Common use of Begrundelse Clause in Contracts

Begrundelse. Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indsky- dende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Dette gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2. Da der er tale om en lodret fusion, skal der i den foreliggende sag ikke ske vederlæggelse. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejde åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5. Det er oplyst, at der arbejdes på at gennemføre fusionen med virkning fra 1. oktober 20xx, og at begge selskaber har perioden 1. oktober - 30. september som regnskabs- og indkomstår. På baggrund af disse oplysninger må betingelsen i fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt. I TfS 2000, 832 ønskede to søsterselskaber at fusionere pr. 1. januar 2000. Det indskydende selskab havde haft en ejendom, der pr. 31. december 1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskab, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af den dagældende fusionsskattelovs § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivnings- grundlag på ejendommen. Ligningsrådet gav derfor tilladelse til en skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab. Den dagældende § 4, stk. 1, i fusionsskatteloven er ophævet, og afgørelsen offentliggjort i TfS 2000, 832 er derfor ikke længere aktuel. Fusion efter fusionsskattelovens regler er i dag baseret på objektive kriterier, som fremgår af fusionsskattelovens kapitel 1. Det er SKATs opfattelse, at overdragelsen af ejen- domme ikke er i strid med reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er endvidere SKATs opfattelse, at overdragelsessummens størrelse ikke har betydning for, hvorvidt fusionsskattelovens betingelser er opfyldt. Det fremgår af selskabslovens § 228, stk.1, nr. 1, nr. 6, at fusion med et selskab, der er under tvangsopløs- ning under visse betingelser er selskabsretligt muligt. SKAT har ikke vurderet, om det i den konkrete situation er muligt at fusionere efter selskabslovens regler, da selskabslovens regler ikke hører under SKATs område. Men hvis fusion er muligt efter selskabslovens regler, er det SKATs opfattelse, at fusionen også kan ske efter reglerne i fusionsskatteloven. Det er dog en forudsætning, at C ApS ikke er opløst på det modtagende selskabs (B ApS) skæringsdato, dvs. den 1. oktober 20xx.

Begrundelse. Ved fusion besvarelsen er det lagt til grund, at pensionsinstituttet opfylder betingelserne for at være en investe- ringsforening omfattet af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens momslovens § 313, stk. 1, nr. 1911, eller litra f. I henhold til momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af selskaber varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. De ydelser, der kan betegnes som nævnt i selskabsskattelovens forvaltning af investeringsforeninger er dog momsfritaget, jf. momslo- vens § 113, stk. 1, nr. 211, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indsky- dende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Dette gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2. Da der er tale om en lodret fusion, skal der i den foreliggende sag ikke ske vederlæggelse. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejde åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5. Det er oplyst, at der arbejdes på at gennemføre fusionen med virkning fra 1. oktober 20xx, og at begge selskaber har perioden 1. oktober - 30. september som regnskabs- og indkomstår. På baggrund af disse oplysninger må betingelsen i fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt. I TfS 2000, 832 ønskede to søsterselskaber at fusionere pr. 1. januar 2000. Det indskydende selskab havde haft en ejendom, der pr. 31. december 1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskablitra f, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af den dagældende fusionsskattelovs § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivnings- grundlag på ejendommen. Ligningsrådet gav derfor tilladelse til en skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab. Den dagældende § 4implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g. Det bemærkes indledningsvis, at eftersom fritagelsen i fusionsskatteloven momslovens artikel 13, stk. 1, litra f, er ophæveten undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag, af en afgiftspligtig person, skal bestemmelsen fortolkes strengt, jf. herfor bl.a. EU-Domstolen i sag C-169/04, Abbey National. EU-Domstolen har i en række domme taget stilling til fortolkningen af begrebet ”forvaltning af investe- ringsforeninger” i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, herunder om og afgørelsen offentliggjort i TfS 2000, 832 er derfor ikke længere aktuel. Fusion efter fusionsskattelovens regler er i dag baseret på objektive kriterierhvilket omfang ydelser, som fremgår leveres af fusionsskattelovens kapitel 1underleverandører, er omfattet af bestemmelsen, jf. Det bl.a. sag C-169/04, Abbey National. EU-Domstolen har således fastslået, at den omstændighed, at de tjenesteydelser, der leveres af en tred- jemand, ikke medfører en ændring af foreningens juridiske og finansielle situation, ikke er SKATs til hinder for, at ydelserne er omfattet af begrebet ”forvaltning” i bestemmelsens forstand, jf. sag C-464/12, ATP PensionService. Ifølge EU-Domstolen er de ydelser, der er omfattet af momsfritagelsen, de transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som instituttet for kollektiv investering i værdipapirer udøver. Ud over opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltning, er også opgaver knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktiv 85/611, omfattet af fritagelsens anvendelsesområde, jf. sag C-169/04, Abbey National. Oplistningen af administrative ydelser i bilag II er dog ikke udtømmende, jf. EU-Domstolen i sag C-275/11, GfBk. EU-Domstolen har endvidere i sag C-464/12, ATP PensionService, konkluderet, at begrebet forvaltning af investeringsforeninger også omfatter tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på pensionskundernes konti. Derimod er den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, f.eks. at stille et databehandlings- system til rådighed, ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, ligesom helt generelle juridiske eller regn- skabsmæssige tjenesteydelser, der ikke specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, heller ikke kan anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. C-169/04, Abbey National. Af EU-Domstolens afgørelser i sag C-169/04, Abbey National, sag C-275/11, GfBk og sag C-464/12, ATP PensionService, fremgår, at det i princippet ikke er udelukket, at forvaltning af investeringsforenin- ger kan bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan leveres af underleverandører. Hvad særligt angår de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, som leveres af en underleverandør, har EU-domstolen udtalt: – At disse transaktioner, set under ét, skal udgøre en særskilt helhed og udgøre specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger og – At den leverede ydelse skal have en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnende for investeringsforeninger. Se herfor bl.a. sag C-275/11, GfBk. Pensionsinstituttet indgik i XXXX en aftale med leverandøren om levering af en række ydelser, herunder ydelser af regnskabsmæssig og administrative karakter. Ydelserne fra leverandøren består bl.a. i. modtagelse og behandling af kundeforespørgsler, placering af midler i investeringspuljer, tilskrivning af resultat til pensionskundernes konti, opgørelse og overførsel af de enkelte pensionskunders pensionsafkastskat, information til pensionskunderne, herunder en årlig kon- toopgørelse, regnskabsrapportering, opgørelse af antal units, der skal sælges/købes samt den efterfølgende eksekvering af købs- og salgsordrer. På baggrund af en samlet vurdering af de funktioner og processer, som i medfør af outsourcing-aftalen varetages af leverandøren, er det Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen de samlede funktioner efter deres art opfylder betingelserne for at være omfattet af ejen- domme ikke er fritagelsen i strid med reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er endvidere SKATs opfattelsemomslovens 13, at overdragelsessummens størrelse ikke har betydning for, hvorvidt fusionsskattelovens betingelser er opfyldt. Det fremgår af selskabslovens § 228, stk.1, nrstk. 1, nr. 611, litra f. Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt, at fusion med et selskabder dels er tale om egentlig porteføljeforvaltning, dels er tale om ydelser, som kan henføres til administration af investeringsforeningen selv, svarende til de ydelser, som er opregnet i bilag II i direktiv 85/611 eller som er anset som fritaget i medfør af EU-Domstolen afgørelse i sag C-464/12, ATP PensionService og sag C-275/11, GfBk. Skattestyrelsen har herunder også lagt vægt på, at leverandøren i sin egenskab af underleverandør har ansvaret for at udføre de beskrevne funktioner og dermed reelt udøver forvaltningen, jf. tilsvarende i SKM2017. 543. SR. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at funktionerne set under ét, udgør en særskilt helhed, der er under tvangsopløs- ning under visse betingelser er selskabsretligt muligtopfylder de specifikke og væsentlige funktioner for at være en fritagen forvaltningsydelse omfattet af momslovens § 13, stk. SKAT har ikke vurderet1, om det i den konkrete situation er muligt at fusionere efter selskabslovens reglernr. 11, da selskabslovens regler ikke hører under SKATs område. Men hvis fusion er muligt efter selskabslovens regler, er det SKATs opfattelse, at fusionen også kan ske efter reglerne i fusionsskatteloven. Det er dog en forudsætning, at C ApS ikke er opløst på det modtagende selskabs (B ApS) skæringsdato, dvs. den 1. oktober 20xx.litra f.

Begrundelse. Ved fusion besvarelsen er det lagt til grund, at pensionsinstituttet opfylder betingelserne for at være en investe- ringsforening omfattet af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens momslovens § 313, stk. 1, nr. 1911, eller litra f. I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af selskaber varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. De ydelser, der kan betegnes som nævnt i selskabsskattelovens forvaltning af investeringsforeninger er dog fritaget for moms, jf. momslovens § 113, stk. 1, nr. 211, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indsky- dende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Dette gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2. Da der er tale om en lodret fusion, skal der i den foreliggende sag ikke ske vederlæggelse. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejde åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5. Det er oplyst, at der arbejdes på at gennemføre fusionen med virkning fra 1. oktober 20xx, og at begge selskaber har perioden 1. oktober - 30. september som regnskabs- og indkomstår. På baggrund af disse oplysninger må betingelsen i fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt. I TfS 2000, 832 ønskede to søsterselskaber at fusionere pr. 1. januar 2000. Det indskydende selskab havde haft en ejendom, der pr. 31. december 1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskablitra f, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af den dagældende fusionsskattelovs § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivnings- grundlag på ejendommen. Ligningsrådet gav derfor tilladelse til en skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab. Den dagældende § 4implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g. EU-Domstolen har i fusionsskatteloven er ophæveten række domme taget stilling til fortolkningen af begrebet ”forvaltning af investe- ringsforeninger i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, herunder om og afgørelsen offentliggjort i TfS 2000, 832 er derfor ikke længere aktuel. Fusion efter fusionsskattelovens regler er i dag baseret på objektive kriterierhvilket omfang ydelser, som fremgår leveres af fusionsskattelovens kapitel 1underleverandører, kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen. Det er SKATs opfattelseI sag C-169/04, Abbey National, har EU-Domstolen anført, at overdragelsen de transaktioner, der er omfattet af ejen- domme frita- gelsen er transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver. Ud over opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltning, er opgaver knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktiv 85/611, omfattet af fritagelsens anvendelsesområde. EU-Domstolen har bemærket, at der ved bilag II til direktiv 85/611 ikke er tale om en udtømmende oplistning af fritagne forvaltningsydelser, jf. EU-Domstolens dom i strid med reglerne sag C-275/11, GfBk. For så vidt angår underleverandørydelser har EU-Domstolens i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er sag C-169/04, Abbey National og sag C-275/11, GfBk, endvidere SKATs opfattelseudtalt, at overdragelsessummens størrelse fritagelsesbestemmelsen også omfatter forvaltningsydelser, der leveres af underleverandører. For at kunne betegne som fritagne ydelser skal administrative og regn- skabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en underleverandør, imidlertid, set under ét udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse. De tjenesteydelser, der leveres, skal således vedrøre de specifikke og væsentlige elementer ved investerings- foreninger. Den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse er derimod ikke har betydning foromfattet af fritagelsen. Til- svarende er helt generelle eller regnskabsmæssige tjenesteydelser, hvorvidt fusionsskattelovens betingelser er opfyldtder ikke specifikt vedrører den virk- somhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, eller som ikke set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse, jf. Det fremgår af selskabslovens § 228momslovens§ 13, stk.1, nrstk. 1, nr. 611, litra f. Pensionsinstituttet har i 2014 outsourcet en række funktioner til leverandøren. Set under ét udgør disse ydelser en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritagen forvaltningsydelser, jf. svaret på spørgsmål 1. Pensionsinstituttet overvejer, at fusion med et selskabhjemtage selve Call-Center funktionen. Som konsekvens vil leverandøren ikke længere modtage og behandle kundeforespørgsler (telefonopkald, der breve og mails), men alene vareta- ge de øvrige funktioner, således som de er under tvangsopløs- ning under visse betingelser er selskabsretligt muligtbeskrevet i anmodningen om bindende svar. SKAT har ikke vurderet, om det i den konkrete situation er muligt at fusionere efter selskabslovens regler, da selskabslovens regler ikke hører under SKATs område. Men hvis fusion er muligt efter selskabslovens reglerPå baggrund af en samlet vurdering af de resterende funktioner, er det SKATs Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen også kan ske efter reglerne i fusionsskattelovende beskrevne funktioner set under ét må anses for at opfylde betingelserne for at være omfattet af det materielle anvendelsesområde for momslovens 13, stk. Det er dog en forudsætning1, nr. 11, litra f. Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt, at C ApS ikke der dels er opløst tale om egentlige porteføljeforvaltnings- ydelser, dels er tale om ydelser, som kan henføres til administration af investeringsforeningen selv, svarende til de ydelser, som er henholdsvis opregnet i bilag II i direktiv 85/611 eller er anset som fritaget af EU-Domstolen i bl.a. sag C-464/12, ATP PensionService og sag C-275/11, GfBk. Skattestyrelsen lægger herunder vægt på, at leverandøren i sin egenskab af underleverandør har ansvaret for at udføre de beskrevne funktioner og dermed reelt udøver en del af forvaltningen, jf. tilsvarende i SKM2017. 546. SR. Skattestyrelsen finder på det modtagende selskabs (B ApS) skæringsdatoden baggrund, dvsat funktionerne set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfyl- der de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse omfattet af momslovens § 13, stk. den 1, nr. oktober 20xx.11, litra f.