Særlige forhold, der præger budgetperioden Bibliotekerne eksempelklausuler
Særlige forhold, der præger budgetperioden Bibliotekerne. Dragør Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig væsentligt og der vil derfor være øget behov for kompetenceudvikling af personalet. Borgerne efterspørger i stigende grad de digitale tilbud, e-bøger, netlydbøger, filmstriben m.v. Da brugen af disse afregnes pr. download/streaming er det nødvendigt at sætte ”kvoter” på benyttelsen for at kunne styre økonomien på dette område. Bibliotekets rolle som lokalt mødested – for både formelle og mere uformelle møder - vil være i fokus, og der satses derfor på et øget samarbejde med andre – f.eks. oplysningsforbund, Folkeuniversitetet, frivillige – for at skabe et differentieret tilbud af kulturelle arrangementer. Biblioteket skal fortsat medvirke til at styrke borgernes IT-kompetencer/digitale dannelse, det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Der vil fortsat være tilbud om rådgivning i IT-cafe, herunder nogle med særlige temaer, samt holdundervisning og mulighed for at ”booke en bibliotekar”. På baggrund af folkeskolereformen vil biblioteket udvikle samarbejdet med folkeskolen, med tilbud om undervisningsforløb for udvalgte klassetrin, både med besøg i klasserne eller skolebiblioteket og som hidtil med biblioteksorientering på folkebiblioteket. I 2016 er det planlagt at både folke- og skolebiblioteker – i lighed med de fleste af landets kommuner - overgår til Nyt Fælles Bibliotekssystem. På folkebiblioteket er der afsat 300.000 kr. i budget 2016 til konvertering til nyt system. Overgangen vil desuden kræve kompetenceudvikling af personalet både på folke- og skolebiblioteker.
Særlige forhold, der præger budgetperioden Bibliotekerne. Dragør Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har i lighed med andre biblioteker ændret sig væsentligt. Der vil fortsat være brug for kompetenceudvikling af personalet, så det kan imødekomme borgernes behov for relevant og kompetent biblioteksbetjening.
