Common use of Klima Clause in Contracts

Klima. København skal fortsat være blandt de førende kommuner på klimaområdet, og der skal med den førte klimapolitik sættes et højt ambitionsniveau frem mod 2035. Udviklingen af den kommende Klimaplan 2035 byder derfor på et paradigmeskifte i København Kommunes klimaarbejde, hvor kommunen går forrest og sætter ambitiøse mål for kommunens og københavnernes forbrugsbaserede udledninger, samtidig med at København også skal være klimapositiv i 2035. Selvom København er i en overgangsfase mellem den nuværende Klimplan KBH2025 og den kommende Klimaplan 2035, er parterne enige om, at handling ikke kan vente. Særligt ønsker parterne, at der fokuseres på langsigtede og strukturelle løsninger. Københavns ambitioner på klimaområdet kræver store investeringer i nødvendig teknologisk udvikling, der kan bidrage med markante reduktioner i Københavns Kommunes klimaaftryk og er en forudsætning for at nå målet om klimapositivitet i 2035.

Appears in 2 contracts

Sources: Budget Agreement, Budget Agreement