Common use of Opsummering Clause in Contracts

Opsummering. Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 69,5 mio. kr. Herudover var der i 2020 yderligere finansiering til området på ca. 88 mio. kr., så de samlede indtægter for 2020 var 156,8 mio. kr. De samlede omkostninger for aktiviteterne i afta- len er estimeret til 181,2 mio. kr. Differencen på 24,4 mio. kr. er det forbrug, som er finansieret af AU og især omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Medfinansieringen var lidt højere i 2020 set ift. de to tidligere år og har et uholdbart højt niveau, hvilket skal rettes op. Indtægterne faldt med ca. 10 mio. kr. fra 2019 til 2020 og var på niveau med indtægterne i 2018. Omkostningerne faldt ligeledes, men mindre (ca. 5 mio. kr.) hvilket forklarer stigningen i AU’s medfinansiering. De faldende indtægter fordeler sig med ca. 5 mio. kr. fra MFVM og 5 mio. kr. fra andre indtægter. Det er vanskeligt at tilpasse omkostningerne lige så hurtigt som faldet i indtægter, hvorfor der vil forekomme forsinkelser pga. tidligere investeringer eller personaleændrin- ger. I tillæg til fald i de eksterne indtægter er der fald i bevillingen fra MFVM, som reduceres hvert år pga. 2% besparelse, og dertil kommer, at PL-reguleringen på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og lønstignin- ger pga. bevillingens klassificering som reservationsbevilling. Der var et meget betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer og det drejer sig såvel om monitering som anden rådgivning. Der blev brugt ca. 8 mio. kr. mere i 2020 end i 2019. Til NOVANA-programmet blev der brugt ca. 4 mio. kr. mere i 2020 end i 2019, svarende til en stigning på ca. 14%, mens forbruget til anden rådgivning ligeledes var ca. 4 mio. kr. større i 2020 end i 2019, hvilket for denne post svarer til over 20% mere. En del af forklaringen særligt for dele af NOVANA har helt sikkert være Corona-situationen, men der er store variationer mellem indsatsområderne og individuelle forklaringer som fx problemener med DMI’s nedbørsdata, og voldsomt pres på datamigrering fra overflade- vandsdatabasen (ODA) til MST’s nye database VanDa er yderligere forklaringer. Der fremgår flere detaljer for hvert af indsatsområderne i afsnit 2.1-2.5 nedenfor. Det store træk på midler til rådgivning inkl. monitering betød imidlertid, at andelen af MFVM-bevillingen anvendt til forskning, som fra årets start var forventet at være ca. 40% jvf. budget i Ydel- sesaftalen Natur og Vand 2021-2024, blev betydeligt mindre, nemlig 18%, hvor den i 2019 var 31%. Det er en helt uacceptabel lav andel af bevillingen, som anvendes til forskningsunderstøtning, hvilket er uholdbart og skal rettes op.

Opsummering. Ydelsesaftalen Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd dækker et bredt fagområde set i forhold til den samlede ramme, og den involverer ekspertise fra både DCA- og DCE-institutter samt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse. Arbejdet spænder fra fødevareforskning (inkl. sundheds- og risikovurderinger af animalske, vegetabilske og marine fødevarer) til forbruger-/marketingforskning og pædagogik. Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 69,5 i 2020 på 27,9 mio. kr. Herudover var der er reduceret med 1,7 mio. kr. i 2020 yderligere finansiering forhold til området på caåret før. 88 Der har ikke været særbe- villinger eller tilkøb i regi af denne aftale. Øvrige bevillinger fra MFVM – som er konkurrenceudsatte midler – udgjorde 2,8 mio. kr., så hvilket er en mindre reduktion i forhold til de to foregående år. Anden finansiering til området fra konkurrenceud- satte fonde udgjorde 20 mio. kr., hvilket er højere end i 2019 og på niveau med 2018. De samlede indtægter for 2020 var 156,8 på 50,7 mio. kr. ligger således også mellem indtægterne i 2018 og 2019. De samlede omkostninger for aktiviteterne er i afta- len er estimeret til 181,2 2020 steget med 3 mio. kr. Differencen sammenlignet med 2019 og blev på 24,4 73,5 mio. kr. Resultatet, der er det forbrug, som er finansieret af AU og især omfatter AU’s medfinansiering af relevant forskningforskning og rådgivning på området, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Medfinansieringen var lidt højere i 2020 set ift. de to tidligere år og har et uholdbart højt niveau, hvilket skal rettes op. Indtægterne faldt med ca. 10 blev således forringet fra minus 20,9 mio. kr. fra i 2019 til 2020 og var på niveau med indtægterne i 2018. Omkostningerne faldt ligeledes, men mindre (ca. 5 mio. kr.) hvilket forklarer stigningen i AU’s medfinansiering. De faldende indtægter fordeler sig med ca. 5 minus 22,8 mio. kr. fra MFVM i 2020. AU har således medfinansieret forskning og 5 rådgivning på området med næsten 23 mio. kr. fra andre indtægteri 2020, hvilket er uacceptabelt højt set i forhold til den samlede omsætning og aftalens størrelse. Det De indirekte omkostninger er vanskeligt at tilpasse omkostningerne lige så hurtigt som faldet i indtægter, hvorfor der vil forekomme forsinkelser pga. tidligere investeringer eller personaleændrin- ger. I tillæg til fald i de eksterne indtægter er der fald i bevillingen fra MFVM, som reduceres hvert år pga. 2% besparelse, og dertil kommer, at PL-reguleringen på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og lønstignin- ger pga. bevillingens klassificering som reservationsbevilling. Der var et meget betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer og det drejer sig såvel om monitering som anden rådgivning. Der blev brugt ca. 8 steget med 1,4 mio. kr. mere til 36,8 mio. kr. i 2020 end i 2019. Til NOVANA-programmet blev der brugt ca. efter et fald på 4 mio. kr. mere i 2020 end i 2019. Dette svarer fortsat til 50 % af de samlede omkostninger, svarende hvilket bl.a. skyldes de store krav til en stigning på camoderne fødevarelaboratorier. 14%Fødeva- reforskning og forskning i grøn omstilling forudsætter netop state-of-the-art forskningsinfrastruktur, mens forbruget hvilket er udfor- drende, når rammebevillingen til anden rådgivning ligeledes var cainstituttet er så lav, som den er blevet, hvorfor det er nødvendigt at retablere rammebe- villingen. 4 Ud af aftalens midler er 11,8 mio. kr. større i 2020 end i 2019brugt på rådgivning, hvilket for denne post svarer til over 20% mere. En del af forklaringen særligt for dele af NOVANA har helt sikkert være Corona-situationen, men der er store variationer mellem indsatsområderne og individuelle forklaringer som fx problemener med DMI’s nedbørsdata, og voldsomt pres på datamigrering fra overflade- vandsdatabasen (ODA) til MST’s nye database VanDa er yderligere forklaringer. Der fremgår flere detaljer for hvert af indsatsområderne i afsnit 2.1-2.5 nedenfor. Det store træk på midler til rådgivning inkl. monitering betød imidlertid, at andelen af MFVM-bevillingen anvendt til forskning, som fra årets start var forventet at være ca. 40% jvf. budget i Ydel- sesaftalen Natur og Vand 2021-2024, blev betydeligt mindre, nemlig 1842 %, hvor den i 2019 var 31%. Det er en helt uacceptabel lav andel af bevillingen, som anvendes til forskningsunderstøtning, hvilket er uholdbart og skal rettes ophøjere end året før. Forskningsandelen er dermed faldet til 58 %.

Opsummering. Ydelsesaftalen Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd dækker et relativt bredt fagområde set i forhold til den samlede ramme, og den involverer ekspertise fra både DCA-institutter, DCE-institutter samt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under ARTS og MAPP Centret under BSS, alle på AU. Indsatsområderne spænder fra fødevareforskning (råvarekvalitet i bred forstand inkl. sundheds- og risikovurderinger af animalske, vegetabilske og marine fødevarer samt grønne anprisninger) til forbrugeres opfattelser og adfærd ift. sund og klimavenlig kost og viden om ændring af kostvaner herunder i institutioner. Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 69,5 mio. kr. Herudover var der MIM/FVM udgør i 2020 yderligere finansiering til området på ca. 88 2022 20,2 mio. kr., så de hvilket er på niveau med 2021, hvor bevillingen som følge af en politisk aftale blev reduceret med over 25% i forhold til tidligere år. Der har i 2022 ikke været nogen særbevilling eller tilkøb. Øvrige bevillinger fra MIM/FVM – som er konkurrenceudsatte midler – udgør i alt ca. 6 mio. kr., hvilket er en forøgelse for andet år i træk. Anden finansiering til området, fra konkurrenceudsatte nationale og europæiske midler, udgør 40,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 40 % i forhold til året før og en fordobling i forhold til 2020. De samlede indtægter for 2020 var 156,8 udgør 66,7 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. højere end i årene før. Det er udtryk for en markant forøget gearing af aftalens midler fra 176 % i 2021 til 230% gennem målrettet hjemtagning af eksterne midler. De samlede omkostninger for aktiviteterne udgjorde i afta- len er estimeret til 181,2 2022 90,7 mio. kr. Differencen Det er en stigning på 24,4 17 % sammenlignet med året før. Dette skyldes især en stigning på 11 mio. kr. i direkte omkostninger. Resultatet blev således minus 24,1 mio. kr., hvilket er det forbrug, som er finansieret af AU og især omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Medfinansieringen var lidt højere en lille stigning i 2020 set ift. underskuddet i forhold til de to tidligere år år, og har et uholdbart højt niveau, hvilket skal rettes opsamtidig 1,9 gange højere end ydelsesaftalens forskningsbeløb. Indtægterne faldt AU forventes således at medfinansiere forskning og rådgivning på området med ca. 10 i alt 24,1 mio. kr. fra 2019 i 2022, hvilket er for højt set i forhold til 2020 den samlede omsætning og var på niveau med indtægterne i 2018. Omkostningerne faldt ligeledesforhold til rammeaftalens forskningsfinansiering, men mindre (ca. 5 mio. kr.) hvilket forklarer stigningen og dette skal nedbringes i AU’s medfinansiering2023. De faldende indtægter fordeler sig med ca. 5 indirekte omkostninger forventes at blive på 33,8 mio. kr. fra MFVM i 2022, svarerende til ca. 37% af de samlede omkostninger, hvilket er lavt og 5 et udtryk for at den store stigning i eksternt finansierede projekter er sket uden tilsvarende forøgede infrastrukturomkostninger. Ud af aftalens midler blev 7,8 mio. kr. fra andre indtægter. Det er vanskeligt at tilpasse omkostningerne lige så hurtigt som faldet i indtægter, hvorfor der vil forekomme forsinkelser pga. tidligere investeringer eller personaleændrin- ger. I tillæg til fald i de eksterne indtægter er der fald i bevillingen fra MFVM, som reduceres hvert år pga. 2% besparelse, og dertil kommer, at PL-reguleringen brugt på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og lønstignin- ger pga. bevillingens klassificering som reservationsbevilling. Der var et meget betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer og det drejer sig såvel om monitering som anden rådgivning. Der blev brugt ca. 8 mio. kr. mere i 2020 end i 2019. Til NOVANA-programmet blev der brugt ca. 4 mio. kr. mere i 2020 end i 2019, svarende til en stigning på ca. 14%, mens forbruget til anden rådgivning ligeledes var ca. 4 mio. kr. større i 2020 end i 2019, hvilket for denne post svarer til over 20% mere. En del af forklaringen særligt for dele af NOVANA har helt sikkert være Corona-situationen, men der er store variationer mellem indsatsområderne og individuelle forklaringer som fx problemener med DMI’s nedbørsdata, og voldsomt pres på datamigrering fra overflade- vandsdatabasen (ODA) til MST’s nye database VanDa er yderligere forklaringer. Der fremgår flere detaljer for hvert af indsatsområderne i afsnit 2.1-2.5 nedenfor. Det store træk på midler til rådgivning inkl. monitering betød imidlertid, at andelen af MFVM-bevillingen anvendt til forskning, som fra årets start var forventet at være ca. 40% jvf. budget i Ydel- sesaftalen Natur og Vand 2021-2024, blev betydeligt mindre, nemlig 18%, hvor den i 2019 var 3138,5 %. Det er en helt uacceptabel lav andel af bevillingenomtrent samme andel, som anvendes til forskningsunderstøtning, hvilket er uholdbart og skal rettes opåret år.