Resultater eksempelklausuler
Resultater. For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Fremmødet er minimum 94 % for alle skolens eleverne. • De fire områder i den årlige trivselsundersøgelses for 4.-9. klasse ligger som minimum på landsgennemsnit. De fire områder er: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. • I den årlige trivselsmåling for 4.-9. klasse skal vi på spørgsmålet om: o ”Er du glad for din skole?” have minimum 75%, som svarer tit eller meget tit.• I den årlige trivselsmåling for 0.-3. klasse skal vi på spørgsmålet om: o ”Er du glad for din skole?” have over 75 %, som svarer ja meget. o ”Kan du koncentrere dig i timerne?” have max 6 %, som svarer nej. o ”Er læreren god til at hjælpe dig i skolen?” have over 83 %, som svarer ja meget. • I brugertilfredshedsundersøgelsens (forældreundersøgelse) spørgsmål om: o ”At skabe et godt socialt klima i klassen” have samlet for alle klasser minimum 91 % som generelt er tilfredse (gul og grøn) o ”At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge” have samlet for alle klasser minimum 93 % som er tilfreds (gul, grøn) • Ledelsen følger inklusionsprocenten og andelen af elever, der går på privatskoler, for at sikre eventuelle indsatser sker rettidig. Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Susåskolen har ansat to trivsels- og fraværsvejledere. Disse arbejder målrettet med at nedbringe elevernes fravær og være opsøgende på begyndende mistrivsel eller skoleværing. Denne indsats sker i samarbejde med eleven, forældrene, lærerne og ledelsen. • Næstved kommune har udarbejdet ”Vejledning til håndtering af elever med bekymrende fravær”. Susåskolen anvender denne vejledning i arbejdet med fravær. • Der afholdes fraværsmøder i ledelsen på hver afdeling hver 3. måned. Her er der fokus på elever fravær og opfølgning på dette. • Ansøgning fra forældre om ekstraordinært fri (over 3 dage) sendes til ledelsen som tjekker samlet fravær og giver en tilbagemelding til forældrene. • Susåskolen har etableret ”Plus Håndværk” som et værksted, hvor der er mulighed for at arbejde med praktisk orienteret opgaver. Elever med behov kan i Plus Håndværk opleve en anden tilgang til undervisning og dermed mulighed for at få succesoplevelser uden for det traditionelle klasserum. Dette som et element i en tidlig indsats for elever i skoleværing. • Skolen afholder 2 årlige læringssamtaler mellem elev og lærer, hvor elevens stemme er i fokus. Der sættes minimu...
Resultater. Det samlede udbytte ved denne indkøbs- og driftsform er:
Resultater. Hver udøver skal krediteres med sit bedste resultat, inkluderet resultatet opnået i omspring, for at afgøre placering.
Resultater. Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt re- gionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B- målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne. Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år. Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dår- ligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990. 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angi- vet som procent søer, hvor målsatningen er opfyldt. Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28. B- målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden. Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsatningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A1- 3-målsatning (skarpet målsatning), B-målsatning (basismålsatning), C-målsatning (lempet målsatning). A1- 3 B C sum Samtlige målsatte søer ▇▇▇▇▇ 209 628 32 869 % 24 72 4 100 Antal 73 151 10 234 % 31 65 4 100 Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A2) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A3). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A1/A2eller en A og en B-målsætning. En A1-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen. Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandind- vinding eller belastning fra omgi...
Resultater. Amternes indberetning viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer ud af et samlet antal målsatte stationer på 19.074 – jf. fig. 3.25. Af disse indgår 803 stati- oner i det nationale overvågningsprogram NOVANA. En del af faldet i antallet af undersøgte stationer fra 2003 til 2004-05 kan tilskrives, at antallet af årlig undersøgte stationer, der indgår i NOVANA, er lavere end i det tidligere NOVA-program. Hovedårsagen til faldet er dog, at mange amter gennem årene har reduceret det regionale tilsyn med vandløb. 40 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-23. Målopfyldelse for de undersøgte stationer i perioden 1990 - 2005 angivet som procent af stationer hvor målsatningen er opfyldt. Målopfyldelsen var i 2005 på 49 %, hvilket stort set er på niveau med de senere år – jf. figur 3.23. Størst målopfyldelse findes i de A-målsatte vandløb – jf. figur 3.24. Her opfylder omkring 80 % af vandløbene deres målsætning. I B-målsatte og lem- pet målsatte (C/D/E/F) vandløb lå målopfyldelsen i 2005 på hhv. 49 % og 46 %. Der er dog store regionale forskelle i målopfyldelsen, hvor der i Jylland generelt er en bedre målopfyldelse end på Sjælland. 2005 indberetningen viser, at målopfyl- delsen for samtlige målsatte vandløb er på 47 % - jf. fig. 3.25. 60 40 20 A B1- 3 Figur 3-24. Fordelingen af stationer de 3 målsatningsklasser på stationer- jf. tabellen, fig. 3.25. Målopfyldelsen for målsatningsklasserne ved tilsynet af vandløb i 2005. Størsteparten af vandløbsstationerne har en B1- 3-målsætning – jf. tabellen, fig. 3.25, dvs. en fiskevandsmålsætning, hvor vandløbet skal opfylde betingelserne for opvækst og ophold af laksefisk og/eller karpefisk. Kun en lille del af stationerne er A-målsat, dvs. at de er særligt naturvidenskabeligt interesseområde, som f.eks. be- varingsværdige dyr og planter eller områder upåvirket af menneskelig aktivitet. 14 % af stationerne har en lempet målsætning, dvs. en C, D, E eller F-målsætning, fordi vandløbet alene anvendes til vandafledning, eller vandløbet er påvirket af spildevand, vandindvinding eller okker. De enkelte stationer repræsenterer en bestemt vandløbsstrækning. Her repræsente- rer stationer med en lempet målsætning en forholdsvis større strækning end statio- ner med en A- eller B-målsætning, hvilket medfører at vandløbsstrækninger med en lempet målsætning kilometermæssigt udgør ¼ af de målsatte vandløb. Figur 3-25. Antallet af vandløbsstationer samt km målsat vandløb for...
Resultater. Vi skaber resultater ved • effektiv ressourceudnyttelse • viden og evidens • kvalitet • dygtighed Vi sikrer og skaber tillid til hinanden gennem • dialog • gensidig respekt
Resultater. Resultaterne for 1. kvartal 2021 er opsummeret i Tabel 1A og B. Prøver testet Alle indsendelser fra danske svinebesætninger med specifikt ønske om undersøgelse for influenzavirus er testet og indgår i overvågningen. Omkostningerne til influenzapåvisning påhviler de indsendende dyrlæger. Der er typisk testet 1-5 prøver (næsesvabere, lungevæv eller spyt) pr. indsendelse. I perioden 1. januar til 31. marts 2021 blev der modtaget i alt 269 indsendelser fra 234 forskellige besætninger, registreret med forskelligt CHR nr., til diagnostisk undersøgelse for influenza A virus. Dette er et noget højere antal indsendelser sammenlignet med 2019 og 2020, hvor tallet lå på henholdsvis 161 og 206 indsendelser for 1. kvartal. Der blev påvist influenza A virus i 145 indsendelser, svarende til at 54% af indsendelserne havde mindst en positiv prøve. Andelen af positive indsendelser var på niveau med 1. kvartal i 2019 og 2020, hvor andelen var henholdsvis 53% og 58%. De tidligere år (2012-2018) har andelen af positive indsendelser i 1. kvartal udgjort mellem 46-53% af indsendelserne.
Resultater. Styrkelse af den medicinske område • Styrkelse af det radiologiske område • Styrket behandling af patienter med blodprop i hjernen • Styrkelse af psykiatrien • Kortere ventetid til høreapparatbehandling • Øget kapacitet til fertilitetsbehandling • Fælles model for tidlig opsporing af knogleskørhed lægning af driften. Det gælder for eksempel investeringer i flere operationsstuer til mere dagkirurgi. Et centralt element i opbygning af kapacitet til specialiserede behandlinger er etablerin- gen af nyt universitetshospital i Køge. Pro- jektet har indtil nu været i forberedelses- og byggeprojektfaser, men fra 2022 begynder afleveringen af de første bygninger til syge- husdrift. Processen er tilrettelagt, så bygnin- gerne løbende bliver færdigbygget og tages i brug i perioden 2022-2025. Universitetshospitalet vil sætte nye standar- der for måden at drive sygehus på, som både er til gavn for patienterne og sikrer mere ef- fektiv drift. Der arbejdes bl.a. med konceptet »den lærende enestue« og en mere automa- tiseret logistik, der skal give plejepersonalet mere tid til patienten. Med forberedelsen af ibrugtagningen primo 2022 følger en række nødvendige trans- formationsudgifter, der skal finansieres fra 2021. Erfaringerne fra andre sygehusbyg- gerier er, at der må påregnes store udgif- ter både i form af engangsudgifter og varige driftsudgifter. Der er tale om udgifter til den fysiske flytning og drift samt til uddannelse, træning, oplæring og ledelse for at realisere visionen for det nye universitetshospital.
Resultater. Den store udbygning med varmepumper og elkedler i grundscenariet gør, at det samlede Storkøbenhavnske fjernvarmesystem i højere grad reagerer på elprisen, ved både at producere og forbruge el. På Figur 6-3 og Figur 6-4 ses elprisresponsen i begge scenarier i 2035 på dagsniveau, som nettoelproduktion imod elprisen. Elproduktionen er fra kraftvarmeværkerne og elforbruget er fra varmepumper og elkedler. Det er tydeligt, at fjernvarmesystemet i grundscenariet er mere fleksibelt end i stilstandsscenariet. Det bemærkes, at lastfordelingen er baseret på de nuværende selskabsøkonomiske rammebetingelser og en elpris, som formentlig ikke afspejler de prisfluktuationer, der vil være i 2035. Vi har forudsat, at varmepumper både drives som køle- varmepumper og rene varmepumper med en sædvanlig varmekilde, som hav-, sø- eller spildevand. Elforbruget om sommeren er hovedsageligt fra køle- varmepumper, der samproducerer varme og køling. Med ændrede forudsætninger, eksempelvis en reduktion i distributionsafgiften, vil rene varmepumper formentlig opnå endnu flere driftstimer – også i sommerperioden. Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris For yderligere, at vise forskellen i elprisresponsen imellem de to scenarier er denne vist for begge scenarier i de første 14 dage af 2035 på Figur 6-5 og Figur 6-6. En efterfølgende undersøgelse af, hvilken effekt det vil have på elsystemet, at grundscenariet kan blive en realitet, har vi ikke gennemført. Det vil dog være meget interessant, at se på, hvordan elproduktionen fra overvejende vindmøller, bedre kan anvendes nationalt, frem for at blive eksporteret. Figurerne af elprisresponsen i grundscenariet giver en god fornemmelse af, hvordan det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem kan reagere som et stort virtuelt batteri – bare bedre og billigere. Det kræver blot, at udviklingen med flere varmepumper og elkedler fortsættes i takt med, at endnu flere solceller og vindmøller bliver opstillet.
Resultater. Det samlede mål for 2015 og 2016 er indfriet. • 314 uddannelsesparate unge med anden etnisk baggrund end dansk er blevet støttet til fastholdelse på erhvervsskolerne gennem brobygningssamtaler i 2016, dvs. i alt 600 unge i 2015-16. • Indsatsen lå tæt på målniveau.