Område Nord Aftalemål 2014-2017
.
.
.
.
.
.
Område Nord Aftalemål 2014-2017
▇▇▇▇▇▇▇ og Ældre
Aftalemål for Område Nord – ældreområdet år 2014-2017
1. Indledning og proces
Processen med udarbejdelsen af aftalemålene blev sat i gang på vort første møde i det nye Lokale Område MED for Område Nord d. 1. december 2014. Der blev udvalgt 4 emner, der som overordnede emner, skulle skrives ind i aftalen. Udfordringen var, at alle uanset fagområde, skulle kunne genkende og opnå ejerskab til de mål, der skulle arbejdes videre med og ikke mindst prioriteres de næste 4 år.
Der er 4 arbejdsgrupper, som hver skal arbejde separat med 1 emne og gruppen har ansvaret for, hvordan en proces, orientering og drøftelse ude i de enkelte grupper/centre/distrikter med videre igangsættes.
Dette kan gøres ved, at der laves små cases, via iagttagelser og observationer tæt ved borgerne, i gang- sætter undersøgelser i eksempelvis et distrikt, sikre vidensdeling, laver pilotprojekter og til sidst laver forslag til implementering. Det er gruppens ansvar, at udarbejde reflekterende spørgsmål og til at holde fokus, holde øjnene på bolden, sådan at den hele tiden er i spil.
Det er ude i det lokale MED-udvalg og helt tæt på borgerne, handling og videre bearbejdning skal igangsættes. Så aftalemålene for Nord, er en Masterplan, som skal harmoniseres, doseres og justeres til i de 16 lokale MED-udvalg.
Hver af de 4 arbejdsgrupper vælger en tovholder, de 4 tovholdere sidder med i en styregruppe, sammen med formand og næstformand i lokale Område MED-udvalg.
Dette er for at sikre en rød tråd, en helhed og ejerskab for arbejdet med de politiske visioner og fælles mål for ældreområdet. Et fast punkt på Lokal Område MED for Område Nord bliver, status og evalueringer af aftalemål, det samme er sig gældende i de 16 lokale MED- udvalg
De 4 emner vi har valgt at fordybe os i er;
- Sundhedsfremme
- Rehabilitering
- Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde
- Kompenserende ydelser, har vi de rette botilbud, har vi de rette hjælpemidler og tekniske løsninger og har medarbejderne den rette uddannelse?
2. Lovgivning, politiske visioner og mål
Ydelserne på ældreområdet udføres indenfor rammer fastsat af lovgivningen, primært Lov om social service, Sundhedsloven og Retssikkerhedsloven. Derudover arbejder vi ud fra Ældreområdets kvalitetsstandarder.
Der skal være lighed, processuel sikkerhed for borgeren og ydelserne skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og indenfor lovgivningens udstukne regler.
Politiske mål og milepæle
Randers byråd har vedtaget visionspolitikker, som er suppleret af sundheds- og ældreudvalgets visionsmål. Disse visioner og mål er sammen med lovgivning og vedtagne politikker fundamentet for aftaleenhedens arbejder målene er inkorporeret i ældrepolitikken, er en del af grundlaget for denne og de øvrige aftaler på ældreområdet.
3. Hvem er vi- hvad laver vi?
Område Nord er kendt for, at have mange knap så ressource stærke, misbrugere, demente, senhjerneskadede og psykiske skrøbelige borgere boende. Vi dækker et stort landområde og samtidig dækker vi en tidligere kendt tung bymidte og Nordbyen. Der kan være en oplevelse af, at mange af de borgere falder mellem to stole, enten via forskellige lovgivninger eller måske også mellem to eller flere forvaltninger eller mellem sygehus og kommune. Ser vi borgeren som en helhed, og hvordan kan vi udvikle på, at Randers Kommune er en god kommune, at være borger/pensionist i?
Områdets hovedopgaver er, at tilbyde forskellige boligtyper, personlig pleje, hverdagstræning, rehabilitering, praktisk hjælp, psykisk støtte, pædagogiske opgaver, forebygge indlæggelser, sygepleje, sundhedsklinikker, cafe tilbud, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning, demensstøtte, ernæringsscreening, vedligeholdende træning samt aktiviteter og samvær og ikke mindst have øje for ulighed i mental sundhed og fysisk ubalance.
Vi skal overholde vort budget, så der arbejdes løbende med, at udvikle de værktøjer til benchmarking som gør, at vi er mest muligt og hurtigst opdateret, så vi kan kompensere og harmonisere.. Vi har konstant fokus på; ”hvad kan vi gøre anderledes, så det giver merværdi for personalet, økonomien og kvaliteten”
Derudover skal vi sikre løbende kompetenceudvikling, sådan at vi er klædt på til fremtiden og kan matche den efterspørgsel af kvalifikationer, kompetencer og speciel viden, der forventes.
Område Nord dækker det største geografiske område. Vi dækker fra Randers bymidte ud til bl.a. Spentrup, Harridslev, Havndal, Øster Tørslev, Udbyhøj og Sødring.
Antallet af medarbejdere er ca. 825, dette svarer til ca. 600 faste fuldtidsstillinger. Derudover er vi uddannelsessted for social- og sundheds hjælpere og assistenter, sygeplejestuderende, ergoterapeut- studerende, professions bachelor indenfor kost og ernæring samt psykoterapeut studerende.
Medarbejderne er fordelt på 10 centre, nemlig Aldershvile, Bakkegården, Dronningborg, Møllebo, Møllevang, Rosenvænget, Spentrup, Åbakken, Gjerlevcentret og Korshøjcentret.
Der er forskellige boligtyper på de enkelte centre, nogle kan tilbyde pleje-, demens-, korttids- og aflastningsboliger og andre centre har boliger med visiteret kald. På de enkelte centre er der mulighed for, forskellige cafe’ - og forplejnings tilbud.
Trænings- og aktivitetsydelser tilbydes på alle centre. På Møllevang, Rosenvænget og Åbakken, har vi udvidet sortimentet af træningsudstyr, så særligt dér kommer der mange borgere med genoptrænings- planer samt selvtrænende borgere. Eksempelvis kommer der ca. 100 selvtrænere pr. uge på både Møllevang og Rosenvænget. Der er ansat ca. 45 medarbejdere i træning og aktivitet og der kommer ca. 420 borgere.
De ca. 35 sygeplejersker er delt i 2 grupper og som henholdsvis arbejder ud fra Rosenvænget og Korshøjcentret i Harridslev og de 4 fritvalgsgrupper kører ud fra følgende centre;
Fra Åbakken kører fritvalgsgruppen Øster Tørslev /Havndal Fra Møllevang kører fritvalgsgruppen Spentrup/Møllevang
Fra Bakkegården kører fritvalgsgruppen Bakkegården/Rosenvænget Fra Dronningborg kører fritvalgsgruppen Dronningborg/Harridslev Som noget særligt har vi i Nord valgt;
o At samle alle nattevagter, som arbejder inde på centrene under samme leder. Det har vist sig, at vi er blevet langt bedre til, at sætte de rette kompetencer på, efter hvilke opgaver, der efterspørges. Hvis der er brug for øget assistentdækning en nat på et center, så koordinerer natholdet de ressourcer, der er til rådighed som en samlet natgruppe. Dette har givet tydelig kvalitetsløft for beboerne, men også for nattevagterne selv.
o At etableret 6 korttidspladser på Åbakken i 2013. Dette opleves, som et godt og trygt tilbud til borgerne. Dels for at få lidt ekstra tid til rekreation men også via faglige og tætte observationer, at undgå uhensigtsmæssige ind- og genindlæggelser. Det er primært borgere, der kommer direkte fra sygehuset.
o At Møllevang er det center som bliver vores demens videns center, som specialiserede via uddannelse og praksis erfaring til, at varetage særlige opgaver. Det gælder både medarbejdernes efteruddannelse, men også de fysiske arealer. Der er eksempelvis i 2014 etableret hegn og stisystemer rundt omkring Møllevang, så hvis en borger går ud, så er det mere naturligt, at følge stierne rundt, som altid ender ved en dør, så borgeren selv igen kan komme ind. Vi håber at en demenslandsby tænkning, som nogle af os så i Holland, sagtens ville kunne udvikles ud fra nuværende koncept på Møllevang. Vi er godt på vej og vi kan det og vil det.
o At understøtte forskellighed og styrker i ledergruppen. Vi er 18 ledere i alt. Vi tør flytte os efter opgaver og hvor den enkelte leders særlige kompetencer kan og vil gøre en forskel
Aftalemål 2014-2017
Fælles mål for ældreområdet
Nord, Syd og Vest har i 2015 en bruttobevilling på i alt 650 ▇▇▇▇.▇▇., som anvendes til følgende opgaver
o Praktisk hjælp, pleje og aktiviteter til 718 plejeboliger, 516 ældreboliger med mulighed for kald samt 33 almindelige aflastningspladser
o Praktisk hjælp og pleje til ca. 2000 borgere på fritvalgsområdet *
o Sygepleje til ca. 1600 borgere på fritvalgsområdet *
o Træning og aktivitet af cirka 1.000 borgere
o 13 døgngenoptræningspladser
o 7 hospicepladser
o 15 forebyggende pladser på Tryghedshotellet
* Note: Det skal bemærkes, at der i alt er 2.600 borgere (forskellige ▇▇▇.▇▇.), der får hjælp, idet cirka 1.000 personer modtager både hjemmehjælp og sygepleje
Ældreområdet har følgende hovedmål:
1. Overholdelse af budget
2. Øge den samlede brugertilfredshed på fritvalgsområdet fra 85% i 2012 til 87 % i 2017
3. Reducere medarbejdernes fraværsprocent med 1,5 procentpoint i 2017
4. Forbedre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø med 1 procentpoint fra 91 % i 2013 til 92% i 2017
5. Fastholde kommunens andel af fritvalgsområdet på ca. 90%
Område ▇▇▇▇▇ særlige udvalgte 4 mål, er her sat ind i et skema. De overordnede succeskriterier for alle er, fokus på kerneopgaven som er; at understøtte og udvikle borgernes evne til, at være aktør i eget meningsfuldt liv.
Sundhedsfremme |
Mål 1: o At arbejde for en generel forbedring af ældres sundhedstilstand o At øge lighed i sundhed o At sætte systematisk fokus på tidlig forebyggelse og opsporing gennem kompetenceudvikling o Medarbejderne skal i høj grad blive bedre til, at tænke forebyggelse og sundhedsfremmende. o At alle borgere uanset ulighed i sundhed, tager et ansvar for eget liv, det er aldrig for sent at ændre livsstil eller adfærd o At KRAM; Kost, Rygning, Alkohol og Motion igen er hovedområder, vi arbejder specifikt og målrette med o At borgerne kan bevare eller opbygge nye sociale relationer, ingen skal ufrivillig sidde alene Ledelsesgrundlagets 2. punkt er; Bedre og billigere samt Ledelsesgrundlagets 5. punkt er; Gå efter energierne |
Succeskriterier: o At alle bliver motiveret til, at være ansvarlig for eget liv |
o At færre oplever kroniske smerter både fysiske og psykiske komplikationer o At der ikke forekommer forebyggelige eller uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser o At flere og flere frivillige og andre aktører kan mærke og se at de gør en forskel og føler sig velkomne på alle centre og i distrikterne |
Handlinger: TOBS og KRAM o At alle sygeplejersker og assistenter bruger TOBS og handler på observationerne o Alle kender ABCD screenings værktøjet o At sygeplejersker og assistenter i langt højere grad, tænker velfærdsteknologiske løsninger ind hos borgerne o At alle uanset livsstil arbejder med KRAM faktorerne o At fortsætte og udvikle på distriktssygeplejerskerne arbejde i distrikterne, vurdere om antallet af distriktssygeplejersker er passende. o I forbindelse med et KOL projekt, Aidcube, som er igangsat på Rosenvænget, hvordan virker det at træne hårdt ramte KOL borgere, er det der vi skal sætte ind og kan der forebygges indlæggelser? o Særlig fokus på faldforebyggelse o Borgerne tilbydes medicingennemgang af egen læge, sygeplejersker eller via et farmaceut projekt o Vi er i Nord kommet med i et landsdækkende Økologi projekt, kan det motivere til ændret levevis, for både borgere men også medarbejdere ved at skabe opmærksomhed på kost og økologi. o Særligt fokus på ernæringstilstande og screenings, BMI som indsatsområde Nærvær og Frivillighed o Ansætte en aktivitetsmedarbejder eller terapeuter i hvert center og distrikt, kan de forebygge? Vi udvælger 1-2 centre/distrikter. o Styrke frivillighedsarbejdet, gå mere på tværs og lave vidensdeling på, hvorfor der er flere frivillige nogle steder end andre. Udpege flere frivillighedsguider o Forebygge ensomhed, styrke sociale relationer, især fokus på borgerne i eget hjem o Spotte styrkelse og nyetableringer af selvstyrende grupper, være mere opmærksomme på, at alle centre skal åbne sig mere mod lokalsamfundet og nærområdet Opfølgning/evaluering: o Inden medio 2015 skal alle sygeplejersker og assistenter bruge TOBS som arbejdsredskab o Alle sosu personaler skal kende og bruge ABCD screeningsværktøjet. o Vi skal hvert år frem til 2017 rekrutterer 50 nye frivillige. I dag har vi 200 frivillige i Område Nord o Antallet af selvstyrende grupper i dag 42 og hvert ½ år aktivitets – og træningslederen evaluerer om der skal etableres rammer for nye grupper. o At der i hvert kvartal laves audit hos 5-10 særlig udsatte borgere, hvor de relevante indsatsområder bliver evalueret på P-møde. Det er lederens ansvar sammen med center- eller distrikts sygeplejersken at der sker læring. Der skal hen imod inden 2017 ske en væsentlig forbedring sådan at der i 2017 vil være tydelighed og relevans i dokumentationen samt i indsatsområderne, så succeskriteriet er 100 % orden i dokumentationen. |
Rehabilitering |
Mål 2: o At alle uanset faggruppe, skal tænke, hvordan den enkelte borger hurtigst kan genvinde funktionstab og opnå mestrings evne ud fra den rehabiliterende tænkning o At understøtte den rette tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb, så indsatsen bliver effektiv og kan bidrage til at udsætte eller mindre behovet for hjælp o At bidrage til at ældre borgere i målgruppen for hjemmehjælp får mulighed for at udvikle eller genvinde deres samlede funktionsevne og herved fremme tryghed, selvstændighed og livskvalitet o At der er sket en kulturændring ude hos borgerne, sådan at både borgere og medarbejdere kan se en tydelig forbedring o Fokus på hvilket tiltag virker mindst indgriben i borgeren liv og tidligere levevis. o Øget brug af velfærdsteknologi Ledelsesgrundlagets 1. punkt; Det er godt at kunne klare sig selv |
Succeskriterier: at en borger har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv o |
Handling: o Der nedsættes et særligt team med både terapeuter og hverdagstrænere, som er dem der skal yde hjælpen de første 3 måneder hos ny visiterede borgere o Tilbud om rehabiliteringsforløb eks. på Aldershvile, vi udvælger 3 et-rums boliger som et forsøg o Tilbyde kurser i den motiverende samtale så vi arbejder hen imod fra hjerte til hjerne, der skal sættes tydeligere krav til borgerne med en sund og faglig argumentation bag. o Dialog og undervisning for alle faggrupper i betydningen af tydelig fælles retning om rehabiliteringens virke o Arbejde bevidst med retorikken fra hjemmesygepleje til kommunal sygepleje, borgerne skal så vidt muligt komme til os, vi tager udgangspunkt i den rapport der blev lavet af BDO i efteråret 2014 o Styrkelse og evt. etablerer flere i brug af sundhedsklinikker, gælder både borgere udefra men også borgere inde fra centrene. o Re visiteringer i alle boliger ud fra en rehabiliterende tænkning, vigtigt at lederne går ▇▇▇▇▇▇▇ o Sætte tydelige mål og delmål for borgernes egen indsats o Øge det tværfaglige samarbejde på tværs af grupper og fagområder styrkes forståelse at det samme mål. |
Opfølgning/evaluering: o Alle medarbejderne skal inden 2016 have gennemgået efteruddannelsen i rehabilitering o Der laves mål og delmål hos alle rehabiliteringsborgere o At vi via statistikker, kan se et fald i antal nye borgere og at eksisterende borgere også er blevet mere selvhjulpne. I dag yder vi ca. 3400 timer om ugen i fritvalgsområdet. o Via interview, borgerne skal have en oplevelse af at rehabilitering gør en forskel, obs. på funktionstab og genvindelse af funktionsevne, hvad virker o At frontmedarbejderne i de rehabiliterende team ift. nye borgere sikrer videns deling på P-møder og på tværfaglige møder hver måned. En borger gennemgås ud fra mål, delmål, opmærksomhed på brug af hjælpemidler, nye målsætninger m.v. o At alle medarbejdere får en opgave der hedder; ”Find 5-10 min. hos hver borger via rehabiliteringstænkning ” Den fundne tid skal som udgangspunkt forblive i den enkelte gruppe sådan, at der er skabt tid til yderligere udvikling og forbedring af arbejdsmiljøet. Så hvis der er ca. 400 borgere i et distrikt svarer det til 2000 til 4000 minutter= 33 -66 timer. o At brugertilfredsheden ligger på minimum 90% o At medarbejderbrugertilfredsheden/APV er i øget i forhold til kompetenceløft, arbejdsglæde og involvering og ansvar i forhold til eget job. Der laves tillægsspørgsmål til APV eller at medarbejderne laver en elektronisk bruger undersøgelser |
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde |
Mål 3: o Vi ønsker en styrket indsats i forhold til tværfagligt – og tværsektorielt samarbejde. o Vi ønsker højere vidensdeling på tværs, både forvaltninger, praktiserende læger og sygehus o At borgeren ses som en helhed o At medarbejderne kender hinandens ansvarsområder på tværs af fag og sektorer o Der genetableres fælles tværfaglige møder, husmøder Ledelsesgrundlagets 6. punkt; Se borgerne som en helhed |
Succeskriterier: o At borgerne føler, at der kun er en indgang til kommunen o At medarbejderne føler at alle tager ansvar o At medarbejderne kender deres ansvarsområder især i forhold til uddelegerede sygeplejeopgaver og de |
sundhedsfaglige instrukser o |
Handling: o Gøre brug af vores stemmer og arbejdsgrupper på tværs, eksempelvis samarbejdsfora som Det nære Sundhedsvæsen, Kommunal Lægeudvalg, embedslæger, samarbejdet med sygehus og praktiserende læger. Vi skal arbejde bedre sammen mellem faggrupper og vagtlag i eget område, o Udvikle på følge hjem princippet eks. som appoplexi teamet gør, dette er vi ved, at arbejde videre med et Geriatri laboratorie. Borgerne overleveres i eget hjem af personale fra sygehus til kommunalt personale o Fælles mål, fælles opgave. =Kommune, praktiserende læger, sygehus og særlig geriater. Vi vil highlighte de udviklingsområder Geriatri laboratoriet kommer med som leverancemål for tættere samarbejde. o Jobudveksling mellem sygehus og kommune, forfølge mulighed og få det effektueret. o (Områdeleder besøger MS4 og følger en Geriater, Geriateren kommer i Område Nord på udvalgte områder) o Vi laver en oversigt over hvor forskellige praktiserende læger, der kommer på hver center, kan vi gøre noget anderledes ved, at samle nogle af besøgene, giver det merværdi for borgerne og os som fagpersonale o Alle borgere får tildelt en kontaktperson o Kompetenceskemaer over uddelegerede opgaver samles i en mappe hos disponenter, som så bruges i den daglige planlægning for at undgå uhensigtsmæssige dobbelt besøg. o Bruge cases som udviklings værkstøj på P-møder ved at følge en borger som får hjælp af f.eks. psykiatri, bostøtte, ledsager ordninger, sygeplejersker, terapeuter, tolke og hjælpere. o Særlig fokus på forløb og hvem der har ansvaret og koordinere ved komplekse borgere, små cases og interview o Der skal være et særligt fokus på uddelegering af konkrete plejeopgaver og medicinhåndtering o Være undersøgende på, hvordan er det at bo I Område Nord og få besøg af mange? o Have Fokus og accept af, at vi flytter os efter opgaver og hvor der efterspørges særlige kompetencer. |
Opfølgning/evaluering: o At der laves dokumentations kontrol og audit på 1-2 borgere pr. gruppe hvert kvartal som vurderes til at være særlig komplekse. Det skal være tydeligt, hvad mål er og hvem der koordinerer. Der udarbejdes cases med baggrund i de observationer der er. Det er daglig leder og sygeplejersker der har ansvaret. o Der skal i 2017 være min. 90 % tilfredshed blandt borgere, medarbejdere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Dette følges via brugertilfredshedsundersøgelse og interview o Der laves interview af borgerne der har været indlagt, vi følger 10 borgerforløb pr. kvartal o Vi har ingen medarbejdere der har prøvet jobudveksling, så succes er at bare 1-5 har prøvet det |
Kompenserende ydelser |
Mål 4: At lave en egen analyse på kompenserende ydelser, o har vi de rette bolig typer og tilbud? o Hvordan kan øge brug af de rette hjælpemidler og hvad med de elektroniske? o har medarbejderne de rette uddannelser og speciel viden? Ledelsesgrundlaget 3. punkt er; Kompetenceudvikling på alle niveauer samt Ledelsesgrundlagets 2. punkt; Bedre og billigere |
Succeskriterier: o At borgerne får den rette hjælp, af den rette medarbejder på det rette sted og på rette tid. o At vi i hvert distrikt, center og fagområde går detaljeret ind i, har vi de rette kompetencer, fag faglige, særligt om demente, senhjerneskadede, alkoholikere, misbrugere o At vi kan se et øget brug af teknologiske hjælpemidler |
Handling: Demente o Har vi de rette tilbud til demente, og igen har medarbejderne de rette kompetencer, vi ved at der bliver flere og flere, er vi fremtidssikrede både med antal boliger men også viden? o At alle demente har en elektronisk social pædagogisk handleplan, livshistorie eller som minimum døgnrytmeplan |
o At alle demente er blevet individuel vurderet på brug af GPS, overvågningsudstyr, forholdsregler o Der laves en screening og særlig handleplan på særlig udsatte demente der ryger o Etablere et daghjem med plads til 4-6 demente, sådan, at vi kan udvide tilbuddet til demente, så det ikke kun er Fristedet der kan bruges. Aflastning o Lave en analyse af, om vi skal etablere flere aflastninger/korttids boliger, kunne welness pladser eller lignende pladser være et tilbud? Plejeboliger og boliger med mulighed for kald o Evaluering og gennemgang af er vores plejeboliger og boliger med mulighed for kald, kan vi optimere eller ændre så nogle boliger bliver mere attraktive Uddannelse o Der arbejdes hen imod, at alle ny ansatte som minimum er uddannet social og sundheds assistenter o At medarbejdere med ”gammel” stillingsbeskrivelse som hjemmehjælp, sygehjælper og plejehjemsassistenter alle, har været til en samtale med nærmeste leder for at klarlægge særligt efteruddannelses muligheder o At medarbejdere i plejeboliger har gennemgået efteruddannelse i demens o At medarbejdere i fritvalgsområdet har gennemgået efteruddannelsen i rehabilitering o Sygeplejerskernes kompetencer skal tydeligøres yderligere, alle er ansat som generalister, men i forhold til de komplekse borgere der udskrives, skal vi overveje om vi har de rette specialer o Udvikling i brugen af e-learning, o Implementering i bruges af PPS (procedure for praktisk sygepleje) evt. som App’s på telefonerne |
Opfølgning/evaluering: o At der er lavet en IKA/IKU plan for alle medarbejdere i 2015, og at der løbende er mulighed for efteruddannelse o At der senest januar 2016 ikke er ansat uuddannede, o At der senest januar 2016 ligger en kompetenceplan for videre uddannelse for de medarbejdere med gamle stillingsbeskrivelser o At 90 % af medarbejdere oplever at de er kompetente i deres opgave varetagelse og oplever større arbejdsglæde, dette måles via APV o At borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere oplever og tilkendegiver større professionalisme omkring især demens o Senest medio 2015 har alle fået kendskab til PPS o Inden 2016 er e-learning en hel naturlig måde at dygtiggøre sig på |
Områdeleder ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇.▇▇