Optrapning. Senest fra tidspunktet for DM&T’s meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DM&T skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag som fastsat i § 20, stk. 1. Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medarbejdernes fritvalgskonto. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DM&T og 3F efter begæring fra DM&T, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. Hvis virksomheden inden indmeldelsen har betalte det fulde bidrag, er den ikke omfattet af optrapningsordningen. 1. Nyoptagne medlemmer af DM&T, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgskonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som nedenstående kan ikke benytte optrapningsordningen. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 9 fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgskontoen § 20, stk. 1 fraregnet 8,3 procentpoint. Dog kan lønnen ikke udgøre mindre end normallønssatsen. 3. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgskonto.
Appears in 3 contracts
Sources: Collective Agreement, Collective Agreement, Collective Agreement