Common use of Opsummering Clause in Contracts

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen var ca. 118 mio. kr., og de samlede indtægter var ca. 95 mio. kr. i 2022, hvoraf MIM- rammebevilling udgjorde 41 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det forbrug, som er finansieret af AU, og som omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen fra MIM var højere end for 2021 pga. tilførsel af ekstra midler til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022. Ydelsesaftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden for emneområdet. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%. Det er en stigning fra 2021 på 5 %-point og en positiv, om end utilstrækkelig udvikling. Forskningsbeløbet steg med 2,6 mio. kr., svarende til ca. 23 %, hvilket er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere år, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midler. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt med ca. 5 mio. kr. Det betyder, at medfinansieringen fra AU til området på ca. 24 mio. kr. var lavere end de foregående år og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau for medfinansiering er dog fortsat for højt, og det er bl.a. en afspejling af et for lavt forskningsbeløb.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen var ca. 118 udgjorde 105 mio. kr., . og de samlede indtægter var ca. 95 79 mio. kr. i 20222020, hvoraf MIM- MFVM rammebevilling udgjorde 41 40,2 mio. Differencen på 25,8 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det et forbrug, som er som, finansieret af AU, og som omfatter medfinansiering medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen fra MIM var højere AU’s medfinansiering er steget væsentligt i forhold til 2019 og mere end for 2021 pga. tilførsel af ekstra midler fordoblet i forhold til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM2018, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022er uholdbart og skal rettes op. Ydelsesaftalens Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering udførelse af NOVANA- NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende og ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden for emneområdetrådgivning. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set lav, nemlig for 2020 kun 18%, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning om, at der er omkring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjeningsamlede omkostninger, idet er forskningsandelen for 2022 var på 27området ca. 60 %. Det Der er således en stigning betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra 2021 på MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 %-point og en positiv, om end utilstrækkelig udvikling. Forskningsbeløbet steg med 2,6 mio. kr., svarende til hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 23 %, hvilket er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området1 mio. Sammenlignes kr.) og øgede indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere år, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midler. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne et fald, idet stigningen i indtægter var andre kilder (ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt ). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Det betyderÅrsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at medfinansieringen fra AU situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til området at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på cadem, overstiger den afsatte ressource. 24 mio. kr. var lavere end Udviklingen i de foregående overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau 2020) viser en stigning for medfinansiering 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog fortsat nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for højtLuftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og det er bl.a. en afspejling af et for lavt forskningsbeløb3.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 70,5 mio. kr. Herudover var ca. 118 der i 2019 yderligere finansiering til området på 94,3 mio. kr., og så de samlede indtægter var ca. 95 for 2019 blev 166,6 mio. kr. De samlede omkostninger for aktiviteterne i 2022, hvoraf MIM- rammebevilling udgjorde 41 afta- len var 186,8 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 20,2 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det et forbrug, som er blev finansieret af AU, AU og som omfatter medfinansiering især omfattede medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen Indtægterne er steget fra MIM var højere end for 2021 pga2018 til 2019 med 8 % (knap 13 mio. tilførsel af ekstra midler til forskning fra Forskningsreserven kr.) og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022omkostningerne er tilsvarende steget ca. Ydelsesaftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden for emneområdet. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%. Det er en stigning fra 2021 på 5 %-point og en positiv, om end utilstrækkelig udvikling. Forskningsbeløbet steg med 2,6 13 mio. kr., svarende til ca. 23 %, hvilket hvorved AU’s medfinansiering er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende uændret sammenlignet med de tidligere foregående år. Indtægtsstigningen er en fortsættelse af udviklingen fra 2017, hvor især indtægten særligt fra MIM viser en stigningøvrige indtægtskilder er steget i modsætning til bevillingen fra MFVM, dels som falder fra selve bevillingen år til år pga. 2% besparelse. Der- til kommer, at PL-reguleringen på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og lønstigninger pga. bevillingens klassificering som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midlerreservationsbevilling. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne Der er et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt med ca. 5 mio. krbetydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer. Det betyder, at medfinansieringen andelen af MFVM bevillingen anvendt til forskning, som fra AU til området på årets start jvf. budget i Ydelsesaftalen Natur og Vand 2019-2023 var forventet at være ca. 24 mio41%, blev betydeligt mindre, nemlig 31 %. krI 2018 var resultatet 25 %. Det er i begge tilfælde en uacceptabel lav andel af bevillin- gen, som anvendes til forskningsunderstøtning, hvilket skyldes et meget højt behov og forbrug af rådgivningsressourcer. Overordnet var lavere forskningsandelen for hele porteføljen af opgaver ca. 46 %, hvor resultatet for 2018 var ca. 54 % (om- kostninger anvendt til forskning i forhold til samlede omkostninger). Der er nogle variationer mellem den faktiske anvendelse af midler fra år til år for de enkelte indsatsområder: Der er en øget andel af Rammeaftalemidler til det Tværgående indsatsområde ift. 2017 og 2018, en faldende andel til Sø og vand- løb og Hav og fjorde, mens forbruget for Arter og tør natur var højere i 2018 end de foregående i 2017, men steg igen i 2019. Det skyl- des blandt andet varierende prioritering af aktiviteter og forskydninger mellem årene på monitering. For monitering er aktiviteterne i nogle år mere omfattende end i andre, mens budgettet er et årligt gennemsnitsbudget for programperio- den. Det større forbrug på prioriterede aktiviteter vedrørende rådgivning under tværgående indsatser, omhandler især understøttelse af Miljøstyrelsen ift. Internationale konventioner og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020datamigrering til den nye overfladevandsdatabase VanDa, som udvikles af stat og kommuner i regi af Danmarks Miljøportal. Dette niveau for medfinansiering Det er dog fortsat for højt, en meget stor og det er bl.a. en afspejling af et for lavt forskningsbeløbkompleks opgave.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen var ca. 118 i 2021 udgjorde i alt 101 mio. kr.. (Tabel 2), og de samlede indtægter var ca. 95 73,1 mio. kr. i 2022, hvoraf MIM- rammebevilling udgjorde 41 (Tabel 1). Differencen på 27,3 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.Tabel 3) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det forbrugen omkostning, som er som, finansieret af AU, og som omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen fra MIM var højere end for 2021 pga. tilførsel af ekstra midler til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022. Ydelsesaftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus rammeaftalebeløbet på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden for emneområdet. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%. Det er en stigning fra 2021 på 5 %-point og en positiv, om end utilstrækkelig udvikling. Forskningsbeløbet steg med 2,6 mio. kr., svarende til ca. 23 %, hvilket er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere år, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midler. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt med ca. 5 7,8 mio. kr. Det betyderDer er således tale om en meget stor gearing af bevillingen og det viser, at medfinansieringen der er en meget omfattende forsknings- og rådgivningsindsats, som er finansieret ud over rammeaftalen. Rammebevillingen til denne aftale er fastholdt præcist som beløbet for 2020 efter beslutning fra AU MIM. To af aftalens tre indsatsområder (”Arktisk natur og miljø” og ”Arktisk klima”) er karakteriseret ved, at det er områder, hvor der er et stort forskningsmæssigt volumen, og der er opbygget et stort kompetencemiljø og dermed omfattende viden og beredskab på området. Der ydes rådgivning inden for Arktisk natur og miljø som det eneste indsatsområde. Indsatsområdet ”Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland” omfatter dels en stor forskningsmæssig kompetence og videnopbygning og dels rådgivning af Selvstyret i betydeligt omfang. Midlerne fra MIM anvendes i overensstemmelse med aftalen mellem Selvstyret og Danmark til området på ca. 24 mio. kr. var lavere end de foregående år forskning og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau for medfinansiering er dog fortsat for højtvidenopbygning, og det er bl.agrundlaget for den forskningsbaserede rådgivning, som udføres for Selvstyret, finansieret af Selvstyret. Det er også forklaringen på, at forskningsandelen for midlerne fra MIM i denne del af ydelsesaftalen er 100% i lighed med forskningsandelen for Arktisk klima (Tabel 4). Der ses fra 2020 til 2021 en afspejling stigning i de samlede indtægter, men en noget større stigning i niveauet for omkostningerne. Stigningen i indtægter ses både for ’Arktisk natur og miljø’ og ’Arktisk klima’, hvorimod ’Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland’ er et felt, hvor der for lavt forskningsbeløb2021 ses en vis indtægtsnedgang, som er en fortsættelse af tendensen siden 2019. Corona- situationen og forandringer i den grønlandske regering kan være en del af forklaringerne på dette. Der ses variationer mellem årene for de forskellige indtægtskategorier, hvilket er et udtryk for finansieringskildernes udbud og deres relevans for de enkelte områder. Udviklingen i omkostningsniveauet kan være påvirket af Corona-situationen, idet det har været meget vanskeligt eller umuligt at gennemføre feltaktiviteter i Grønland også i 2021. Det kan have haft betydning for alle tre indsatsområder, idet det i nogle tilfælde har været muligt at trække på lokale samarbejdspartnere, som det også fremgår af den faglige rapportering i afsnit 3. Det medfører alt i alt, at universitetets medfinansiering af videnopbygningen for området var på niveau med 2019, men højere end 2020. Forskningsandelen var også i 2021 høj og en forudsætning for det høje aktivitetsniveau, nemlig 91%.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen var udgjorde ca. 118 96 mio. kr., . og de samlede indtægter var ca. 95 75 mio. kr. i 20222019, hvoraf MIM- MFVM rammebevilling udgjorde 41 40,8 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det et forbrug, som er som, finansieret af AU, og som omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen fra MIM var højere end for 2021 pga. tilførsel af ekstra midler til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022. Ydelsesaftalens Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering udførelse af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende og ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden for emneområdetrådgivning. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set lav, nemlig for 2019 kun 19%, hvilket er betydeligt lavere end i forhold til 2018, hvor den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%. Det er et uacceptabelt lavt niveau fx sammenlignet med en stigning forventning om, at der er om- kring 50% til forskningsunderstøtning. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området 47 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forskningen udover bidraget fra 2021 på 5 %-point og en positiv, om end utilstrækkelig udviklingMFVM bevillingen herunder finansiering fra Universitetet. Forskningsbeløbet steg med 2,6 mio. kr., svarende til ca. 23 %, hvilket Indtægterne i 2019 er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 sammenlignet med regnskabet for 2021 og 20202018 stort set uændrede, ses der en stabil udvikling men udgifter er steget med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere år, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midler. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt med ca. 5 næsten 10 mio. kr. eller 11 %. Det betyder, medfører at medfinansieringen medfinansieringen/investeringen fra AU til området på ca. 24 er steget over 9 mio. kr. var lavere end Udviklingen i de foregående overordnede tal over de tre år (2017, 2018 og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau 2019) er meget begrænset for medfinansiering så vidt angår indtægterne (tabel 1), men der er dog fortsat nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget deres indtægter fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Risikovurdering har set en nedgang i indtægterne. Variationerne er ikke usædvanligt store fx sammenlignet med 2017 og skyldes typisk udløb af bevillinger før nye går i gang. Omkostningerne er imidlertid steget mere end forøgelsen af indtægter (for højtLuftkvalitet) og ikke faldet tilsvarende indtægtsnedgangen (for Risikovurdering), og hvilket giver det er bl.a. en afspejling observerede behov for yderligere medfinansiering fra Universitetet, som det fremgår af et for lavt forskningsbeløbtabel 2.

Opsummering. Rammebevillingen fra MFVM udgjorde i 2020 7,8 mio. kr. De samlede omkostninger for aftalen var ca. 118 i 2020 udgjorde i alt 81,7 mio. kr., og de samlede indtægter var ca. 95 64,2 mio. kr. i 2022, hvoraf MIM- rammebevilling udgjorde 41 Differencen på 17,5 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.). Differencen på 24 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det forbrugen omkostning, som er som, finansieret af AU, og som omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Rammebevillingen fra MIM var højere end for 2021 pga. tilførsel Der er således tale om en meget stor gearing af ekstra bevillingen og det viser, at der er en meget omfattende forsknings- og rådgivningsindsats, som er finansieret ud over rammeaftalen med både forskningsmidler og midler til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del rådgivning især i Grønland. To af forhandlingen af rammeaftalen for 2022. Ydelsesaftalens aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. Både ”LuftkvalitetArktisk natur og miljø” og ”Arktisk klima” er områder, deposition hvor der er et stort forskningsmæssigt volumen, og modellering” har en dominerende opgave der er opbygget et stort kompetencemiljø og der- med overvågning, dvsberedskab på området. implementering af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der Der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til nogen rådgivning inden for emneområdetnatur og miljø, men i begrænset omfang vedrørende klima. Sammenlignes med 2021 De to områder er nogenlunde lige store økonomisk set. Indsatsområdet ”Rådgivning til Grønlands Selvstyre vedr. råstofrelaterede forhold” omfatter dels en stor forskningsmæssig kompetence og videnopbygning og dels rådgivning af Selvstyret i betydeligt omfang. Midlerne fra MFVM anvendes langt overvejende til forskning og videnopbygning, hvorfor forskningsandelen for midlerne blev ca. 94%. Der ses fra 2019 til 2020 ser man en stigning forskningsandelen fremgang i de samlede indtægter på ca. 7 mio. kr. og et lille fald i omkostningerne på ca. 2 mio. kr. Fremgangen i indtægter ses særligt for ’Arktisk klima’, hvorimod Rådgivning til Grønlands Selvstyre er et felt, hvor der ses en indtægtsnedgang. Der er en hvis usikkerhed i mærkning af projekterne, og her kan det for visse projekter være vanskeligt at afgøre, om de præcist skal tilhøre ’Arktisk miljø og natur’ eller ’Arktisk klima’. For området ’Rådgivning til Grønlands Selvstyre’ har Corona-situationen og dens påvirkning af aktiviteter i Grønland haft indflydelse på nedgan- gen i indtægter og i forskningsbeløbetsærdeleshed også på nedgangen i omkostningerne, som er ca. Imidlertid 30%. Feltsæsonen har været stærkt nedkortet og nogle aktiviteter er helt udsat til 2021, hvis det var forskningsandelen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%muligt. Det er en stigning sket efter aftale med bevillingsgiver i alle tilfælde. Der ses variationer mellem årene for de forskellige indtægtskategorier, hvilket er et udtryk for finansieringskilder- nes udbud og deres relevans for de enkelte områder. Resultatet af de ændringer i indtægter og udgifter fra 2021 på 5 %-point og en positiv2019 til 2020 medfører alt i alt, om end utilstrækkelig udvikling. Forskningsbeløbet steg at universitetets medfinansiering af videnopbygningen for området er faldet fra 2019 til 2020 med 2,6 knap 9 mio. kr., svarende hvilket svarer til ca. 23 33%. Forskningsandelen blev også i 2020 meget høj, hvilket er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægter. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere år, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midler. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. krnemlig 94%., og omkostningerne faldt med ca. 5 mio. kr. Det betyder, at medfinansieringen fra AU til området på ca. 24 mio. kr. var lavere end de foregående år og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau for medfinansiering er dog fortsat for højt, og det er bl.a. en afspejling af et for lavt forskningsbeløb.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen Bevillingen fra MIM til denne ydelsesaftale er 68,8 mio. kr. Herudover var ca. 118 der i 2021 yderligere finansiering til området på 102,2 mio. kr., og så de samlede indtægter for 2021 var ca. 95 i alt 171 mio. kr. (Tabel 1). De samlede omkostninger for aktiviteterne i 2022, hvoraf MIM- rammebevilling udgjorde 41 aftalen var 204,3 mio. kr. inkl. bidrag fra supplerende bevilling på Rammeaftale (0,7 mio. kr.) og fra Forskningsreserven (0,8 mio. kr.Tabel 2). Differencen på 24 33,3 mio. kr. mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er det forbrug, som er finansieret af AU, AU og som omfatter medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbetrammeaftalebeløbet (Tabel 4). Rammebevillingen fra MIM var højere end for Medfinansieringen steg lidt i 2021 pgaset ift. tilførsel af ekstra midler til forskning fra Forskningsreserven og fra midler fra MIM, hvilket blev aftalt som en del af forhandlingen af rammeaftalen for 2022. Ydelsesaftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet, deposition og modellering” har en dominerende opgave med overvågning, dvs. implementering af NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. Med det store politiske fokus på klimaspørgsmål forventes dette område at have et øget pres på rådgivning. Et sådant øget pres kan dog ikke rummes inden for aftalens midler. ”▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende ressourcestrømme…” har en stor forskningsandel de to tidligere år og har et meget højt niveau, som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning inden tydeligt illustrerer behovet for emneområdet. Sammenlignes med 2021 og 2020 ser man en stigning forskningsandelen og i forskningsbeløbet. Imidlertid var forskningsandelen genopretning af forskningsbevillingen for denne ydelsesaftale fortsat meget lav set i forhold til den almindelige praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet forskningsandelen for 2022 var på 27%ydelsesaftalen. Det er en stigning glædeligt at der for 2022 er blevet tilført ekstra forskningsmidler fra forskningsreserven og fra Miljøministeriet. Indtægterne steg fra 2020 til 2021 på 5 %-point med godt 14 mio. kr. og en positiv, om end utilstrækkelig udviklingomkostningerne steg ca. Forskningsbeløbet steg med 2,6 23 mio. kr., svarende til hvorved AU’s medfinansiering ligeledes er steget med ca. 23 %, hvilket er mere positivt end de tidligere år, men beløbet er fortsat ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for forskningsunderstøttelse af området9 mio. Sammenlignes indtægter og omkostninger for 2022 med regnskabet for 2021 og 2020, ses der en stabil udvikling med stigende indtægterkr. Indtægtsbilledet er altså stigende sammenlignet med de tidligere foregående år. Det lykkedes ikke i sidste halvår af 2021 at holde udgifterne nede ved løsning af årets opgaver, hvor især indtægten fra MIM viser en stigning, dels fra selve bevillingen som følge af det ekstraordinære tilskud i 2022 og dels fra konkurrenceudsatte midlerhvorfor denne difference er endnu større end estimeret ved halvårsstatus. I modsætning hertil forventes der for omkostningerne Der er et fald, idet stigningen i indtægter var ca. 4 mio. kr., og omkostningerne faldt med ca. 5 mio. krmeget betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer. Det betyder, at medfinansieringen andelen af MIM-bevillingen anvendt til forskning, som fra AU til området på årets start var forventet at være ca. 24 mio39,6 %, jvf. krbudget i Ydelsesaftalen Natur og Vand 2021-2024, blev betydeligt mindre, nemlig 25%. I 2020 var lavere resultatet 18%. Differencen skyldes først og fremmest, at visse opgaver har været mere komplekse eller krævet flere analyser end de foregående år forudsat ved årets start. Det er afgørende for områdets fortsatte udvikling, at forskningsandelen styrkes blivende fra 2022 og på et sammenligneligt niveau med 2019/2020. Dette niveau for medfinansiering er dog fortsat for højt, og det er bl.a. en afspejling af et for lavt forskningsbeløbfrem.