Indland eksempelklausuler

Indland. Det er kun hoteller på den godkendte SKI-liste, der må benyttes til overnatning i Danmark. Dog kan der afviges fra denne regel, hvis der ikke er et hotel i nærområdet på SKI-aftalen. Her må det billigste hotel i området benyttes i stedet, dog således, at hotellet er på niveau med statsaftalen. Dispensation fra statens aftale kan kun ske efter forudgående aftale med rejseteamet. Ved ansøgning herom skal årsagen være fagligt eller geografisk begrundet. Sen eller mangelfuld planlægning er ikke gyldig dispensationsgrund. Den godkendte SKI-liste findes på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside. Alternativt kan Operationelt Indkøb kontaktes for en opdateret liste. Hoteludgifterne må gerne betales ved udcheckning. Hvis den enkelte medarbejder ikke ønsker at foretage udlæg på tjenesterejser, kan vedkommende ansøge om et Eurocard til dækning af hoteludgifterne vedrørende en tjenesterejse. Hoteludgiften skal tillægges den pågældende afregning af tjenesterejse i Concur, hvor hotel og mad skal udspecificeres i hver sin linje. Det er derfor også et krav, at den vedlagte hotelkvittering er specificeret i logi og forplejning. Hotellerne er forpligtede til at opgive en specificeret faktura ved afrejse.