Forhandlingssystemet eksempelklausuler

Forhandlingssystemet. Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt. Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.
Forhandlingssystemet. Stk. 1. Det centrale forhandlingssystem i aftalen om ny løndannelse omfatter dels et niveau, bestående af de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO, dels et niveau, bestå- ende af de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og de enkelte forhandlingsberettigede organisationer. Stk. 2. Niveauet, der består af de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO, omfatter principper for overgang til ny løndannelse, principper for omkostningsberegninger ved forskellige modeller mv., jf. i øvrigt denne aftale. Stk. 3. Niveauet, der består af de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og de enkelte forhand- lingsberettigede organisationer, omfatter konkretisering af den nye løndannelse ved fastlæggelse af lønmodeller, overgangsmodel, fastlæggelse af grundløn og eventuelt kva- lifikations- og funktionsløn samt udarbejdelse af vejledende kriterier for ydelse af funk- tions-, kvalifikations- og resultatløn til den enkelte medarbejdergruppe, jf. i øvrigt over- enskomster/aftaler indgået mellem de enkelte forhandlingsberettigede organisationer og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter.