Common use of Opsamling Clause in Contracts

Opsamling. I det omfang der skal sikres infrastruktur i det offentlige rum, er Planloven det relevante værktøj for kommunerne i den overordnede og sammenhængende planlægning af opstilling af ladestandere. Kommunen vil nogle gange være grundejer i forhold til større, sammenhængende parkeringsarealer og enkelte andre matrikler. Hvor grundejeren er privat, vil et større område dog godt kunne udlægges i en lokalplan til offentligt formål, eksempelvis parkering. Der er dog utvetydigt behov for at skaffe hjemmel for kommunerne i vejlovgivningen til at reservere pladser til bestemte køretøjer ud fra generelle miljø-/klimamæssige betragtninger – eksempelvis elbiler. Ligesom det skal afklares, om der er hjemmel til at pålægge miljørelateret adfærdsregulerende afgifter, herunder om der kan differentieres ml. forskellige miljøvenlige køretøjer. Værktøjet i vejlovgivningen er yderligere et godt, konkret værktøj for kommunerne, idet der er tale om en ensidig tilladelse, hvor kommunen som myndighed kan stille vilkår til ladestandere. Der ses ikke at være tvivl om, at sådanne vilkår kan stiles, idet der er tale om offentlige arealer, som er offentligt tilgængelige. Problemet er, at dette værktøj i lov om private fællesveje kun kan bringes i brug, når en grundejer beslutter at søge om en tilladelse. På offentlig vej kan kommunen være afhængig af, at en operatør ansøger om tilladelse til opstilling af en ladestander. Man kan dog også forestille sig, at kommunen med planloven og tilvejebragt hjemmel på parkeringsområdet udpeger områder/steder til opstilling af ladestandere, som operatører så kan søge om tilladelse til på de udpegede lokaliteter. For at sikre en effektiv og hurtig udrulning i det offentlige rum bør kommunen overordnet set og generelt betinge sig hos operatør/leverandør, at de ladestandere, der opstilles, er frit tilgængelige for alle elbilsejere. Det kommunale ligebehandlingsprincip og vejlovgivningen sikrer dette. Kommunen bør desuden kunne sikre sig, at der ikke gives monopol til en bestemt operatør (opstiller af ladestandere). Samtidig bør kommunen kunne påbyde en leverandør (elbutikken) at der er mulighed for grøn strøm og roaming. Hjemlerne hertil bør afklares. I det omfang udrulningen baserer sig på hel/delvis etablering af ladestandere på private p-pladser, bør det sikres fra lovgivers side, at ladestanderne bliver tilgængelige for alle, og at den private ejer af parkeringsarealet fx ikke kan give monopol til en bestemt el-leverandør.

Opsamling. I det omfang der skal sikres infrastruktur i det offentlige rumDet er ubestrideligt, at netvirksomhederne på den ene side er Planloven det relevante værktøj ansvarlige for kommunerne i den overordnede og sammenhængende planlægning af opstilling af ladestandere. Kommunen vil nogle gange være grundejer i forhold til større, sammenhængende parkeringsarealer og enkelte andre matrikler. Hvor grundejeren er privat, vil et større område dog godt kunne udlægges i en lokalplan til offentligt formål, eksempelvis parkering. Der er dog utvetydigt behov for at skaffe hjemmel for kommunerne i vejlovgivningen forpligtet til at reservere pladser til bestemte køretøjer ud fra generelle miljø-/klimamæssige betragtninger – eksempelvis elbiler. Ligesom det skal afklares, om der er hjemmel til at pålægge miljørelateret adfærdsregulerende afgifter, herunder om der kan differentieres ml. forskellige miljøvenlige køretøjer. Værktøjet i vejlovgivningen er yderligere et godt, konkret værktøj for kommunerne, idet der er tale om en ensidig tilladelse, hvor kommunen som myndighed kan stille vilkår til ladestandere. Der ses ikke at være tvivl om, at sådanne vilkår kan stiles, idet der er tale om offentlige arealer, som er offentligt tilgængelige. Problemet er, at dette værktøj i lov om private fællesveje kun kan bringes i brug, når en grundejer beslutter at søge om en tilladelse. På offentlig vej kan kommunen være afhængig af, at en operatør ansøger om tilladelse til opstilling af en ladestander. Man kan dog også forestille sig, at kommunen med planloven og tilvejebragt hjemmel på parkeringsområdet udpeger områder/steder til opstilling af ladestandere, som operatører så kan søge om tilladelse til på de udpegede lokaliteter. For at sikre en effektiv og hurtig udrulning tilslutte ladestandere i det offentlige rum bør kommunen overordnet set til nettet efter anmodning, samt efterfølgende løbende måle forbrug og generelt betinge sig hos operatør/leverandørformidle målte data videre til de parter, som måtte have en legal interesse i dataene. Det er også ubestrideligt, at de ladestandereopstilleren og et selskab bag opstilling af ladestandere på den anden side mod betaling har krav på at blive tilsluttet nettet. Opstiller har endvidere mod betaling krav på at blive forsynet med strøm enten ved køb fra det forsyningspligtige selskab i det pågældende område eller fra et hvilket som helst selvvalgt elhandelsselskab. Det står også klart, der opstillesat et politisk ønske om, er frit at ladestandere i det offentlige rum skal være tilgængelige for alle elbilsejere. Det kommunale ligebehandlingsprincip mod en rimelig og vejlovgivningen sikrer dette. Kommunen bør desuden kunne sikre siggennemsnitlige pris, at der den enkelte elbilejer frit skal kunne vælge fra, hvilket selskab elektriciteten leveres, at gader og pladser ikke gives monopol til en bestemt operatør (opstiller skal fyldes med forskellige typer af ladestandere). Samtidig bør kommunen kunne påbyde en leverandør (elbutikken) at der er mulighed , og p-pladser ikke skal reserveres til særlige udbydere etc., ikke umiddelbart kan gennemføres inden for grøn strøm og roaming. Hjemlerne hertil bør afklaresden gældende lovgivning. I det omfang udrulningen baserer sig på hel/delvis etablering af ladestandere på private p-pladser, bør det sikres fra lovgivers sidegivet fald vil der være behov for, at ladestanderne fastlægge nærmere regler: der utvetydigt fastlægger, hvordan netvirksomhedernes målerkrav udmøntes der klart fastlægger, hvordan ladestandere der opstilles i det offentlige rum bliver tilgængelige for allealle der gør det muligt, og at den private ejer af parkeringsarealet fx ikke kan give monopol til en bestemt anvende egen forud valgt el-leverandørleverandør der bestemmer, hvor stort et gebyr der må afkræves for brug af standeren for de forbrugerrettigheder, som forbrugeren har i forhold til den leverede el, men som ikke specifikt er nævnt i ellovgivning i forhold til det offentlige rum.