Metode eksempelklausuler

Metode. Er audit udført af intern eller ekstern auditor? [Vælg type af audit] For hvilken periode er der senest udført ekstern audit? [Angiv auditeret periode] Lever audit op til retningslinjer beskrevet i energispareaftalen hhv. energisparebekendtgørelsens? [Vælg svar] Lever auditoren op til kompetencekrav som beskrevet [Vælg svar]

Metode. Landsdelsorkestrene vil organisere, formidle og gennemføre koncerter i eget regi og i samarbejde med lokale koncertarrangører, f.eks. musikforeninger, festivaler, uddannelsesinstitutioner og kommuner.

Metode. Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage ud- gangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½-årig uddannelse. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole.

Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Danmarks Miljøportal, Arealinformation • Kommuneplaner 2017-29 fra Thisted Kommune, Lemvig Kommune, Holstebro Kommuneplan og Ringkøbing-Skjern Kommune • Per Smed landskabskort for Nordjylland og Midtjylland og Jordartskort9 • Trap Danmark online • Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller • Fredningskendelser • Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode10 og den engelske seascape metode11. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden. Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3). Kystlandskabsanalysen har resulteret i afgrænsning af to karakterområder langs strækningen ved Blåvand. Karakterområderne er beskrevet med ensartet detaljering og skala. Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanen samt klitfredning. De valgte be- skyttelsesinteresser er kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af land- skabet på strækningen ved Blåvand er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.

Metode. For at sikre at de priser vi udbyder lokalerne til er på markedsvilkår, har vi undersøgt udlejningspriser, ’grundpakker’ og mulige tilkøb der tilbydes hos lignende aktører med lokaler, som er nogenlunde sammenlignelige ▇▇.▇▇’s status som kulturinstitution. Det private udlejningsmarked domineres af restauranter/spillesteder/teatre, hvortil der er tilknyttet en restauratør, som skal tjene på de udlejninger gennem salg af forplejning. Derfor kan lokalerne sjældent lejes på timebasis, med mindre man vil betale et meget højt beløb eller forpligter sig til at en minimums forplejning per gæst. Det gør det vanskeligt at foretage en direkte sammenligning med de vilkår vi kan udleje ▇▇.▇▇ på. Dog er der visse kulturhuse, som lejer ud per timebasis, men med en minimumsbinding på fx 4 timer. Om man ønsker forplejning er frivilligt selvom der er en tilknyttet restauratør. Priserne er indhentet fra de enkelte steders hjemmesider og må anses for at være vejledende. Det kan derfor ikke udelukkes at disse priser kan være til forhandling og at der kan opnås rabatter ved indgåelse af fx. længerevarende lejeaftaler, co-produktioner, samt særlige aftaler og vilkår. Hertil kommer forskellige tilkøbsmuligheder, rabatter ved leje i flere timer eller dage, minimumslejeperioder, differentierede priser afhængigt af hvilke tidsrum man lejer i, faciliteter inkluderet i lejeprisen, weekend/hverdage etc. De indhentede oplysninger er fundet på hjemmesider hos 10 forskellige udlejere. Vi har dog fortrinsvist koncentreret os om nærområderne Udlejning vil i nogle tilfælde kræve ekstra rengøring og ekstra oprydning mellem de forskellige udlejninger. Vi arbejder i øjeblikket på at beregne hvilke satser der evt. skal lægges oveni lejen. • Kedelhallen • Bibliotekssalen • Kulturhuset Islands Brygge • Biblioteket på Rentemestervej • Vanløse Kulturstation • Karensminde Kulturhus • Kulturværftet • Trommen • Godsbanen • Dokk1 Vi har identificeret tre forskellige typer af lejere med hver deres karakteristika, som også er det tre typer af priser og betingelser der udlejes efter. Godkendte foreninger som driver folkeoplysende virksomhed forankret på Frederiksberg, skal ikke betale for at bruge KU.BEs lokaler, selvejende institutioner, samt institutioner (skoler, daginstitutioner, osv.) I forbindelse med lån af særligt udstyr, som er udover ’grundpakken’, særlige opstillinger af stole og borde, opkræves ekstra betaling. Uden for normal åbningstider er foreninger o.a. at betragte som kommercielle aktører...

Metode. De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Gennemgang af jordartskort fra GEUS68. • Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.69 • Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af jord- bund og jordforurening er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.

Metode. Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier • Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark • Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande69 70 • Oplysninger om landhævning • Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet71 Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.

Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin IIIB i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. • Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe. • Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen. • Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed. • Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE til brug med OML-modellen. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af luften er tilstrækkeligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst-case be- tragtninger.

Metode. De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmil- jøet i Danmark. Det drejer sig om: • NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøsty- relsen • ▇▇▇▇▇▇▇▇ for Vandområdeplanerne 2015-2137 • Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016 • Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012 • Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 201938 Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens aktive marine målestationer i Ålbæk Bugt ud for Frederikshavn. Desuden indgår modelsimuleringer for suspenderet sediment og undervandsstøj i vurderingsafsnittet. Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet samt vand- forekomster omfattet af vandplanlægning samt af Danmarks Havstrategi er tilstrækkeligt.