Styring og drift eksempelklausuler

Styring og drift. Scenarie 1: Driftsherre- løsningen Scenarie 2: Fællesskabs- løsningen Scenarie 3: 2-i-1-løsningen Scenarie 1: Rammeaftalen har i dette scenarie til formål at styre kapaciteten og tilbudsudviklingen på tværs af kommunerne i Region Syddanmark. Scenarie 1 er karakteriseret ved en relativt høj grad af frihed for driftsherren. Der arbejdes således med driftsherreansvar ved lukning af tilbud gældende for både kommuner og regionen. Heraf følger, at driftsherre frit kan justere kapaciteten af sine tilbud op og ned som følge af udsving i salg af pladser til andre kommuner. Sidstnævnte er inspireret af Region Midt og Sjælland, der arbejder med ‘bagatelgrænser’ for, hvornår der sker orientering vedrørende kapacitetsændringer. Scenarie 2: Rammeaftalen har i dette scenarie til formål at sikre et tæt samarbejde på tværs af kommuner og region i Syddanmark med fokus på både styring og faglig udvikling. Scenarie 2 er karakteriseret ved en relativt høj grad af frihed for driftsherren. Der arbejdes således med solidarisk hæftelse ved lukning af tilbud gældende for både kommuner og regionen. Heraf følger, at de enkelte kommuner orienterer sig i mod et fælles sekretariat forud for justeringer af kapaciteten. Scenarie 3: Dette scenarie repræsenterer en løsning, der imødekommer parter, der anskuer rammeaftalens formål, som det præsenteres i både scenarie 1 og 2: Således er løsningen her, at samarbejdet konstrueres med en obligatorisk og en valgfri del.
View Source
Styring og drift. Der er overvejende bred enighed om, at rammeaftalen udgør et tilstrækkeligt grundlag for at sikre styring i forhold til kapacitet og handel på tværs af kommunegrænser. Rammeaftalen sætter spillereglerne for køb og salg, og det fremhæves, at man i forbindelse med eksempelvis køb af pladser orienterer sig i rammeaftalen. I forhold til den daglige drift af tilbuddene fremhæver kommunerne og regionen, at man driver tilbuddene, som havde man driftsherreansvar. Det er således ikke i den daglige drift present for kommunerne, at de ved lukning af et tilbud ‘kan sende regningen videre’ til brugerkommunerne jævnfør reglen om solidarisk hæftelse. Det sagt, er der varierende holdninger til, hvordan forholdet omkring solidarisk hæftelse anskues. Enkelte kommuner ønsker at ‘blive herre i eget hus’ og med et driftsherreansvar kunne frigøre sig fra reglerne om at skulle orientere rammeaftalens parter om kapacitetstilpasninger. Argumentet er, at dette vil sikre en mere effektiv drift af tilbuddene. Andre kommuner fremhæver, at den solidariske hæftelse skal ses som et forsikringsprincip kommunerne imellem, og at det er medvirkende til, at kommunerne ønsker at bære risikoen ved at oprette tilbud til smalle målgrupper. Det nævnes også, at den tætte kontrol med de højt specialiserede tilbud kan ses som en katalysator for interessen i hinandens praksis. Et mere ustyret marked vil måske styrke kommunernes incitament til at handle egennyttemaksimerende, og ikke tilpasse kapacitet og faglighed til de behov, som er i hele regionen. Det ses af den komparative analyse, at der er forskel på regler for kapacitetstilpasninger blandt regionerne. Flere kommuner understreger et ønske om at indføre en bagatelgrænse for, hvornår der skal ske en orientering vedr. kapacitetstilpasninger, som det ses i Region Midt og Region Sjælland.
View Source

Related to Styring og drift

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis ▇▇▇▇▇▇ ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis ▇▇▇▇▇▇ misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på ▇▇▇.▇▇▇▇▇.▇▇, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.

  • Udstyr 6.1 Alle kabler frem til den monterede fiberboks, alt udstyr installeret eller udleveret af fibernetselskabet og fiberboksen tilhører fibernetselskabet, medmin- dre andet er aftalt mellem parterne. Abonnenten har ingen ret til at sælge, udleje pantsætte, eller på anden måde disponere over hverken kabler, fiber- boks eller andet udstyr leveret af fibernetselskabet. 6.2 Abonnenten er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt på fibernetselskabets udstyr og installationer på installationsadressen, ligesom abonnenten bærer risikoen for tyveri, bortkomst, hændelige skader og lynnedslag. Abonnenten må ikke foretage ændringer eller nogen form for indgreb i udstyr etableret eller udleveret af fibernetselskabet, ligesom der ikke må flyttes på kabler eller fastmonteret udstyr. 6.3 Eventuelt defekt udstyr returneres til fibernetselska- bet, der inden for rimelig tid vil erstatte det defekte udstyr med andet tilsvarende funktionsdygtigt udstyr. Fibernetselskabet er ikke forpligtet til at levere nyt udstyr til abonnenten. 6.4 Alle kabler, udstyr og andre installationer internt i abonnentens ejendom, som abonnenten tilslutter til fiberboksen, og som ikke er udleveret af fiber- netselskabet, er abonnentens eget ansvar og risiko og fibernetselskabet uvedkommende. Abonnenten skal sikre sig, at sådant udstyr er beregnet til at kunne tilsluttes fibernettet, og at dette anvendes i overensstemmelse med sit formål. 6.5 Hvis udstyr eller interne netværk, der tilsluttes fiber- nettet, giver anledning til forstyrrelser af fibernet- tet eller de tjenester, der leveres på fibernettet, er abonnenten forpligtet til straks efter påkrav herom fra fibernetselskabet at frakoble sådant udstyr og/ eller interne netværk, samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger mod de opståede forstyrrelser. 6.6 Undlader abonnenten at efterkomme et påkrav fra fibernetselskabet som omtalt i punkt 6.5, anses dette for væsentlig misligholdelse, der berettiger fibernetselskabet til at lukke for de tjenester, som fibernetselskabet leverer til abonnenten. 6.7 Abonnenten skal sikre, at den nødvendige elfor- syning er til stede til at sikre brugen og driften af det af fibernetselskabet installerede udstyr, her- under fiberboksen. Udgifter forbundet hermed påhviler abonnenten.