Begrundelse eksempelklausuler

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet af kursgevinstlovens §§ 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, der indeholder et element, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Begrundelse. Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse er betinget af, at Debitor er i live frem til aftalens ophør i 2017. Det følger af praksis, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget af, at vedkommende er i live, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til betingelsen er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.

Begrundelse. BIOFOS er et spildevandsselskab, der er omfattet af vandsektorloven og spilde- vandsbetalingsloven. Det følger af § 1, stk. 4, i spildevandsbetalingsloven, at BI- OFOS kun kan indregne nødvendige udgifter i sine opkrævninger. Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 ▇▇▇▇▇ BIOFOS med aftalen påtager sig at rense til et niveau, som ligger udover, hvad BIOFOS er forpligtet til i sin nuværende udledningstilladelse, kan BIOFOS ikke selv afholde omkostningerne hertil, da de ikke er nødvendige. BIOFOS kan dog aftale med andre parter, at BIOFOS etablerer og driver anlæg til brug for BIOFOS' håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nød- vendigt til varetagelse af BIOFOS' opgaver, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5. BIOFOS kan kun indgå sådan en aftale mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af BIOFOS' meromkostninger til etablering og drift. Når BIOFOS indgår sådan en aftale, skal det ske på baggrund af reglerne i om- kostningsbekendtgørelsen.1 Risikoen for uforudsete fordyrelser skal følge princippet for omkostningsforde- ling i omkostningsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, jf. § 7, stk. 6. I stk. 4 står: Det følger således af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, at By & ▇▇▇▇ skal betale alle BIOFOS meromkostninger til drift og af § 7, stk. 4 i omkostningsbe- kendtgørelsen, at meromkostningerne skal beregnes på baggrund af de omkost- ninger, som i øvrigt ville have været nødvendige for at løse BIOFOS' opgaver. Det gælder tilsvarende for uforudsete fordyrelser, som er forbundet med den forøgede rensningsgrad, jf. omkostningsbekendtgørelsens § 7, stk. 6.2 På den baggrund skal By & Havn bære risikoen for uforudsete fordyrelser for- bundet med den forbedrede rensning. Horten Horten ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ 1 Bekendtgørelse nr. 2275 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt af 29. december 2020.

Begrundelse. Afspejler forskrift 5.1.4, stk. 2, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.

Begrundelse. Spørger har indgået en aftale, hvorefter Spørger den 8. februar 2024 fra långivers USDC-adresse får overført 5.000 USDC Ethereum til Spørgers USDC-adresse på cryptobørsen coinbase. Ifølge aftalen skal Spørger senest den 8. februar 2025 overføre 5.625 USDC Ethereum fra Spørgers USDC-adresse til långivers USDC-adresse. Forskellen mellem de overførte 5.000 USDC Ethereum og de tilbageoverførte 5.625 USDC Ethereum udgør 625 USDC Ethereum, der er beregnet og tillagt på lånetidspunktet den 8. februar 2024 og som udgør 12,5 pct. af 5.000 USDC Ethereum. Det er oplyst, at tjenesteudbyderen ▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ faciliterer "peer-to-peer lending" i kryptovaluta, men at tjenesteudbyderen ikke selv låner penge ud, men blot stiller markedspladsen til rådighed, hvor långivere og låntagere på en sikker måde kan indgå finansielle kontrakter om at låne krypto valuta til hinanden i en foruddefineret periode til en forud defineret rente. Det er oplyst, at tjenesteudbyderen ▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ tager et gebyr for at facilitere en kontraktindgåelse mellem en given långiver og en given låntager. Dette gebyr betales af låntager og dermed af Spørger i nærværende sag. Nærværende spørgsmål omhandler, om ▇▇▇▇▇▇▇ har fradragsret for det gebyr, der opkræves af tjenesteud- byderen ▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇, og som Spørger har betalt. Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1 lægges det til grund, at der skattemæssigt er tale om en låneaftale mellem parterne. Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 3, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

Begrundelse. Afspejler norm A5.1.4, stk. 16, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.

Begrundelse. Fonde og foreninger kan være selvstændige skattesubjekter efter fondsbeskatningsloven eller selska- bsskatteloven. Kun fonde og foreninger, der er omfattet af fondsloven og erhvervsfondsloven, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Se nærmere i fondsbeskatningslovens § 1. Foreninger, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, og som ikke omfattes af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c, eller i øvrigt er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, kan være selvstændige skattesubjekter efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For at kunne besvare spørgsmålet omkring betydningen af bestyrelsens sammensætning i den omhandlen- de udviklings- og samarbejdsfond anses det hensigtsmæssigt, at vurdere efter hvilken lov udviklings- og samarbejdsfonden eventuelt kan anses som et selvstændigt skattesubjekt – fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven. Udviklings- og samarbejdsfonden er stiftet på baggrund af Funktionæroverenskomsten for XXX. Udvik- lings- og samarbejdsfonden er et formaliseret samarbejde mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i forhold til den pågældende overenskomst. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C. D. 9.1.4.1, at fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger i almindelighed ikke anses for omfattet af fondsbeskatningsloven, hvis – formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold, arrangere konferencer og lignende, og – samtlige midler, og ikke blot et eventuelt afkast, anvendes til formålet. Ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold, de fremlagte vedtægter og paradigme til opdatering af vedtæg- ter fremgår det, at Udviklings- og Samarbejdsfondens formål er følgende: – Støtte igangsætning af forsøgs-, udviklings-, og forskningsprojekter, der styrker medarbejderens og virksomhedens udvikling og erhvervets konkurrenceevne og forbedrer og styrker samarbejdet mellem medarbejdergrupper og ledelse eller anviser nye arbejdsorganisationer. – Afholde konferencer med videre for repræsentanter fra virksomhedernes ledelser og medarbejderne om fremtidige uddannelsesforhold, uddannelsessystemer og uddannelsesplanlægning i relation til om- rådets udviklingsmuligheder. – Forskning vedrørende fremtidige kvalifikations- og uddannelsesbehov. – Etablere forsøg med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden omkring nye undervisningsfor- mer og uddannelsesindhold. – Iværksættelse af og støtte til studieophold i udlandet – primært i EU-området – med henblik p...

Begrundelse. The directive foresees the use of delegated acts - among other things - to adapt the methodology for the calculation of the threshold levels to any change provided for by the Government Procurement Agreement (Article 6.5 classic, Article 12.4 utilities directive) and to change the list of international social and environmental law provisions in ANNEX XI (Article 54.2 classic directive, Article 70 utilities directive). As these are issue with a clear international trade dimension, the rapporteur feels that the same institutional procedures should apply as with "normal" trade legislation. In line with OMNIBUS I and OMNIBUS II (alignment package in INTA), the rapporteur proposes emphasizing the need for the European Parliament to be duly involved in the preparation and implementation of delegated acts (recital 55). This will facilitate the scrutiny of delegated acts and will ensure an efficient exercise of the delegation of power by avoiding objections from the European Parliament. The rapporteur deems it appropriate to limit in time (article 89.2) the conferral of powers on the Commission. Such limitation brings about more parliamentary control, obliging the Commission to draw up a report in respect of the delegation of power no later than nine months before the end of the established period. On the other hand, tacit extension of the delegation for a period of identical durations prevents overburdening the legislators and facilitates the implementation of the common commercial policy. Considering the dynamics of the Parliamentary work, internal procedures and deadlines, it is important to assure that the legislator is given enough time to duly scrutinize a legislative act (Article 89.5). All changes reflect changes brought about by the two Trade Omnibuses. Kommissionens forslag Ændringsforslag Artikel 12a Når der indgås aftaler, der som følge af deres værdi ikke er omfattet af nærværende direktiv, er de nationale ordregivere forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet.

Begrundelse. Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indsky- dende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Dette gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2. Da der er tale om en lodret fusion, skal der i den foreliggende sag ikke ske vederlæggelse. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejde åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5. Det er oplyst, at der arbejdes på at gennemføre fusionen med virkning fra 1. oktober 20xx, og at begge selskaber har perioden 1. oktober - 30. september som regnskabs- og indkomstår. På baggrund af disse oplysninger må betingelsen i fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt. I TfS 2000, 832 ønskede to søsterselskaber at fusionere pr. 1. januar 2000. Det indskydende selskab havde haft en ejendom, der pr. 31. december 1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskab, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af den dagældende fusionsskattelovs § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivnings- grundlag på ejendommen. Ligningsrådet gav derfor tilladelse til en skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende...