Indlevering. Generelle Bestemmelser gælder for denne fragttype med mindre andet er beskrevet i det nedenstående. Royal Arctic Line udfører søtransport af farligt gods efter reglerne i gældende IMDG-CODE (International Maritime Dangerous Goods-Code) og tilføjelse 36-12. Farligt gods er grundstoffer og deres forbindelser, kemiske produkter samt affald, herunder faste, flydende og luftformige blandinger, som gennem deres kemiske eller fysiske egenskaber er: • Eksplosionsfarlige • Kvælende • Brandfarlige • Selvantændelige • Brandnærende • Giftige • Smittefarlige • Sundhedsskadelige • Radioaktive • Ætsende og som ved forkert oplagring, håndtering og transport, kan være til fare for mennesker, dyr, miljø, bygninger, andet gods samt transportmidler. Ved indlevering af farligt gods til transport til/fra eller i Grønland, er det afsenderens ansvar, at godset er ledsaget af en korrekt udfyldt og underskrevet farligt gods- deklaration (som kan downloades og udfyldes online på ▇▇▇.▇▇▇.▇▇) jvf. gældende IMDG-regler samt pakkecertifikat ved FCL transport. Er dette ikke tilfældet, afvises godset af Royal Arctic Line. Ved stk. gods (LCL), pakker Royal Arctic Line containeren og udarbejder den dertilhørende pakkecertifikat. Hvis der er farlig gods i en FCL container, fragtberegnes hele containeren som farlig gods. Se yderligere vejledninger og regelsæt for transport af farlig gods på hjemmesiden ▇▇▇.▇▇▇.▇▇.
Appears in 2 contracts
Sources: Fragttarif 2024, Fragttarif