Data for Danmark eksempelklausuler
Data for Danmark. Der findes ikke officielle datakilder for omfanget af private arbejdsløshedsfor- sikringer og øvrige supplerende ydelser, som afskedigede og ledige har adgang til via overenskomster eller funktionærloven. Baggrunden herfor er, at ydelser- ne administreres af private organisationer eller individuelle arbejdsgivere, som ikke er pålagt krav om dataindberetning. Brancheorganisationen Forsikring og Pension har siden 2006 indsamlet data for det årlige antal forsikrede og bruttopræmieindtægter fra tillægsforsikrings- ordninger. Data tilvejebringes via frivillige indberetninger fra de medlemmer, som udbyder tillægsforsikringer i Danmark og omfatter alene individuelle og kollektive ordninger. En række forsikringsudbydere og flere selvstændige forsikringsordninger ind- går ikke i Forsikring og Pensions opgørelse. Opgørelsen kan dermed ikke side- stilles med en fuldt dækkende branchestatistik for lønsikringsprodukter. I 2015 har to a-kasser aftaler med forsikringsselskaber, som ikke omfattes af opgørelsen, jf. tabel a. Derudover findes der en række mindre forsikringsordninger administreret i fagforeningsregi, som heller ikke er omfattet af opgørelsen. Det gælder den kollektive arbejdsløshedsforsikring for medlemmer af fagforeningen Pharma- danmark, som organiserer akademikere på lægemiddelområdet, samt med- lemmer af Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse, som er åben for med- lemsgrupper under Arkitektforeningen. Antallet af forsikrede i de to ordninger skønnes at udgøre ca. 7.000. En række a-kasser er fusioneret eller har skiftet forsikringsudbyder siden 2006. Der er ikke indhentet nærmere information om disse ændringers betydning for Forsikring og Pensions opgørelse. Det er på den baggrund ikke muligt at vurde- re, i hvilken udstrækning de årlige opgørelser er dækkende for det samlede antal forsikrede på tværs af perioden. Sekretariatet for Dagpengekommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af arbejdspapiret anmodet Forsikring og Pension om adgang til en række supple- rende data om forsikrede i private ordninger. Et flertal af forsikringsselskaber har dog ikke haft mulighed for at imødekomme forespørgslen. Indbetalinger til private arbejdsløshedsforsikringer er på linje med a- kassekontingentet fuldt fradragsberettiget. Forsikring og Pensions opgørelse er på den baggrund suppleret med forsikringsselskabers indberetninger til eInd- komstregistret vedrørende fradragsberettigede indbetalinger til private ar- bejdsløshedsforsikringer. Oplysningerne benyttes ti...
