Common use of Tabel Clause in Contracts

Tabel. 4.1.2: Er retningslinjerne for trivselsmålingerne aftalt på grund af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne,” eller eksisterede retningslinjerne før aftalen trådte i kraft 1. april 2008? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 % (27) 57 % (25) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008, men vi har revideret dem i henhold til aftale 29 % (17) 25 % (11) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålinger, som er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 % (9) 7 % (3) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- linger, som vi har revideret i henhold til aftalen 7 % (4) 7 % (3) Ved ikke / ikke relevant 2 % (1) 5 % (2) Total 100 % (58) 100 % (44) Af tabel 4.1.2 fremgår det, at 47 % af formændene og 57 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer, bekræfter, at retningslinjerne for området er aftalt på grund af Trivselsaftalen. Lidt færre – henholdsvis 36 % af formændene og 32 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer – oplyser, at kommunen har revideret retningslinjer eller personalepolitik i forhold til trivsels- målinger. De kvalitative interview indikerer, at der i de tilfælde, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringer. Men selvom den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen i flere kommuner haft den konse- kvens, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed eller trivsel. Fordelingen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis formænd og næstformænd.

Tabel. 4.1.27.1.2: Er retningslinjerne for trivselsmålingerne sygefraværssamtaler aftalt på grund af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne,” ”, eller eksisterede retningslinjerne retningslinjerne, før aftalen trådte i kraft 1. april 2008? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 14 % (2711) 57 23 % (2513) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008, men vi har de er revideret dem i henhold til aftale 29 aftalen 42 % (1732) 25 45 % (11) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålinger, som er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 % (9) 7 % (325) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- lingersygefra- værssamtaler, som vi har revideret i henhold til aftalen 7 13 % (410) 7 29 % (316) Retningslinjer for sygefraværssamtaler er udar- bejdet uafhængigt af aftalen 29 % (22) 4 % (2) Ved ikke / ikke relevant 2 1 % (1) 5 0 % (20) Total 100 % (5876) 100 % (4456) Af tabel 4.1.2 fremgår det, at 47 14 % af formændene og 57 23 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer, bekræftersvarer, at retningslinjerne for området er aftalt på grund af Trivselsaftalen. Lidt færre – henholdsvis 36 42 % af formændene og 32 45 % af næstformændene svarer, at der også før Trivselsaftalens ikrafttrædelse 1. april 2008 eksisterede retningslinjer for området, men at man efterfølgende har revideret disse i henhold til aftalen. 29 % af formændene og 4 % af næstformændene angiver imidlertid, at man har retningslinjer for området, som er udarbejdet uafhængigt af og ikke er revideret i henhold til aftalen. Rigtig mange kommuner havde således retningslinjer for sygefraværssamtaler inden Trivselsaftalen trådte i kraft. Det bekræftes i de kommunerkvalitative interview, der hvor flere interviewpersoner siger: ”Det havde vi meget godt styr på i forvejen.” Men aftalen har aftalt retningslinjer – oplyserflere steder medført, at kommunen har revideret retningslinjer eller personalepolitik retningslinjerne for sygefraværssamtaler nu aftales i forhold til trivsels- målingerdet øverste MED-udvalg i stedet for at være en ledelsesbeslutning. De kvalitative interview indikererviser, at kommunernes retningslinjer i de fleste tilfælde indebærer, at der gennem- føres sygefraværssamtaler tidligere end fire uger inde i de tilfælde, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringersygemeldingen. Men selvom I enkelte tilfælde (lokalt) bliver med- arbejderne allerede kontaktet ved den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen 1. sygefraværsdag. Og i flere kommuner haft den konse- kvenset enkelt tilfælde berettes lokalt, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere lederen tager en samtale med alle medarbejdere, der har mere end ti sygefraværsdage akkumuleret – altså uanset om disse er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed sammenhængende eller trivsel. Fordelingen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis formænd og næstformændej.

Tabel. 4.1.211.1.1: Er Har MED-systemet aftalt retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, håndtere og forebygge problemer i tilknytning til mobning og chikane? Formænd Næstformænd Ja 68 % (52) 61 % (39) Vi er i gang med at aftale retningslinjerne, men vi er endnu ikke færdige 12 % (9) 28 % (18) Vi er ikke i gang endnu, men det er fastsat, hvornår vi begynder at aftale retningslinjerne 1 % (1) 3 % (2) Nej 14 % (11) 6 % (4) Ved ikke/ikke relevant 4 % (3) 2 % (1) Total 100 % (76) 100 % (64) Af tabel 11.1.1 fremgår det, at 68 % af formændene og 61 % af næstformændene bekræfter, at der er aftalt retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats i tilknytning til mobning og chikane. 12 % af formændene og 28 % af næstformændene angiver, at man er i gang med at aftale retningslinjerne, men endnu ikke er færdige med arbejdet. Samtidig fremgår det af tabel 11.1.1, at 14 % af formændene og seks procent af næstformændene svarer, at man hverken er i gang med at aftalte retningslinjer for området eller har fastsat hvornår, man begynder at aftale retningslinjer for området. I alt er der tale om 15 af evalueringens respondenter – 11 formænd og fire næstformænd. Disse er efterfølgende blevet spurgt, hvorfor man endnu ikke har aftalt retningslinjer for om- rådet. Fem respondenter svarer ”ved ikke”, mens de resterende anfører, at retningslinjerne for trivselsmålingerne indsatsen mod mobning og chikane hører under retningslinjerne for en bredere personalepolitik, at det endnu ikke har været nødvendigt at udforme sådanne retningslinjer, eller at man har prioriteret anderledes. Nedenstående tabel 11.1.2 viser, hvorvidt man i kommunerne har aftalt på grund retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats i tilknytning til mobning og chikane som følge af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne,” Trivselsaftalen eller eksisterede retningslinjerne som følge af eksiste- rende retningsliner gældende før aftalen trådte i kraft 1. april 2008? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 % (27) 57 % (25) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008, men vi har revideret dem i henhold til aftale 29 % (17) 25 % (11) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålingerKun de respondenter, som er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 % (9) 7 % (3) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- linger, som vi har revideret i henhold til aftalen 7 % (4) 7 % (3) Ved ikke / ikke relevant 2 % (1) 5 % (2) Total 100 % (58) 100 % (44) Af tabel 4.1.2 fremgår det, at 47 % af formændene og 57 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer, bekræfter, at retningslinjerne for området er aftalt på grund af Trivselsaftalen. Lidt færre – henholdsvis 36 % af formændene og 32 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer – oplyser, at kommunen har revideret retningslinjer eller personalepolitik i forhold til trivsels- målinger. De kvalitative interview indikerer, at der i de tilfældederes kommune er aftalt retningslinjer for området, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringerblevet stillet overfor dette spørgsmål. Men selvom den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen i flere kommuner haft den konse- kvens, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed eller trivsel. Fordelingen Fordelin- gen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis formænd og næstformænd.

Tabel. 4.1.25.1.1: Er retningslinjerne for trivselsmålingerne Har Hoved-MED-udvalget aftalt på grund af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne,” eller eksisterede retningslinjerne før aftalen trådte i kraft 1. april 2008retningslinjer vedrørende sundhed? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 Ja 70 % (2753) 57 59 % (2538) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008Vi er i gang med at aftale retningslinjerne, men vi har revideret dem i henhold til aftale 29 % (17) 25 % (11) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålinger, som er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 endnu ikke færdige 12 % (9) 7 19 % (312) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- lingerer ikke i gang endnu, som men det er fastsat, hvornår vi har revideret i henhold til aftalen 7 påbegynder at aftale retningslinjerne 9 % (47) 7 % (3) Ved ikke / ikke relevant 2 % (1) Nej 5 % (4) 17 % (11) Ved ikke/ikke relevant 4 % (3) 3 % (2) Total 100 % (5876) 100 % (4464) Af tabel 4.1.2 5.1.1 fremgår det, at 47 70 % af formændene og 57 59 % af næstformændene bekræfter, at man har aftalt retningslinjer vedrørende sundhed. 12 % af formændene og 19 % af næstformændene svarer, at man er i gang med at aftale retningslinjerne, men endnu ikke er færdige med arbejdet. Svarene fra formænd og næst- formænd er således relativt forskellige på dette spørgsmål. Det skyldes dels, at en del af svarene er afgivet af formænd og næstformænd i forskellige kommuner. Der ses dog også forskelle på formænd og næstfor- mænds svar i de kommuner, hvor der har aftalt retningslinjer, bekræfterer kommet svar fra begge. I de fleste tilfælde skyldes forskellen såle- des, at retningslinjerne for området er aftalt på grund af Trivselsaftalen. Lidt færre – henholdsvis 36 % af formændene og 32 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer – oplyserlidt flere formænd svarer, at kommunen har revideret retningslinjer, mens relativt flere næstformænd om- vendt svarer, at man er i gang med at aftale retningslinjer men ikke er færdige. Kun i fem kommuner svarer formand og næstformand direkte modstridende på spørgsmålet, hvorvidt kommunen har retningslinjer eller personalepolitik ej. Samtidig fremgår det af tabel 5.1.1, at fem procent af formændene og 17 % af næstformændene svarer, at man hverken er i forhold til trivsels- målingergang med at aftalte retningslinjer for området eller har fastsat hvornår, man begynder at aftale retningslinjer for området. De kvalitative interview indikererDet er bemærkelsesværdigt, at der er betydelig forskel på andelen af hen- holdsvis formænd og næstformænd, der mener, at kommunens øverste MED-udvalg ikke har aftalt retnings- linjer vedrørende sundhed. I alt er der tale om 15 af evalueringens respondenter – fire formænd og 11 næst- formænd. Disse er efterfølgende blevet spurgt, hvorfor der endnu ikke er aftalt retningslinjer for området. På dette spørgsmål svarer syv respondenter ”ved ikke,” mens de resterende anfører årsager som økonomi- ske begrænsninger, at retningslinjerne hovedsageligt udfyldes af sikkerhedsorganisationerne i overens- stemmelse med lokale aftaler, at hoved-MED-udvalget først begynder sit arbejde i august 2010, eller at man rent faktisk er i gang med arbejdet. Dermed er der altså rent faktisk lidt flere kommuner, som er i gang, selv- om de indledningsvis svarer, at de ikke er i gang med at aftale retningslinjer vedrørende sundhed. Nedenstående tabel 5.1.2 viser, hvorvidt man i kommunerne har aftalt retningslinjer for sundhedsfremmen- de initiativer som følge af Trivselsaftalen eller som følge af eksisterende retningsliner gældende før aftalen trådte i kraft den 1. april 2008. Kun de respondenter, som bekræfter, at der i de tilfældederes kommune er aftalt ret- ningslinjer for området, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringer. Men selvom den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen i flere kommuner haft den konse- kvens, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed eller trivselblevet stillet dette spørgsmål. Fordelingen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis hen- holdsvis formænd og næstformænd.

Tabel. 4.1.210.1.1: Er retningslinjerne Har MED-systemet aftalt retningslinjer for trivselsmålingerne aftalt på grund af ”Aftale om trivsel arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, håndtere og sundhed på arbejdspladserne,” eller eksisterede retningslinjerne før aftalen trådte forebygge problemer i kraft 1. april 2008tilknytning til vold? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 Ja 89 % (2768) 57 75 % (2548) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008Vi er i gang med at aftale retningslinjerne, men vi har revideret dem i henhold til aftale 29 er endnu ikke færdige 8 % (176) 25 19 % (1112) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålingerer ikke i gang endnu, som men det er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 fastsat, hvornår vi begynder at aftale retningslinjerne 0 % (90) 7 % (3) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- linger, som vi har revideret i henhold til aftalen 7 % (4) 7 % (3) Ved ikke / ikke relevant 2 % (1) 5 Nej 1 % (1) 3 % (2) Ved ikke/ikke relevant 1 % (1) 2 % (1) Total 100 % (5876) 100 % (4464) Af tabel 4.1.2 fremgår det, at 47 89 % af formændene og 57 75 % af næstformændene i de kommuner, der har aftalt retningslinjer, bekræfter, at retningslinjerne for området der er aftalt på grund af Trivselsaftalenretningslinjer for arbejdsplad- sens samlede indsats mod vold. Lidt færre – henholdsvis 36 % Otte procent af formændene og 32 19 % af næstformændene angiver, at man er i de kommunergang med at aftale retningslinjerne, der har aftalt retningslinjer – oplysermen endnu ikke er færdige med arbejdet. Forskellen på formænde- nes og næstformændenes svar skyldes altså, at nogle formænd svarer, at kommunen har revideret retningslinjer, mens lidt flere næstformænd svarer, at man er i gang med at aftale dem, men endnu ikke er færdige. Næ- sten alle kommuner har således retningslinjer eller personalepolitik er i forhold gang med at aftale dem. En procent af formændene og tre procent af næstformændene svarer, at man hverken er i gang med at af- talte retningslinjer for området eller har fastsat hvornår, man begynder at aftale retningslinjer for området. I alt er der tale om tre af evalueringens respondenter – én formand og to næstformænd, hvor af to svarer, at den enkelte arbejdsplads har lavet retningslinjer, og at der er aftalt retningslinjer, men de er aftalt andet- steds end i MED-systemet. Reelt er der altså flere kommuner, som har retningslinjer, end det umiddelbart ser ud til trivsels- målingeri tabellen. De kvalitative interview indikererNedenstående tabel 10.1.2 viser, hvorvidt man i kommunerne har aftalt retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats i tilknytning til vold som følge af Trivselsaftalen eller som følge af eksisterende retningsliner fra før aftalen trådte i kraft. Kun de respondenter, som bekræfter, at der i de tilfældederes kommune er aftalt retnings- linjer for området, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringer. Men selvom den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen i flere kommuner haft den konse- kvens, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed eller trivsel. Fordelingen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis formænd og næstformændblevet stillet dette spørgsmål.

Tabel. 4.1.24.1.1: Er retningslinjerne Har hoved-MED-udvalget aftalt retningslinjer for trivselsmålingerne aftalt på grund af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne,” eller eksisterede retningslinjerne før aftalen trådte i kraft 1. april 2008kommunens trivselsmålinger? Formænd Næstformænd Retningslinjerne er aftalt på grund af aftalen 47 Ja 76 % (2758) 57 69 % (2544) Retningslinjerne eksisterede også før aftalens ikrafttræden 1. april 2008Vi er i gang med at aftale retningslinjerne, men vi har revideret dem i henhold til aftale 29 er endnu ikke færdige 16 % (1712) 25 % (1116) Vi har retningslinjer for vores trivselsmålingerer ikke i gang endnu, som men det er udarbejdet uafhængigt af aftalen 16 % (9) 7 % (3) Vi havde en personalepolitik for vores trivselsmå- lingerfastsat, som hvor- når vi har revideret i henhold til aftalen 7 begynder at aftale retningslinjerne 5 % (4) 7 0 % (30) Nej 3 % (2) 3 % (2) Ved ikke / ikke/ikke relevant 2 0 % (10) 5 3 % (2) Total 100 % (5876) 100 % (4464) Af tabel 4.1.2 4.1.1 fremgår det, at 47 76 % af formændene og 57 69 % af næstformændene bekræfter, at man har aftalt retningslinjer for kommunens trivselsmålinger. Samtidig fremgår det, at tre procent af henholdsvis formændene og næstformændene svarer, at man hver- ken er i gang med at aftale retningslinjer for området eller har fastsat hvornår, man begynder at aftale ret- ningslinjer for området. De tre procent af henholdsvis formænd og næstformænd udgøres af i alt fire af un- dersøgelsens respondenter – to formænd og to næstformænd. Disse er efterfølgende blevet spurgt, hvorfor der endnu ikke er aftalt retningslinjer for området. På dette spørgsmål svarer én respondent ”ved ikke”, én angiver den igangværende ansættelse af en ny kommunaldirektør som årsagen, én svarer at hoved-MED- udvalget først begynder sit arbejde i august 2010 og slutteligt svarer én, at man inden årets udgang vil have udfærdiget et ”årshjul” for opgaverne i hoved-MED-udvalget, herunder udfærdigelsen af retningslinjer for området. Nedenstående tabel 4.1.2 viser, hvor vidt de kommuner, der har aftalt retningslinjer, bekræfter, at retningslinjerne for området er aftalt på grund af Trivselsaftalen. Lidt færre – henholdsvis 36 % af formændene og 32 % af næstformændene i de kommuner, der som har aftalt retningslinjer – oplyserfor trivselsmålingerne, at kommunen har revideret retningslinjer gjort det som følge af Trivselsaftalen, eller personalepolitik om retningslinjerne eksisterede, før aftalen trådte i forhold til trivsels- målingerkraft den 1. De kvalitative interview indikererapril 2008. Kun de respondenter, som bekræfter, at der i de tilfældederes kommune er aftalt retningslinjer for områ- det, hvor kommunerne har revideret deres retningslinjer omkring trivselsmålinger, som regel er tale om mindre justeringer. Men selvom den indholdsmæssige revisi- on af retningslinjerne altså sjældent er særlig omfattende, har aftalen i flere kommuner haft den konse- kvens, at retningslinjerne for trivselsmålinger ikke længere er et rent ledelsesanliggende, men udarbejdes i kommunens øverste MED-udvalg. Jf. § 3, stk. 1 i Trivselsaftalen er kommunerne fra aftalens ikrafttrædelse forpligtet til, mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Nedenstående tabel 4.1.3 viser, hvor vidt kommunerne inden for de seneste tre år har foretaget målinger af medarbejdernes tilfredshed eller trivselblevet stillet dette spørgsmål. Fordelingen af svarene er opdelt i svar fra henholdsvis formænd og næstformænd.