Opsummering. Rammeaftalerne for de foregående år har beskrevet en bæredygtighedsproblematik på specialundervisningsområdet, der har baggrund i, at kommunerne hjemtager de relativt mindre specialiserede undervisningsopgaver på tale-høre-området og derved udhuler driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. Til brug for rammeaftalen for 2012 er indsamlet oplysninger dels fra kommunerne om efterspørgsel og udbud på området og dels netværksgruppen for hjælpemidler og specialundervisning. Disse oplysninger bekræfter, at der består en bæredygtighedsproblematik. Samtidig tegnes imidlertid et billede af et område, der set i forhold til 2011 er uden forandringer. Kun 2 kommuner oplyser om mindre forandringer. Guldborgsund oplyser at Taleinstituttet vil blive reduceret med 8 pladser. Reduktionen har baggrund i, at Vordingborg benytter 6 pladser færre og at Guldborgsund benytter 2 pladser færre. Hertil oplyser Greve, at de på børneområdet kun vil benytte konsulent- og hjælpemiddelbistand vedr. syn og IKT. Bistand til børn på tale- og høreområdet udføres af kommunen selv. På voksenområdet oplyser Greve at der ingen forandringer er. Alle andre kommuner oplyser, at der ikke sker forandringer hverken i deres forbrug eller udbud af tilbud på området. Netværksgruppen for specialundervisning og hjælpemidler har behandlet de oplysninger, der er indmeldt på området og har ingen kommentarer til de indmeldte oplysninger.
Appears in 2 contracts
Sources: Rammeaftale Specialundervisning, Rammeaftale Specialundervisning