Formidling. Denne ydelse består af foredrag, artikler, arkitekturpolitiske hæfter samt udstillingsaktiviteter, der er med til at sætte fokus på byens udvikling og ny arkitektur. Formidlingen finder sted i forbindelse med borgermøder, faglige arrangementer, politiske sammenhænge og i en løbende dialog til den samlede presse Heri indgår bl.a. mange af Stadsarkitektens formidlingsaktiviteter. En del af ydelsen består i at modtage besøgende fra udlandet og opdyrke et netværk med udenlandske planlæggere og urban designere. Som nævnt indledningsvis kan ydelser fra Arkitektur og Byrum ofte spænde mellem to kategorier. F eks. vil de fleste udviklingsydelser også have en formidlingsdel knyttet til projektforløbet, hvor den indsamlede viden og de retningslinier eller arkitekturpolitiske visioner der udmøntes, bliver publiceret. Rådgivningsydelser, der efterspørges af andre områder eller centre, har som oftest til formål at bidrage til løsning af konkrete opgaver. Men da Arkitektur og Byrum må prioriterer sin indsats, kan et af kriterierne for deltagelse være, at projekterne har potentiale for at udvikle områdets viden og arbejdsmetoder. De vigtigste rådgivningsforløb vil således kunne indgå i et efterfølgende udviklingsarbejde. Endelig indgår en del af rådgivningsydelserne til borgmesteren i det presse- og repræsentationsarbejde, borgmesteren og Rådhussekretariatet udfører. Tilsvarende kan områdets rådgivningsydelser indgå i andre formidlingsaktiviteter, der varetages af forvaltningen eller kommunen. Udgifterne til ydelsen er anført på følgende funktioner: 6.45.51.1 Sekretariat og forvaltning
Appears in 3 contracts
Sources: Ydelseskataloger, Ydelseskataloger, Ydelseskataloger