Common use of Begrundelse Clause in Contracts

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse er betinget af, at Debitor er i live frem til aftalens ophør i 2017. Det følger af praksis, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget af, at vedkommende er i live, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til betingelsen er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor I følge momslovens § 4, stk. 1, er hovedreglen, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Som en undtagelse til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelser. Det er frivilligt om man ønsker at indgå en aftale og Banken om gældseftergivelse der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er betinget omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at Debitor udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i live en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til aftalens ophør i 2017. Det følger af praksistil, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktetrengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor erhvervelse udlejning af en indtægt feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående er betinget afdet Skattestyrelsens vurdering, at vedkommende er i liveden samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudtikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, til betingelsen er opfyldtmen derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er således ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som udgangspunkt én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog tale om en suspensiv betingelsesamlet "pakkeløsning", når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I relation henhold til tidspunktet de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 ahvordan ▇▇▇▇▇▇▇ har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at debitor påtager udgøre et mål i sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLRselv. Det følger er derfor af praksisoverflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være fællesregistre- ring, som beskrevet i live - ikke udskyder tidspunktet fornærværende sag, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstillerhar det den effekt, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse udlejningen af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse er betinget afSpørger driver forsikringsmæglervirksomhed. Spørger indgår som led i sin forsikringsmæglervirksomhed samarbejdsaftaler med kunder, som ønsker bistand i forbindelse med deres forsikringer. Det fremgår af aftalen, at Debitor Spørger påtager sig at levere alle de i aftalen nævnte ydelser til kunden. Aftalen omfatter ydelser i form af udbud, forsikringsanalyse, administration og håndtering af større skader. Spørger opkræver vederlag for de enkelte ydelser, og udgangspunktet er derfor, at ydelserne er momsplig- tige, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet Spørger må anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, momsfritages imidlertid forsikrings- og genforsikringsvirk- somhed, herunder ydelser i live frem forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a, som ligeledes moms- fritager forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner. Skattestyrelsen bemærker, at momsfritagelserne i henhold til aftalens ophør EU-Domstolens faste praksis, herunder bl.a. EU-Domstolens dom i 2017sagen C-40/15, Aspiro, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Det følger Momsfritagne ydelser udført af praksisforsikringsmæglere og -formidlere i bestemmelsens forstand omfatter ydelser, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. ▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇ Tilsvarende har Østre Landsret i SKM2005.12.ØLR udtalt, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktetforsikringsmægler/-formidler er en tredjemand, der formidler kontakt mellem kommende, eventuelle kunder og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktetforsikringsselskaber om tegning af forsikring. I tilfældeVidere har EU-Domstolen i præmis 18 i sag C-124/07, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget afBeheer, fastslået, at vedkommende er momsfritagelsen ligeledes om- fatter virksomhed i liveform af indgåelse af forsikringsaftaler, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudtbehandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision og levering af oplysninger til betingelsen er opfyldtforsikringsselskabet og til forsikringstagerne. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "Skatterådet har på denne baggrund i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇ fastslået, at en betingelse forsikringsformidlers ydelser i form af ajourføring af forsikringer, varetagelse af skadesager, kontrol af policer og opkrævninger, korre- spondance med forsikringsselskaberne, indhentning af tilbud på forsikringer, samt opsigelse af gamle forsikringer, indgåelse af nye forsikringer og accept af klageafgørelser på skadesager ligeledes omfattes af momsfritagelsen. Endelig bemærkes det, at Østre Landsret i SKM2005.12.ØLR har udtalt, at hvis en forsikringsmæg- ler/-formidler i forsikringstiden efter aftale leverer nogle ydelser vedrørende de forsikringer, som vedkommende har formidlet tegning af, kan honoraret herfor tillige været momsfritaget. Det fremgår af den indgåede samarbejdsaftale, at Spørger skal levere ydelser i forbindelse med udbud, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse af udbudsmateriale, indhentelse af forsikringstilbud, analysering af forsikringstilbud, rådgivning om valg af forsikringstilbud, samt implementering af forsikringsløsninger i de valgte forsikringsselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse ydelser må anses for saldokvittering - momsfritagne ydelser i form af formidling af forsikringer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Det er herved tillagt vægt, at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet ydelserne netop har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT at Spørgers kunder og forsikringsselskaberne indgår en forsikringsaftale, uden at Spørger har en selvstændig interesse i aftalens indhold, jf. også SKM2023. 330. SR Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "NejJa". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning vederlag modtaget for indkomståret 2017analyse, administration og skadesbehandling i henhold til samarbejdsaftalen er momspligtige, idet de ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Begrundelse. Akkordaftalen Spørger er et selskab med forskellige aktiviteter inden for skade- ejendoms- og industriservice. Spørger påtænker at indgå aftale med et - på sigt måske flere - forsikringsselskab, således at forsikrings- selskabet for en fast periodisk betaling (forsikringspræmie) køber adgang til Spørgers døgndækkende beredskab, således at forsikringsselskabets kunder (private husstande m.m.) er sikret hurtig og effektiv indsats i tilfælde af f.eks. brandskade, vandskade, stormskade og hærværksskade. Der vil ikke være nogen "selvrisiko" i form af et beløb forsikringsselskabet som minimum skal betale til spørger pr. skade, men aftalen planlægges begrænset til skader op til et maksimumbeløb, beregnet efter Spørgers sædvanlige salgspris for tilsvarende ydelser. Overstiger skaden maksimumbeløbet vil Spørger fakturere forsikringsselskabet ud over maksimumbeløbet med tillæg af moms. Spørgers forpligtelser omfatter kun den akut krævede indsats, men ikke efterfølgende arbejder som følge af skaden, f.eks. udskiftning af gulv som følge af vandskade. Der vil ikke være noget kundeforhold mellem Debitor Spørger og Banken de private husstande m.m. Når forsikringsselskabet mod betaling af præmier dækker forsikringstagernes (private husstande m.m.) udgifter i forbindelse med f.eks. brandskade, vandskade, stormskade og hærværksskade, er forsikringssel- skabets ydelser omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. I tilfælde af indtrådte forsikringsbegivenheder har forsikringsselskabet brug for leverandører, der kan udbedre skaderne. Sådanne udbedringsarbejder er som udgangspunkt momspligtige, og hverken forsik- ringsselskabet eller de private husstande har fradragsret for moms af udgifterne. Spørgsmålet her er således, om gældseftergivelse ▇▇▇▇▇▇▇ ved at ændre sin prisfastsættelse fra "efter regning" til "en fast periodisk betaling uanset antallet af skader hos forsikringsselskabets kunder", ændrer karakter fra at være leverandør af momspligtige skadesserviceydelser til at være en momsfri forsikringsvirksomhed. Det er betinget afSKATs opfattelse, at Debitor Spørgers ydelser bestående i levering af skadesservice hos forsikringsselska- bets kunder ved indtrådte skader mod en fast periodisk betaling, ikke kan anses som forsikringsydelser, der er momsfritaget i live frem henhold til aftalens ophør momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, jf. nedenfor. Begrebet »forsikringstransaktioner« i 2017. Det følger af praksishenhold til EU-domstolens praksis defineres som transaktioner bestående i, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktetpræmie og i tilfælde af forsikringsbegi- venhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, og der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-08/01, Taksatorringen. Domstolen har endvidere udtalt, at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktetdet ikke er nødvendigt, at den ydelse, som forsikringsgiveren har påtaget sig at præstere i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, består i betaling af et penge- beløb, idet der også kan være tale om assistancevirksomhed i form af penge- eller naturalydelser, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-13/06, Kommissionen mod Den Hellenske Republik. I tilfældesagen C-13/06, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget afKommissionen mod Den Hellenske Republik, kom EU-domstolen frem til, at vedkommende er i live, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til betingelsen er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætterfaste månedlige betalinger mod, at debitor påtager sig visse ydelsespligterbetaleren havde ret til ydelser bestående i vejhjælp i tilfælde af skader på- eller ulykke vedrørende en bil, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats var omfattet af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse momsfritagelsen af gældsforpligtelserneforsikringstransaktioner. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.Af dommens præmis 10-12 fremgår:

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor Ved den oprindelige overdragelsesaftale af xx.xx. 2019 overdrog Spørger sine anparter i A ApS til C ApS. Den oprindelige overdragelsessum var i aftalen af xx.xx. 2019 aftalt at skulle udgøres af et kontant vederlag udgørende USD […], xx pct. af den i overdragelsesaftalen af xx.xx. 2019 pkt. 5 beskrevne earnout samt kapitalandele i CApS’ (købers) ejerstruktur med en værdi svarende til ca. USD […]. Følgende fremgår af overdragelsesaftalens pkt. 5.1 om den oprindeligt aftalte earnout: I henhold til den af xx.xx. 2019 indgåede aftale ville den aftalte earnout kunne udgøre 0 kr., såfremt den gennemsnitlige EBITDA for regnskabsårene 2020, 2021 og Banken om gældseftergivelse 2022 udgjorde under 3.000.000 USD. A ApS driver efter det oplyste virksomhed inden for […] og fungerer som holdingselskab for forskellige datterselskaber, der også driver virksomhed inden for […]. Det er betinget afoplyst, at Debitor branchen havde umulige forudsætninger i 2020, 2021 og dele af 2022 som følge af bl.a. lockdown og forsamlingsforbud pga. COVID-19-pandemien, og det således ikke var tilladt at […], og at A ApS og dets datterselskabers ▇▇▇▇▇▇ blev betragteligt reduceret som følge heraf og gjorde det illusorisk for ▇▇▇▇▇▇▇ at opnå nogen betaling af earnout i henhold til overdragelsesaftalens pkt. 5. Det er oplyst, at "C ApS ("Køber") (…) i en dialog om bristede forudsætninger og force majeure-re- gulering i øvrigt (har) anerkendt, at det var umuligt for Spørger ("Sælger") at opnå "earnouten", da COVID-19-pandemien bristede forudsætningerne for at opnå denne, hvilket de facto efterlod "earnouten" som uvirksom." På baggrund heraf påtænker C ApS og Spørger at indgå et tillæg til overdragelsesaftalen. Tillægget regu- lerer en tilpasning af earnouten, således at denne i stedet vedrører 2023, 2024 og 2025. Earnout-beløbet er i live frem den forbindelse blevet nedsat til aftalens ophør at udgøre op til USD 3.000.000 USD som udtryk for, at D LLC ikke vil være en del af aftalen. Herudover er der ingen ændringer i 2017forhold til den oprindelige aftale om betaling af earnout. Det følger Følgende fremgår af praksisaftaleudkastet: […] Spørger ønsker med spørgsmål 2 bekræftet, at en indtægt skal beskattes sådan earnout, der vil blive aftalt i et tillæg til den oprindelige overdragelsesaftale, er en del af afståelsesvederlaget, der er skattefrit i henhold til aktieavan- cebeskatningslovens § 8. Spørger ejede efter det oplyste xx pct. af A ApS på retserhvervelsestidspunktet, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktetoverdragelsestidspunktet den xx.xx. I tilfælde, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget af2019. Det forud- sættes ved nærværende besvarelse, at vedkommende er Spørgers anparter i liveA ApS på overdragelsestidspunktet udgjorde datterselskabsaktier, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudtjf. definitionen heraf i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Aktieavancebeskatningslovens § 8 bestemmer, til betingelsen er opfyldtat: "Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst." Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for1, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 abestemmer, er det afgørendeat: "Ved afståelse forstås i denne lov salg, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætterbytte, at debitor påtager sig visse ydelsespligterbortfald og andre former for afhændelse." Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2023-2, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017afsnit C. B. ▇.▇.▇.▇:

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse er betinget af▇▇▇▇ bemærker indledningsvis, at Debitor retten til at afskrive tilkommer ejer af aktivet. Dette fremgår ikke udtrykkeligt i afskrivningsloven, men er anført i live frem bemærkningerne til aftalens ophør i 2017lovforslaget til den gældende afskrivningslov. SKAT finder, at koncessionshaverne er ejere af serviceanlæggene. Der henses herved til – at koncessionshaverne for egen regning og risiko opfører serviceanlæggene samt eventuelt cafeteria, familierestaurant og/eller minimarked/kiosk/convenience eller lignende – at koncessionshaverne har ret til overskuddet fra drift af serviceanlæggene efter fradrag af betaling af arealleje og brændstof- og omsætningsafgift til den offentlige myndighed – at koncessionshaverne forestår og afholder drifts-, forbrugs, og vedligeholdelsesudgifter, inklusive vintervedligeholdelse inden for lejearealets grænser, herunder skatter og afgifter samt eventuelle tilslutningsafgifter for el. vand og afløbsledninger – at koncessionshaverne forestår og afholder udgifter vedrørende etablering af gas- og/eller brintanlæg, herunder fremføring af rørledninger for egen regning og risiko – at koncessionshaverne selv indhenter myndighedstilladelser og godkendelser, der er nødvendige for serviceanlæggets opførelse og drift samt sørger for, at serviceanlægget opfylder de krav, der følger af lovgivningen. – at koncessionshaverne er ansvarlige for at forsikre anlæggene mod brand, vandskade mv. – at den offentlige myndigheds forpligtelser med hensyn til etablering af parkeringsarealer, toiletbygnin- ger, picnic-faciliteter, belysning og beplantning mv. udelukkende vedrører arealer uden for de arealer, der lejes af koncessionshaverne. Det følger af praksisbemærkes i denne forbindelse, at Skatterådet har behandlet en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktetlang række sager vedrørende OPP-pro- jekter. I tilfælde, hvor erhvervelse Det fremgår af en indtægt er betinget afpraksis i disse sager, at vedkommende det forhold, at den offentlige part efter OPP-kontraktens ophør både har ret og pligt til at købe bygningerne til en pris, der tilstræber at udgøre markedsværdien på købstidspunktet, ikke i sig selv udelukker, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af aktiverne i OPP-kontraktens løbetid. Nærværende sag vedrører dog ikke OPP-projekter, da der her er i livetale om selvstændigt erhvervsdrivende, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudtder på lejet grund opfører bygninger og anlæg, hvorfra de driver aktiv erhvervsvirksomhed. Udgifter til betingelsen opførelse og forbedring af bygninger på lejet grund, der opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14, skal afskrives efter denne bestemmelse. Bygninger, hvorfra der drives servicestation, cafeteria, familierestaurant og/eller minimarked/kiosk/con- venience, anvendes til et afskrivningsberettiget formål, jf. afskrivningslovens § 14. Det er SKATs opfattelse, at koncessionshaverne er ejer af aktiverne ved serviceanlæggene (bygninger mv.) og derfor kan foretage skattemæssige afskrivninger herpå, forudsat at afskrivningslovens almindeli- ge betingelser for at afskrive er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse Hi3G er betinget afi medfør af 2012-afgørelsen forpligtet til at tilbyde netadgang i form af aflevering af sms med henblik på terminering i selskabets mobil- net. Netadgangen skal gives til den regulerede sms-termineringspris. Det fremgår af 2012-afgørelsens afsnit 4.4.2, at: • Adgang for andre teleselskaber til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G’s mobilnet. Erhvervsstyrelsen skal i den anledning understrege, at Debitor er styrelsen i live frem 2012- afgørelsen ikke sondrer mellem danske og udenlandske teleselskaber. Ved vurderingen af rimeligheden i CoolTELs anmodning om at aflevere sms-beskeder med henblik på terminering i Hi3G’s mobilnet til aftalens ophør i 2017. Det følger af praksisden regu- lerede sms-termineringspris, lægger Erhvervsstyrelsen vægt på, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktetCool- TEL har egen SMSC, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktetselskabet selv står for aflevering af sms og er ansvarlig aftalepart i den forbindelse. I tilfældeDet er herved uden betydning, hvor erhvervelse af en indtægt om der er betinget aftale om standard-sms-beskeder eller applikationsoriginerede sms- beskeder. CoolTEL er således et teleselskab i markedsafgørelsens for- stand, som har krav på adgangsproduktet fra Hi3G. Erhvervsstyrelsen skal i den anledning understrege, at vedkommende Hi3G’s krav om at modtage oplysninger om CoolTELs SIM-kort, identiteten på CoolTELs slutbrugere samt det nærmere indhold af selskabets sms-beskeder er uden betydning for Hi3G’s pligt til at opfylde sin adgangsforpligtelse. Hi3G kan i livemedfør af 2012-afgørelsens afsnit 4.4.2.1 kun afslå en konkret anmodning fra et andet teleselskab om at indgå en samtrafikaftale, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til betingelsen er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætterhvis selskabet vurderer, at debitor påtager sig visse ydelsespligteradgangen ikke er teknisk gennemførlig, så som over en vis periode hvis ad- gang må nægtes for at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet bevare nettets integritet, eller såfremt den konkrete anmodning er uforholdsmæssigt byrdefuld set i forhold til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserneformålet med netadgangen. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller Erhvervsstyrelsen finder ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksisHi3G har sandsynliggjort, at det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for selskabet at indgå en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstillersamtrafikaftale med CoolTEL. På baggrund af ovenstående vurderer Erhvervsstyrelsen, at spørgsmål 1 besvares Hi3G er for- pligtet til at give CoolTEL adgang til at aflevere sms-beskeder med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017hen- blik på terminering i Hi3G’s mobilnet.