Danmarks Idrætsforbund Etisk Komité
Danmarks Idrætsforbund Etisk Komité
Udtalelse
Emne: Etisk Komité er af Danmarks Bokse-Union (DaBU), der er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt be- styrelsen i DaBU har tilsidesat good governance og/eller etiske retningslinjer i en sag, hvor to tidligere ansatte hemmeligt har forhandlet professionel kontrakt med to amatørboksere.
Resumé: Etisk Komité finder, at det kan lægges til grund, at forbundets bestyrelse var uvidende om de to tidligere ansattes forhandlinger med de to boksere og finder ikke at forløbet giver nogen anledning til at kritisere bestyrelsen eller special- forbundet for overtrædelse af good governance eller etiske retningslinjer.
I. Etisk Komités mandat, den anvendte metode, begrænsninger, sagens baggrund, parternes synspunkter og sagens behandling
1. Etisk Komités mandat:
1.1 Etisk Komité har til opgave at vurdere spørgsmål om good governance og etik i Danmarks Idrætsforbund og dets specialforbund. Etisk Komité afgiver udtalelser og henstillinger, men træffer ikke bindende afgørelser. Etisk Komité behandler sager på baggrund af henvendelser eller af egen drift, jf. § 20, stk. 1 og 3 i love for Danmarks Idrætsforbund.
1.2 Etisk Komité afviser sager, som ikke har væsentlig og almen betydning for DIF og dets specialforbund.
1.3 I henhold til § 20, stk. 7 i love for Danmarks Idrætsforbund fastsætter Etisk Ko- mité selv sin forretningsorden, herunder normer for høring og for behandling af
henvendelser til komitéen. Forretningsordenen kan findes på Etisk Komités hjem- meside.
1.4 Etisk Komité er ikke en retlig instans, og retsplejelovens regler (eller tilsvarende procedureregler) om sagens tilrettelæggelse, vidneafhøring, bevisoptagelse mv. finder ikke anvendelse på Etisk Komités behandling af de optagne sager.
2. Den anvendte metode:
2.1 Sagen er indbragt for Etisk Komité af bestyrelsen i Danmarks Bokse-Union (”DaBU”). I indbringelsen af 16. februar 2023 anmoder DaBU om, at Etisk Ko- mité vurderer tre forhold: (1) om to aktive boksere har opført sig etisk korrekt i forhold til forbundets planer og investering i de to boksere, (2) om to tidligere ansatte har optrådt kritisabelt og uetisk og unfair og (3) om DaBUs bestyrelse, øvrige elite sektion, øvrige udvalg og øvrige ansatte over for de to boksere og de to tidligere ansatte, har opført sig i overensstemmelse med ’good governance’ og i øvrigt i overensstemmelse med de etiske regler – skrevne og uskrevne – i den sportslige verden.
2.2 Etisk Komité har igennem skriftlige høringer søgt at afdække de faktuelle forhold, omstændigheder og hændelsesforløb i relation til de rejste spørgsmål. Etisk Ko- mite har modtaget skriftlige indlæg fra DaBU, de to boksere, og de to tidligere ansatte. Derudover har de to boksere til Etisk Komité sendt en række lydfiler med optagelse af uddrag af deres brors samtaler den ene eller begge tidligere ansatte. Etisk Komité har lyttet til, men ikke videresendt lydfilerne, da Etisk Komité har forstået, at de er optaget uden alle deltagendes viden og samtykke.
2.3 På baggrund af indholdet af de skriftlige redegørelser og bilagsmateriale har Etisk Komité fundet, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til at kunne danne grundlag for Etisk Komités vurderinger og udtalelse.
3. Etisk Komités kompetence og de af DaBU indbragte spørgsmål
3.1 I sin indbringelse bad DaBU Etisk Komité forholde sig til de to bokseres og to tidligere ansattes ageren over for DaBU i den konkrete sag, samt de to tidligere ansattes ageren over for de to boksere, og har overfor Etisk Komité sat spørgsmål ved om de pågældende kan anses for at have opført sig etisk korrekt, ordentligt og fair.
3.2 Etisk Komité anser det for at ligge uden for Etisk Komité mandat at vurdere atle- ters og ansattes, inkl. tidligere ansattes opførsel, handlinger og udtalelser over for et specialforbund.
3.3 En række forbund har egne, eller har mulighed for at fastsætte, kodeks for såvel atleternes og træneres opførsel både på og uden for ’banen’ og i relation til hinan- den. Tilsvarende har DIF og Team Danmark udarbejdet et Etisk Kodeks for Dansk Konkurrenceidræt, som indeholder en række etiske principper for udøvere, træ- nere, stab mv.
3.4 I det omfang et specialforbund oplever uordentlig eller uetisk opførsel fra sine atleters eller ansattes og tilknyttede personers side, har specialforbundet en række sanktions- og tilsynsmuligheder over for de pågældende gennem specialforbun- dets egne love, regler og kodeks, som kan appelleres til forbundets sportslige or- ganer og ultimativt DIFs Appeludvalg.
3.5 Etisk Komité har noteret, at DaBUs bestyrelse har krævet udelukkelse (karantæne) af de to tidligere ansatte. En sag, som er behandlet af DaBUs Appeludvalg og efter det oplyste af den ene eller begge tidligere ansatte er indbragt for DIF’s Appelud- valg. Etisk Komités mandat angår ikke efterprøvelse af de beslutninger og ken- delser, der er truffet af et appeludvalg i overensstemmelse med forbundets love.
3.6 I forholdet mellem atleter og trænere har specialforbundet endvidere mulighed for at skabe fokus på, at atleter kan indbringe sager – som atleten ikke mener at kunne løse i en direkte dialog – til andre relevante organer eller person samt gennem whistleblowerordninger således, at situationer, som den denne sag omhandler, trygt kan blive bragt frem i lyset af atleter. Etisk Komité noterer sig, at DaBU på forsiden af sin hjemmeside har en rubrik om ”Uetisk Adfærd & Mistrivsel” som både angiver hvem der hos DaBU er talspersoner dels henviser til Etisk Komité samt DIF og Team Danmarks Atletkomité.
3.7 På denne baggrund og efter de indledende høringer og skriftlige indlæg har Etisk Komité derfor vurderet at Etisk Komité alene har kompetence til at behandle spørgsmål (3) dvs. om DaBUs bestyrelse har opført sig i overensstemmelse med good govenance.
3.8 Det er Etisk Komité vurdering, at DaBU selv må iværksætte en undersøgelse af, om der i udvalg, sektioner eller blandt ansatte har været kendskab til om de to
tidligere ansatte har haft hemmelige kontraktforhandlinger med de to boksere og i givet fald drage ansættelsesmæssige konsekvenser heraf.
4. Etisk Komité bemærker om sagens baggrund, parternes synspunkter og behandling i Etisk Komité:
4.1 Forud for DaBUs indbringelse af sagen for Etisk Komité den 16. februar 2023 var de to boksere gået til medierne med sagen, og Danmarks Radio bragte den 31. januar 2023 en historie omhandlende to tidligere DaBU ansattes formodede dob- beltroller i forbindelse med en promoter virksomhed, som ønskede at indgå pro- fessionelle kontrakter med to amatørboksere samtidig med at disse forsøgte at kvalificere sig til OL 2024.
4.2 DaBU kommenterede den 1. februar 2023 i et opslag på forbundets hjemmeside på sagen, og indbragte sagen til Etisk Komité den 16. februar 2023.
4.3 Den 16. februar 2023 modtog Etisk Komité tilsvarende en skriftlig redegørelse fra de to boksere med uddrag af messenger beskeder og sms’er mv. samt en række lydfiler. I indlægget til Etisk Komité beskriver de to boksere deres opfattelser af forhandlingsforløbet med de to tidligere ansatte, idet de dog også bemærker, at en anden DaBU træner kendte til forhandlingerne. Efter det oplyste kontaktede bok- serne ikke DaBU med deres bekymringer over dialogen med de tidligere ansatte, som de efter det oplyste følte sig pressede af, men endte derimod med at gå til medierne i januar 2023. De medsendte lydfiler dokumenterer, at der var stor fokus på at holde forhandlingerne hemmelige for DaBU.
4.4 Etisk Komité modtog separate skriftligt indlæg fra de tidligere ansatte henholdsvis den 27. februar 2023 og den 14. marts 2023, som også i vidt omfang behandler relationen mellem bokserne og de tidligere ansatte, idet DaBU kritiseres for at have truffet beslutning om at udelukke (give karantæne til) de to tidligere ansatte
4.5 Den 16. marts 2023 modtog Etisk Komité et uddybende skriftligt indlæg fra DaBU og den 30. marts 2023 deltog medlemmer af bestyrelsen for DaBU i en teams møde med medlemmer af Etisk Komité, hvor DaBU afkræftede at nogen i eller tæt på bestyrelsen havde haft kendskab til forhandlingsforløbet mellem de tidli- gere ansatte og de to boksere.
II. Etisk Komités vurderinger og udtalelse
5. Etisk Komité bemærker, at mens den har overvejet det relevante i alle de fakta, dokumenter og argumenter, der er indeholdt i det til Etisk Komité fremsendte materiale, henvises i ud- talelsen kun til de dele af det skriftlige materiale, som er nødvendige for at forklare Etisk
Komités udtalelse, og som har dannet grundlag herfor. Etisk Komités vurderinger og udta- lelse er alene baseret på de fremsendte skriftlige redegørelser og bilag.
6. Etisk Komités vurderinger og udtalelse vedrører følgende hovedspørgsmål:
• Er der fra DaBUs side sket overtrædelse af good governance over for de to boksere og
/eller de to tidligere ansatte?
Etisk Komité lægger følgende hændelsesforløb til grund:
• De tidligere ansatte fratrådte begge i 2022 fra stillinger i DaBU som henholdsvis National Team Head Coach og Event & Kraftcenter-Koordinator. Den tidligere træner forblev tilknyttet Elitesektionen med henblik på at overlevere opgaver den nye landstræner.
• Den ene eller begge førte i løbet af efteråret 2022 hemmelige forhandlinger med de to boksere om at blive professionelle efter OL 2024, og lade sig repræsentere af de to tidligere ansattes promoter virksomhed. De to boksere henvendte sig ikke til DaBU.
• På baggrund af det materiale, der er fremlagt for Etisk Komité finder Etisk Komité det sandsynliggjort, at de to tidligere ansatte over for de to boksere agerede og udtalte sig om muligheder for udtagelse til OL og økonomisk støtte mv. uden mandat fra og uden DaBUs vidende.
På denne baggrund vurderer Etisk Komité, at der ikke er grundlag for at antage, at DaBU har handlet i strid med good governance over for de to boksere eller over for de to tidligere ansatte i den pågældende sag.
Danmarks Idrætsforbund Etisk Komité
12. april 2023
▇▇▇ ▇▇▇▇▇, formand ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ Jens ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇
