Venteliste. På forsorgsområdet oplever Brønderslev Kommune udfordringer ift. målgruppen af hjemløse borgere, og botilbud til disse i egen kommune. Kommunen har iværksat en analyse af området for borgere, der er hjemløse samt borgere med misbrug. Der undersøges behov og muligheder for etablering af afrusningspladser, aflastningspladser og opgangsfællesskab til misbrugere. Liegeldes på forsorgsområdet oplever Region Nordjyllands tilbud Forsorgshjemmet Aas, at antallet af borgere, der er blevet afvist, i perioden 2011-2014 har været på ca. 200 om året. Langt hovedparten af afvisningerne skyldes mangel på pladser. Et mindre antal af borgere afvises, fordi de ikke tilhører målgruppen, eksempelvis unge under 18 år, borgere med massive plejebehov eller borgere med mindre komplekse behov og vanskeligheder. Aalborg Kommune oplever en stigende efterspørgsel på pladser særligt til tilbud til målgruppen af børn, unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser samt til målgruppen af unge og voksne med psykiske vanskeligheder – sindslidelse. Der er i Aalborg Kommunes tilbudsvifte venteliste til tilbud til begge målgrupper; en udfordring der addresseres. Som et nyt tiltag i Udviklingsstrategien for 2016 er kommunerne endvidere blevet adspurgt, om der opleves ændrede strategier eller tendenser hos kommuner i andre regioner, og kommunens/Regionens vurdering af konsekvenserne heraf. Vesthimmerlands kommune bemærker, at der bør være opmærksomhed fra de nordjyske kommuner på hjemtagelsesstrategier fra kommuner i andre regioner, idet det er vurderingen, at disse hjemtagelsesstrategier vil blive mere synlige og mærkbare i de kommende år. Derfor bør der ses ud over regionsgrænserne og indgås en fortløbende dialog med andre regioner, særligt kommuner i Region Midtjylland, om disses udviklingsstrategier. Samarbejdet og koordinationen mellem regionerne er således vigtig, når der er tale om højt specialiserede tilbud og den bæredygtige benyttelse heraf. Sammenholdes udbuds- og efterspørgselssiderne helt overordnet set, så viser billedet, at der planlægges udbudt stort set uændret kapacitet, men at der ligger særlige opmærksomhedsområder ift. vigende belægning/øget efterspørgsel på ovenstående tilbud.
Appears in 2 contracts
Sources: Rammeaftale, Rammeaftale