Medieindhold eksempelklausuler
Medieindhold. Udviklingen i mediernes indhold, indholdskvalitet, etik, vinkling og vægtning af stof m.m. påvirkes af en række faktorer. Medieindhold er tilgængeligt på forskellige platforme stort set uafhængigt af tid og sted, og muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at kunne få adgang til medieindhold og til at kommentere dette – eller producere det selv – stiller, sammenholdt med de mange valgmuligheder, borgene har, anderledes krav til især den professionelle indholdsproduktion med et konstant krav om nyt og interessant indhold. Dette kan dels påvirke selve indholdsproduktionen, dens kvalitet og etik, dels få holdningen til indholdskvalitet, vinkling, relevans og troværdighed til at ændre sig. Denne udvikling har blandt andet været drevet af den teknologiske udvikling og globaliseringen, der således har betydning for måden, hvorpå indhold produceres, distribueres, forbruges og vurderes, og det er derfor også relevant at få analyseret medieindhold i det lys. Med Rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark vil der således eksempelvis kunne foretages analyser af medieindholdet med fokus på blandt andet mediernes etik og kvalitet, tilliden til medierne samt den teknologiske udviklings betydning for måden, hvorpå indhold produceres, distribueres og forbruges uafhængigt af tid og sted.
