Venteliste. Der findes en venteliste til hver af de tre størrelser af bådpladser A, B og C som Myrhus Bådelaug råder over. Personer der ønsker bådplads ved Myrhus Bådelaug, kan optages på en eller flere ventelister, såfremt der ikke p.t. er ledige pladser. Ved optagelse på en venteliste skal opgives kontaktoplysninger og ønske om hvilken venteliste den pågældende ønsker optagelse på. Der skal indbetales et gebyr på kr. 100,- for optagelse pr. venteliste. Der skal de efterfølgende år betales et gebyr på samme beløb for at forblive på ventelisten. Ventelistegebyret opkræves i januar måned. Beløbet opkræves efter samme regler og frister som ved betaling af bådpladsleje beskrevet i §8, stk.2. Såfremt en betaling misholdes, kan Myrhus Bådelaug betragte personen uden yderligere varsel som udtrådt af den pågældende venteliste.
Appears in 2 contracts