Nærværende standardbetingelser (”Betingelser”) for Storm – House of Six Sigma (”Storm”) skal gælde for de af Storm – House of Six Sgma leverede Tjenesteydelser, som anført i det af Storm – House of Six Sigma afgivne tilbud til XXX (”Klienten”).
Nærværende standardbetingelser (”Betingelser”) for Storm – House of Six Sigma (”Storm”) skal gælde for de af Storm – House of Six Sgma leverede Tjenesteydelser, som anført i det af Storm – House of Six Sigma afgivne tilbud til XXX (”Klienten”).
1. Aftalegrundlag
Aftalen udgøres af Samarbejdsaftalen og Storm Standardbetingelser, det er det samlede aftalegrundlag (”Aftalen”) og udtrykker den fulde forståelse mellem Klienten og ▇▇▇▇▇, for så vidt angår de beskrevne Tjenesteydelser. Derudover skal ▇▇▇▇▇ være berettiget til at henholde sig til alle de af Klienten kommunikerede beslutninger og godkendelser.
2. Honorarer og udgifter
(a) Klienten skal til ▇▇▇▇▇ betale de i Aftalen anførte honorarer samt relaterede udgifter. (b) Udlæg til rejser, fortæring, ophold, mangfoldiggørelse, publikationer, data
m.v. afholdes af og faktureres til Klienten. (c) Alle honorarer er underlagt lov om merværdiafgift. (d) Medmindre andet fremgår af samarbejdsaftalen, faktureres månedsvis bagud for medgået tid og afholdte omkostninger. Fakturaer forfalder til betaling 30 dage efter fakturadato. Ved for sen betaling forrentes fakturabeløb med 1,5% pr. måned.
3. Tjenesteydelsernes gennemførelse
(a) Såvel ▇▇▇▇▇ som Klienten har pligt til straks at underrette den anden part, hvis der under arbejdet opstår tvivl om Tjenesteydelsernes forudsætninger, formål eller gennemførelse. (b) Ingen af parterne er ansvarlig for forsinkelser eller mangel i præstationer på grund af omstændigheder, der ligger uden for parternes rimelige indflydelse, herunder sygdom hos de involverede medarbejdere.
4. Klientens ansvar
Det er en forudsætning for Storm’ levering af Tjenesteydelserne, at Klienten (i) opfylder de som ”Klientens Ansvar” definerede forpligtelser; (ii) videregiver pålidelige, nøjagtige og fuldstændige oplysninger til Storm efter behov; (iii) træffer beslutninger i tide og indhenter de nødvendige godkendelser fra ledelsen; og (iv) stiller tilstrækkelige ressourcer, materialer, medarbejdere samt et passende kontormiljø til rådighed for Storm’ personale efter behov.
5. Fortrolighed
For så vidt angår nærværende Aftale og oplysninger givet i forbindelse hermed, der af den part, der afgiver oplysningerne, betegnes som fortrolige, forpligter modtageren sig til: (i) at beskytte de fortrolige oplysninger på en rimelig og forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende professionelle normer;
(ii) kun at benytte fortrolige oplysninger til opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til nærværende Aftale; (iii) kun at reproducere fortroligt materiale i det omfang, det er nødvendigt for opfyldelsen af den pågældende parts forpligtelser i henhold til nærværende Aftale. Nærværende bestemmelse finder ikke anvendelse på oplysninger, (i) som er offentligt kendt, (ii) som
modtageren allerede er bekendt med; (iii) som er videregivet til tredjemand uden begrænsninger; (iv) som er uafhængigt udviklet; (v) som er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav eller en kendelse.
6. Rettigheder
Klienten opnår en ikke overdragelig brugsret til materialer, notater, rapporter, specielt udviklet til Klienten, og andet materiale, der udarbejdes af ▇▇▇▇▇ til udførelse af Tjenesteydelserne. Storm bevarer alle rettigheder, adkomster og ophavsret til: (i) Tjenesteydelser, herunder men ikke begrænset til alle patenter, ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder hertil; og (ii) alle metodikker, processer, teknikker, idéer, koncepter, forretnings-hemmeligheder og knowhow indeholdt i Tjenesteydelser, eller som ▇▇▇▇▇ måtte udvikle eller levere i forbindelse med denne Aftale (”Storm-viden”).
7. Godkendelse
Klienten skal godkende Tjenesteydelser, som opfylder de i Aftalen specificerede krav. Klienten skal uden unødigt ophold reklamere over eventuelle mangler ved Tjenesteydelser til Storm, og ▇▇▇▇▇ skal have et tidsrum, der står i et rimeligt forhold til manglens art og kompleksitet til at afhjælpe denne. Dersom Klienten tager Tjenesteydelser i brug før den formelle godkendelse, undlader straks at reklamere over manglen til ▇▇▇▇▇ eller unødigt forsinker påbegyndelsen af godkendelsesproceduren, anses Tjenesteydelser for at være accepteret af Klienten.
8. Risikofordeling
(a) Storms maksimale erstatningsansvar i henhold til nærværende Aftale kan på ingen måde overstige de honorarer, ▇▇▇▇▇ modtager for den del af arbejdet, som giver anledning til ansvaret og omfatter ikke indirekte tab, følgetab, hændelig undergang eller pønalt begrundet erstatning eller tab (herunder også tabt fortjeneste, mistede besparelser eller tabte indtjeningsmuligheder). (b)Storm udfører Tjenesteydelserne udelukkende til fordel for Klienten, og Klienten skal holde ▇▇▇▇▇ og dets ansatte skadesløs for enhver omkostning, honorarer, udgifter, erstatning eller hæftelse (herunder udgifter til forsvar heraf), som måtte følge af tredjemandskrav, der har forbindelse til eller udspringer af Tjenesteydelserne, Klientens brug af Tjenesteydelsen eller nærværende Aftale.
(c) ▇▇▇▇▇ skal holde Klienten skadesløs for eventuelle tab og omkostninger i forbindelse med personskade eller dødsfald eller skade på fast ejendom og/eller løsøre i forbindelse med udførelsen af Storms Tjenesteydelser og i det omfang, de kan henføres til uagtsomhed eller overlagte handlinger eller undladelser begået af Storms personale eller repræsentanter under udførelsen af Tjenesteydelserne. (d) Bestemmelserne i nærværende pkt. 8 skal gælde under alle omstændigheder uagtet det fremsatte kravs grundlag eller art (det være sig en kontrakt, lovgivning, enhver slags uagtsomhed, uagtet om dette skyldes ▇▇▇▇▇, Klienten eller andre, en
skadevoldende handling, objektivt ansvar eller andet) og uagtet om den part, der rejser krav om erstatning, blev adviseret om muligheden for den skade eller det tab, der gøres gældende, hvor dette ikke er i strid med gældende lov. (e) Eventuelle søgsmål mod ▇▇▇▇▇ skal indledes senest atten (18) måneder efter, at de omstændigheder, hvorpå kravet støttes, er indtrådt.
9. Medarbejdere
(a) Storm kan med passende varsel vælge at udskifte konsulenter ved levering af Tjenesteydelserne. ▇▇▇▇▇ sørger for erstatning med konsulenter med tilsvarende kvalifikationer. (b) I Aftalens løbetid og i en periode på seks (6) måneder efter udløbet eller opsigelsen heraf forpligter begge parter sig til hverken direkte eller indirekte at tilbyde nogen af den anden parts medarbejdere, der har været direkte involverede i at udføre Tjenesteydelser for Klienten, ansættelse.
10. Opsigelse eller ophør
(a) Nærværende Aftale kan på et hvilket som helst tidspunkt bringes til ophør af begge parter med femten
(15) dages skriftligt varsel til den anden part. (b) Klienten skal betale Storm for alle de leverede Tjenesteydelser og alle påløbne omkostninger indtil datoen for udløb efter opsigelse og skal refundere Storm alle rimelige omkostninger affødt af opsigelsen.
(c) Parterne skal først bestræbe sig på at løse enhver tvist eller påstået misligholdelse internt ved at bringe en sådan for ledelsen, og forinden man indleder retsforfølgelse, at forsøge at bilægge striden på en gensidig acceptabel alternativ konfliktløsningsmåde (forligsforhandlinger).
11. Beskyttelse af oplysninger
Storm og de af ▇▇▇▇▇ anvendte konsulenter, herunder eventuelle underleverandørers medarbejdere er underlagt tavshedspligt med hensyn til alle væsentlige oplysninger vedrørende klientens virksomhed og forretningsmæssige forhold, herunder om enkeltpersoners rent personlige forhold. Klienten accepterer, at Klienten og/eller dennes tilknyttede virksomheder (i) er de dataansvarlige, for så vidt angår oplysninger eller databaser tilhørende Klienten, en tilknyttet virksomhed eller tredjemand, og som ▇▇▇▇▇ har adgang til eller behandler ved udførelsen af Tjenesteydelserne, herunder, men ikke begrænset til, personoplysninger ("Oplysninger"), og (ii) at Klienten bærer det fulde ansvar for sådanne Oplysninger over for tredjemand, herunder men ikke begrænset til, de personer, oplysningerne vedrører samt Klienten og tilknyttet personale. Klienten erklærer og garanterer over for Storm, at enhver behandling samt overførsel af Oplysninger mellem Klienten og dennes tilknyttede virksomheder på den ene side og Storm på den anden side har været og vil blive udført i fuldstændig overensstemmelse med enhver lov eller regel, der gælder for beskyttelsen af oplysninger. Klienten accepterer endvidere, at Klienten og dennes tilknyttede virksomheder bærer det fulde ansvar for at give Storm vejledning og instrukser om alle love og bestemmelser, der gælder for beskyttelsen af oplysninger, og ▇▇▇▇▇ vil udelukkende henholde sig til sådanne instrukser, når ▇▇▇▇▇ får adgang til og behandler Oplysninger ved udførelsen af Tjenesteydelserne. Desuden bærer Klienten
det fulde ansvar for at fastslå tilstedeværelsen af samt for overholdelsen af alle love og bestemmelser, der finder anvendelse på beskyttelsen af oplysninger i det omfang, de måtte vedrøre
Storm’ ydelse og Klientens anvendelse heraf.
12. Øvrige bestemmelser
(a) Ingen af parterne må bruge den anden parts navn, varemærke, ophavsretsbeskyttet serviceydelse, logoer, handelsnavne og/eller mærkevaresalg uden forudgående skriftligt samtykke fra den pågældende part. Dog er
▇▇▇▇▇ berettiget til at henvise til eller anføre Klientens navn på en liste og/eller give en generel beskrivelse af Tjenesteydelserne/projektet. Klienten er ligeledes indforstået med, efter rimeligt forudgående varsel fra Storm, at give en udtalelse om
Storm (for eksempel i form af telefonsamtaler med analytikere eller klienter, præsentationer og lignende).
(b) Nærværende Aftale må ikke transporteres eller på nogen anden måde overdrages uden den anden parts forudgående udtrykkelige skriftlige samtykke.
(c) Meddelelser givet i henhold til nærværende Aftale skal være skriftlige, leveres til den i Aftalebrevet anførte adresse og skal anses for at være meddelt ved modtagelsen.
(d) Ingen af vilkårene i denne Aftale skal anses for frafaldet af en part, og ingen misligholdelse af denne Aftale skal anses for accepteret af en part, medmindre frafaldet eller accepten er afgivet skriftligt og underskrevet af den part, som giver sådant afkald eller accept.
(e) Såfremt en bestemmelse i denne Aftale måtte blive anset for ugyldig, ulovlig eller ikke-håndhævelig, skal en sådan bestemmelse anses for udgået, idet alle andre bestemmelser skal forblive fuldt ud gældende og med retsvirkning.
(f) Pkt.3 til 12 i nærværende betingelser skal fortsat være gyldige efter Aftalens ophør eller opsigelse.
(g) Nærværende Aftale skal være underlagt dansk ret. Medmindre parterne aftaler andet, skal eventuelle tvister afgøres i overensstemmelse med Det Danske Voldgiftsinstituts “Regler for behandling af sager ved
Det Danske Voldgiftsinstitut”. Voldgiftsretten skal have sæde i København, og retsforhandlingerne skal foregå på dansk, medmindre voldgiftsretten bestemmer andet i det enkelte tilfælde.
(h) Klienten anerkender, at: (i) Storm og Klienten må korrespondere og udveksle dokumentation via Internet e- mail, medmindre Klienten udtrykkeligt frabeder sig dette, (ii) ingen af parterne er herre over funktionen, driftsikkerheden, rådigheden, eller sikkerheden for Internet e-mail og (iii) Storm skal ikke hæfte for noget tab eller nogen udgifter, skader eller gener, som måtte opstå som følge af tab, forsinkelse, opfangning, forvanskning eller ændring af nogen Internet e-mail af årsager, som ▇▇▇▇▇ ikke har nogen rimelig indflydelse på.
