Common use of Fridøgn Clause in Contracts

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden periode henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan enmødeplanen. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på af hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode fridøgns- periode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen den faglige organisation, om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den også omfatter nedsættelse af fridøgnets længde, samt om nedsættelsen af hviletiden både kan ske i planlæg- ningsfasen og ved akut opstået behov for ændring af tjenesten. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at så der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal kan være på op til 64 timer timer, kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer som en minimumslængde, er et minimum, da for at der skal være mulighed mulig- hed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder opfyl- der derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 07.00døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: 15.00-23.00 Planlagt fridøgn 07.00-15.00 07.00-15.00 Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forudhave et fridøgn. Dette gælder dog fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage, og så vidt muligt samtidig for alle ansatte i virksomheden. I virksomheder, hvor der forekommer weekendarbejde, kan fridøgnet placeres på andre dage. Det skal fremgå af turnusplanen, hvilken ugedag der er fridøgn. Der kan ved planlægningen ikke for afløsningspersonalevære mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Da fridøgnet gives i sammenhæng med en hvileperiode, har den ansatte normalt krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer. Stk. 2. Der Den ansattes ugentlige fridøgn kan omlægges i de nedenfor under stk. 3 nævnte tilfælde. I forbindelse med omlægningen træffes aftale om ny placering af fridøgnet. Dette erstatningsfridøgn gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved således, at forlænge perioden med 24 timer pr. der højst forekommer 12 arbejdsdøgn mellem to fridøgn. En lang fridøgnsperiode Før der træffes aftale med den enkelte medarbejder om omlægning af et fridøgn, skal der, om muligt, mellem arbejdsgiver eller dennes repræsentant og tillidsrepræsentanten foregå en drøftelse om tilrettelæggelsen af arbejdet, jf. bekendtgørelsens § 11. 1. Ved rådighedstjeneste, jf. bekendtgørelsens kapitel 4. 2. I virksomhedernes it-afdelinger og selvstændige it-virksomheder ved: - svigt i hardware eller styresystemer (systemnedbrud) - omlægning af hardware - implementering af nye systemer - uforudsete maskin-, system- og programfejl, hvor udbedring ikke kan opdeles opsættes uden væsentlig forstyrrelse af driften. Ved omlægning af hardware og implementering af nye systemer forudsættes det, at der foretages en planlægning, der sigter mod, at afviklingen så vidt muligt sker inden for normal arbejdstid. 3. Ved arbejde i 2 korte fridøgnsperioder projektarbejdsgrupper, der er nedsat med det formål at udføre opgaver, fx organisationsomlægninger eller andre arbejdsopgaver af væsentlig karakter, der kræver en arbejdsindsats på mindst 35 timer3 mandemåneder fordelt på mindst 2 personer. 4. Ved arbejde i direkte forbindelse med virksomhedens egen årlige eller halvårlige regnskabsafslutning. 5. Ved konkrete arbejdsopgaver, dog 32 timersom afviger fra punkterne 1 - 4, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn hvert enkelt tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer22.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden periode henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan enmødeplanen. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på af hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen afdelingen, om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den også omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der der, jvf Bekendtgørelsen, indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at så der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden periode henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan enmødeplanen. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på af hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen afdelingen, om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den også omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der der, jvf Bekendtgørelsen, indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at så der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timerti- mer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Stk. 3. Såfremt der planlægges tjeneste på en søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor i den pågæl- dende normperiode (svarende minimum til længden af en kort fridøgnsperiode), medmindre andet aftales lokalt. Der gives fortsat 2 ugentlige fridøgn. Disse fridøgn gives så vidt muligt samlet. Sker der inddragelse ind- dragelse af fridøgnet inden for indenfor en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsenarbejds- pladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen afde- lingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets fri- døgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 315. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra til dagvagt, dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest kortes mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 midnat mellem tirsdag og onsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 til fredag kl. 16.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Der er der i denne periode 64 timers frihed frihed. Det er også en lang fridøgnsperiode. Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiodefri- døgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-15.00 Planlagt 16.00 planlagt fridøgn 07.0008.00-07.00 08.00 døgnvagt 23.00- 07.00 24.00- 08.00 Fra mandag kl. 15.00 16.00 til onsdag kl. 07.00 08.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiodefridøgns- periode. Eller således: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 16.00-24.00 Planlagt fridøgn 08.00-16.00 08.00-16.00 Fra aftenvagten mandag slutter kl. 23.00 24.00 til tjenesten kl. 07.00 onsdag08.00 om onsdagen begynder, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Af stk. 3 i aftalen fremgår, at hvis man arbejder på en søgnehelligdag, skal der planlægges en anden frihedsperiode med en varighed på mindst 35 timer (32 timer). Frihedsperioden skal af- holdes indenfor den normperiode, hvor søgnehelligdagen ligger. Der skal altså ud over en ned- skrivelse af normtimerne, når der forekommer en søgnehelligdag, skabes plads til en sådan fri- hedsperiode. Perioden kan altså ligge på selve søgnehelligdagen eller på en anden dag i norm- perioden.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Der gives fortsat 2 ugentlige fridøgn. Disse fridøgn gives så vidt muligt samlet. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for indenfor en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode fri- døgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode fridøgnspe- riode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse ned- sættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen afde-lingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig skrift- lig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 315. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra til dagvagt, dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest kortes mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 midnat mellem tirsdag og onsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 til fredag kl. 16.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Der er der i denne periode 64 timers frihed frihed. Det er også en lang fridøgnsperiode. Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 planlagt fridøgn 08.00-08.00 døgnvagt 24.00- 08.00 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 16.00 til onsdag kl. 07.00 08.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiodefridøgns-periode. Eller således: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 16.00-24.00 Planlagt fridøgn 08.00-16.00 08.00-16.00 Fra aftenvagten mandag slutter kl. 23.00 24.00 til tjenesten kl. 07.00 onsdag08.00 om onsdagen begynder, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt af- talt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. StkDet ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt, dog således at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. 1ar- bejdsmiljøaftalens pkt. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 7. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 uger forudmåneders periode. timer. Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses. når der er opnået i alt 8 timers hviletid. Perioden, hvori den an- satte skulle have udført tjeneste, betragtes som tjenestefrihed med løn. de hviletid, hvis man fraviger bestemmelserne om hviletid. Dette gælder dog medfører, at der ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer prbetaling for overarbejde for den del af tjenesten, som afkorter hvileperioden til mindre end 11 (8) ti- mer. skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenseren- de fridøgn, hvis man fraviger bestemmelserne om fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timerDette medfører, dog 32 timerat der skal ske afspadsering, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 omkring en fridøgnsperiode bliver mindre end 35 (32) timer. Sker ved tilkaldelse. Såfremt dette er tilfældet, må institutionen over- veje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (fx godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilba- getransport til hjemmet. Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav: Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skrive- plads samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon. Vagtværelser må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der inddragelse skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab. I forbindelse med projektering af fridøgnet nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personale- grupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution. inden for en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed periode på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træker på en række punkter mode- reret gennem bekendtgørelse nr. Hvis der skal ske yderligere udskydelse 1282 af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen 20. december 1996 om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed og den med personaleorganisationerne indgå- ede arbejdsmiljøaftale for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer vidt angår rådighedstjeneste (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timervagt). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke ik- ke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer ti- mer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for indenfor en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode fri- døgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest kortes mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere yderli- gere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid hvile- tid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-15.00 Planlagt 16.00 planlagt fridøgn 07.0008.00-07.00 08.00 døgnvagt 23.00- 07.00 24.00- 08.00 Fra mandag kl. 15.00 16.00 til onsdag kl. 07.00 08.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiodefri- døgnsperiode. Eller således: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 16.00-24.00 Planlagt fridøgn 08.00-16.00 08.00-16.00 Fra mandag kl. 23.00 24.00 til kl. 07.00 08.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiodefri- døgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Kort fridøgnsperiode Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 15.00-23.00 Planlagt fridøgn 07.00-15.00 07.00-15.00 Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timerti- mer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 planlagt fridøgn 08.00-08.00 døgnvagt 24.00- 08.00 Fra mandag kl. 16.00 til onsdag kl. 08.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgns- periode. Der gives fortsat 2 ugentlige fridøgn. Disse fridøgn gives så vidt muligt samlet. Sker der inddragelse ind- dragelse af fridøgnet inden for indenfor en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode fridøgnsperio- de har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentantentillidsrepræsen- tanten/afdelingen afde-lingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse ned- sættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 315. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra til dagvagt, dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn▇▇▇▇▇▇▇. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest kortes mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 midnat mellem tirsdag og onsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden Peri- oden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.00-16.00 16.00-24.00 til fredag kl. 16.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Der er der i denne periode 64 timers frihed frihed. Det er også en lang fridøgnsperiode. Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere yderlige- re 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder pe- rioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 16.00-24.00 Planlagt fridøgn 08.00-16.00 08.00-16.00 Fra aftenvagten mandag slutter kl. 23.00 24.00 til tjenesten kl. 07.00 onsdag08.00 om onsdagen begynder, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Fridøgn. Stk. 1. Den Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forudhave et fridøgn. Dette gælder dog fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle ansatte i virk- somheden. I virksomheder, hvor der forekommer weekendarbejde, kan fridøgnet placeres på andre dage. Det skal fremgå af turnusplanen, hvilken dag i ugen der er fridøgn. Der kan ved planlægningen ikke for afløsningspersonalevære mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Da fridøgnet gives i sammenhæng med en hvileperiode, har den ansatte normalt krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer. Stk. 2. Der Den ansattes ugentlige fridøgn kan omlægges i de nedenfor under stk. 3 nævnte tilfælde. I forbindelse med omlægningen træffes aftale om ny pla- cering af fridøgnet. Dette erstatningsfridøgn gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved såle- des, at forlænge perioden med 24 timer pr. der højst forekommer 12 arbejdsdøgn mellem to fridøgn. En lang fridøgnsperiode Før der træffes aftale med den enkelte medarbejder om omlægning af et fridøgn, skal der, om muligt, mellem ar- bejdsgiver eller dennes repræsentant og tillidsrepræsen- 52 tanten foregå en drøftelse om tilrettelæggelsen af arbej- det, jf. bekendtgørelsens § 11. 1. Ved rådighedstjeneste, jf. bekendtgørelsens kapitel 4. 2. I virksomhedernes it-afdelinger og selvstændige IT-virksomheder ved: svigt i hardware eller styresystemer (systemnedbrud) omlægning af hardware implementering af nye systemer uforudsete maskin-, system- og programfejl, hvor udbedring ikke kan opdeles opsættes uden væsentlig for- styrrelse af driften. Ved omlægning af hardware og implementering af nye sy- stemer forudsættes det, at der foretages en planlægning, der sigter mod, at afviklingen så vidt muligt sker inden for normal arbejdstid. 3. Ved arbejde i 2 korte fridøgnsperioder projektarbejdsgrupper, der er nedsat med det formål at udføre opgaver, f.eks. organisati- onsomlægninger eller andre arbejdsopgaver af væ- sentlig karakter, der kræver en arbejdsindsats på mindst 35 timer3 mandemåneder fordelt på mindst 2 perso- ner. 4. Ved arbejde i direkte forbindelse med virksomhedens egen årlige eller halvårlige regnskabsafslutning. 5. Ved konkrete arbejdsopgaver, dog 32 timersom afviger fra punkterne 1-4, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan en. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn hvert enkelt tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 3. At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer22.

Fridøgn. Stk. 1. Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale. Stk. 2. Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Sker der inddragelse af fridøgnet inden for en 4-ugers perioden periode henvises til § 14. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge, og fridøgnene skal fremgå af mødeplan enmødeplanen. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på af hver mindst 35 timers varighed. Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, kan den korte fridøgnsperiode være ned til 32 timer. Spørg tillidsrepræsentanten/afdelingen afdelingen, om der er indgået lokalaftale om nedsat hviletid, og om den også omfatter nedsættelse af fridøgnets længde. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer. Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal der gives et ugentligt fridøgn efter 6 døgns arbejde, men mellem lederen og den enkelte ansatte kan der indgås skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, således at så der kan planlægges tjeneste 7 dage i træk. Hvis der skal ske yderligere udskydelse af det ugentlige fridøgn, kan det kun ske efter lokal aftale i henhold til Aftalen om hviletid og fridøgn § 3. Lang fridøgnsperiode At fridøgnsperioden skal være på op til 64 timer kommer af, at perioden skal svare til det, man typisk har i et administrativt arbejde, nemlig fri fra fredag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 08.00. De 55 timer er et minimum, da der skal være mulighed for at ændre vagttype f.eks. fra dagvagt til nattevagt eller fra nattevagt til aftenvagt hen over et fridøgn. Minimumskravet til en lang fridøgnsperiode består altså af: 24 t + 24 t +7 t = 55 timer. Den kortest mulige periode er altså ikke afhængig af, om der er indgået en lokal aftale om nedsættelse af hviletiden. Det kan i et skema f.eks. se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 08.00-16.00 Fra kl. 24.00 tirsdag til fredag morgen kl. 08.00 er der 56 timers frihed. Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Eller det kan se således ud: 08.00-16.00 16.00-24.00 planlagt fridøgn planlagt fridøgn 16.00-24.00 Fra tirsdag kl. 24.00 til fredag kl. 16.00 er der 64 timers frihed Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperioder. Langt og kort fridøgn sammenlagt er på minimum 24 t + 24 t + 24 t +7 t = 79 timer osv. Kort fridøgnsperiode Den lange fridøgnsperiode kan alternativt opdeles i 2 korte fridøgnsperioder. Hver af disse perioder skal i så fald være på mindst 35 timer (32 timer, hvis der lokalt er aftalt nedsat hviletid til 8 timer). Det korte fridøgn består af: 24 t + 11 t = 35 timer. Ved aftale om nedsat hviletid: 24 t + 8 t = 32 timer. Det kan f.eks. se således ud på et vagtskema: 07.00-15.00 Planlagt fridøgn 07.00-07.00 døgnvagt 23.00- 07.00 Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode. Eller således: 15.00-23.00 Planlagt fridøgn 07.00-15.00 07.00-15.00 Fra mandag kl. 23.00 til kl. 07.00 onsdag, er der 32 timers frihed - det er altså en kort fridøgnsperiode, når hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.