Common use of Resultater Clause in Contracts

Resultater. Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt re- gionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B- målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne. Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år. Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dår- ligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990. 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angi- vet som procent søer, hvor målsatningen er opfyldt. Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28. B- målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden. Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsatningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A1- 3-målsatning (skarpet målsatning), B-målsatning (basismålsatning), C-målsatning (lempet målsatning). A1- 3 B C sum Samtlige målsatte søer ▇▇▇▇▇ 209 628 32 869 % 24 72 4 100 Antal 73 151 10 234 % 31 65 4 100 Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A2) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A3). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A1/A2eller en A og en B-målsætning. En A1-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen. Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandind- vinding eller belastning fra omgivende dyrkede marker er så stor, at det ikke er mu- ligt at opnå en basismålsætning. 40 30 0 A1-3 B C Figur 3-29. Målopfyldelse i procent for tilsynet af søer i 2005 fordelt på mål- satningsklasser. Målopfyldelsen er bedst for de A-målsatte søer – jf. figur 3.29. For de B- og C- målsatte søer er målopfyldelsen lavere. Det er det enkelte amt selv der fastlægger hvilke krav søerne skal leve op til for at opfylde deres målsætning. Det kan være krav til sigtdybde, klorofyl, fosforkoncentration, fosforudledning, vegetationsdæk- ke eller lignende. Den generelt ringe målopfyldelse skyldes mange års udledning af spildevand og udvaskning fra næringsstoffer fra dyrkede jorde til de danske søer. Selvom man mange steder har nedbragt udledningen af spildevand og laver tiltag mod udvask- ning fra landbruget, kan der i nogle søer gå mange år, før søerne opnår en bedre til- stand pga. en intern belastning i søerne. I en del søer er der således gennem tiderne ophobet en fosforpulje i søbunden, der, når fosforkoncentrationen i vandet falder pga. lavere tilførsel udefra, frigives til søens vand og dermed opretholder en høj fosforkoncentration, hvilket kan medfører opblomstring af alger og dermed en rin- ge sigtdybde. Først når den interne fosforpulje er nedbragt, og den eksterne belast- ning er nedbragt, begynder fosforkoncentrationen i vandet at falde, og søen kan gå mod en mere klarvandet tilstand med mulighed for at få en mere udbredt vegetation og et varieret dyre- og planteliv. Denne proces kan tage mange år. Amterne har i nogle søer lavet genopretningsprojekter, hvor ligevægten i søen forsøges genskabt ved f.eks. opfiskning af skidtfisk for at skabe mere balance i fiskebestanden og derved bedre sigtdybde. Søerne belastes i dag hovedsageligt af spildevand fra den spredte bebyggelse, hvor der ikke er kloakeret, og fra udvaskning af næringsstoffer fra dyrkede jorde. På trods af den lave målopfyldelse går det ifølge DMU i den rigtige retning. I Fag- lig rapport nr. 515 – NOVA Søer 2003 beskrives udviklingen i de 27 nationale overvågningssøer. Der er en generel forbedring af tilstanden i overvågningssøerne. Siden 1989 har 16 ud af 27 overvågningssøer oplevet et fald i koncentrationen af fosfor, specielt i de mest forurenede søer. Ca. halvdelen af søerne har oplevet fremgang i sigtdybde og/eller reduceret planteplankton, hvilket giver mulighed for at vandplanterne kan etablere sig og brede sig over bunden. Der er f.eks. for zooplankton registreret en stigning af store dafnier (Daphnia), hvilket kan ses som en følge af, at mængden af zooplanktonædende fisk er faldet. Selvom der således er sket en forbedring af tilstanden i mange af søerne, er der dog stadig ikke nok til, at mange af søerne opfylder deres målsætning.

Resultater. Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt re- gionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B- målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne. Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år. Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dår- ligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990. 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angi- vet som procent søer, hvor målsatningen er opfyldt. Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28. B- målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden. Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsatningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A1- 3-målsatning (skarpet målsatning), B-målsatning (basismålsatning), C-målsatning (lempet målsatning). A1- 3 B C sum Samtlige målsatte søer ▇▇▇▇▇ Antal 209 628 32 869 % 24 72 4 100 Antal 73 151 10 234 % 31 65 4 100 Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A2) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A3). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A1/A2eller en A og en B-målsætning. En A1-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen. Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandind- vinding eller belastning fra omgivende dyrkede marker er så stor, at det ikke er mu- ligt at opnå en basismålsætning. 40 30 0 A1-3 B C Figur 3-29. Målopfyldelse i procent for tilsynet af søer i 2005 fordelt på mål- satningsklasser. Målopfyldelsen er bedst for de A-målsatte søer – jf. figur 3.29. For de B- og C- målsatte søer er målopfyldelsen lavere. Det er det enkelte amt selv der fastlægger hvilke krav søerne skal leve op til for at opfylde deres målsætning. Det kan være krav til sigtdybde, klorofyl, fosforkoncentration, fosforudledning, vegetationsdæk- ke eller lignende. Den generelt ringe målopfyldelse skyldes mange års udledning af spildevand og udvaskning fra næringsstoffer fra dyrkede jorde til de danske søer. Selvom man mange steder har nedbragt udledningen af spildevand og laver tiltag mod udvask- ning fra landbruget, kan der i nogle søer gå mange år, før søerne opnår en bedre til- stand pga. en intern belastning i søerne. I en del søer er der således gennem tiderne ophobet en fosforpulje i søbunden, der, når fosforkoncentrationen i vandet falder pga. lavere tilførsel udefra, frigives til søens vand og dermed opretholder en høj fosforkoncentration, hvilket kan medfører opblomstring af alger og dermed en rin- ge sigtdybde. Først når den interne fosforpulje er nedbragt, og den eksterne belast- ning er nedbragt, begynder fosforkoncentrationen i vandet at falde, og søen kan gå mod en mere klarvandet tilstand med mulighed for at få en mere udbredt vegetation og et varieret dyre- og planteliv. Denne proces kan tage mange år. Amterne har i nogle søer lavet genopretningsprojekter, hvor ligevægten i søen forsøges genskabt ved f.eks. opfiskning af skidtfisk for at skabe mere balance i fiskebestanden og derved bedre sigtdybde. Søerne belastes i dag hovedsageligt af spildevand fra den spredte bebyggelse, hvor der ikke er kloakeret, og fra udvaskning af næringsstoffer fra dyrkede jorde. På trods af den lave målopfyldelse går det ifølge DMU i den rigtige retning. I Fag- lig rapport nr. 515 – NOVA Søer 2003 beskrives udviklingen i de 27 nationale overvågningssøer. Der er en generel forbedring af tilstanden i overvågningssøerne. Siden 1989 har 16 ud af 27 overvågningssøer oplevet et fald i koncentrationen af fosfor, specielt i de mest forurenede søer. Ca. halvdelen af søerne har oplevet fremgang i sigtdybde og/eller reduceret planteplankton, hvilket giver mulighed for at vandplanterne kan etablere sig og brede sig over bunden. Der er f.eks. for zooplankton registreret en stigning af store dafnier (Daphnia), hvilket kan ses som en følge af, at mængden af zooplanktonædende fisk er faldet. Selvom der således er sket en forbedring af tilstanden i mange af søerne, er der dog stadig ikke nok til, at mange af søerne opfylder deres målsætning.