Overordnet markedsføring og information eksempelklausuler
Overordnet markedsføring og information. Midttrafik har ansvar for den overordnede markedsføring og information af den kollektive trafik i Midtjylland. Målet med markedsføringen er at tiltrække nye kunder og sikre fortsat tilfredshed blandt eksisterende kunder. Midttrafik har ansvar for at udarbejde og udgive basisinformation om busser og lokalbaner. Basisinformation dækker for eksempel information om køreplaner, takster, zoner og billet- typer. Midttrafik står også for generelle omdømmekampagner i forbindelse med den kollektive trafik i Midtjylland. Det kan f.eks. være kampagner der dækker hele Midttrafik, og som oplyser om miljøfordele eller fremhæver rejseoplevelser. Markedsføring af nye produkter, f.eks. en helt ny rute, er bestillernes ansvar. Midttrafik tilbyder vejledning i forhold til produktion og distribution af særlig produktmarkedsføring. Al markedsføring og informationsmateriale udarbejdes og gennemføres i henhold til de- signmanual og marketingplan besluttet af Midttrafiks bestyrelse. Udgifter til den overordne- de markedsføring og information dækkes via Midttrafiks administrationsbudget. Midttrafik råder over følgende medier til markedsføring og information: • I busserne. Midttrafik råder over kassetter til linjekøreplaner og folder om rejsega- ranti. Hertil kommer foldere med særlige kampagner og anden information. I bus- serne benyttes ligeledes hængeskilte, plakater og streamere til markedsføring og in- formation. • Stoppesteder. Ved stoppestederne findes oftest tavler med information om afgangs- tider i form af køreplantavle eller en køreplankassette. Tavlen på standeren kan og- så benyttes til information om planlagte omlægninger og ændringer. • Midttrafiks hjemmeside. Al information om køreplaner, priser, billettyper, regler, at- traktioner, men også rute/zonekort og oplysninger om driftsforstyrrelser og anden service. • Rutebilstationer, salgs- og informationssteder. Information om køreplaner, priser, regler og kampagnefoldere kan fås fra Midttrafiks salgssteder. Herudover anvender Midttrafik følgende medier: • Aviser, blade, TV • Annoncer, kampagner, tv-spots • Internet og henvisninger på byportaler og andre centrale hjemmesider.
