Common use of Model A Clause in Contracts

Model A. Klinikejer beregner i forbindelse med meddelelsen om højestegrænsen, hvor meget de samlede udgifter på klinikken skal falde (under forudsætning om mindst det samme antal patienter) for, at højestegrænsen kan overholdes fremadrettet. Det aftales herefter, hvor stor udgiften kan være på de enkelte lejeres ydernummer. Det er en forudsætning, at faldet i udgiften fremkommer ved, at patienterne får mindre behandling, og ikke ved at der behandles færre patienter (da dette vil betyde, at gennemsnitsudgiften pr. patient vil stige, hvorved højestegrænsen vil blive overskredet). Hvis antallet af patienter stiger, vil det ikke være nødvendigt, at udgifterne på de enkelte ydernumre falder så meget. Hvis lejeren stopper i løbet af året, nedkorrigeres det aftalte maksimale beløb for ydernummeret svarende til det antal måneder, som lejeren har praktiseret. Et eksempel er, at klinikkens samlede udgifter til speciale 51 udgør 700.000 kr. Der er 550 speciale 51- patienter på klinikken, og den gennemsnitlige udgift pr. patient er dermed 1.273 kr. Dette er 41,4% højere end den gennemsnitlige udgift pr. patient i regionen, som er 900 kr. Samarbejdsudvalget fastsætter på denne baggrund en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 15% svarende til 1.035 kr. Klinikejer beregner på denne baggrund, at de samlede udgifter på klinikken skal falde med 18,7% (1.035/1.273) i året efter, højestegrænsen træder i kraft, det vil sige til 569.128 kr. Hvis der stadig er 550 patienter, vil den gennemsnitlige udgift pr. patient dermed blive 1.035 kr. Klinikejer indgår derfor en aftale med de enkelte lejere om, at udgifterne på de enkelte ydernumre skal falde med 18,7%, og at faldet skal fremkomme ved, at patienterne får færre behandlinger. For Lejers ydernummer udgør den maksimale udgift herefter 200.000 kr. Regionen opgør efter et år, at klinikkens højestegrænse er overskredet med 10.000 kr. og retter tilbagebetalingskravet mod klinikken. Udgiften på Lejers ydernummer har været 205.000 kr., hvilket er 5.000 kr. over den aftalte maksimale udgift på ydernummeret. Lejer betaler derfor 5.000 kr. til Ejer i forbindelse med regionens tilbagebetalingskrav mod Ejer. Model B kan anvendes, hvis klinikken har venteliste og ledig kapacitet. Klinikejer beregner i forbindelse med meddelelsen om højestegrænsen, hvor meget det samlede antal patienter på klinikken skal stige (under forudsætning om de samme samlede udgifter) for, at højestegrænsen kan overholdes fremadrettet. Det aftales herefter, hvor stor udgiften kan være på de enkelte lejeres ydernummer, og hvor mange patienter fysioterapeuten skal behandle, heraf hvor mange ”ekstra” patienter, som ikke behandles af andre fysioterapeuter på klinikken. Hvis lejer behandler færre end det aftalte antal patienter, nedkorrigeres det maksimale beløb forholdsmæssigt. Aftalen kan eventuelt korrigeres i løbet af året. Hvis lejeren stopper i løbet af året, nedkorrigeres det aftalte maksimale beløb for ydernummeret svarende til det antal måneder, som lejeren har praktiseret. Et eksempel er, at klinikkens samlede udgifter til speciale 51 udgør 700.000 kr. Der er 550 speciale 51- patienter på klinikken og den gennemsnitlige udgift pr. patient er dermed 1.273 kr. Dette er 41,4% højere end den gennemsnitlige udgift pr. patient i regionen, som er 900 kr. Samarbejdsudvalget fastsætter på denne baggrund en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 15% svarende til 1.035 kr. Klinikejer beregner på denne baggrund, at antallet af patienter på klinikken skal stige til 676 patienter (700.000/1.035) i året efter højestegrænsen træder i kraft, det vil sige med 23,0%, under forudsætning af at de samlede udgifter ikke stiger. Den gennemsnitlige udgift pr. patient vil dermed blive 1.035 kr. Klinikejer indgår derfor en aftale med de enkelte lejere om, at udgifterne på de enkelte ydernumre ikke må stige, og at de enkelte lejere hver især skal behandle 23,0% flere ”nye” patienter. Lejer behandlede (jf. bilag til kontrolstatistikken) 193 patienter. Dette tal skal stige med 44 til 237 patienter svarende til 23%. Herved kan lejer fastholde sin udgift (findes ligeledes i kontrolstatistikken), som den maksimale udgift på sit ydernummer. Regionen opgør efter et år, at klinikkens højestegrænse er overskredet med 10.000 kr. og retter tilbagebetalingskravet mod klinikken. Udgiften på Lejers ydernummer har været 200.000 kr., hvilket svarer til den oprindeligt aftalte maksimale udgift på ydernummeret, men lejer har behandlet 2% færre patienter end det aftalte. Den maksimale udgift for året nedkorrigeres derfor med 2% til 196.000 kr. Lejer har dermed overskredet den maksimale udgift på ydernummeret med 4.000 kr. Lejer betaler derfor 4.000 kr. til Ejer i forbindelse med regionens tilbagebetalingskrav mod Ejer.

Model A. Klinikejer beregner i forbindelse med meddelelsen om højestegrænsen, hvor meget de samlede udgifter på klinikken skal falde (under forudsætning om mindst det samme antal patienter) for, at højestegrænsen kan overholdes fremadrettet. Det aftales herefter, hvor stor udgiften kan være på de enkelte lejeres ydernummer. Det er en forudsætning, at faldet i udgiften fremkommer ved, at patienterne får mindre behandling, og ikke ved at der behandles færre patienter (da dette vil betyde, at gennemsnitsudgiften pr. patient vil stige, hvorved højestegrænsen vil blive overskredet). Hvis antallet af patienter stiger, vil det ikke være nødvendigt, at udgifterne på de enkelte ydernumre falder så meget. Hvis lejeren stopper i løbet af året, nedkorrigeres det aftalte maksimale beløb for ydernummeret svarende til det antal måneder, som lejeren har praktiseret. Et eksempel er, at klinikkens samlede udgifter til speciale 51 udgør 700.000 kr. Der er 550 speciale 51- patienter på klinikken, klinikken og den gennemsnitlige udgift pr. patient er dermed 1.273 kr. Dette er 41,4% højere end den gennemsnitlige udgift pr. patient i regionen, som er 900 kr. Samarbejdsudvalget fastsætter på denne baggrund en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 15% svarende til 1.035 kr. Klinikejer beregner på denne baggrund, at de samlede udgifter på klinikken skal falde med 18,7% (1.035/1.273) i året efter, efter højestegrænsen træder i kraft, det vil sige til 569.128 kr. Hvis der stadig er 550 patienter, vil den gennemsnitlige udgift pr. patient dermed blive 1.035 kr. Klinikejer indgår derfor en aftale med de enkelte lejere om, at udgifterne på de enkelte ydernumre skal falde med 18,7%, og at faldet skal fremkomme ved, at patienterne får færre behandlinger. For Lejers ydernummer udgør den maksimale udgift herefter 200.000 kr. Regionen opgør efter et år, at klinikkens højestegrænse er overskredet med 10.000 kr. og retter tilbagebetalingskravet mod klinikken. Udgiften på Lejers ydernummer har været 205.000 kr., hvilket er 5.000 kr. over den aftalte maksimale udgift på ydernummeret. Lejer betaler derfor 5.000 kr. til Ejer i forbindelse med regionens tilbagebetalingskrav mod Ejer. Model B kan anvendes, hvis klinikken har venteliste og ledig kapacitet. Klinikejer beregner i forbindelse med meddelelsen om højestegrænsen, hvor meget det samlede antal patienter på klinikken skal stige (under forudsætning om de samme samlede udgifter) for, at højestegrænsen kan overholdes fremadrettet. Det aftales herefter, hvor stor udgiften kan være på de enkelte lejeres ydernummer, og hvor mange patienter fysioterapeuten skal behandle, heraf hvor mange ”ekstra” patienter, som ikke behandles af andre fysioterapeuter på klinikken. Hvis lejer behandler færre end det aftalte antal patienter, nedkorrigeres det maksimale beløb forholdsmæssigt. Aftalen kan eventuelt korrigeres i løbet af året. Hvis lejeren stopper i løbet af året, nedkorrigeres det aftalte maksimale beløb for ydernummeret svarende til det antal måneder, som lejeren har praktiseret. Et eksempel er, at klinikkens samlede udgifter til speciale 51 udgør 700.000 kr. Der er 550 speciale 51- patienter på klinikken og den gennemsnitlige udgift pr. patient er dermed 1.273 kr. Dette er 41,4% højere end den gennemsnitlige udgift pr. patient i regionen, som er 900 kr. Samarbejdsudvalget fastsætter på denne baggrund en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 15% svarende til 1.035 kr. Klinikejer beregner på denne baggrund, at antallet af patienter på klinikken skal stige til 676 patienter (700.000/1.035) i året efter højestegrænsen træder i kraft, det vil sige med 23,0%, under forudsætning af at de samlede udgifter ikke stiger. Den gennemsnitlige udgift pr. patient vil dermed blive 1.035 kr. Klinikejer indgår derfor en aftale med de enkelte lejere om, at udgifterne på de enkelte ydernumre ikke må stige, og at de enkelte lejere hver især skal behandle 23,0% flere ”nye” patienter. Lejer behandlede (jf. bilag til kontrolstatistikken) 193 patienter. Dette tal skal stige med 44 til 237 patienter svarende til 23%. Herved kan lejer fastholde sin udgift (findes ligeledes i kontrolstatistikken), som den maksimale udgift på sit ydernummer. Regionen opgør efter et år, at klinikkens højestegrænse er overskredet med 10.000 kr. og retter tilbagebetalingskravet mod klinikken. Udgiften på Lejers ydernummer har været 200.000 kr., hvilket svarer til den oprindeligt aftalte maksimale udgift på ydernummeret, men lejer har behandlet 2% færre patienter end det aftalte. Den maksimale udgift for året nedkorrigeres derfor med 2% til 196.000 kr. Lejer har dermed overskredet den maksimale udgift på ydernummeret med 4.000 kr. Lejer betaler derfor 4.000 kr. til Ejer i forbindelse med regionens tilbagebetalingskrav mod Ejer.