Contract
for Københavns Universitets strategiske rammekontrakt 2022-2025 |
Statusredegørelsen dokumenterer institutionens arbejde med at realisere målene i den strategiske rammekontrakt. |
Bestyrelsesmøde nr. 129 d. 8. april 2025
Pkt. 3, bilag 2
Københavns Universitet har følgende mål i kontraktperioden 2022-2025:
1. KU’s kandidater har fremtidsorienterede kompetencer inden for komplekse samfundsudfordringer, digitalisering i deres faglighed, og tværvidenskabeligt arbejde
2. KU’s uddannelse har høj kvalitet, god studietrivsel og tydelig kobling mellem forsk- ning og uddannelse
3. KU’s forskningsmiljøer skal være internationalt førende og gennem dyb faglig indsigt bidrage til at løse komplekse problemstillinger i samfundet
4. KU vil styrke det ledelsesmæssige fokus på rekruttering samt talent- og ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇- ▇▇▇▇▇▇▇, så alle medarbejdere kan udfolde deres potentiale
5. KU leverer et forskningsbaseret og attraktivt efter- og videreuddannelsestilbud og samarbejder med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner om uddannelse
6. KU skal styrke universitetets innovationskapacitet og skabe et attraktivt samlings- punkt for studerende, undervisere, forskere og eksterne partnere
Strategisk mål 1
KU’s kandidater har fremtidsorienterede kompetencer inden for komplekse samfundsudfordringer, digitalisering i deres faglighed, og tværvidenskabe- ligt arbejde
KU vil uddanne kandidater med solide digitale kompetencer, som er rustede til at bidrage i forhold til komplekse samfundsudfordringer, herunder bæredygtighed, både gennem en bred teoretisk forståelse og gennem inddragelse af cases og prak- sis i uddannelserne.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en acceptabel udvikling i målet. Dimittendledigheden er fortsat faldende. Indikatorerne for praksisintegration er stort set uændrede, men ligger fortsat over baseline.
Uddannelsesstrategiske pejlemærker
De uddannelsesstrategiske pejlemærker er integreret i Strategi 2030, bl.a. med fokus på livslang læring og samspil med erhvervslivet. KU har i det foreløbige arbejde med kandi- datreformen haft fokus på at sikre gode rammer til udvikling af nye, innovative og fleksible uddannelsestyper, herunder også attraktive erhvervskandidatuddannelser. KU vil i den videre implementering have fokus på at etablere nære samarbejder med erhvervsliv for de studerende og fremtidige dimittender fra de nye kandidatuddannelsestyper.
Studerendes digitale dannelse
I 2024 er der indarbejdet digitale kernefaglige elementer i studieordninger, uddannelser og kompetenceprofiler. Som grundlag for det videre arbejde med kernefaglig digitalise- ring er der etableret et samarbejde på tværs af KU, samt gennemført interventions- og følgeforskning. I samarbejde med tre Datalabs på KU er der afviklet kompetencegivende kurser målrettet undervisere og forskere for at imødekomme deres behov for nye kom- petencer og viden om innovativ brug af digitale midler i undervisningen. Kurserne be- skæftiger sig f.eks. med emner som kunstig intelligens og machine learning.
Bæredygtighed i uddannelser og studieaktiviteter
I 2024 er bæredygtighedsprogrammet "Grøn uddannelse, forskning og samfundsenga- gement" gennemført bl.a. med fokus på at integrere bæredygtighed i studiestart og i bro- bygning samt udvikle tværdisciplinære/tværfakultære bæredygtighedskurser og KA-kur- ser med bæredygtighed som perspektiv.
Derudover er der afviklet studenterprojekter ifm. living labs om hhv. plantebaserede fø- devarer og "urban solutions" og KU har afholdt tværdisciplinære STIMULUS-workshops for studerende i samarbejde med Actory (ved Studenterhuset).
Praksis i undervisningen
KU har udviklet en model for praksisintegrerende aktiviteter i undervisningen. Modellen anskueliggør specifikke praksisorienterede aktiviteter, f.eks. casearbejde, gæsteunder- visere og praksisophold, og de didaktiske overvejelser forbundet med dem. Modellen er et konkret værktøj til indarbejdelse og understøttelse af praksisorienterede tiltag i under- visningen.
I 2024 færdiggjorde KU registerdataundersøgelsen af dimittenders arbejdsmarkedsfor- hold i perioden 1995-2021. Med dataundersøgelsen har KU fået adgang til viden om KU- dimittenders tilknytning til arbejdsmarkedet i et nyt langsigtet perspektiv. Dataundersø- gelsen har givet KU anledning til at drøfte, hvordan KU fremover skal anvende data til f.eks. rekruttering, uddannelsesudvikling og dialog med omverdenen.
Indikatorerne for projektorienteret forløb og speciale med ekstern part er begge faldet en smule, men ligger fortsat over baseline. En forklaring herpå kan, i tråd med samme ud- vikling i 2023 findes i den fortsat faldende dimittendledighed. Indikatorerne kan i sam- menhæng pege på, at de studerende oplever gode muligheder for beskæftigelse både under og efter endt uddannelse.
Væsentlige understøttende aktiviteter
- Uddannelsesstrategiske pejlemærker
- Digitalisering af uddannelserne
- Bæredygtighed i uddannelser og studieaktiviteter
- Praksisintegration i uddannelserne
Planlagte aktiviteter
Digitalisering af uddannelserne
- Strategiprojektet vedrørende digitalisering af uddannelserne er ved udgangen af 2024 afsluttet og afrapporteret. Erfaringer og resultater indlejres løbende i driften på KU, og der følges i de kommende år op på gevinstrealisering.
- Studienævn og uddannelsesledere arbejder videre med at indarbejde KU’s mo- del for digital dannelse i uddannelserne. I den forbindelse integrerer undervisere aktuelle, digitale fænomener, metoder og værktøjer i undervisningen
- Der er fokus på udarbejdelse af online-lektioner om generativ AI, som skal un- derstøtte underviseres og studerendes digitale kompetencer inden for emnet
Bæredygtighed i uddannelser og studieaktiviteter
− Der udvikles model(ler) for at styrke bæredygtighed i uddannelse på tværs af KU – bl.a. med inspiration fra digitaliseringsprogrammet.
− Videreførelse af STIMULUS-workshops i samarbejde med Actory.
− Gennemførelse af hackaton for KU-studerende – evt. med DTU og CBS.
− Indsats for at understøtte Green Student Society som paraplyorganisation for de grønne studenterforeninger på KU.
Praksisintegration i uddannelserne
- Strategiprojekt om praksisintegrerende undervisningsaktiviteter blev afsluttet og afrapporteret efteråret 2024.
- KU forventer, at det bliver afgørende at indtænke praksiselementer i udvikling af nye uddannelsesformater, f.eks. i forbindelse med erhvervskandidatuddan- nelser. Erfaringer fra den strategiske indsats vil indgå i dette arbejde.
Ændringer
Ingen.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Fastholdelse af høj efterspørgsel på KU's kandidater | |||||
Dimittendledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse Kilde: UFM's datavarehus, 2019 | 11,9 % / 13,4 % | 9,0 % / 10,0 % | 5,9 % / 6,6 % | 5,5 % / 6,1 % | |
Styrket praksisorientering | |||||
Andel af studerende, der gennemfører projektorienterede forløb Kilde: KU 2021 | 4,9 % | 5,7 % | 5,3 % | 5,2 % | |
Andel studerende, der skriver speciale med ekstern part Kilde: KU 2021 | 15,0 % | 16,1 % | 15,7 % | 15,2 % |
Strategisk mål 2
KU’s uddannelser har høj kvalitet, god studietrivsel og tydelig kobling mellem forskning og uddannelse
KU vil tilbyde inspirerende og udfordrende uddannelser med et højt læringsudbytte. En videreudvikling af den tætte sammenhæng mellem forskning og uddannelse samt en styrket indsats for øget studietrivsel skal bidrage til et engagerende og udviklende læringsmiljø og høj uddannelseskvalitet.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en tilfredsstillende udvikling i må- let.
Forskningsintegration
I 2024 har et eksternt akkrediteringspanel vurderet KU’s system for kvalitetssikring af uddannelser. Panelet har i den sammenhæng bl.a. set på KU’s strategiske indsats med kobling mellem forskning og uddannelse. Panelet oplevede, at arbejdet med forsknings- integration er solidt forankret på mange af KU’s uddannelser. Panelet fandt det positivt, at KU’s typologi for forskningsbasering og forskningsintegration bidrager til dialog på ud- dannelserne, og derved sætter forskningsbasering på uddannelsernes dagsordenen. In- dikatoren for VIP/STUD-ratioen er steget lidt, da der er sket en lille stigning i antallet af studerende (ca. 230 flere), samt en stigning i antallet af forskere/undervisere (ca. 210 flere). Det viser en fortsat styrkelse af de studerendes mulighed for kontakt med forskere.
I 2024 har KU udgivet Håndbog i Forsknings-Undervisningsintegration, der samler inspi- ration og erfaringer fra konkrete undervisningsforløb med forskningsintegration. Håndbo- gen er udgivet som inspiration til undervisere, studieledere, studienævn mv.
Studietrivsel
I 2024 har KU haft fokus på at udarbejde handleplaner i tilknytning til Studiemiljøunder- søgelsen 2023. Fakulteterne har udarbejdet lokale handleplaner, primært ud fra tema- erne fællesskab, feedback og forventninger. Campus Service har udviklet en handleplan
med to indsatser for det fysiske studiemiljø, og Uddannelser & Studerende har udviklet en handleplan for særlig støtte til studerende.
KU Trivselsuge, som står i stedet for den planlagte aktivitet om ”trivselstirsdage”, satte fokus på trivsel i alle dets afskygninger og inspirerede til, hvordan de studerende sam- men og hver for sig kan styrke deres trivsel. Evalueringen var positiv.
Temasiden til undervisere på KU’s intranet er blevet opdateret med studietrivselscases som planlagt. I 2024 har KU prioriteret arbejdet med læringsfællesskaber gennem triv- selsinitiativer.
For at understøtte trivsel for studerende, der er elitesportsudøvende, har KU etableret KU Professionals ordningen. Ved at imødekomme de studerendes behov for øget fleksi- bilitet i deres studie, søger ordningen at fremme deres ”sense of belonging”.
Fra 2023 til 2024 er der sket en stigning i de studerendes studieprogression. I 2024 op- tjente en fuldtids bachelorstuderende i gennemsnit 48 ECTS mod 47,1 i 2023 – svarende til en stigning på 1,9 procent. For kandidatstuderende er den gennemsnitlige ECTS-op- tjening steget 1,3 procent - fra 47,8 i 2023 til 48,4 i 2024. Som en del af KU’s kvalitets- sikringssystem monitorerer uddannelserne årligt de studerendes studieprogression, og dekanerne fastsætter målbare standarder for de enkelte uddannelsers studieprogres- sion, som godkendes af rektor. Hvis der opleves udfordringer med studieprogressionen, følger uddannelserne op med initiativer, der adresserer disse. Eksempelvis i form af ju- steringer af studieordninger og kursusændringer, der understøtter de studerendes stu- dieprogression. Derudover vurderer de studerende arbejdsbelastningen på de enkelte kurser som en del af undervisningsevalueringen
Pædagogisk kompetenceudvikling
Der er arbejdet videre med kollegasparring som format for løbende pædagogisk kompe- tenceudvikling for underviserne, bl.a. er der gennemført et projekt for alle fastansatte undervisere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Erfaringerne med at underviserne i mindre grupper giver hinanden feedback på undervisning er gode.
Generativ AI (GAI) påvirker i høj grad undervisningsområdet, både i forhold til undervis- ningstilrettelæggelse, eksamen og akademiske standarder. Underviserne tilbydes nyud- viklede kurser om AI-literacy, digital dannelsespædagogik og måder at inkludere GAI i undervisningen på.
Fra efteråret 2025 ændres reglerne, så GAI er tilladt ved eksaminer med ”alle hjælpe- midler tilladt”, medmindre dette eksplicit forbydes i eksamensbestemmelser. KU har ned- sat en arbejdsgruppe, der skal hjælpe. Arbejdsgruppen har i 2024 fokuseret på god aka- demisk praksis i lyset af GAI. Der er arbejdet med principper for, hvordan selvstændighed og videnskabelig integritet skal forstås i lyset af GAI. Arbejdsgruppen har udviklet en ”navigationsmodel”, som skal hjælpe fagmiljøerne med at træffe beslutninger om GAI ved eksamen.
Væsentlige understøttende aktiviteter
- Forskningsintegration
- Studietrivsel
- Pædagogisk kompetenceudvikling
Planlagte aktiviteter
Forskningsintegration
- Den sidste tredjedel af uddannelserne arbejder med at implementere typologi for forskningsintegration i uddannelsens forskningsmatrice.
- KU’s strategiske indsats med forsknings-undervisnings-integration er afsluttet i 2024. Erfaringer og læringspunkter fra den strategiske indsats deles med akademi- ske råd på fakulteter og i uddannelsesledelserne.
Studietrivsel
- Planlægning og afvikling af Studiemiljøundersøgelsen 2025.
- KU trivselsuge med udgangspunkt i whole university approach.
- Igangsættelse af revidering og sammentænkning af bachelor- og kandidatstudie- start.
- Social belonging-interventioner på 6-10 uddannelser på tværs af fakulteter.
- Understøttelse af studietrivslen ifm. sammenflytning af SAMF, HUM, TEO og JUR på Søndre Campus.
Udvikling af nye uddannelsesformater (Implementering af kandidatreformen)
- Udvikling af det nye kandidatuddannelseslandskab understøttes med pædagogisk udvikling i forhold til formater og tættere relation til arbejdsmarkedet.
Ændringer
Pædagogisk understøttelse af udviklingen af nye uddannelser i relation til kandidatrefor- men er ikke nået, da tillægsaftalen først blev indgået i december. Udvikling af de nye uddannelser forventes at blive igangsat i løbet af andet halvår af 2025.
Trivselstirsdage blev omlagt til en trivselsuge.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Øge de studerendes angivne tidsfor- brug | |||||
Studerendes tidsforbrug, gns. timer pr. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇: Danmarks studieundersøgelse, UFM 2020 | 35 | 36 | 35 | - | |
Fortsat høj fastholdelse af de stude- rende | |||||
Frafald på første studieår Kilde: UFM’s datavarehus, 2019 | 13,9 % | 13,7 % | 13,9 % | 13,7 % | |
Fastholde god studetrivsel | |||||
Studerendes oplevelse af mestring og robusthed, gns. af flere spørgsmål, skala 1 (Helt uenig) til 5 (Helt enig) Kilde: Danmarks studieundersøgelse, UFM 2021 | 3,4 | - | 3,4 | - | |
Fastholde høj forskningsintegration og udvikle flere forskningsintegre- rende undervisningsformer | |||||
VIP/STUD-ratio Kilde: KU's indberetning til Danske Uni- versiteters statistiske Beredskab (Øko- nominøgletal C1 /Studienøgletal F2.1) | 0,134 | 0,147 | 0,152 | 0,156 |
Anm.: For datakilder, der ikke opgøres hvert år, angives år uden opgørelse med: '–'. Det fremgår af rammekontrakten, hvis datakilden ikke opgøres i hvert år i kontraktperioden
Strategisk mål 3
KU’s forskningsmiljøer skal være internationalt førende og gennem dyb faglig indsigt bidrage til at løse komplekse problemstillinger i samfundet
KU vil systematisk evaluere og vurdere kvaliteten af forskningen og udbygge sin position som førende forskningsinstitution, blandt andet ved at hjemtage konkur- renceudsatte forskningsbevillinger, styrke forskernes adgang til state-of-the-art forskningsinfrastruktur og bidrage til forskningsbaserede løsninger, der er afgø- rende for den grønne omstilling i Danmark og globalt.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en tilfredsstillende udvikling i må- let.
Forskningsevaluering og vurdering af forskning og forskere
KU har i perioden 2022-24 gennemført sin anden evaluering og vurdering af universite- tets forskning og forskere. Resultatet viser, at det meste af KU’s forskning er i topklasse og i nogle tilfælde verdensførende. Evalueringen fremhæver især KU’s videnskabelige og samfundsmæssige impact, der understøttes af en omfattende produktion med stor gennemslagskraft, både målt på publikationer i prestigefyldte tidsskrifter og impact-fak- tor. Stigningen ses også tydeligt i indikatoren for forskningspublikationer i de ti procent mest anerkendte tidsskrifter. Desuden fremhæves KU’s betydelige og stigende eksterne forskningsfinansiering samt stærke interdisciplinære og internationale samarbejde.
Forskningsfinansiering
KU's Green Solutions Centre (GSC) spiller en central rolle i at fremme tværdisciplinært samarbejde mellem forskere, der arbejder med forskningsbaserede grønne løsninger. I 2024 modtog KU’s forskere en række bevillinger til grønne forskningsprojekter. Forskere på Globe Institute modtog f.eks. 585 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og Welcome Trust- fonden til forskning i mere modstandsdygtige afgrøder, der skal bidrage til et bæredygtigt landbrug. Projektet er en betydelig investering i fremtidens fødevaresikkerhed og bidra- ger til at etablere et globalt knudepunkt for environmental genomics på KU.
KU modtager, sammen med andre danske universiteter og Alexandra Instituttet, 30,7 mio. kr. til forskning i sprogteknologi og udvikling af en dansk sprogmode (CAISA)l. Be- villingen er en del af regeringens strategiske indsats for kunstig intelligens. Sprogmodel- len udvikles i samarbejde med den offentlige forvaltning, uddannelses- og sundhedssek- toren samt små og mellemstore virksomheder.
KU har i 2024 fået fem bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond til etablering af fem nye Centers of Excellence. Fonden uddelte i alt 13 bevillinger. Bl.a. har forskere fra In- stitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab modtaget 40 mio. kr. fra Danmarks Grund- forskningsfond til et nyt Center of Excellence, som skal undersøge transitionen fra land- brugssamfund til nutidens postindustrielle samfund med fokus på de uligheder og den splittelse, der truer sammenhængskraft og demokrati.
KU har opnået succes med at hjemtage EU-midler og modtog i 2024 17 ERC-bevillinger, herunder et stort antal Advanced Grants til topforskere. Siden Horizon Europe-program- mets start i 2021 har KU modtaget 172 ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇-bevillinger til uddannelse og fasthol- delse af talentfulde forskere. KU's generelle hjemtag af EU-midler er faldet en smule sammenlignet med 2023, men ligger stadig over 2022.
Integritet i forskning
KU har i 2024 bidraget til det udvalg, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har nedsat til at opdatere den nuværende danske kodeks for integritet i forskning.
Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI)
KU har i 2024 bidraget til forberedelserne og indsendt forslag til det næste danske road- map for forskningsinfrastruktur 2025.
Væsentlige understøttende aktiviteter
- Forskningsevaluering og vurdering af forskning og forskere
- Forskningsfinansiering
- Integritet i forskning
- Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI)
Planlagte aktiviteter
Realisering af KU’s Strategi 2030 ’Til gavn for flere’
- En central ambition i KU’s Strategi 2030 er at etablere KU som ’det bedste sted for de bedste idéer’. I 2025 vil KU fokusere på at undersøge mulighederne for at for- bedre rammerne for tværdisciplinær forskning, både internt og med eksterne part- nere, samt at tiltrække og fastholde talentfulde forskere.
Aktiviteter i forbindelse med Danmarks EU-formandskab
KU spiller en aktiv rolle under Danmarks EU-formandskab ved en række konferencer
- KU’s Green Solutions Centre (GSC) arrangerer i samarbejde med Ministeriet for Grøn Trepart og Europa-Kommissionen en konference om bioøkonomi og fødeva- resystemer. Konferencen skal bl.a. promovere lanceringen af EU's nye strategi for bioøkonomi.
- KU er vært for en konference om kunstig intelligens’ rolle i at understøtte Europas konkurrenceevne og fremtidige velstand. Konferencen skal fremhæve vigtigheden af parathed og muligheder på tværs af alle discipliner samt promovere EU’s nye stra- tegi for videnskabelig anvendelse af kunstig intelligens.
- KU arrangerer i samarbejde med Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen Euro- pean Quantum Technologies Conference, en årlig konference under EU’s 10-årige ’Quantum Flagship’-initiativ. Konferencen samler forskere, erhvervsfolk og embeds- mænd med det formål at promovere EU og Danmark som et attraktivt centrum for forskning, erhverv og investeringer inden for kvanteteknologi.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Fastholde højt niveau i forskningen | |||||
Forskningspublikationer i de ti procent mest anerkendte tidsskrifter Kilde: SciVal, publications in top-10 %, Scopus, 2018-2020 | 4.810 | 5.019 | 5.090 | 5.302 | |
Fastholde høj aktivitet baseret på og til- trækning af eksterne forskningsmidler | |||||
Omsætning på tilskudsfinansieret forsk- ningsvirksomhed (mio. kr.) Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab, tabel A, 3.1 tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, 3-årig løbende gennemsnit | 2.829,6 | 2.974,0 | 3.188,76 | 3.506,55 | |
EU-hjemtag (mio. euro pr. måned) Kilde: EU eCORDA, 2014-2021 | 4,52 | 4,54 | 7,57 | 6,46 | |
▇▇▇ ▇▇'▇ forskningsbidrag, som adres- serer samfundsudfordringer | |||||
KU forskningspublikationer inden for det grønne område Kilde: SCOPUS efter definitioner i UFM’s ”Bibliometrisk analyse af Danmarks grønne forskning | 848 | 1.022 | 1.012 | 989 |
Strategisk mål 4
KU vil styrke det ledelsesmæssige fokus på rekruttering samt talent‐ og kar- riereudvikling, så alle medarbejdere kan udfolde deres potentiale
KU vil tiltrække og fastholde stærke profiler samt understøtte at yngre forskere, der skal bidrage til vækst og udvikling uden for universitetssektoren, kommer godt vi- dere. Det kræver attraktive og gennemskuelige rammer og arbejdsvilkår.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en tilfredsstillende udvikling i må- let.
Forfremmelsesprogram
Forfremmelsesprogrammet har vundet udbredelse generelt på KU, og en rundspørge blandt landets øvrige universiteter, viser at KU er langt i etableringen og anvendelsen af programmet. Det anvendes især til at styrke strategiske satsninger samt til at tilknytte (fastholde) talent. Det anvendes i mindre grad i rekrutteringssammenhæng (åbne op- slag), men det forventes at ændre sig over de kommende år. I 2024 har der været fokus på at sikre en god start for KU’s Faculty Board. Det forventes, at KU Faculty Boards fokus vil være på forfremmelsesprogrammets værdi for tiltrækning af internationalt videnska- beligt talent, ligesom boardet interesserer sig for, hvordan programmet kan ses i kontekst af det stigende internationale fokus på justering af meriterings- og bedømmelsespraksis.
Indikatoren ”▇▇▇▇▇ lektorer optaget på KU’s forfremmelsesprogram” viser et fald i 2024. Vurderingen er, at programmet de første par år har været anvendt af visse fakulteter til at rette op på få professorudnævnelser tidligere. KU vurderer således, at faldet signale- rer, at optag er ved at finde et mere stabilt lavere leje.
Yngre forskeres karriereudvikling
I 2024 er der afholdt 20 seminarer og workshops om tidlig karriereplanlægning for ph.d.- studerende og postdocs, samt individuelle vejledninger om bl.a. transferable skills og afklaring af karriereveje. Karrierevejlederen er også vært ved karriereevents, hvor alum- ner, der har forsat deres karriere uden for universitetet, deltager og deler deres erfaringer vedr. karriereskift og arbejdserfaring fra industrien eller andre forskningsinstitutioner.
Ligestilling og diversitet
KU har i 2024 afsluttet arbejdet med handleplan for ligestilling og diversitet 2022-2024, og 17 konkrete initiativer er ført ud i livet. I den sidste halvdel af 2024 har fokus været på den nye strategiske ramme for diversitet, lighed og inklusion, der skal afløse handlepla- nen, og sætte retning for arbejdet på KU i perioden 2025-2030. Denne operationaliserer elementer af KU’s Strategi 2030. I 2024 blev gennemført en inklusionsmåling blandt alle medarbejdere og studerende med det formål at styrke viden og datagrundlag om inklu- sion på KU. Mere end hver tredje medarbejder og hver 10. studerende har deltaget i undersøgelsen, som fik over 8.000 besvarelser. Resultaterne vil blive bearbejdet i 2025.
Væsentlige understøttende aktiviteter
KU’s forfremmelsesprogram fra lektor til professor
- Konstituering af KU’s faculty board til monitorering af brugen af KU’s tenure track program (fra adjunkt til lektor) samt forfremmelsesprogram.
Yngre forskeres karriereudvikling
- Tilføjelser til MUS karrieremateriale for yngre forskere.
- Fortsat udvikling af postdoc karriereprogram.
Ligestilling og diversitet
- Inklusionsmåling målrettet alle ansatte og studerende på KU, der styrker viden og datagrundlag om inklusion på KU og danner grundlag for nye initiativer på området.
- Afprøvning af screeningsværktøj, der skal modvirke biasfyldt sprog i jobopslag ved lederrekrutteringer for herved at tiltrække et bredere ansøgerfelt.
- Bred høring i og inddragelse af organisationen ift. ny strategisk ramme for diversitet, lighed og inklusion, der operationaliserer elementer af KU’s Strategi 2030.
- Afholdelse af interventionstræning ved studiestart for tutorer, frivillige i studenterfor- eninger samt menige studerende med det formål at skabe ejerskab og et fælles an- svar for gode og trygge læringsmiljøer.
Planlagte aktiviteter
KU’s forfremmelsesprogram fra lektor til professor
- Arbejde med programmets værdi i tiltrækning og tilknytning af videnskabeligt talent, herunder internationalt talent og brugen af programmet i åbne opslag.
- Udvikling af datagrundlag for monitorering af brugen af programmet.
- Vurdering af programmets værdi for KU’s arbejde med ARRA (agreement on refor- ming research assessment).
Yngre forskeres karriereudvikling
- Postdoc karrieredage afholdes på hvert fakultet og med fælles KU-tiltag.
- Videreudvikling og tilføjelse til MUS karrieremateriale for yngre forskere.
Ligestilling og diversitet
- Påbegynde indsats omkring obligatorisk opkvalificering inden for diversitet, lighed og inklusion blandt alle KU’s linjeledere med personaleansvar (2025-2027).
- Bearbejdelse af resultaterne fra inklusionsmåling gennemført ultimo 2024.
- Udvikling af ”DEI-værktøjskasse” tilgængelig online for alle KU’s ansatte.
- Etablering af ny organisatorisk understøttelse af arbejdet med diversitet, lighed og inklusion i forbindelse med at ny strategisk ramme for arbejdet iværksættes (2025)
Ændringer
- Revision af KU’s meriteringskriterie vedrørende samfundsmæssig impact. Revideret forslag forelå i 2024 klar til høring og efterfølgende implementering, men det skal afvente stillingtagen til evt. justering af et andet af KU’s hovedkriterier.
- Etablering af postdoc alumnenetværk er i øjeblikket på hold, da det kræver ekstra ressourcer at vedligeholde og drifte.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Etablere et KU-forfremmelsesprogram fra lektor til professor | |||||
▇▇▇▇▇ lektorer optaget på KU’s forfrem- melsesprogram Kilde: KU workzone 2021 | 0 | 58 | 59 | 30 | |
Øge understøttelsen af yngre forske- res karrierevej fra akademia til er- hvervsliv | |||||
I hvilket omfang yngre KU-forskere ople- ver sig støttet i overgangen til erhvervsli- vet (ja-svar) Kilde: KU postdocs med fire måneder til- bage af deres ansættelse på KU, 2019 | 55 % | 52 % | - | 48 % | |
Styrke ligestilling og diversitet blandt KU professorer og lektorer | |||||
Udvikling i kønsbalance blandt ansøgere til lektor- og professorstillinger (procent- del kvinder) Kilde: Forskerrekrutteringsdatabasen 2021 | 34 / 38 % | 46 / 41 % | 38 / 43 % | 43 / 35 % |
Strategisk mål 5
KU leverer et forskningsbaseret og attraktivt efter- og videreuddannelsestil- bud og samarbejder med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner om uddannelse
KU vil udnytte sit potentiale for et større og mere fleksibelt udbud af efter- og vide- reuddannelse og videreudvikle samarbejdet med bl.a. gymnasiesektoren og med virksomheder.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en tilfredsstillende udvikling i må- let.
Livslang læringspartner
KU som livslang læringspartner er en af tre overordnede ambitioner i ”Strategi 2030 – til Gavn for flere”. Ambitionen er at styrke en efterspørgselsorienteret udvikling af tilbud og en professionel understøttelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteterne. KU vil der- igennem udbrede universitetets forskningsbaserede viden til langt flere end i dag og imø- dekomme samfundets stigende behov for kompetenceudvikling.
I løbet af 2024 er ambitionen blevet udfoldet med udgangspunkt i, at efter- og videreud- dannelse skal være en integreret del af universitetets kerneaktiviteter. Der skal være en mangfoldighed af tilbud, der tilgodeser både professionel om- og opkvalificering. Dette i form af masteruddannelser, kurser, skræddersyede forløb, faglige forløb målrettet under- støttelsen af nye formater i relation til i kandidatreformen samt folkeoplysning og dan- nelse. Målet er at være læringspartner både for den enkelte, for organisationer, virksom- heder og i et samfundsperspektiv, herunder også i et tværsektorielt perspektiv.
I december 2024 er der ansat en leder i en nyoprettet stilling for det samlede efter- og videreuddannelsesområde på KU. En kortlægning af det eksisterende efter- og videre- uddannelsesudbud er indledt.
Brobygning til gymnasieskolen
KU har i 2024 arbejdet med fortsat at styrke sine relationer til gymnasiesektoren gennem møder med advisory board for brobygning til gymnasieskolen, og ved at afholde en årlig ledelsesdag for uddannelsesledelsen på KU og gymnasierektorer. I pilotprojektet ”KU på besøg” overtog studerende fra uddannelser på tværs af KU seks gymnasier og undervi- ste i selvvalgte faglige emner. Pilotprojektet har bidraget til at øge kendskabet til KU’s uddannelser på gymnasier, som KU pt. ikke modtager mange ansøgninger fra. I alt 4.000 gymnasieelever har oplevet ”KU på besøg".
Der er gennemført en brugerundersøgelse af brobygningssitet ▇▇▇▇▇.▇▇.▇▇ blandt gym- nasie- og grundskolelærere. På baggrund af undersøgelsen er der igangsat arbejde med at øge kendskabet til sitet gennem både interne og eksterne kampagner. Antallet af tilbud på sitet er i 2024 øget med bl.a. med 27 nye SRP/SRO-opgaver til gymnasieskolen.
KU deltog i det nationale vejledningstilbud StudieInfo, og der var 1.313 tilmeldinger til KU’s Studerende for en dag. Derved holder indikatoren for øget samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner sig på niveau med sidste år, hvor der var opnået en stor stigning i antal tilmeldte studerende.
Internationalisering
I 2024 har EU godkendt ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-kandidatuddannelsen i European Environ- mental Economics and Policy. KU er koordinator. Universiteterne i den europæiske 4EU+ alliance fra Heidelberg, ▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇ og Warszawa er partnere. Uddannelsen er sam- tidig godkendt ved Uddannelses- og Forskningsministeriet. Første studenterårgang be- gynder efter planen i 2025. Derudover har KU og University of Wasaw (UW) indgået aftale vedr. etablering af et forløb om specialisering i biodiversitet med mulighed for at opnå en kandidatgrad fra både KU og UW.
KU’s udgående internationale studentermobilitet er steget med 5% fra 1.982 ophold i 2023 til 2.086 ophold i 2024. Andelen af studerende på internationale ophold er således steget fra 5,4% til 5,7%. Antallet af indgående ophold ligger stabilt på lige over 2.100.
Som led i KU’s Priority Partnership med University of Edinburgh besøgte rektoratet og dekaner Edinburgh i 2024. KU planlægger flere uddannelsessamarbejder inden for hu- maniora med Edinburgh i 2025. KU har med samarbejdet med begge Priority Partners, Edinburgh og Sydney, om præsentationer og workshops på store internationale uddan- nelseskonferencer som APAIE og EAIE.
KU’s samlede optag af internationale kandidatstuderende var 1.194 i 2024; en stigning på 6%. Antallet af ikke-EU/EØS-kandidatstuderende på KU er steget fra 1.097 til 1.153. Som led i fastholdelsesindsatsen for internationale studerende til det danske arbejdsmar- ked tilbyder KU sammen med UCplus danskundervisning på campus. Her er deltageran- tallet steget fra 303 kursister i efteråret 2023 til 471 i efteråret 2024.
Væsentlige understøttende aktiviteter
- Efter- og videreuddannelse og livslang læring
- Samarbejde inden for gymnasieområdet
- Internationalt samarbejde
Planlagte aktiviteter
Efter- og videreuddannelse og livslang læring
- Fortsat modning og implementering af ”Strategi 2030 – til Gavn for flere” i forhold til efter- og videreuddannelse og livslang læring.
- Opbygning af den nye efter- og videreuddannelse organisation, herunder overta- gelse og udvikling af de eksisterende tilbud og udvikling af nye aktiviteter.
Samarbejde inden for gymnasieområdet
- Det strategiske projekt om brobygning til gymnasieskolen er med udgangen af 2024 afsluttet. På baggrund af erfaringerne fra strategiprojektet er der formuleret 16 an- befalinger til, hvordan KU fremover skal arbejde med brobygning.
Internationalt samarbejde
- KU afholder følgende kurser i samarbejde med University of Edinburgh i 2025
• Creative writing - Joint course/virtual exchange.
• Global Critical Data Studies – Shared course.
• Traditional balladry – joint summer school.
Ændringer
Ingen.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Styrket udbud af efter- og videre- uddannelse | |||||
Indtægtsdækket virksomhed på efter- og videreuddannelsesområdet Kilde: KU | 27.223.697 kr. | 23.939.023 kr. | 27.393.920 kr. | ||
Antal deltagere på KU’s ECTS-be- lagte efter- og videreuddannelsestil- bud Kilde: KU STADS 2020 | 3.572 | 3.360 | 3.464 | 3.407 | |
Øget samarbejde med andre ud- dannelsesinstitutioner | |||||
▇▇▇▇▇ tilmeldinger til ”Studerende for en dag” Kilde: ▇▇▇▇▇.▇▇.▇▇ | - | 632 | 1.318 | 1.313 | |
Styrket internationalisering | |||||
Andel studerende på internationalt studieophold Kilde: Danske Universiteter studie- nøgletal H1.1, 2018-2020 | 5,5 % | 3,7 % | 5,4 %* | 5,7 % | |
▇▇▇▇▇ internationale kandidatstude- rende fra ikke-EU/EØS-lande Kilde: KU 2018-2020 | 806 | 962 | 1.097 | 1.153 |
* Indikatoren er i år rettet fra 4,0 % til 5,4 %, da der er konstateret en fejl i nøgletal H1.1
Strategisk mål 6
KU skal styrke universitetets innovationskapacitet og skabe et attraktivt sam- lingspunkt for studerende, undervisere, forskere og eksterne partnere
KU vil bidrage til at fremme den grønne omstilling, vækst, velfærd og beskæftigelse i Danmark gennem en stærkere innovations- og entreprenørskabskul-tur på univer- sitetet og øget samspil med private og offentlige virksomheder og det øvrige omgi- vende samfund.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
Københavns Universitet vurderer samlet set, at der er en acceptabel udvikling i målet.
Udviklingen på en række indikatorer inden for målet har de seneste år været nedadgå- ende, hvilket tilskrives ændrede forudsætninger for iværksættere og kommercialisering som følge af blandet andet eftervirkningerne af Corona pandemien. Nedgangen i antallet af KU-iværksættere afspejler samme nedgang som ses i Danmark generelt siden 2020.
Kommercialisering
KU byggede i 2024 videre på arbejdet med at fremme innovation og iværksætteri blandt forskere og studerende med en styrkelse af universitets forretningsudviklingsindsats og udvidet fokus på modning af kommercialiserbare løsninger fra dele af universitet fx hu- maniora og samfundsvidenskab. Dette har medvirket til, at KU’s Proof-of-Concept pulje i 2024 for første gang blev fuldt udmøntet. Ligesom det har resulteret i en fordobling i antallet af udviklingsprojekter til 23, hvilket forventes at skabe et stærkere grundlag de kommende år for potentielt nye iværksættere, spinouts og licensaftaler fra KU. Der ses tidlige tegn på at den styrkede indsats gør en forskel fx fortsat stigning i antallet af pa- tentansøgninger i 2024, ligesom antallet af anmeldte opfindelser steg til 74.
For at styrke resultaterne yderligere har KU prioriteret midler fra forskningsreserven 2024 til universitetsinnovation med fokus på tre hovedområder: Styrkelse af forretningsudvik- ling, fremme af KU’s innovationskultur gennem kompetenceopbygning af ansatte inden for innovation og entreprenørskab samt øget samarbejde med eksterne aktører såsom virksomheder, myndigheder og øvrige samfundsaktører. Disse prioriteringer sigter mod at cementere en langsigtet udviklingsindsats for innovationsområdet på KU, som skal øge kapaciteten og forbedre resultaterne yderligere de kommende år.
KU Lighthouse
Der er aktuelt 238 startups og 386 faste brugere tilknyttet innovationscenteret, hvor der blev afviklet 46 forskellige arrangementer med godt 1.050 deltagere. Lighthouse lance- rede også en præ-accelerator Lighthouse Launch, hvor 20 iværksættere i 2024 fik støtte til at realisere deres idéer. KU-startuppen BEATA Carbon Solutions opnåede internatio- nal anerkendelse ved at vinde både den danske og internationale Venture Cup-konkur- rence.
Innovation District Copenhagen
KU styrkede i 2024 også sit samarbejde med eksterne partnere bl.a. ved indgåelsen af en partnerskabsaftale med regeringen med en fælles vision om at skabe et verdensfø- rende innovationsdistrikt i området omkring KU’s Nørre Campus. Målet er at lave et in- ternationalt epicenter for innovation. Dette skal ske gennem udarbejdelsen af en ny hel- hedsplan for området i 2025 og forventes at bidrage til at styrke innovationen på KU både internt og i samarbejde med eksterne. I innovationsdistriktet åbnede også Danmarks nye kvantehus og testcenter i oktober, Quantum Denmark, som KU er vært for.
Væsentlige understøttende aktiviteter
- Styrket fokus på innovation.
- Øget anvendelse af KU’s Proof-of-Concept pulje til udvikling og modning af KU’s mest lovende ideer og opfindelser, som kan medføre større omsætning af ny viden og forskningsbaserede idéer til innovation og bæredygtige løsninger.
- Internationalt førende innovationsdistrikt
Planlagte aktiviteter
- Udvikling af rammeværktøj/målesystem for innovation og impact, som kan føre til et bedre ledelsesinformationssystem som kan understøtte KU's ledelse i at følge reali- seringen af strategiske ambitioner
- Tilvejebringe et forskningsbaseret grundlag samt udvikling og integrering af globale best practices fra førende universitetsbaserede investeringsfonde og tilpasse disse til KU’s specifikke kontekst, så UCPH Ventures potentiale for at understøtte innova- tion på KU maksimeres.
- Implementere revision af KU’s meriteringskriterier, så KU i højere grad anerkender og meriterer de aktiviteter og den indsats, forskere yder ift. særligt innovation, forsk- ningsbaseret rådgivning og formidling.
- Understøtte, at spinouts vokser ud af KU’s forskningsaktiviteter og kommer samfun- det til gavn
Ændringer
Ingen.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Fastholde fokus på forskningsba- seret entreprenørskab | |||||
Antal KU-baserede VIP-iværksæt- tere, kønsopdelt (procentdel kvin- der) Kilde: KU-undersøgelse og særkør- sel fra Danmarks Statistik | 36 (34%) | 32 (n/a) * | 30 (n/a) * | 25 (32%**) | |
Antal spinouts årligt gns. Kilde: KU Workzone 2018-2020 | 5-6 | 7 | 2 | 2 | |
Fastholde fokus på forskningsba- seret innovation | |||||
Antal sampublikationer med eks- terne parter Kilde: Leiden-ranking, ”collaborati- ons with industry” 2019-2022 | 747 | 794 | 862 | 936 | |
Antal licensaftaler Kilde: KU workzone 2018-2020 | 30 | 25 | 31 | 23 | |
Øget fokus på studenterentrepre- nørskab | |||||
Antal aktive brugere af KU’s inno- vationscenter og hubs Kilde: KU ”Data om UCPH Innova- tion Hubs” 2018-2020 | 405 | 464 | 440 | 468 | |
Antal KU-baserede studenteriværk- sættere, kønsfordelt (procentdel kvinder) Kilde: KU-undersøgelse og særkør- sel fra Danmarks Statistik | 88 (32%) | 85 (n/a) * | 78 (n/a) * | 66 (37%**) |
*Det bemærkes, at foruden dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer for 2024, så er der også tilvejebragt data for 2022 og 2023 for antal KU-baserede VIP-iværksættere og antal KU-baserede stu- denteriværksættere jf. rapport udført af IRIS Group.
**Data er opgjort som 3-årigt rullende gennemsnit af andel kvindelige iværksættere for perioden 2020- 2022 jf. rapport udført af IRIS Group.
