Montering af IT-udstyr (Model A) eksempelklausuler
Montering af IT-udstyr (Model A). Movia leverer udstyr, systemdokumentation og monteringsvejledning for IT-systemerne under Model A. Medmindre andet aftales, leverer Movia også eventuelle monteringsbeslag til eget udstyr. Øvrige IT-komponenter, herunder IT-skab, og kabelrør, skal operatøren tilvejebringe. Movias monteringsvejledning skal godkendes af operatøren. Placering af besætningsmedlemsbetjent IT- udstyr og evt. andet IT-udstyr i båden, der kan have betydning for besætningsmedlemmets betjening, udsigts- og sikkerhedsforhold, skal godkendes skriftligt af operatøren for alle bådtyper inden montering. Operatøren skal klarmelde alle både, når monteringsarbejdet er afsluttet og godkendt af operatøren. Det skal ske senest to uger før driftsstart. Herefter monterer, tilslutter og tester Movias IT-leverandør IT-udstyret i bådens IT-skab, og eventuel chaufførterminal. Klargøring og afsluttende test af det pågældende IT-udstyr i båden, foretages af IT-operatøren. Movia betaler omkostninger til IT-operatøren i forbindelse med montering, tilslutning og test af IT-udstyr i IT- skabet. Operatøren har pligt til at deltage i en afsluttende test og godkendelse af det installerede IT-udstyr. Dette gælder uanset om IT-udstyret monteres fra kontraktstart eller i løbet af kontraktperioden. Konstateres der IT-mæssige funktionsfejl, der kan henføres til operatørens installationer eller IT skab, skal disse være rettet senest 5 arbejdsdage inden driftsstart.
