Bevis eksempelklausuler
Bevis. De indholdsmæssige rammer for kartellet kan være fastlagt i en decideret af- tale, men der kan også være tale om et uformelt samarbejde i form af en sam- ordnet praksis. Da formålet netop er at begrænse konkurrencen mellem delta- gere, vil de typisk gøre alt for at hemmeligholde kartellets eksistens ved f.eks. at afholde hemmelige møder og begrænse eksistensen af dokumenter til et minimum. Dette kan indebære store udfordringer for en konkurrencemyndig- hed med at bevise eksistensen af et kartel. Unionsdomstolene har imidlertid i relation til Kommissionens bevisbyrde for en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, udtalt, at eftersom forbuddet mod at deltage i konkurrencebegrænsende aftaler er almindeligt kendt, kan det ikke kræves, at Kommissionen fremlægger dokumenter, der udtrykkeligt viser en ulovlig kontakt mellem virksomhederne. Men selv i de tilfælde, hvor Kom- missionen finder dokumenter, der udtrykkeligt viser en ulovlig kontakt mel- lem virksomheder, såsom mødereferater, er disse ofte »brudstykkeagtige og spredte«, hvilket gør det nødvendigt at rekonstruere visse enkeltheder ved hjælp af følgeslutninger. Ifølge unionsdomstolene kan eksistensen af et kartel under disse omstændigheder »udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring, kan udgøre beviset for en tilsidesæt- telse af konkurrencereglerne« (præmis 55-57 i Aalborg Portland m.fl., de for- enede sager C-204/00 P m.fl., præmis 22 i Lafarge, sag C-413/08 P, og præ- mis 97 i Aragonesas Industri, sag T-348/08). I Lely-sagen gjorde virksomhederne gældende, at eftersom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde meldt ud, at der var tale om en strafbar overtræ- delse, skulle Konkurrenceankenævnet foretage en strafferetlig bevisbedøm- melse. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at anvende et skærpet beviskrav; »beviskravet i denne sag adskiller sig ikke fra beviskravet i andre sager om overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101« – KAN’s ken- delse af 30.09.2015 Lely Nordic A/S m.fl. Den omstændighed, at et kartel rent faktisk viser sig ikke at medføre høje- re priser – eller at der ligefrem kan konstateres et prisfald – er ikke ensbety- dende med, at kartellet er lovligt. I sagen om det såkaldte metioninkartel havde der – trods kartellet – været et prisfald på metionin bl.a. som følge af faldende efterspørgsel. Karteldeltagerne gjorde gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt ...
Bevis. Hvad angår kravet til bevisets styrke for, at der foreligger en konkurrencebe- grænsning, er dette det samme, hvad enten der er tale om en horisontal eller en vertikal aftale: »Indledningsvis bemærkes, at i modsætning til hvad appellanten synes at foreslå, er det krav til bevisstyrke, som kræves for at godtgøre, at der foreligger en konkurrencebegræn- sende aftale inden for rammerne af et vertikalt forhold, i princippet ikke større end det, som kræves for at godtgøre, at der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale inden for ram- merne af et horisontalt forhold. Det er ganske vist korrekt, at forhold, som i givet fald er tilstrækkelige for inden for rammerne af et horisontalt forhold at konkludere, at der foreligger en konkurrencebegræn- sende aftale mellem konkurrenter, kan vise sig at være utilstrækkelige for at fastslå, at der foreligger en sådan aftale inden for rammene af et vertikalt forhold mellem producent og distributør, henset til, at visse udvekslinger i et sådant forhold er berettigede. Ikke desto mindre skal spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en ulovlig aftale, vurderes i lyset af samtlige relevante forhold og i lyset af den økonomiske og juridiske kontekst, som gør sig gældende i det enkelte tilfælde. Spørgsmålet om, hvorvidt et bevis gør det muligt at fastslå, at der er blevet indgået en aftale i strid med artikel 81, stk. 1, EF, kan således ikke afgøres abstrakt alt afhængig af, om der er tale om et vertikalt eller horisontalt forhold, ved at isole- re dette forhold fra konteksten og fra andre faktorer, som karakteriserer det foreliggende tilfælde« (præmis 71-72 i Activision Blizzard, sag C-260/09 P). Der kan derfor henvises til bemærkningerne ovenfor i punkt 9-11. For vurderingen af, om der foreligger et stiltiende samtykke, er det uden betydning, om forhandleren indretter sig frivilligt eller efter trusler fra leve- randøren. Et frivilligt stiltiende samtykke til en leverandørs invitation til, hvilke vi- deresalgspriser der skal anvendes, kan f.eks. foreligge ved forhandlerens fri- villige accept af den særlige rabat, som leverandøren yder, hvis forhandleren følger leverandørens udmeldte »vejledende pris.« Et andet eksempel kan væ- re forhandlerens frivillige accept af, at leverandøren betinger refusion af for- handlerens udgifter til salgsfremmende foranstaltninger af, at forhandleren overholder et bestemt prisniveau. Hvis en leverandør fremsætter trusler om forsinkelse eller standsning af leverancer eller i givet fald opsigelse ...
Bevis. Et bevis er noget, der kan sandsynliggøre faktum. Et billede af en person bag rattet i en bil, kan eksempelvis sandsynliggøre, at den pågældende ejer en bil. Man opdeler sædvanligvis retlige beviser i
1) vidneforklaringer,
2) partsforklaringer,
3) sagkyndige erklæringer (syn og skøn) og 4) dokumentbevis. Bevisbedømmelsen er fri, jf. retsplejelovens § 344, og dette modsvares af, at der som udgangspunkt er mulighed for at føre ethvert bevis for retten. En bevisførelse kan imidlertid afskæres, hvis bevisførelsen skønnes at være uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341. 12 Jf. lovbek. 1252/2014. Se tillige vejledning om retsafgifter af 5. september 2012 på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇.▇▇. I dette afsnit vil blive behandlet reglerne om bevis, bortset fra sagkyndige erklæringer, der vil blive behandlet for sig selv i næste afsnit.
Bevis. DEGIRO og SPVs administration tjener som fuldstændig bevis mellem parterne, med forbehold for bevis for det modsatte fremsat af kunden.
Artikel 7. Kunden er ansvarlig for valg af investeringer
Bevis. En sammenslutnings vedtægter, herunder såkaldte kollegiale regler, udgør det typiske anvendelsesområde for forbuddet mod konkurrencebegrænsende ved- tagelser inden for en sammenslutning af virksomheder. Utrykt dom af 14.05.2003 fra Østre Landsret i sag nr. B-735-01 og B-1787-01, Dansk Taxi Forbund som mandatar for Sønderborg Taxas Økonomiske Forenings Bestillingskontor mod Konkurrencerådet og Færdselsstyrelsen, hvor vedtægterne for bestillingskontoret in- deholdt en bestemmelse om, at de tilsluttede vognmænd skulle følge de takster, som ledel- sen fastsatte. Landsretten fandt, at der var tale om en prisaftale, omfattet af § 6, stk. 1, og stk. 3. Utrykt dom af 04.10.2007 fra Retten i Horsens i sag nr. SS 785/2007, Anklagemyndighe- den mod Danske Kroer & Hoteller m.fl., hvor retten fandt, at en bestemmelse i DKH’s vedtægter om forbud mod at skilte eller annoncere med priser under foreningens til enhver tid gældende mindstepriser på foreningens produkter udgjorde en vedtagelse. KAN’s kendelse af 09.12.2013 Den Danske Dyrlægeforening vedrørende foreningens »eti- ske kodeks«: »DDD er interesseorganisation for den danske dyrlægestand. Af DDD’s ved- tægter fremgår bl.a., at det overlades til Etisk Nævn at revidere og ajourføre DDD’s etiske kodeks, og at det etiske kodeks godkendes af DDD’s hovedbestyrelse. DDD’s etiske ko- deks, der er vedtaget af Etisk Nævn [...] og godkendt af Hovedbestyrelsen [...] er dermed en sådan vedtagelse indenfor en sammenslutning af virksomheder, som konkurrencelovens § 6, stk. 3, sigter til.«