Parternes argumentation eksempelklausuler
Parternes argumentation. Der er under sagsfremstillingens punkt 5 redegjort for nogle af de argumenter, som parterne gjorde gældende under FV2012.0101, der blev hævet af 3F i november 2012. Parterne har under den fore- liggende sag gentaget disse anbringender, idet klager dog anerkender, at også omdeling af de pro- dukter, som er nævnt i bilag L, er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde. mere end distribution af magasiner og aviser, adresseløse forsendelser, reklamer og bogpakker. Virksomheder, der beskæftiger sig med udbringning af pakkepost af enhver art, ligger helt uden for DMA´s forudsatte medlemskreds, jf. DMA´s vedtægter, hvorefter medlemmerne udgøres af dag- bladsvirksomheder og andre publicistiske virksomheder samt af virksomheder ejet af sådanne for- udsat, at de hovedsagelig udfører opgaver for medlemsvirksomheder som f.eks. distributionsvirk- somheder samt andre virksomheder med tilknytning til mediebranchen. Det forhold, at 3F har ac- cepteret, at budoverenskomstens faglige anvendelsesområde er lidt bredere, end hvad 3F tidligere har forudsat, er ikke ensbetydende med, at 3F skal acceptere, at anvendelsesområdet er så bredt, at det omfatter enhver form for distribution. Der er tale om en overenskomst for ”bude”, og ved et bud forstås enten en person, som er ansat til at udbringe en forretnings egne varer eller dokumenter, eller et avisbud, der er ansat til at omdele aviser. Der er derfor ingen støtte i ordlyden for, at over- enskomsten omfatter distribution for tredjemand af produkter af enhver slags. At anvendelsesområ- det skulle være så bredt, kan heller ikke udledes af ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ tilkendegivelse i sag FV2011.0121, som alene angik bogpakker og dermed et produkt, som har tilknytning til medievirk- somhed. Anfægtelsessystemet har endvidere ikke forudset eller taget højde for, at der kunne blive tale om distribution af et meget varieret varesortiment, da det vil føre til stor variation i henseende til såvel antal, størrelse som afleveringssteder. Den udbringning af pakker, som Dansk Avis Omdeling har annonceret iværksat med sit nye lands- dækkende pakkeleveringskoncept, er derfor nyt arbejde, der falder uden for, hvad overenskomstpar- terne forudsatte eller måtte påregne ved overenskomstindgåelsen og senere overenskomstforhand- linger, og 3F er derfor berettiget til at rejse krav om særlig overenskomstforhandling herom. Det vil i modsat fald betyde en høj grad af konkurrenceforvridning i forhold til de gængse overenskomster, som omfatter udbringning af pak...
Parternes argumentation. KL har gjort gældende, at forliget i 1999 vedrørende godtgørelsesniveauet ved uberettiget afskedigelse indebærer, at parterne i realiteten har aftalt en maksimal ramme for sådanne godtgørelser svarende til 12 måneders løn. Der har ikke siden været forhandlinger vedrørende fastsættelsen af dette niveau, som derfor fortsat må anses for gældende. Forhandlingerne forud for overenskomstfornyelsen i 2008 drejede sig alene om at udvide tillidsrepræsentanternes opsigelsesvarsel. Det var alene det, som KTO havde stillet krav om, og som forhandlingerne angik. Hvis KTO mente, at det skulle have betydning for godtgørelsesniveauet, måtte KTO have stillet krav herom, men et sådant krav ville være blevet afvist. KL’s forhandlere havde ikke mandat til at efterkomme et sådant krav, og ville heller ikke have fundet anledning til at indhente et sådant mandat. Gives der KTO medhold, vil det maksimale godtgørelsesniveau kunne komme helt op på 18 måneders løn, hvilket er helt uproportionalt set i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Ændringen af rammeaftalens § 18, stk. 4, tilsigtede alene at forhøje opsigelsesvarslet, ikke at forhøje godtgørelsen ved uberettiget afsked, og ændringen må fortolkes i overensstemmelse hermed. Rammeaftalen giver ikke i sig selv hjemmel til at tilkende en godtgørelse til en beskyttet medarbejder. Hjemmelen hertil skal findes i den overenskomst, som den beskyttede medarbejder er omfattet af, og det ligger uden for denne overenskomsts forudsætninger, at der skal kunne opnås godtgørelser, som overstiger 12 måneders løn. KTO har gjort gældende, at der efter parternes aftalegrundlag ikke kan være tvivl om, at godtgørelsesniveauet ved uberettiget afsked vil blive forhøjet som en umiddelbar refleksvirkning af, at der sker en forhøjelse af tillidsrepræsentanternes opsigelsesvarsel. Dette er en klar følge af henvisningen i rammeaftalens § 18, stk. 6, til overenskomstens bestemmelser, idet det maksimale godtgørelsesniveau efter overenskomsten svarer til det dobbelte af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel over for den ansatte. Da refleksvirkningen var åbenbar, og da det ikke var på tale at ændre overenskomstens princip for, hvorledes det maksimale godtgørelsesniveau fastsættes, var der ingen anledning for KTO til at bringe spørgsmålet på banen under forhandlingerne. KTO gik som givet ud fra, at også arbejdsgiversiden var opmærksom på refleksvirkningen, og KTO har redegjort for denne i en orienteringsskrivelse om delforligets indhold, som blev sendt til KTO’s med...
Parternes argumentation. Klager har anført navnlig, at det følger af § 32, stk. 2, i OAO-S-fællesoverenskomsten, at elever ikke kan deltage i overarbejde. Elevers arbejdstid er efter § 32, stk. 1, den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisationsaftalen. Efter organisationsaftalens § 12 er arbejdstiden gennemsnitligt 37 timer om ugen opgjort over en normperiode på 4 uger. Denne normperiode er ved lokalaftalerne indgået med 3F Viborg i 2009 og 2017 ændret til 1 måned. Overarbejde indtræder, når normperioden overskrides. Aarhus Universitet har løbende tilrettelagt elevens arbejdstid med undernorm og overnorm, og der- med har eleven været skemalagt med overarbejde i strid med fællesoverenskomstens § 32, stk. 2. Dette gælder, selv om vagtplanen er fastlagt efter et fast rul, da det vil undergrave beskyttelsen efter Indklagede har anført navnlig, at man er enig i, at det følger af OAO-S-fællesoverenskomstens § 32, stk. 2, at elever ikke kan pålægges overarbejde. Bestemmelsen forbyder imidlertid ikke – hverken direkte eller indirekte – at elevers arbejdstid tilrettelægges fleksibelt i overensstemmelse med lokalt indgåede flekstidsaftaler. Også HK Stat er omfattet af OAO-S-fællesoverenskomsten, og skulle over- enskomstens § 32, stk. 2, fortolkes som hævdet af klager, ville det i givet fald være overenskomst- stridigt, når det i cirkulærebemærkningerne til HK Stats organisationsaftale er præciseret, at elever kan indgå i lokale aftaler om flekstid, hvilket også anføres i HK Stats folder ”Elev i Staten”. Der sondres således generelt under OAO-S-fællesoverenskomsten mellem overarbejde og flekstid, og ele- ver må gerne deltage i sidstnævnte.
Parternes argumentation. Selskabet har anført, at den vedtægtsændring, der blev gennemført i forbindelse med fusionen med Kløver Mælk og som nedsatte udmeldelsesvarslet for andelshaverne til min 4 mdr. kun vedrørte konventionel mælk og at der fortsat kan indgås frivillige aftaler vedrørende specielle leverancer, herunder øko-aftaler, når saglige hensyn taler herfor og parterne ønsker dette.
Parternes argumentation. PROFOT har navnlig anført, at CSC som led i sine forberedelser til den lovligt varslede konflikt ikke har været berettiget til at pålægge PROFOTS medlemmer at oplære deres egne afløsere og dermed hindre en effektiv konflikt. CSC har bestridt, at virksomheden har handlet overenskomststridigt eller organisationsfjendtligt.
Parternes argumentation. Dansk Journalistforbund har overordnet gjort gældende, at afskedigelsen af A, B, C, E og D ikke var rimeligt begrundet i virksomhedens eller deres egne forhold, og at de derfor er berettiget til en godt- gørelse efter overenskomstens § 14, stk. 4. DMA har gjort gældende, at det er klager, som har bevisbyrden for, at opsigelserne var urimelige og usaglige, og at klager ikke har løftet denne bevisbyrde.
Parternes argumentation. Klager har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med følgende uddrag fra klageskriftet s. 6- 7 og replikken s. 2-7 (henvisninger til bilag er udeladt): [Vedr.] Indklagedes afvisningspåstand [Vedr.] Indklagedes selvstændige påstand ”Efter 7 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen sker afløn- ning fuldt ud efter løntrin 1. Aftales der lokalt højere løntrinindplacering end løntrin 1, gives områdetillæg svarende til områdetillægget på det pågældende løntrin i overenskomsten.” Indklagede har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med følgende uddrag fra svarskriftet s. 2-4 og duplikken s. 1-3 (henvisninger til bilag er udeladt): RLTN’s hovedanbringender Sigtet med den foreliggende sag ”Aftales der lokalt højere løntrinsindplacering end løntrin 1, gives områdetillæg svarende til områdetillægget på det pågældende løntrin i overenskomsten”.
Parternes argumentation. Klager har overordnet anført navnlig, at Danske Rederier har begået et klart og groft brud på overenskomstens § 13, stk. 1, ved ikke at forhandle med ▇▇▇▇▇▇▇ Søfart og herefter tilsidesæt- te hele overenskomstgrundlaget og overlevere forhandlingsretten til en ikke repræsentativ or- ganisation. Indklagede har overordnet anført navnlig, at overenskomsten mellem parterne er lovligt op- sagt til bortfald den 1. april 2023. Opsigelsen er sket i overensstemmelse med overenskom- stens § 14, og der er ikke nogen kontinuitetsbestemmelse mellem parterne, der indebærer, at overenskomsten fortsat har virkning efter opsigelsen. Art. III i Maritime Labour Convention har ikke betydning for sagen.
Parternes argumentation. Klager har anført, at de indgåede konfliktaftaler hviler på helt almindelige kollektive overenskom- ster. Af aftalerne fra 1994 fremgår, at der var enighed om, at aftalerne har hovedaftalekarakter. Kla- ger og de indklagede er tilknyttet hver sin hovedorganisation, og konfliktaftalerne må derfor anses som indgåede mellem ligeværdige parter.
Parternes argumentation. Klager har overordnet anført, at Danfoss Power Electronics A/S i medfør af overenskomstens bilag 5 er forpligtet til at efterleve funktionærlovens § 2 om opsigelsesvarsler for de 11 med- lemmer af forbundet, som er ansat som funktionærlignende ansatte, i forbindelse med deres fratræden den 30. november 2013. Indklagede har navnlig anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de indgåede aftaler om tidsbegrænset ansættelse. § 5 i Aftale om implementering af EU-direktiv om tidsbegræn- set ansættelse (bilag 18 til overenskomsten) må fortolkes således, at der ikke gælder nogen begrænsninger med hensyn til etableringen af et tidsbegrænset ansættelsesforhold og den før- ste forlængelse, subsidiært kan etableringen af et enkelt tidsbegrænset ansættelsesforhold evt. i tilknytning til udløbet af et opsigelsesvarsel under ingen omstændigheder være i strid med bestemmelsen.