Problemstilling. Kommunernes Landsforening (82,5397 %), Københavns (14,7619 %) og Frederiksberg (2,6984 %) Kommuner solgte den 19. oktober 2009 Kommunekemi A/S til EQT. Closing fandt sted den 3. juni 2010. Der er nu et overblik over salgsomkostningerne og forventede renteindtægter af den del af købesummen, som er deponeret til sikkerhed for sælgernes forpligtelser over for køber og Klintholm I/S til nedlukning og efterbehandling af deponi. Der er i den forbindelse behov for tillægsbevillinger i henhold til styrelseslovens § 40, stk. 2. Der er endvidere behov for tilrettelæggelse af en proces om administration af aktieoverdragelsesaftalen pga. aftalens kompleksitet, og fordi de deponerede beløb skal være deponeret i 25 år over for køber og mindst 60 år over for Klintholm I/S.
Appears in 3 contracts
Sources: Administration of Share Transfer Agreement, Administration Agreement, Administration Agreement