialundervisning tSTU, botilbud, fritidstilbud til hjemmeboende elever, materialelaboratorium samt rådgivningsenhed, der tilbyder kurser, udredning m.m. Reglerne om rammeaftaler m.m. på specialundervisningstilbud er fastlagt i bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i ilbud, regionenpå specialundervisningsområdet driver. Alle koI henhold til bekendtgørelsens § 1 er bekendtgørelsens anvendelsesområde: 1) kommunalbestyrelsens årlige redegørelse om kommunens forventede brug af pladser ved de undervisningstilbud, der drives af regionsrådet mmuner i hovedstadsrehenhold til § 20, stk. 3 i lov om folkeskolen (dvs. de lands- giolandsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) og § 1, stk. 2 og 3 i lov om specialundervisning for voksne (dvs. de lands- og 1 I rammeaftale 2011 frasagde Slagelse Kommune sig forsyningsforpligtelsen på området pga. hjemtagelse af den relativt mindre specialiserede undervisning af tale-høre-børn, hvilket fjerner driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. 2) den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt. i lov om folkeskolen og § 6 h, stk. 3, 2. pkt. i lov om specialundervisning for voksne. Tidsfristen for fremsendelse af redegørelserne til regionsrådet er som hidtil inden 1. maj året før rammeaftalens ikrafttræden. Rammeaftalen er udarbejdet af nen og Region Hovedstaden er dermed aftaSjælland med afsæt lepart i styringsaftalen uden hensyn til omde 17 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund fanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takde ændringerstmodedriftsherrerne har indmeldt til rammeaftale 2012. På ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ l, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region HoveRammeaftale 2012 tilgængeligdstaden. Styringsaftalen På hjemmesiden kan man også holde lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der eorienteret r tale om anbefalinger til kommunerne, sarbejdet med rammeaftalen.om skal

Indledning. Kommunerne Københavns Kommune er forpligtet til at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Danskuddannelsesloven)1. Danskuddannelsesloven omfatter tre modulopbyggede danskuddannelser, der hver især afsluttes med en prøve. Den overordnede målsætning for integration i Københavns Kommune er at styrke sammenhængskraften i det københavnske samfund, og at alle – uanset etnisk eller kulturel baggrund – indgår som aktive medborgere i beskæftigelse og uddannelse samt med respekt for de grundlæggende værdier i København. Udlændinge skal have samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. Målgruppen for udbuddet er primært selvforsørgende voksne indvandrere, der har ansvaret ret til frit valg af leveran- dør af danskuddannelse. Københavns Kommune kan således ikke garantere et bestemt antal kursister, idet kursisten kan udøve retten til at vælge mellem leverandører, ikke at vælge uddannelse eller at ønske tilbud hos en leverandør i en anden kommune. Københavns Kommune ønsker, at en fremtidig leverandør (herefter ’Tilbudsgiver) er frontløber for koordineringen at skabe udvikling i forhold til den nye lovgivning om danskuddannelse, herunder at Tilbudsgivere inkorporerer ny teknologi som en del af det specialiserede socialområde læringsmiljøet. Tilbudsgiverens valg af metoder og specialundervisningsområdettilrettelæggelsesformer skal af- spejle, at størstedelen af kursisterne har arbejde eller er i uddannelse. Koordineringen Kursisten skal opleve undervisningen som udfordrende og effektiv. Københavns Kommune ønsker, at samarbejdet med Tilbudsgivere bygger på en fælles vilje til udvikling af undervisningen, og at Tilbudsgiverne ser sig selv som engagerede aktører i lokalsamfundet, der aktivt bidra- ger til gennemførelsen af Københavns Kommunes beskæftigelses-, integrations- og erhvervspolitikker. Kommunens tilbud om danskuddannelse skal kunne rumme, at ikke alle kursister er ressourcestærke, herun- der ikke har en længere skole- eller uddannelsesbaggrund bag sig. Tilbudsgiver forventes således at kunne differentiere undervisningen således, at alle kursister, uanset deres uddannelsesmæssig baggrund, kan deltage heri. Københavns Kommune afskærer sig ikke med dette udbud fra at hjemtage danskuddannelsesopgaven helt eller delvist, dog med iagttagelse af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, srammeaftalen fastsatte opsigelsesfrister.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede den 14. december 2022 regeringsgrundlaget for koordineringen den nye SVM-regering ”Ansvar for Danmark”. Med regeringsgrundlaget vil den nye regering bl.a. tage ansvar for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation. Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer. Det fremgår derfor af det specialiserede socialområde regeringsgrundlaget, at der skal afskaffes en helligdag fra og specialundervisningsområdetmed 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til forsvaret. Koordineringen Regeringen ønsker som opfølgning på regeringsgrundlaget at afskaffe store bededag som helligdag. Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af 27. marts 1686 og kan afskaffes som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren. Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive udfærdiget en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenkgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område i henhold til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018hvilken store bededag afskaffes som helligdag. Den kgl. resolution vil foreligge samtidig med lovforslagets stadfæstelse. Formålet med styringsaftalen dette lovforslag er at sikre, at store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og ansættelsesvilkår er reguleret ved kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter og i individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Dette gælder også for den arbejdstid, som lønmodtagere har pligt til at præstere. En række kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder på store bededag, ligesom det er almindeligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at aftale særlige vilkår på helligdage på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være vilkår om fri på helligdage, om særlig betaling eller om kompenserende frihed. Med lovforslaget fastsættes det, at store bededag (fjerde fredag efter påske) er en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse. I overensstemmelse med at store bededag fremover anses som en almindelig arbejdsdag, fastsættes det også, at bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, ikke finder anvendelse for så vidt angår store bededag. Den foreslåede lov berører dog ikke bestemmelser m.v. i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger. Formålet med lovforslaget er, at den effektive årlige arbejdstid forøges med en almindelig arbejdsdag for de lønmodtagere, der har fri eller kompenserende fri i forbindelse med store bededag. Den forøgede arbejdstid kan arbejdsgiveren tilrettelægge fleksibelt, alt efter hvad der passer bedst på den enkelte arbejdsplads. Samtidig følger det af lovforslaget, at lønmodtageren skal være have løn for den ekstra arbejdsdag. Når den aftalte arbejdstid er forøget, som foreslået i loven, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn eller aflønnes for en anden fast periode, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag for den pågældende lønmodtager. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen, optjenes løbende og afregnes to gange årligt sammen med til at lægge rammerne lønnen for kapacitets- maj måned og prisudviklingen august måned. Tillægget kan også afregnes løbende med udbetalingen af løn. Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget forholdsmæssigt. Når den aftalte arbejdstid er forøget, som foreslået i loven, modtager lønmodtagere, der aflønnes for det erlagte antal timer, den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt. Tvister mellem parterne i en kollektiv overenskomst løses i det kommende år fagretlige system. Der foreslås derfor en ændring af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (herefter arbejdsretsloven), hvorefter Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter kan behandle tvister om overtrædelse og fortolkning af denne lov, herunder om lovens betydning for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstadenden pågældende kollektive overenskomst. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser Som konsekvens af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovestore bededag afskaffes som helligdag foreslås detdstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenat undgå fortolkningstvivl kræver, at aftalen bliver idet tydeliggøres ndgået i lov om detailsalg fra butikker m.venighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles tak(herefter lukkeloven)stat store bededag ikke anses model, som er udviklet af kommlukkedag unerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et rrelation edskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, slukkeloven.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Der foreligger ikke en tryghedsundersøgelse for koordineringen områderne, hvorfor det er svært at sige noget helt præcist om, hvordan beboerne i helhedsplanens boligområder opfatter tryghed/utryghed i deres omgivelser. Generelt er den gensidige tillid dog lavere i de udsatte boligområder, og beboerne i boligområderne føler sig i mindre grad respekteret af det specialiserede socialområde hinanden3. Sprotoften og specialundervisningsområdetJohannes,- /Sofiegården er sammensatte med stor spredning rent etnisk, socialt, arbejdsmæssigt og aldersmæssigt, hvilke opleves at udfordre boligområdernes sammenhængskraft. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde Ligeledes er der, erfaret udfordringer med fordomme, mistillid og specialundervisningenkonflikter beboerne imellem, der består af en udviklingsstrategi hvilket begrænser samarbejde, fællesskab og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud aktiviteter på tværs af kommunegrænserne alder, samt sociale og kulturelle grupper. Ejendomsfunktionerer og fagfolk omkring beboerne i Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården oplever udfordringer med den generelle trivsel, hvor en større procentdel af Region Hovedstadenbeboerne i områderne lider af kroniske/ psykiske sygdomme, er udenfor arbejdsmarkedet samt har lavere indkomst, end gældende for Nyborg Kommune generelt. Styringsaftalen Disse faktorer kan påvirke den personlige trivsel, overskud til at bidrage til fællesskabet og det positive naboskab i boligområdet jf. resultaterne fra CFBUs undersøgelse fra 2016 .4. Den boligsociale helhedsplan skal indeholde følgende elementerbl.a. gennem opsøgende arbejde, brobygning til kommunale tilbud, samarbejde med sociale væresteder og opbygning af et større frivilligkorps blandt beboere, søge at øge trygheden og trivslen for alle beboere i begge boligområder. Beboer/alderssammensætning Ser man på beboersammensætningen i henholdsvis Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården afviger sammensætningen på enkelte parametre i de 2 områder. Tabel 1: 🞂 Aftaler om udviklingenBefolkning fordelt på oprindelse og alder 2015/2016 Kilde: BL tal ▇▇▇▇▇▇▇▇/Sofiegården Sprotoften Nyborg kommune (2016) (2015) (2016) 1)Andel personer 0-64 år i taksterne for tilbud omfattet af aftalealt 88% 79,8% 77,1% 2) Andel personer 65 år og 12% 20,2% 22,7% ældre i alt n. 🞂 Aftaler om prisstruktureI begge boligområder opleves der, at netop de ældre pga. manglende forståelse n for de omfattede tilbunges kultur, føler sig generede og utryggeud. 🞂 Aftaler om oprettelPå landsplan har de ældre i boligområderne, sværest ved at acceptere forskelligheden blandt beboerne se og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principhar mindst kontakt til omverdenen uden per for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rboligområdet5egionen. Der er tale om anbefalinger til komligeledes mange ældre, særligt i Sprotoftenmunerne, sføler sig isolerede og ensomme. Der vurderes i begge boligområder derfor behov for, at sørge for at inddrage personer over 65 år i aktiviteter med de yngre beboere. Tabel 2: Befolkning fordelt på oprindelse og alder 2015/2016 Kilde: BL tal Johannes/Sofiegården (2016) Sprotoften (2015) Nyborg kommune (2016)om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Samarbejdsaftalen for koordineringen voksne med erhvervet hjerneskade er en del af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og samlede Sundhedsaftale i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne Nordjyllandperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyreer placeret lserne i hovedstadsreDen Tværsektorielle Grundaftale under området genoptræning gionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og rrehabiliteringegionen. Der er tale om anbefalinger til komden anden revision af samarbejdsaftalenmunerne, si sin tid blev indgået mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner den 1. januar 2013. Formålet med samarbejdsaftalen er, at borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende tilbydes et effektivt og velkoordineret rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer. Aftalen lægger som hidtil vægt på at koordination og samarbejde over sektorovergange skal være velfungerende, men aftalen rummer også et større fokus på beskrivelse af mulighederne for opfølgning og revurdering. Aftalen indeholder beskrivelser af flere modeller for samarbejde, der skal bidrage til at den rette viden overdrages til de rette personer, som efter udskrivelse skal varetage rehabilitering af borgeren. Som noget nyt i denne version af samarbejdsaftalen, er der tilføjet et bilag, som beskriver det tværsektorielle samarbejde i relation til Ambulatoriet for unge med erhvervet hjerneskade. Og endelig er der denne gang beskrevet sammensætning og funktion af et tværsektorielt Hjerneskadeforum Nordjylland, som skal bidrage til at sikre det løbende arbejde med at implementere aftalen, og videreudvikle relevante områder som fx patient og pårørende deltagelse og samarbejde om tests til funktionsevnevurdering på tværs af sektorerne. Implementering, koordinering og udvikling af indsatserne i denne samarbejdsaftale (og generelt) sker i de enkelte klynger og via Strategisk Sundhedsforum (SSF). Indsatser kan iværksættes med udgangspunkt i; • Lokale udfordringer i klyngerne, hvor der fx gøres en særlig indsats i en periode. Klyngerne har i udgangspunktet ansvaret for at omsætte og implementere Sundhedsaftalen. • Centrale sager, der opstår i løbet af aftaleperioden, fx ved behov for implementering af nye nationale retningslinjer. • Fremover vil Hjerneskadeforum Nordjylland kunne være en vigtig samarbejdspartner for både klynger og Strategisk Sundhedsforum. Det organisatoriske set up for Sundhedsaftalen kan findes på dette link.om skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret Københavns Kommune tilbyder danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., i henhold til lov om danskud- dannelse til voksne udlændinge m.fl. (Danskuddannelsesloven). Dette udbud angår levering af denne ydelse, hvortil Københavns Kommune skal have to leverandører. Den overordnede målsætning for koordineringen integration i Københavns Kommune er at styrke sammenhængskraften i det københavnske samfund, og at alle – uanset etnisk eller kulturel baggrund – indgår som aktive medborgere i beskæftigelse og uddannelse samt med respekt for de grundlæggende værdier i København. Udlændinge skal have samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. Københavns Kommune ønsker at sætte nye perspektiver for danskundervisningen og lægger vægt på nye stra- tegier for motivation for fastholdelse samt udvikling af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdetpositive undervisningskulturer med høj grad af digital understøttelse, underviserkompetencer samt høj tilfredshed med undervisningen blandt kursisterne. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer Københavns Kommune ønsker på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen erden baggrund, at den skal være med leverandørerne af danskuddannelse til at lægge rammerne Kommunens voksne selvforsørgende udlændinge er frontløbere for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter et læringsmiljøtakster, der er gæpræget af innovation og løbende tilpasning til udfordringer ldende i denne erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og eventuel ny lovgivning om danskuddan- nelseperiode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsreLeverandørers valg af undervisningsteknologier, IT-understøttelsen af den digitale undervisning samt metoder gionen og med Region Hovedsformer taden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omtilrettelæggelse fanget af deres køb og salg af tilbud. Lovenundervisningen skal afspejle kræver, at aftalen bliver istørstedelen af kursisterne har ar- bejde eller er ndgået i uddannelse, og kursisten skal opleve undervisningen som vedkommende, udfordrende og ef- fektivenighed. StyringsaKøbenhavns Kommune ønsker desuden, at samarbejdet med leverandører bygger på en fælles vilje til udvik- ling af kvaliteten i undervisningen, og at leverandører ser sig selv som engagerede aktører i lokalsamfundet, der aktivt bidrager til gennemførelsen af Københavns Kommunes beskæftigelses-, integrations- og erhvervs- politikker. Kommunens tilbud om danskuddannelse skal endelig kunne rumme, at ikke alle kursister ftalen er baseret på den fælles taklige ressource- stærke og leverandørerne skal således kunne differentiere undervisningen i forhold til alle kursisterstmodel, som er udviklet af kommuanset ud- dannelsesmæssig baggrund eller ressourcer unerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, søvrigt. 1.1 Opgavenom skal

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af Kommunalreformen som gennemføres pr. 1. januar 2007 betyder, at der sker en række ændringer i opgavevaretagelsen på det specialiserede socialområde og sociale område samt specialundervisningsområdet. Koordineringen Med reformen placeres myndighedsansvaret i kommunerne, mens Region Nordjylland bliver leverandør af de to områder tilbud. I forbindelse med reformen indføres rammeaftalen som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. I rammeaftalen omtales det geografiske område som regionen Nordjylland, mens Region Nordjylland henviser til organisationen. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland, og aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Rammeaftalen har virkning fra den 1. januar 2007 og omfatter ansvaret for udarbejdelse af det sociale område, jf. servicelovens § 6 b samt tilbud på det almene ældreboligområde, jf. almenboliglovens § 185 b. Der er ligeledes udarbejdet en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningenspecialundervisningsområdet, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område jf. specialundervisningslovens § 6 h. Rammeaftalen vedrørende specialundervisningen er vedlagt som bilag til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018denne rammeaftale. Formålet med styringsaftalen errammeaftalen er at sikre, at der sker den skal være nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område så borgerne i regionen Nordjylland dels modtager de tilbud de har behov for og dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Rammeaftalen har ligeledes til formål at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer og den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Nordjylland med til afsæt i de 11 kommuners kommunale redegørelser om det forventede behov for tilbud på det sociale område. Udarbejdelsen af rammeaftalen for 2007 er sket i et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunerne. Processen har båret præg af et vist tidsmæssigt pres og at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for arbejdet er gennemført sideløbende med opbygningen af de omfattede tilbud nye organisationer både i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region HovedstadenNordjylland. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om Der vil således være en række områder i aftalen, som skal uddybes og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser afkvalificeres i kommende års rammeaftaler. Det er vores ønske og håb, at kommunerne rammeaftalen bliver grundlaget for et dynamisk og fleksibelt samarbejde om indsatsen på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen område indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarregionen indbyrdes samt bejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, sRegion Nordjylland.om skal