Common use of Analyse Clause in Contracts

Analyse. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har skattemyndighederne gennem en årrække accepteret at udbetale udbytterefu- sioner for 5,4 mia. kr. via SEB, Nordea og Danske Bank, hvor eneste dokumentation har været summariske opgø- relser fra de tre banker, hvis kunder har bedt om at søge udbytterefusioner hos SKAT på deres vegne. De tre banker har haft en aftale med skattemyndig- heden om, at det var i orden at gøre det på den måde. Til gengæld ligger det i den skriftlige aftale mellem de tre banker og SKAT, at bankerne har ansvaret for at tingene var i orden, og at bankerne kunne ifalde erstatningsan- svar, hvis det ikke var tilfældet. Skattemyndighedens store problem er, at man i de fleste tilfælde ikke har navne og andre oplysninger på de investo- rer, som har fået udbetalt udbyttegodtgørelserne. Derfor er det også umuligt for skattemyndigheden at undersøge, om de samme aktieejere både har søgt udbytterefusion via den sædvanlige blanketordning og også via bankordningen. Med andre ord har SKAT ikke navnene, så de kan samkøre modtagere af udbytterefusion fra de to ordninger. Finanstilsynet bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at tilsynet er blevet involveret i udbyttesagen for at hjælpe SKAT med de nødvendige oplysninger fra bankerne. Med udgangspunkt i SKAT’s anmodning til Finanstilsynet lyder formuleringen, ifølge kommunikationschef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇: ”Skattemyndighederne kan ikke undersøge sagen yderligere uden oplysninger fra bankerne. For at sikre en tilbundsgående undersøgelse, har skattemyndig- hederne derfor anmodet Finanstilsynet om aktivt at gå ind i sagen. Formålet med at involvere Finanstilsynet er bl.a. at undersøge, om bankerne ligger inde med oplys- ninger, som er relevante for skattemyndighedernes arbej- der. Samtidig skal det vurderes, om der er gennemført de nødvendige kontroller af ejerforholdene til aktier, og om hvidvaskreglerne er overholdt.” Hidtil har vurderingen hos SKAT været, at det først og fremmest er via blanketordningen, at der er sket svindel med refusion af udbytteskat. Der er i alt udbetalt 5,4 mia. kr. via bankordningen, og foreløbig er 900 mio. kr. udpeget af SKAT som forkert udbetalt. Pengene er udbetalt via Nordea til en canadisk pensionskasse. I modsætning til de mange svindelsager er der i den konkrete sag tale om en strid ▇▇▇- ▇▇▇ ▇▇▇▇ og pensionskassen om, hvad der gælder. Nordea ønsker ikke at oplyse det samlede omfang af udbytterefusioner gennem banken. ”Overordnet kan vi sige, at vi er i dialog med myndighederne om bankord- ningen og naturligvis stiller den nødvendige information til rådighed for at skabe klarhed over den løsning, som vi bidrog til på opfordring fra SKAT fra 2007-2015. Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi desværre ikke kommentere på konkrete kunder eller bankforretninger. Vi mener, at vi har levet op til de krav, der er stillet i bankordningen. Derudover har vi ikke yderligere at tilføje,” siger kommu- nikationschef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ fra Nordea. Hun vil ikke svare på, om der er rejst krav om tilbage- betaling fra banken og om Nordea kan dokumentere, at der ikke er sket misbrug af ordningen gennem dem. SEB er tilbageholdende med at give konkrete kommentarer under undersøgelsen, som bankens kunder kan være en del af. ”Vi mener, at vi har varetaget opgaven forsvarligt i overensstemmelse med de retningslinjer SKAT fastsatte for ordningen,” skriver pressechef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ fra SEB i en kommentar. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ fra Danske Bank oplyser, at der ikke i øje- blikket er nogen dialog med SKAT om eventuelle forkerte udbetalinger. ”Men vi har overfor ministeren ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇- ▇▇▇, at vi naturligvis vil bistå Finanstilsynet i deres under- søgelse af bankordningen,” siger han. Han mener også, at banken har levet op til de krav, der blev stillet. Derud- over oplyser han, at der har været en række kontroller og stikprøver fra SKAT, som ikke har givet anledning til en ændret opfattelse. Der er ikke rejst noget krav om tilbage- betaling af refusioner gennem Danske Bank. FORENET KREDIT KRITISERES FOR UDEMOKRATISK FORSKELSBEHANDLING‌

Analyse. Som tidligere beskrevet Ud over de ovenfor omtalte bestemmelser indeholder Rom- konventionen nogle særregler, der sikrer, at en præsumptivt svagere stillet kontraktpart ikke ved en lovvalgsaftale berøves den beskyttelse, som følger af visse præceptive regler. Når det gælder de i Økonomisk Ugebrev har skattemyndighederne gennem art. 5, stk. 1, opregnede forbrugeraftaler, der er indgået under de i art. 5, stk. 2, omhandlede omstændighe- der, kan en årrække accepteret ellers gyldig lovvalgsaftale ikke medføre, at udbetale udbytterefu- sioner for 5,4 miafor- brugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham eller hende i medfør af ufravigelige regler i loven i forbrugerens bopælsland. kr. via SEBEn forbruger, Nordea og Danske Bankherunder en forbrugerkøber, opnår navnlig denne særlige beskyttelse i tilfælde, hvor eneste dokumentation realdebitor i forbrugerens bopælsland har været summariske opgø- relser fra de tre bankerforetaget en bestemt type hand- ling (fremsat særligt tilbud, hvis kunder har bedt om reklameret, modtaget bestilling, arrangeret rejse), jf. nærmere stk. 2. En spansk sælger S annoncerer et videokamera til salg på internettet. En dansk køber K accepterer tilbuddet ved at søge udbytterefusioner hos SKAT klik- ke på deres vegneden relevante knap, idet det står på skærmen, at køberen – ved sit klik – accepterer samtlige S’ standardbetingelser, der bl.a. De tre banker har haft indeholder en lovvalgsklausul, der peger på spansk ret. K, der senere påstår mangler ved den leverede vare, ønsker at gøre brug af misligholdelsesbeføjelser, der tilkommer forbru- geren efter dansk – men ikke efter spansk – ret. Det her omtalte køb er et (internationalt) forbrugerkøb og er dermed en aftale med skattemyndig- heden omomfattet af Romkonventionen, jf. art. 1 og afsnit 3.2.3 ovenfor. Spørgsmålet, om lovvalgsklausulen er gyldigt vedtaget – gjort bindende ved et klik – skal afgøres efter den putative lov, altså spansk ret, jf. afsnit 3.2.4 ovenfor. Men da købet formentlig falder inden for konventionens art. 5 om visse forbrugeraftaler, smh. art. 5, stk. 1 og 2, kan den omstændighed, at det var i orden K efter spansk ret eventuelt måtte siges at gøre det på have accepteret S’ standardbetingelser, herunder lovvalgs- klausulen om spansk ret, ikke berøve K den måde. Til gengæld ligger det beskyttelse, der ellers tilkommer ham eller hende efter de beskyttelsespræcep- tive regler i den skriftlige aftale mellem de tre banker og SKATdanske købelov, at bankerne har ansvaret for at tingene var i ordenjf. art. 5, og at bankerne kunne ifalde erstatningsan- svarstk. 2, hvis det ikke var tilfældetsmh. Skattemyndighedens store problem er, at man i de fleste tilfælde ikke har navne og andre oplysninger på de investo- rer, som har fået udbetalt udbyttegodtgørelserne. Derfor er det også umuligt for skattemyndigheden at undersøge, om de samme aktieejere både har søgt udbytterefusion via den sædvanlige blanketordning og også via bankordningen. Med andre ord har SKAT ikke navnene, så de kan samkøre modtagere af udbytterefusion fra de to ordninger. Finanstilsynet bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at tilsynet er blevet involveret i udbyttesagen for at hjælpe SKAT med de nødvendige oplysninger fra bankerne. Med udgangspunkt i SKAT’s anmodning til Finanstilsynet lyder formuleringen, ifølge kommunikationschef ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ & ▇▇▇▇▇▇▇, Køb, kap. 10. Dette gælder, uanset at disse regler i købeloven – med forbehold af købelovens § 87, jf. nedenfor i det småtrykte – næppe kan anses som internati- onalt præceptive i henhold til den ovenfor beskrevne regel i art. 7. I forbrugerkøb, der ikke opfylder betingelserne i art. 5, stk. 1 og 2 (ek- sempelvis køb foretaget af turister, uden at der er tale om en »indkøbs- rejse« arrangeret af sælgeren), finder beskyttelsen mod fravigelse af præceptive regler i forbrugerens hjemland ikke anvendelse. Fem EU-direktiver om forbrugerbeskyttelse indeholder imidlertid en særlig regel, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at forbrugeren ikke ved en lovvalgsaftale berøves den beskyttelse, direktiverne giver, og dette gælder, uanset om forbrugeraftalen er omfattet af Romkonven- tionens art. 5. Det følger af konventionens art. 20, at direktivreglerne og de nationale regler, der gennemfører direktivreglerne, har forrang for konventionen. Det drejer sig om direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår, direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed. direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbru- gerne, direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Ved direktivet om urimelige kontraktvilkår er der fastsat et vist minimumsniveau for samtlige EU-landes forbrugerbeskyttelse, smh. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇: ”Skattemyndighederne kan ikke undersøge sagen yderligere uden oplysninger fra bankerne▇ kap. For at sikre en tilbundsgående undersøgelse6.5.e. Direktivets art. 6, har skattemyndig- hederne derfor anmodet Finanstilsynet om aktivt at gå ind i sagen. Formålet med at involvere Finanstilsynet er bl.a. at undersøge, om bankerne ligger inde med oplys- ninger, som er relevante for skattemyndighedernes arbej- der. Samtidig skal det vurderes, om der er gennemført de nødvendige kontroller af ejerforholdene i Dan- mark ved aftalelovens § 38 d, har til aktierformål at beskytte forbrugeren, og om hvidvaskreglerne er overholdt.” Hidtil har vurderingen hos SKAT væretnår en lovvalgsklausul peger på loven i et ikke-EU/EØS-land. Men da reglen i Romkonventionens art. 5 gælder, at det først og fremmest er via blanketordningen, at uanset hvilket lands lov der er sket svindel med refusion af udbytteskat. Der valgt, vil § 38 d kun få selvstændig betydning, når der er i alt udbetalt 5,4 mia. kr. via bankordningen, og foreløbig er 900 mio. kr. udpeget af SKAT som forkert udbetalt. Pengene er udbetalt via Nordea til en canadisk pensionskasse. I modsætning til de mange svindelsager er der i den konkrete sag tale om en strid ▇▇▇- ▇▇▇ ▇▇▇▇ og pensionskassen omforbrugeraftale, hvad der gælderligger uden for art. Nordea ønsker ikke at oplyse det samlede omfang af udbytterefusioner gennem banken5. ”Overordnet kan vi sigeFor disse aftalers vedkom- mende betyder § 38 d, at vi EU/EØS-forbrugeren i relation til lovvalgsafta- ler altid beskyttes på samme måde, altså hvad enten forbrugeraftalen er i dialog med myndighederne om bankord- ningen og naturligvis stiller den nødvendige information til rådighed for at skabe klarhed over den løsningomfattet af Romkonventionens art. 5 eller ej. Forbrugerkøbsdirektivet er gennemført ved en ændring af købelo- ven, som vi bidrog til på opfordring fra SKAT fra 2007-2015smh. Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi desværre ikke kommentere på konkrete kunder eller bankforretninger. Vi mener, at vi har levet op til de krav, der er stillet i bankordningen. Derudover har vi ikke yderligere at tilføje,” siger kommu- nikationschef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ fra Nordea. Hun vil ikke svare på, om der er rejst krav om tilbage- betaling fra banken og om Nordea kan dokumentere, at der ikke er sket misbrug af ordningen gennem dem. SEB er tilbageholdende med at give konkrete kommentarer under undersøgelsen, som bankens kunder kan være en del af. ”Vi mener, at vi har varetaget opgaven forsvarligt i overensstemmelse med de retningslinjer SKAT fastsatte for ordningen,” skriver pressechef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ fra SEB i en kommentar. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ fra Danske Bank oplyser, at der ikke i øje- blikket er nogen dialog med SKAT om eventuelle forkerte udbetalinger. ”Men vi har overfor ministeren ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ & ▇▇- ▇▇▇▇▇, at vi naturligvis vil bistå Finanstilsynet Køb, kap. 10.1.a, og reglen om lov- valgsaftaler findes i deres under- søgelse købelovens § 87. Som eksempel på anvendelse af bankordningen,” siger han. Han mener ogsådenne bestemmelse kan nævnes en dansk forbruger, der under et ferie- ophold i Finland indgår en købsaftale med en russisk sælger bosat i Finland og aftaler, at banken har levet op russisk ret skal finde anvendelse på købsaftalen. I denne situation er forbrugeren hverken beskyttet af Romkonventionens art. 3, stk. 3, eller art. 5, og Romkonventionen vil føre til, at parternes lovvalgsaftale lægges til de kravgrund, jf. konventionens art. 3, stk. 1. Her må det imidlertid først konstateres, at aftalen i eksemplet uden lovvalgsaft- alen ville være undergivet lovgivningen i et EØS-land, idet Romkonven- tionens art. 4 i så fald ville opstille en formodning for, at aftalen er undergivet lovgivningen i det land, hvor sælger – som den part, der blev stilletpræsterer den for aftalen karakteristiske ydelse – har bopæl, dvs. Derud- over oplyser hanfinsk ret. Købelovens § 87 indebærer ikke, at der har været en række kontroller lovvalgsaftalen om russisk ret tilsidesættes, men fastlægger, at forbrugeren tillige kan påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om mangler i Finland. For- brugeren vil i så fald kunne kumulere forbrugerbeskyttelsen i henholds- vis russisk og stikprøver fra SKATfinsk ret i relation til spørgsmål om mangler. Fjernsalgsdirektivet og forbrugerrettighedsdirektivet er gennemført ved forbrugeraftaleloven og bestemmelser i forsikringsaftaleloven, og reglerne om lovvalgsaftaler findes i forbrugeraftalelovens § 32 og for- sikringsaftalelovens § 34 m. Kreditaftaledirektivet er gennemført ved kreditaftaleloven, hvor reglerne om lovvalgsaftaler findes i § 5. Regler- ne er udformet på helt samme måde som ikke har givet anledning til en ændret opfattelse. Der er ikke rejst noget krav om tilbage- betaling af refusioner gennem Danske Bank. FORENET KREDIT KRITISERES FOR UDEMOKRATISK FORSKELSBEHANDLING‌købelovens § 87.