PROBLEMFELT eksempelklausuler
PROBLEMFELT. I lyset af de faldende renter har pensionsselskaber søgt efter afkast i andre aktivklasser end traditionelle aktier og obligationer, hvilket har resulteret i en stigende allokering til alternative investeringer. De faldende renter har givet utilfredsstillende afkast på obligationer, og en øget allokering til aktier vil medføre en mar- kant større porteføljerisiko. Inkludering af alternative investeringer kan give en stigning i forventet afkast samt øget diversifikation. På baggrund af alternative investeringers illikviditet og kompleksitet mv. kan det være vanskeligt at kvantificere alternative aktivklasser i en (traditionel) porteføljekonstruktion. Dette skyl- des i høj grad, at der forekommer meget begrænset data for alternativer, idet værdiudviklingen af disse ikke optræder på det noterede marked. I forlængelse heraf er der databaser, som udbyder data på alternative aktiver (hvis man har abonnement), men fordi der er forholdsvis lav regulering inden for datakrav af alter- native aktiver, indeholder disse databaser biases mv., hvilket forringer datakvalitet. Med andre ord er datatilgængelighed og datakvalitet en stor udfordring og medvirker derfor til, at det kan være vanskeligt at kvantificere en optimal porteføljekonstruktion bestående af både likvide og alternative aktivklasser, der på samme tid er realistisk og praktisk anvendelig for pensionsselskaberne. Dette leder således op til afhandlingens problemformulering: Ovenstående problemformulering vil blive besvaret gennem følgende problemstillinger: • ▇▇▇▇▇▇▇ estimeres en optimal teoretisk portefølje ud fra en flerfaktormodel? • Hvilke tiltag kan medvirke til, at de udregnede porteføljer bliver mere realistiske og intuitive? • Er der forskel på en teoretisk og en praktisk porteføljekonstruktion? Hvis ja, hvad kan det skyldes? Afhandlingen før denne struktur:
PROBLEMFELT. Igennem de sidste 100 år er der sket en enorm stor udvikling indenfor flytransport og lufthavnsindustri. Udviklingen er gået fra den første flyvetur i verdens første rigtige flyvemaskine i 1903, af ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, til i dag at være industrien som repræsenterer den nye globale orden og binder verden sammen (Urry 2007: 135). I begyndelsen var lufthavne kun orienteret omkring de flyvende maskiner, og de beskæftigede sig primært med at transportere gods og mennesker fra et sted til et andet via fly (ibid.: 137). Der skete dog hurtigt en udvikling, hvor lufthavnen gik fra hovedsageligt at være et transportmiddel til i året 2007 at have 1,9 milliarder flyrejser, dermed 2,7 millioner afgange om dagen, på verdensplan (ibid.: 138). Dermed har lufthavne udviklet sig gennem tiden til små globale byer, med deres egen ret, egne steder og muligheder for at mødes, gøre forretninger og opretholde familieliv og venskaber (ibid.). Lufthavne er herpå en af nøglemåderne hvorpå samfund og byer forsøger at udvikle sin position indenfor den globale orden. I stigende grad prøver byerne at konkurrere med andre byer, herigennem ved hele tiden at opføre den største, nyeste, dyreste og mest stilfulde lufthavn (ibid.: 142). Ydermere ligner lufthavne mere og mere indkøbscentre, supermarkeder, businesshoteller, og de karakteriseres alle som placeless (stedsløse). Sådanne non-places (ikke-steder) er rum, hvori folk sameksisterer eller samlever uden at leve sammen, og dermed kan man beskue en lufthavn for værende et særligt sted, hvor helt særlige forhold gælder (ibid.: 146). Når man befinder sig i en lufthavn, herunder en terminal, så opholder man sig, i forhold til liminaliteten, på et sted imellem to steder, altså befinder man sig på stedet mellem det sted/land man kommer fra samt det land/sted man skal til (Nisbet 1969: 4, i Whyte 2008: 370). På dette sted, midt i mellem to steder, hersker der nogle anderledes regler og normer, overvågning og kontrol/autoritet. Dette gør det interessant at se på hvordan terminaler generelt bruges og opfattes af folk og hvordan folk bevæger sig i et sådant sted, i og med at terminaler er skabt for at skabe flow (Kellerman 2008: 173). Da Københavns Lufthavn Kastrup (CPH) er mere end et effektivt knudepunkt for flytrafik, så er lufthavnen også Danmarks ansigt udad til (CPH, a). CPH er ydermere det største knudepunkt i Skandinavien, dermed et centralt sted samt er lufthavnen den største i Skandinavien, hvilket er utroligt set i forhold til Danmarks lille...
PROBLEMFELT