Common use of Forklaringer Clause in Contracts

Forklaringer. Der er afgivet forklaring af A, B, C, D, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇. Der har tidligere i 1987 været en længevarende overenskomstkonflikt mellem parterne. Der var dengang en fredsaftale, der omfattede samfundsvigtige områder som bl.a. politi, retsvæsen og Fol- ketingets forhandlinger. Under konflikten i 1987 blev der ikke taget folk ind udefra til at udføre det strejkeramte arbejde. Den nugældende fredsaftale blev indgået bl.a. med henblik på at stille virksomheden bedre i kon- kurrencen på det private marked. Fredsaftalen gælder de kørende systemer med henblik på at sikre, at den daglige drift kan køre videre, og at it-systemer ikke risikerer at blive lagt ned under en even- tuel konflikt. Der kan derimod ikke ske nyudvikling eller udføres nye opgaver. ▇▇▇▇▇▇ valgte at opsige fredsaftalen, fordi CSC fortolkede den så omfattende, at PROFOT i reali- teten var forhindret i at gøre konflikten effektiv. Hele formålet med, at man skulle ramme hinanden begrænset, var således ikke længere til stede. På tidspunktet for opsigelsen af fredsaftalen blev spørgsmålet om at afløse de strejkende medarbejdere med fremmed arbejdskraft ikke drøftet med CSC. PROFOT har protesteret over for CSC, fordi de anser det for at være i strid med grundlæggende arbejdsretlige principper, at deres medlemmer i varslingsperioden først skulle beskrive deres job, derefter se stillingsopslag efter afløsere, for så endelig at skulle oplære afløserne, således at disse var klar til at overtage medarbejdernes job ved konfliktens start. Han går ud fra, at den indlejede arbejdskraft ikke er medlem af PROSA. De har forsøgt at sende flere medarbejdere i strejke, men har ikke taget skridt til at varsle sympati- konflikt eller hovedkonflikt over for virksomheder, der ikke har overenskomst.

Forklaringer. Der er afgivet forklaring af A▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, B▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, C▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, D▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇. Der har tidligere i 1987 været en længevarende overenskomstkonflikt mellem parterne. Der var dengang en fredsaftale, der omfattede samfundsvigtige områder som bl.a. politi, retsvæsen og Fol- ketingets forhandlinger. Under konflikten i 1987 blev der ikke taget folk ind udefra til at udføre det strejkeramte arbejde. Den nugældende fredsaftale blev indgået bl.a. med henblik på at stille virksomheden bedre i kon- kurrencen på det private marked. Fredsaftalen gælder de kørende systemer med henblik på at sikre, at den daglige drift kan køre videre, og at it-systemer ikke risikerer at blive lagt ned under en even- tuel konflikt. Der kan derimod ikke ske nyudvikling eller udføres nye opgaver. ▇▇▇▇▇▇ valgte at opsige fredsaftalen, fordi CSC fortolkede den så omfattende, at PROFOT i reali- teten var forhindret i at gøre konflikten effektiv. Hele formålet med, at man skulle ramme hinanden begrænset, var således ikke længere til stede. På tidspunktet for opsigelsen af fredsaftalen blev spørgsmålet om at afløse de strejkende medarbejdere med fremmed arbejdskraft ikke drøftet med CSC. PROFOT har protesteret over for CSC, fordi de anser det for at være i strid med grundlæggende arbejdsretlige principper, at deres medlemmer i varslingsperioden først skulle beskrive deres job, derefter se stillingsopslag efter afløsere, for så endelig at skulle oplære afløserne, således at disse var klar til at overtage medarbejdernes job ved konfliktens start. Han går ud fra, at den indlejede arbejdskraft ikke er medlem af PROSA. De har forsøgt at sende flere medarbejdere i strejke, men har ikke taget skridt til at varsle sympati- konflikt eller hovedkonflikt over for virksomheder, der ikke har overenskomst. Dagen efter mailen fra ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇-▇▇▇▇▇▇ fik de udleveret en prioriteringsliste, hvor vidensover- dragelse lå umiddelbart efter de prioriterede hastesager og før de almindelige arbejdsopgaver, som han ikke længere selv kunne prioritere. I forbindelse med vidensoverdragelsesprocessen blev hans gruppe flyttet fra deres sædvanlige ar- bejdssted på Retortvej til afdelingen på Engvej. Gruppen har altid siddet på Retortvej. Dagen efter kom 2 kolleger fra CSC-koncernens virksomhed i England. De pågældende skulle oplæres i ar- bejdsfunktionerne i Mainframe. Han sad på kontor med den ene englænder og har siden den 1. maj 2011 brugt 2-3 timer dagligt på vidensoverdragelse. Der var en anden kollega fra gruppen, der på tilsvarende vis skulle stå for vidensoverdragelse. Det blev imidlertid ikke til noget vist på grund af ferieafvikling. Han har ikke tidligere vidensoverdraget på denne måde, men har vidensdelt, når der kom nye medarbejdere til gruppen. På grund af vidensoverdragelsen har han ikke haft tid til at udfø- re en sædvanlig opgradering af et system. De øvrige tre medarbejdere i gruppen har udført deres sædvanlige arbejdsopgaver. Før indførelsen af vidensoverdragelsen til den indlejede arbejdskraft havde gruppen en frivillig rå- dighedsvagt. Den havde de ikke lyst til at fortsætte, hvilket betød, at han er blevet pålagt rådigheds- vagt på 15 timer og weekendarbejde i 8 timer. På vagterne er der bl.a. blevet gennemført genstart- ning af et system før sædvanlig tid med henblik på, at denne funktion var gennemført, før konflikten trådte i kraft. De andre i gruppen er tilsvarende blevet pålagt rådighedsvagter. Han har brugt ca. 2-3 timer om dagen over ca. 10 dage på vidensoverdragelse. Derudover blev han pålagt en rådighedsvagt. Vidensoverdragelsesprocessen har bevirket, at han ikke har kunnet nå at opgradere et system som planlagt, hvilket er det vigtigste i forhold til driften. Han kendte ikke personen, han skulle vidensoverdrage til, men han kunne fornemme på de spørgs- mål, der blev stillet, at det var en, der vidste, hvad han snakkede om. Han ved ikke, hvad der er sket med hans arbejdsopgaver, efter han er gået i strejke.