Common use of Historik Clause in Contracts

Historik. Teknisk Udvalg hos Rønne Kommune meddelte ved brev af 20. februar 1989 til ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, at udvalget på sit møde den 16. fe- bruar 1989 havde tiltrådt et projektforslag for BOFA’s affaldsforbræn- dingsanlæg. Det er anført i projektforslaget bl.a., at det af den vedtagne varmeplan fremgik, at hvis der blev etableret et forbrændingsanlæg, skulle varmen herfra aftages forud for varme fra Østkraft (senere Born- holms El-Produktion A/S). Den samlede ydelse ville være på ca. 6,0 MW ved anlæggets start, hvilket stort set svarede til fjernvarmenettets grund- last. Da brugerne ikke skulle mærke nogen ændring i afregningsprisen, ville den affaldsbaserede varme blive afregnet til en pris, der svarede til ”produktionsprisen for varme fra den kraftvarme-, kul eller olieenhed, som affaldsforbrændingsanlægget på et givent tidspunkt erstatter”. Gas- og Varmepris Udvalget vedtog den 16. maj 1990 at meddele Rønne Varmeforsyning og BOFA I/S følgende: ”at betalingen for affaldsvarme maksimalt kan udgøre det beløb, som Rønne Varmefor- syning skulle have betalt, ekskl. finansieringsomkostninger, hvis hele den nødvendige varmemængde blev aftaget fra Østkraft. Endvidere, at der, når varmeforsyningen afta- ger varme fra BOFA I/S, i betalingen skal modregnes for, at enhedsprisen ekskl. finan- sieringsomkostninger for Rønne Varmeforsynings køb af varme hos Østkraft derved sti- ger”. Parterne indgik i 1995 og 1996 aftale om varmeleverance fra BOFA I/S til Rønne Varmeforsyning. Efter aftalens § 15 var varmeleverancen påbegyndt den 1. februar 1991, og efter § 4 skulle varme fra affaldsforbrændingsanlæg- get aftages ”af RV forud for varme produceret på Østkraft”. I aftalens § 7 og § 8 hed det bl.a.:

Historik. Teknisk Udvalg hos Rønne Hvorvidt en kommune ved valg af selvbudgettering, træffer det økonomisk rigtige valg afhæn- ger af, om kommunen hjemtager et positiv provenu eller ej. Det endelige resultat kendes først tre år efter at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er truffet – når alle endelige tal er kendt. Tabel 3 nedenfor viser om Furesø Kommune meddelte historisk har truffet de rigtige valg i forbindelse af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Tabel 3: Resultater for valg af statsgaranti/selvbudgettering År Forventet provenu ved brev valg af 20selvbudgette- ring (forvaltningens skøn ved budgetlæg- ningen det pågældende år i mio. februar 1989 kr.) Nettoprovenu ved valg af selvbudget- tering opgjort tre år efter budgetåret (endelig afregning) i mio. kr. Kommunens valg det pågældende år Tab/Gevinst - rigtigt/forkert valg A B c d 2007 16,2 -23,1 Selvbudgettering Realiseret tab 2008 13,7 -12,9 Selvbudgettering Realiseret tab 2009 5,6 -12,0 Statsgaranti Undgået tab 2010 14,3 15,2 Statsgaranti Mistet gevinst 2011 5,1 -3,8 Statsgaranti Undgået tab 2012 2,3 4,3 Statsgaranti Mistet gevinst 2013 5,2 -38,4 Statsgaranti Undgået tab 2014 13,1 -18,0 Statsgaranti Undgået tab 2015 21,6 50,6 Statsgaranti Mistet gevinst 2016 46,3 54,6 Selvbudgettering Realiseret gevinst 2017 25,6 ? ? Anmærkning. Tal for årene 2007 til ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇2014 er endeligt opgjorte tal, mens tal for 2015-2016 er foreløbige skøn, jf. KL’s tilskudsmodel. Tabel 3 viser, at udvalget valg mellem statsgaranti og selvbudgettering har været truffet korrekt i 5 tilfæl- de (markeret med grønt i kolonne d) i perioden siden kommunalreformen, hvor tab er undgået eller en gevinst er realiseret. Omvendt har beslutningen været forkert i 5 tilfælde (markeret med rødt i kolonne d), hvor kommunen har mistet en mulig gevinst eller fået et tab som følge af be- slutningen. Det viser dels, at valget er vanskeligt at træffe, og det er vanskeligt at forudsige udfaldet. Spæn- det mellem et mulig tab og gevinst ved valg af selvbudgettering ligger i intervallet -38,4 mio. kr. (2013) og en foreløbig opgjort (ikke realiseret) gevinst på sit møde den 16+54,6 mio. fe- bruar 1989 havde tiltrådt kr. (2016) jf. kolonne b. Den høje forventede gevinst i 2015 og 2016 skyldes, at det statsgaranterede betalingskommune- folketal i 2015 og 2016 var væsentligt lavere end det endeligt opgjorte betalingskommunefolke- tal. Samtidigt viser prognoserne, at indkomstudviklingen i Furesø Kommune og Hovedstadsom- rådet i både 2015 og 2016 er væsentlig gunstigere end forudsat i statsgarantien for 2015 og 2016. En lignende tendens er gældende i 2017, hvor Finansministeriet forventer, at indkomsterne for hele landet vil ligge højere end statsgarantien. KL skønner samtidigt, at indkomsterne i Hoved- stadsområdet vil ligge væsentligt over statsgarantien, mens forvaltningen skønner, at indkom- sterne i Furesø Kommune vil ligge over 58 mio. kr. højere end statsgarantien jf. tabel 1 ovenfor. Dog vurderer forvaltningen, at befolkningstallet pr. 1. januar 2017 vil ligge over kommunens egen befolkningsprognose (40.458 borgere) men ikke højere end det statsgaranterede niveau på 40.569 borgere (pr 14. september er der 40.516 borgere i Furesø Kommune). Derfor vil et projektforslag for- ventet provenu fra et eventuelt valg af selvbudgettering alene blive båret af udviklingen i skat- terne (udskrivningsgrundlaget), hvor det forventede provenu som følge af væksten i Furesø (svarende til 4,2 mio. kr. efter udligning), kan hjemtages i budget 2017, mens resten af det for- ventede provenu på 21,4 mio. kr. (som følge af væksten i udskrivningsgrundlaget i Hovedstads- området og hele landet) først udbetales i budget 2020. Et eventuelt valg af selvbudgettering indbefatter derfor i budget 2017 en vis form for BOFA’s affaldsforbræn- dingsanlægusikker- hed, samtidigt med at langt hovedparten af gevinsten først kan hjemtages i budget 2020. Beslut- ningen vil derfor i høj grad bero på en forventet gevinst (der er usikker) og først forventes at komme tre budgetår efter at beslutningen træffes. I nedenstående tabel 4 er vist, hvor mange kommuner, der har valgt selvbudgettering siden kommunalreformen. Det er anført interessant, fordi antallet af kommuner (indirekte og i projektforslaget bl.amindre om- fang) har betydning for Furesø Kommunes endelige provenu ved valg af selvbudgettering jf. bilag 1 afsnit 1.7. Det er ligeledes interessant, fordi det kan bekræfte om vurderingen af det generelle konjunktur- billede og niveauet for statsgarantien er særskilt eller ej i Furesø Kommune, i det øjeblik valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering skal træffes. Tabel 4: Antal Kommuner der har valgt selvbudgettering Antal kommuner Statsgaranti Selvbudgettering 2007 8 90 2008 7 91 2009 79 19 2010 92 6 2011 90 8 2012 97 1 2013 98 0 2014 96 2 2015 98 0 2016 93 5 2017 93 5 Kilde: KL. Vedr. 2017 oplyser KL pt., at det af den vedtagne varmeplan fremgik5 kommuner overvejer selvbudgettering Det fremgår tydeligt, at hvis der blev etableret et forbrændingsanlæg, skulle varmen herfra aftages forud for varme fra Østkraft (senere Born- holms El-Produktion A/S). Den samlede ydelse ville være på ca. 6,0 MW ved anlæggets start, hvilket stort set svarede til fjernvarmenettets grund- last. Da brugerne ikke skulle mærke nogen ændring i afregningsprisen, ville den affaldsbaserede varme blive afregnet til en prisantallet af kommuner, der svarede vælger selvbudgettering faldt markant efter finanskrisen i 2008. Der er dermed en tydelig kobling mellem de generelle konjunkturer og antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere. Således vil en generel forventning om, hvorvidt konjunkturerne vender, og der kommer en styr- ket vækst i dansk økonomi i 2017 generelt kunne forventes at styrke incitamentet til ”produktionsprisen at vælge selvbudgettering. I slutningen af august 2016 fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering, hvor hoved- budskabet er, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter i et moderat tempo. Væksten i bruttona- tionalproduktet (BNP) forventes at være 0,9 % i 2016 og 1,5 % i 2017. Vækstskønnet er dog nedjusteret en smule, svarende til 0,25 % i 2016 og i 2017, siden konjunkturvurderingen i maj 2016. Det afspejler, at konjunkturbilledet ikke har ændret sig væsentligt i forhold til de forud- sætninger statsgarantien bygger på. Samtidigt er der en højere fremgang i den private beskæfti- gelse end forventet tidligere, og virkningen af Brexit ser ud til at være mere afdæmpet end tidli- gere forventet. Særligt påvirker en nedjustering af renteniveauet forventningen til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i positiv retning. Det betyder samlet set, at Finansministeriets skøn for varme fra den kraftvarme-udskrivningsgrundlaget er opjusteret med 7,5 mia. kr. siden maj 2016. Dog skal det bemærkes, kul eller olieenhedat væksten er opjusteret som følge af eks- traordinære engangsindtægter svarende til 3 mia. kr. i 2015, som affaldsforbrændingsanlægget Finansministeriet har frem- skrevet til 2017 med en varig effekt. På baggrund af en dialog med KL, har forvaltningen derfor nedjusteret forventningen til udskrivningsgrundlaget på et givent tidspunkt erstatter”landsplan og Hovedstadsområdet som følge heraf. Gas- og Varmepris Udvalget vedtog den 16I forvaltningens hovedscenarie er udskrivningsgrundlaget for hele landet derfor hævet med 4,5 mia. maj 1990 at meddele Rønne Varmeforsyning og BOFA I/S følgende: ”at betalingen for affaldsvarme maksimalt kan udgøre det beløb, som Rønne Varmefor- syning skulle have betalt, eksklkr. finansieringsomkostninger, hvis hele den nødvendige varmemængde blev aftaget fra Østkrafti forhold til statsgarantien jf. Endvideretabel 2 scenarie 4. Forvaltningen vurderer, at der, når varmeforsyningen afta- ger varme fra BOFA I/S, Økonomisk redegørelse i betalingen skal modregnes forsig selv indikerer, at enhedsprisen ekskl. finan- sieringsomkostninger for Rønne Varmeforsynings køb af varme hos Østkraft derved sti- ger”. Parterne indgik forventningen til ud- viklingen i 1995 og 1996 aftale om varmeleverance fra BOFA I/S til Rønne Varmeforsyning. Efter aftalens § 15 var varmeleverancen påbegyndt den 1. februar 1991udskrivningsgrundlaget peger i retning af, og efter § 4 skulle varme fra affaldsforbrændingsanlæg- get aftages ”af RV forud for varme produceret på Østkraft”. I aftalens § 7 og § 8 hed det bl.aat selvbudgettering er et attraktivt valg.: