Notat
Notat
3. februar 2021
Kommissorium for Rapportering om mediernes udvikling i Danmark
Det fremgår af medieaftalen for 2019-23 (side 11) indgået mellem regeringspartierne (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og, Dansk Folkeparti, at Rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark, der blev iværksat med medieaftalen for 2012-2014, videreføres. Midlerne tilføres Kulturministeriet, hvor Rapporteringen er forankret som en del af ministeriets funktion som statens videnscenter på medieområdet. Hovedparten af midlerne anvendes til eksterne analyser, ligesom et eksternt redaktionspanel er nedsat.
Formål
Formålet med en Rapportering om mediernes udvikling er – i samspil med relevante eksisterende undersøgelser – at tilvejebringe øget faktuel viden om mediernes udvikling og vilkår samt at offentliggøre denne viden med henblik på at sikre et kvalificeret og fagligt grundlag for en samfundsmæssig debat og eventuelle nye mediepolitiske initiativer.
Rapporteringen skal have et bredt fagligt perspektiv med fokus på empiriske undersøgelser af medieudviklingen i forhold til indhold, mediebrug og branchens tilstand, som beskrives både i længere tidsserier og enkeltstående analyser af aktuelle medietendenser og -begivenheder. Rapporteringen skal være anvendelsesorienteret blandt andet med fokus på statistisk funderede beskrivelser af udviklingstendenser og fokusere på danske forhold med relevant international perspektivering. Rapporteringen skal henvende sig til politikere, mediebranche, journalister og offentligheden generelt.
Indhold
Rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark dækker følgende hovedtemaer:
1. Medieindhold
2. Mediebrug
3. Mediebranche
Der skal foretages en konkretisering og udvælgelse af konkrete analyser for Rapporteringen med afsæt i følgende:
1. Medieindhold
Udviklingen i mediernes indhold, indholdskvalitet, etik, vinkling og vægtning af stof m.m. påvirkes af en række faktorer.
Medieindhold er tilgængeligt på forskellige platforme stort set uafhængigt af tid og sted, og muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at kunne få adgang til
Jour. nr. 21/00723-1
medieindhold og til at kommentere dette – eller producere det selv – stiller, sammenholdt med de mange valgmuligheder, borgene har, anderledes krav til især den professionelle indholdsproduktion med et konstant krav om nyt og interessant indhold.
Dette kan dels påvirke selve indholdsproduktionen, dens kvalitet og etik, dels få holdningen til indholdskvalitet, vinkling, relevans og troværdighed til at ændre sig.
Denne udvikling har blandt andet været drevet af den teknologiske udvikling og globaliseringen, der således har betydning for måden, hvorpå indhold produceres, distribueres, forbruges og vurderes, og det er derfor også relevant at få analyseret medieindhold i det lys.
Med Rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark vil der således eksempelvis kunne foretages analyser af medieindholdet med fokus på blandt andet mediernes etik og kvalitet, tilliden til medierne samt den teknologiske udviklings betydning for måden, hvorpå indhold produceres, distribueres og forbruges uafhængigt af tid og sted.
2. Mediebrug
Anvendelsen af medier undergår konstant forandring, blandt andet i lyset af den teknologiske udvikling og udviklingen i journalistikken. Medierne bruges imidlertid forskelligt i forskellige befolkningsgrupper, og det er derfor relevant at følge udviklingen i forbruget på baggrund af en række demografiske variable.
Rapporteringen vil eksempelvis kunne følge mediebrugen i Danmark på relevante platforme (radio, tv, trykte medier, mobil, online og digitale platforme mv.) med udgangspunkt i de brancheanerkendte målinger samt evt. relevante supplementer hertil.
Da mediebrugen generelt er relativt veldokumenteret, og de brancheanerkendte målinger heraf foretages løbende, kan Rapporteringen systematiseres og foretages årligt.
3. Mediebranche
Der findes på nuværende tidspunkt kun relativt begrænset tilgængelig viden og overblik på tværs af den danske mediebranche om branchens struktur, virksomhedernes aktiviteter, ejerskabsforhold, personalesammensætning og lignende. Rapporteringen vil søge at etablere viden om disse forhold og vil derudover fortsat afdække befolkningens forbrug på medierelaterede forbrugsposter samt følge udviklingen på annoncemarkedet.
Herudover vil Rapporteringen følge medieudbuddet samt eventuelle mediekoncentrationstendenser heri.
Redaktionspanel
Der er til Rapportering om mediernes udvikling i Danmark nedsat et rådgivende redaktionspanel bestående af forskere og brancherepræsentanter.
Redaktionspanelet har til opgave at medvirke til at identificere konkrete undersøgelser, medvirke til prioritering af undersøgelser og rådgive i forbindelse med udvikling af metode. I forlængelse heraf skal redaktionspanelet kommentere på analyseresultaterne og forholde sig til de gennemførte analysers faglige kvalitet, objektivitet og relevans samt kommentere på den årlige hovedrapportering udarbejdet af Kulturministeriet.
Redaktionspanelet skal medvirke til, at analysearbejdet skaber merværdi, at overlap i forhold til eksisterende undersøgelser undgås, samt til at relevante eksisterende undersøgelser kan inddrages i arbejdet. Det forventes, at redaktionspanelet deltager i tre-fire årlige møder. Der er ikke kalkuleret med honorering af panelets medlemmer.
Redaktionspanelet sammensættes således, at medlemmerne samlet set har kompetencer inden for et eller flere af følgende fagområder: nyhedsmedier, nye medier, medieindhold, medieudvikling, medialisering, mediekonvergens,
mediekompetence (“media literacy”), public service og (ny) teknologi o. lign. Det forventes, at redaktionspanelet vil bestå af en repræsentant fra henholdsvis Danske Medier, Dansk Journalistforbund og DR samt fem forskere fra relevante uddannelsesinstitutioner.
Danske Medier, Dansk Journalistforbund og DR ▇▇▇▇▇▇▇ selv deres repræsentanter, mens Danske Universiteter udpeger to medlemmer. De resterende tre medlemmer udpeges af Kulturministeriet
Metode
Kulturministeriet skal gennemføre analyser inden for hvert af de tre hovedtemaer i løbet af bevillingsperioden. Ministeriet konkretiserer ud fra retningslinjerne beskrevet oven for sammen med redaktionspanelet de relevante analyser, der skal gennemføres.
Der sigtes – inden for projektets rammer – fortsat mod at udvikle den danske model for rapportering af “mediernes tilstand”.
Rapporteringen baserer sig både på nye undersøgelser, brancheanerkendte målinger af mediebrugen samt på eventuelt eksisterende undersøgelser.
De nye undersøgelser forventes hovedsageligt udarbejdet af eller i samarbejde med eksterne parter (forskere, bureauer m.fl.) eller gennemført i partnerskaber mellem ministeriet og repræsentanter fra branchen, forskningsmiljøer eller andre relevante parter.
Kulturministeriet skal i aftaleperioden 2019-2023 gennemsnitligt årligt anvende 2 mio. kr. til Rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark, i alt 10 mio. kr. i den samlede aftaleperiode 2019-2023. Heraf forventes Kulturministeriet
gennemsnitligt årligt at anvende op til 1,5 mio. kr. til køb af data og analyser eksternt, herunder ved indgåelse af partnerskaber, medens 0,5 mio. kr. udgør ét årsværk i ministeriet, der varetager opgaven med Rapporteringen og kontakt til redaktionspanel, bestilling og koordinering af eksterne leverancer, udarbejdelse af analyser m.v.
Kulturministeriet skal, med afsæt i sin uafhængighed af særinteresser og gennem den faglige bredde, som ministeriet repræsenterer, i samarbejde med redaktionspanelet sikre, at Rapporteringen vil omfatte et perspektiv på tværs af medier og medietyper.
Formidling
Rapporteringen offentliggøres på Kulturministeriets hjemmeside, hvor den er offentligt tilgængelig.
Formidling af resultaterne sker hovedsageligt i en årlig hovedrapportering indeholdende resultaterne af de gennemførte analyser. I forbindelse med hovedrapporteringen udarbejder Kulturministeriet et formidlingsvenligt resumé, der uddrager og sammenstiller de væsentligste konklusioner fra årets undersøgelser.
Den årlige rapportering vil fokusere på ét eller nogle få hovedtemaer, der skifter fra år til år under hensyntagen til udviklingens hastighed, således at der ikke hvert år rapporteres på alle de omfattede emner. Dette fastlægges i samarbejde med redaktionspanelet.
Resultaterne kan, hvor det skønnes relevant, præsenteres løbende på sociale medier, i nyhedsbreve og delanalyser samt på seminarer henvendt til politikere, mediebranchen, journalister og offentligheden generelt, f.eks. i forbindelse med offentliggørelse af større rapporter.