Common use of Forklaringer Clause in Contracts

Forklaringer. Der er afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇. Dansk Jernbaneforbund har ca. 3.000 medlemmer, der er ansat i DSB SOV. Det drejer sig bl.a. om stationsbetjente, togførere og lokomotivførere. DSB SOVs indmeldelse i DI har skabt uro og usikkerhed blandt medarbejderne, da det er uklart, hvad det hele ender med. De tjenestemands- og overenskomstansatte arbejder sammen i DSB SOV, og de to grupper udfører samme arbejdsopgaver. Tjenestemændenes forhold er reguleret af lokalaftaler, og re- guleringen af de overenskomstansatte er sket ud fra et ønske om, at de to grupper skal have nogenlunde samme forhold vedrørende arbejdstid og løn. Overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI kom i stand, da togdriften blev delvist privatiseret. I dag omfatter DI-overenskomsten medarbejdere i Arriva, Metroselskabet samt medarbejdere hos godsoperatørerne. DSB Vedligehold A/S har også en DI-overenskomst. Overenskomsten omfatter ca. 300 med- arbejdere. DSB Vedligehold A/S meldte sig ind i DI i 2016. Dansk Jernbaneforbund havde ikke nogen indsigelser mod denne indmeldelse. Dansk Jernbaneforbund havde forhørt sig hos CO-industri, som mente, at indmeldelse i DI var den bedste løsning. Det støttede Dansk Jern- baneforbund sig til. Han er tilfreds med den overenskomstaftale, som DSB Vedligehold A/S har med DI, men man kan ikke sammenligne DSB Vedligehold A/S med DSB SOV, idet der er forskel på, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. Han hørte første gang om DSB SOVs overvejelser om indmeldelse i DI i slutningen af no- vember 2017. Han fik orienteringen herom på et møde, der havde en helt anden dagsorden. Som han husker det, deltog ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ i mødet. Orienteringen blev givet i slutningen af mødet, og han tog udmeldingen til efterretning, da han var sikker på, at der ville komme yderligere drøftelser af forholdet, før beslutningen blev truffet. Han hørte imidlertid ikke mere til overvejelserne, før indmeldelsen i DI fandt sted den 14. december 2017. Da Dansk Jernbaneforbund på sin hjemmeside den 15. december 2017 orienterede medlem- merne om indmeldelsen i DI, var der enighed mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV om indholdet. Han havde på det tidspunkt tillid til, at indmeldelsen var lovlig og i orden, og han gik derfor med til at lave fællesudtalelsen. Han kender DSB-loven, men ikke ned i en så- dan detalje, at han kunne vurdere, om indmeldelsen var lovlig. I januar 2018 begyndte nogle medlemmer at rejse tvivl om, at indmeldelsen i DI var i orden. Dansk Jernbaneforbund rettede derfor henvendelse til sin advokat, som ikke umiddelbart kun- ne se, at der var lovhjemmel. Herefter blev det besluttet, at man ville gå videre med sagen. Da Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 gjorde indsigelse mod indmeldelsen i DI, var realitetsforhandlingerne om de nye overenskomster ikke gået i gang. Alt var opsagt, og der var ikke noget nyt på bordet. De drøftelser, der har været på bestyrelsesmøderne om indmeldelse i DI, er gengivet korrekt i bestyrelsesreferaterne. Han har ikke set det notat om modellen for eventuelt medlemskab i DI, der ifølge referat fra bestyrelsesmøde af 24. september 2014 er udarbejdet i samarbejde med Transportministeriet. Som det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet af 9. december 2015, stemte han imod DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI. Baggrunden herfor var – som det også fremgår af refera- tet – at han manglede information om, hvilke ændringer indmeldelse i DI ville medføre. Han efterspurgte yderligere information, men blev affejet af bestyrelsesformanden, som mente, at der var tale om spørgsmål af operativ karakter. Det blev ikke drøftet, om der i DSB-loven var hjemmel til indmeldelse i DI. Det var ikke relevant, da DSB Vedligehold A/S er et aktiesel- skab. DSB SOVs indmeldelse i DI blev kort drøftet på bestyrelsesmødet den 9. februar 2017. Til bestyrelsesmødet den 14. december 2017 var der en indstilling om godkendelse af DSB SOVs indmeldelse i DI. Han mener ikke, at han drøftede indstillingen med andre end de to øvrige medarbejderrepræsentanter. Han stemte imod indstillingen, da han var meget bekymret for, hvad en indmeldelse i DI ville betyde for ansættelsesvilkårene. Der var flere uklarheder, herunder om, hvad indmeldelsen ville betyde for de eksisterende lokalaftaler. Det var også uklart, om der overhovedet var taget højde for, at der hos DSB SOV både var ansat tjenestemænd og overenskomstansatte. Han overvejede ikke, om indmeldelsen var i strid med DSB-lovens § 16, da han regnede med, at det, som direktionen foreslog, var lovligt. Dansk Jernbaneforbund. DSB har været et delegationsområde siden 1990’erne. Selv om der er delegeret forhandlingskompetence, skal Moderniseringsstyrelsen godkende forhandlingsresul- tatet. Det er sket, at Moderniseringsstyrelsen ikke har villet godkende det forhandlede resultat. Da han blev bekendt med DSB SOVs beslutning om indmeldelse i DI, rettede han den 18. de- cember 2017 henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, der er forhandlingschef i DSB. Bag- grunden herfor var, at det for ham var uklart, hvad der skulle ske med de tjenestemandsansatte hos DSB SOV. Han spurgte derfor, om det var tanken, at der skulle laves en udlånsordning, idet han kendte til udlånsordninger fra andre områder. Han spurgte også, om de tjeneste- mandsansatte skulle overføres til ministeriet. Den 24. januar 2018 rettede han på ny henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, idet det fortsat var uklart, hvad der skulle ske med tjenestemændene. Han ville endvidere have oplyst, hvad hjemmelsgrundlaget for beslutningen om indmeldelse i DI var. Det var åbenbart, at DI ikke ville kunne forhandle vilkårene for de tjenestemandsansatte. Hvis tjenestemændene skulle forblive ansat i DSB SOV, ville det alene kunne ske, fordi DSB SOV er en statsejet virksom- hed. Men hvis det var begrundelsen, ville det ikke give mening at lade de overenskomstansat- te overgå til en privat overenskomst. DSB SOV kunne ikke som statslig virksomhed frigøre sig fra de statslige overenskomster og aftaler, og han ville derfor vide, hvor der var hjemmel til indmeldelse i DI. Han har ikke set Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017, inden den blev sendt ud, og han har ikke haft noget med den at gøre. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK-18). Det er korrekt, at de ansatte i DSB SOV blev trukket ud af beregningerne af kravene i forhandlingerne, men det skyldtes alene praktiske beregningsmæssige årsager. De kunne hurtigt sættes ind igen. Beslutningen om at indmelde DSB SOV i DI var begrundet i flere forhold. DSB SOV har en overordnet strategi om at blive mere markedsorienteret. Det er således et ønske, at DSB SOV skal klare sig uden subsidier og så meget som muligt minde om en privat virksomhed. Dette ønske kunne imødekommes bl.a. ved indmeldelse i DI. Det er vigtigt f.eks. i rekrutterings- øjemed, at DSB SOV kan tilbyde de samme vilkår som konkurrenterne, idet mange af de per- soner, DSB SOV ansætter, kommer fra private virksomheder. Det var også et ønske at få en forenkling af overenskomstaftalerne, som var komplekse. En indmeldelse i DI ville endvidere betyde, at DSB SOV kunne deltage i de forskellige udvalg i DI på lige fod med andre operatø- rer og give DSB SOV et talerør, som man ellers ikke havde. Han deltog selv i det sonderingsmøde, der blev holdt med Dansk Jernbaneforbund i november 2017. Det var på baggrund af mødet hans indtryk, at Dansk Jernbaneforbund som udgangs- punkt var positivt indstillet over for indmeldelsen i DI, og at DSB SOV måtte gøre, som virk- somheden ønskede, så længe vilkårene for medlemmerne var i orden. Han havde indtrykket af, at Dansk Jernbaneforbund var meget tilfredse med den overenskomst, som de selv havde forhandlet med DI, og at man oplevede færre konflikter på dette område end på det offentlige område. DSB SOV orienterende også HK’erne og AC’erne om, at man ville opsige lokalafta- lerne. Indmeldelse i DI var blevet drøftet flere gange i bestyrelsen, inden beslutningen blev truffet. Det blev ikke problematiseret, om der var hjemmel til indmeldelsen – hverken i forbindelse med, at beslutningen blev truffet den 14. december 2017, eller i forbindelse med de forudgå- ende drøftelser. Hjemmelspørgsmålet blev heller ikke problematiseret, da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI i 2015. Der er forskel mellem den gældende statslige overenskomst og DI-overenskomsten bl.a. i re- lation til, hvordan lønnen er sammensat. I grove træk er der en markant højere startløn efter DI-overenskomsten, mens slutlønnen til gengæld er lavere. De var klar over, at det kunne give anledning til bekymringer hos medarbejderne, at der var disse forskelle, og det blev derfor meldt ud, at indmeldelsen i DI ikke ville betyde, at der var nogen, der skulle gå ned i løn. Det- te ville blive sikret ved konkrete aftaler. Visse medarbejdere ville imidlertid få en højere løn, hvorfor overgangen ville betyde en meromkostning for DSB. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ stemte imod indstillingen om indmeldelse i DI. Han fik indtryk- ket af, at det skyldtes en række forhold, som bekymrede Preben, navnlig i relation til hvilken betydning indmeldelsen i DI ville have for ansættelsesvilkårene. Han forventede ikke, at de bekymringer, som Preben og de øvrige medarbejderrepræsentanter rejste, kunne give anled- ning til en arbejdsretlig tvist om hjemlen. Han drøftede med ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, om DSB SOV kunne lave en fælles udmelding med Dansk Jernbaneforbund om indmeldelsen i DI, da det var vigtigt, at der kunne laves en fælles udmelding. Han blev derfor meget glad, da Dansk Jernbaneforbund indvilligede heri, og også da han læste Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017 til medlem- merne. Orienteringen gav efter hans opfattelse en tryghed for medarbejderne. I DSB SOV indrettede man sig i tillid til, at en indmeldelse i DI var lovlig. DSB SOV foretog ikke selv undersøgelser af indmeldelsens lovlighed. Der var ikke rejst spørgsmål herom, og der var ikke noget, der gav anledning til en undersøgelse. Efter indmeldelsen i DI var blevet udmeldt, gik man i gang med at tilrettelægge den forestå- ende forhandlingsproces med Dansk Jernbaneforbund. Det blev i januar 2018 aftalt, at der skulle være en møderække, ligesom det blev aftalt, hvad der skulle drøftes på de enkelte mø- der. Der var et fælles ønske om, at de største spørgsmål blev behandlet først, dvs. spørgsmål om arbejdstid, ferie og lignende. Det var først ved Dansk Jernbaneforbunds brev af 17. januar 2018, at DSB SOV blev klar over, at der kunne komme en arbejdsretlig sag ud af indmeldelsen i DI. Der var tale om en helt ny udmelding fra Dansk Jernbaneforbund, som kom meget bag på ham. Han havde haft en klar forståelse af, at Dansk Jernbaneforbund var positivt indstillet i forhold til indmeldelsen i DI. Han havde ikke tidligere observeret dårlige miner fra Dansk Jernbaneforbund i relation til indmeldelsen. Baggrunden for, at DSB i sin tid blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, var et ønske om, at DSB skulle have større frihedsgrader. I 1990’erne forudså man, at der ville ske en liberalisering af markedet. Der var en forventning om, at der ville komme nye aktører på markedet. Lovgiver valgte i det lys at give DSB en friere stilling. Noget tilsvarende var allerede sket med Post Danmark. DBS havde på daværende tidspunkt reelt monopolstatus, og de begrænsninger, der i DSB-loven er gjort i DSBs frihedsgrader, skal ses i det lys. Administrationen af DSB-lovens § 16 hører under hans kontor. Forud for indmeldelsen i DI var der i kontoret flere drøftelser herom, som omhandlede hensigtsmæssighed og økonomi og den lovgivningsmæssige ramme, herunder DSB-lovens § 16. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat af 13. oktober 2017 om de lovgivningsmæs- sige bindinger i DSB-loven blev udarbejdet på grundlag af de overvejelser om DSB-SOVs indmeldelse i DI, som havde fået fornyet næring i 2017. Der havde også været overvejelser herom på et tidligere tidspunkt, men i 2017 vurderede man i ministeriet, at sandsynligheden for, at indmeldelse faktisk ville ske, var steget. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde også drøftet sagen med Finansministeriet, og det var hans opfattelse, at Finansministe- riet støttede op om indmeldelsen i DI. Notatet beskriver og vurderer den lovgivningsmæssige ramme for DSB SOVs indmeldelse i DI og blev udarbejdet som et rutinetjek af, om lovgrund- laget var i orden. Det blev udarbejdet som led i sagens afslutning, bl.a. også med det formål, at ministeriet over for Rigsrevisionen ville kunne påvise, at ministeriet havde overvejet hjemmelsspørgsmålet, hvis Rigsrevisionen måtte spørge ind til det. Notatet blev sendt til DSB SOV, som var enig i notatets konklusioner. Han var også enig i notatets konklusion om, at DSB SOVs eventuelle overgang til en ny overenskomst krævede accept fra finansministeren, og at der var tale om en handling, som kunne rummes inden for DSB-lovens rammer. Han mener, at DSB-lovens § 16 er meget klar, og at forarbejderne ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af ordlyden. ▇▇▇▇▇▇ opbygning viser også, at det var et klart ønske fra lovgivers side, at DSB SOV skulle have en række friheder. De be- grænsninger, der ifølge forarbejderne skulle være heri, angår bl.a. adgangen til låneoptagelse samt regler for udarbejdelse af regnskaber. Der er intet i forarbejderne, der begrænser DSB SOVs mulighed for at indmelde sig i DI. Det forhold, at notatet kun er på én side, svækker ikke dets værdi. Hans erfaring er, at korte notater ofte er de bedste og klareste. Hvis ministeriet havde været i tvivl herom, eller hvis det var uklart, hvad retsstillingen var, ville notatet have været længere. Det spillede ikke nogen rolle, at indmeldelse i DI ville betyde, at Finansministeriet ikke læn- gere havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Situationen var den, at DSB SOV ville have flyttet sine overenskomster over i et nyt regime hos DI. Det var ikke noget ukendt regime, da Dansk Jernbaneforbund allerede havde en overenskomst med DI. Der var altså ik- ke tale om en ”Wild West”-model, der indebar, at der ikke længere ville være ordnede forhold i DSB SOV. Det var hans fornemmelse, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den eksi- sterende overenskomst med DI, og det var betryggende for ham, at DSB SOV ville gå over til en overenskomst, som Dansk Jernbaneforbund i forvejen var tilfreds med. Det havde tidligere været oppe, om DSB SOV kunne indmeldes i DI. Af forskellige grunde blev sagen dog ikke fremmet dengang. Der var en anden stor sag, der fyldte meget for rege- ringen på daværende tidspunkt, og man ønskede ikke, at DSB SOVs overenskomstforhold skulle tage fokus. Det blev derfor besluttet, at man ikke ville gå videre med indmeldelsen i DI på daværende tidspunkt. Der var ikke nogen bekymring for, om indmeldelsen i DI ville være i strid med DSB-lovens § 16. DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI skete ud fra et ønske om, at virksomheden skulle stå bedst muligt, bl.a. i relation til rekruttering af medarbejdere. Da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI, var det absolut vurderingen, at indmeldelsen kunne rummes inden for rammer- ne af DSB-lovens § 16. Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at DSB Vedligehold A/S var et aktieselskab. DSB-lovens § 16 sondrer ikke mellem, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. I 2017 var meldingen fra DSB SOV klar. Man ønskede mere tidssvarende overenskomster, der svarede til det, man kendte fra det private arbejdsmarked. Når der var statslige overens- komstforhandlinger, var DSB bare én af mange aktører, mens det var muligt at komme mere i centrum af forhandlingerne, hvis der var tale om en overenskomst i det private. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har to andre lignende selvstændige offentlige virk- somheder under sig, nemlig Naviair og Fjordforbindelsen Frederikssund. Det forhold, at for- arbejderne til § 10 i Naviair-loven, der svarer til § 16 i DSB-loven, er formuleret anderledes, betyder ikke, at bestemmelserne skal forstås forskelligt. Også DSB-lovens § 16 må forstås således, at det er muligt at indgå overenskomster, der er knyttet op til det private overens- komstsystem. Selvstændige offentlige virksomheder er helt særlige konstruktioner.

Forklaringer. Der Af § 28, stk. 1 i ”Aftale om ret til fravær af familiemæssige årsager” og i Nyhedsbrev for skoleledere 2008-11 fremgår det, at den ansatte i forbindelse med omsorgs- og seniordage har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn. Det er derfor fortsat Esbjerg Lærerforenings opfattelse, at man i forbindelse med afholdelse af omsorgs- og seniordage holder fri fra alle planlagte aktiviteter på en arbejdsdag – herunder også planlagt undervisning.” Under sagen er der afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇fhv. kredsformand i Esbjerg Lærerforening A, ▇▇▇▇▇▇ chefkonsulent B, LC, og arbejdsgiverpolitisk chef C, KL. Efter aftale medtages forklaringerne ikke i kendelsen. Parternes argumenter LC har anført navnlig, at lærere mv., der afholder omsorgs- og seniordage, har ret til betaling af undervisningstillæg uden, at der sker fradrag for undervisningstimer for de dage, der er omfattet af friheden. Der skal således ikke tages hensyn til omsorgs- og seniordage, når der efter overenskomstens § 5, stk. 2, foretages et skøn over planlagt undervisning. Det er derfor i strid med overenskomstens § 5, stk. 2, at fradrage timerne såvel ved beregningen af ”planlagte” undervisningstimer forud for skoleåret som ved beregningen ved skoleårets afslutning af ”yderligere pålagte undervisningstimer”. Det følger af, at de pågældende er berettiget til ”sædvanlig løn” efter aftale om fravær af familiemæssige årsager, når frihed skyldes udnyttelsen af retten til omsorgsdage, jf. § 28 sammenholdt med § 2. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇og omsorgsdage afvikles efter de samme principper, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇jf. Nyhedsbrev for skoleledere nr. 1, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇. Dansk Jernbaneforbund har ca. 3.000 medlemmernovember 2008 Retten til sædvanlig løn må naturligt forstås som den løn, der ville være blevet udbetalt, hvis medarbejderne ikke havde holdt de særligt aftalte ekstraordinære fridage, og undervisningstillægget er ansat et fast påregneligt tillæg. KL har den 6. august 1998 anerkendt overfor KTO, at arbejdsbestemte tillæg skal håndteres på samme måde som arbejdstidsbestemte tillæg. Omsorgsdage er nævnt i DSB SOVopremsningen af fraværsårsager. At seniordage ikke er nævnt, har den naturlige forklaring, at retten til frihed ved seniordage først blev aftalt 10 år senere. Det drejer sig bl.amå tillægges betydning, at omsorgs- og seniordage ikke nævnes i FAQ fra 4. april 2016, selv om stationsbetjente, togførere og lokomotivførere. DSB SOVs indmeldelse i DI har skabt uro og usikkerhed blandt medarbejderne, da det er uklart, hvad det hele ender med. De tjenestemands- og overenskomstansatte arbejder sammen i DSB SOVder havde været anledning hertil, og de to grupper udfører samme arbejdsopgaver. Tjenestemændenes forhold er reguleret af lokalaftaler, og re- guleringen af de overenskomstansatte er sket ud fra et ønske omdet kan ikke udledes heraf, at de to grupper skal have nogenlunde samme forhold vedrørende arbejdstid og løn. Overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI kom i stand, da togdriften blev delvist privatiseretbehandles ligesom fx kursusdage. I dag omfatter DI-overenskomsten medarbejdere forbindelse med omtale i ArrivaNyhedsbrev for skoleledere nr. 3 fra 2015 vedrørende bl.a. planlægning af den enkelte lærers undervisningstimer, Metroselskabet samt medarbejdere hos godsoperatørerneanfører KL heller ikke noget om hverken omsorgs- eller seniordage, selv om det havde været oplagt, hvis opfattelsen var den, at det også var muligt at planlægge uden om dette fravær. DSB Vedligehold AFravær relateret til graviditet og barsel er omfattet af Aftalen om fravær af familiemæssige årsager §7. Det er ubestridt, at fravær relateret til graviditet og barsel ikke fratrækkes ved opgørelse af planlagte undervisningstimer. Da lønbegrebet i aftalen er det samme, jf. § 2, må det samme gælde omsorgsdage. Karakteren af omsorgsdage og seniordage tilsiger også, at det er mere nærliggende at sammenligne dem med graviditets- og barselsfravær end med feriedage, hvor der er indgået særaftale vedrørende den 6. ferieuge. Når der ved beregningen af årsnormen tages hensyn til ferie i øvrigt, skyldes det, at børnene har fri fra skole i de fem ferieuger, hvorfor der ikke foregår undervisning i disse uger. Voldgiftsretten må lægge til grund, at Esbjerg Kommune er den eneste kommune, der fradrager undervisningstimer i årsnormen på grundlag af retten til omsorgs- eller seniordage. LC har fremlagt en række eksempler fra forskellige kommuner, hvor fradraget ikke er foretaget, selv om opgørelserne i øvrigt er meget detaljerede. KL har ikke heroverfor hverken fremlagt eksempler på det modsatte eller ført vidner om emnet. Efter ordlyden af bestemmelsen skal skolelederen lave en plan over det antal undervisningstimer, som den enkelte lærer skal varetage i løbet af skoleåret. Der skal i den forbindelse foretages et rimeligt skøn, hvorved der tages hensyn til forhold, der har betydning for antallet af undervisningstimer, den enkelte lærer må forventes at varetage. Ved udøvelsen af dette skøn skal der ubestridt tages hensyn til deltagelse i kurser og den 6. ferieuge. KL bestrider i den forbindelse, at det beror på en særaftale med LC, at der kan tages hensyn til 6. ferieuge ved fastlæggelsen af årsnormen. Afholdelse af omsorgs- og seniordage kan som udgangspunkt hverken udskydes eller udbetales. Læreren har derfor ingen interesse i ikke at afvikle denne erhvervede frihedsrettighed. Det er derfor forudsigeligt for skolens ledelse, at de berettigede vil afholde de pågældende dage i løbet af skoleåret. Det er grundlæggende KL’s opfattelse, at skolens ledelse i sin planlægning må tage højde for omsorgs- og seniordage på samme måde, som ledelsen eksempelvis kan tage højde for ferie og den 6. ferieuge. Undervisningstillægget er et funktionstillæg, som alene er knyttet til varetagelse af undervisning, og som har til formålet at give incitament til at undervise. En lærer underviser ikke, når den pågældende holder omsorgs- og seniordage, ligesom der heller ikke undervises under ferie eller deltagelse i kursus. En lærer modtager fuld/S har også sædvanlig løn, når der afholdes omsorgs- og seniordage. Undervisningstillægget udbetales månedligt på baggrund af det skønnede antal undervisningstimer (årsnormen). Lønnen er således den samme ved afholdelse af omsorgs- og seniordage som ved sygdom. Det følger af den almindelige ledelsesret, at skolelederen i løbet af skoleåret kan omlægge en DI-overenskomstlærers undervisningsopgaver til andre opgaver, ligesom planlagt undervisning kan flyttes eller eventuelt helt fjernes. Overenskomsten omfatter caDer henvises herved til svar på spørgsmål 4 i FAQ om underviser- og undervisningstillæg af 4. 300 med- arbejdere. DSB Vedligehold A/S meldte sig ind i DI i april 2016. Dansk Jernbaneforbund havde Omsorgs- og seniordage kan ikke nogen indsigelser mod denne indmeldelsesammenlignes med f.eks. Dansk Jernbaneforbund havde forhørt sig hos CO-industrifravær på grund af barsel. Der er tale om fravær af vidt forskellig karakter. Barsel er et længerevarende fravær og vil i mange tilfælde ikke kunne forudses, som mentenår skoleåret planlægges. Det bemærkes, at indmeldelse der hverken i DI var den bedste løsning. Det støttede Dansk Jern- baneforbund sig til. Han overenskomsten eller i arbejdstidsaftalen er tilfreds med den overenskomstaftaleregler om, som DSB Vedligehold A/S har med DIhvordan undervisningstillæg skal håndteres under barsel, men man kan har valgt at anvende den praktiske løsning ikke sammenligne DSB Vedligehold A/S med DSB SOV, idet der er forskel på, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhedat tage hensyn til dette fravær ved tilrettelæggelse af årsnormen. Han hørte første gang om DSB SOVs overvejelser om indmeldelse i DI i slutningen af no- vember 2017. Han fik orienteringen herom på et møde, der havde en helt anden dagsorden. Som han husker det, deltog ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Både ordlyds- og ▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ i mødet. Orienteringen blev givet i slutningen af mødet, og han tog udmeldingen til efterretning, da han var sikker på, at der ville komme yderligere drøftelser af forholdet, før beslutningen blev truffet. Han hørte imidlertid ikke mere til overvejelserne, før indmeldelsen i DI fandt sted den 14. december 2017. Da Dansk Jernbaneforbund på sin hjemmeside den 15. december 2017 orienterede medlem- merne om indmeldelsen i DI, var der enighed mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV om indholdet. Han havde på det tidspunkt tillid til, at indmeldelsen var lovlig og i orden, og han gik derfor med til at lave fællesudtalelsen. Han kender DSB-loven, men ikke ned i en så- dan detalje, at han kunne vurdere, om indmeldelsen var lovlig. I januar 2018 begyndte nogle medlemmer at rejse tvivl om, at indmeldelsen i DI var i orden. Dansk Jernbaneforbund rettede derfor henvendelse til sin advokat, som ikke umiddelbart kun- ne se, at der var lovhjemmel. Herefter blev det besluttet, at man ville gå videre med sagen. Da Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 gjorde indsigelse mod indmeldelsen i DI, var realitetsforhandlingerne om de nye overenskomster ikke gået i gang. Alt var opsagt, og der var ikke noget nyt på bordet. De drøftelser, der har været på bestyrelsesmøderne om indmeldelse i DI, er gengivet korrekt i bestyrelsesreferaterne. Han har ikke set det notat om modellen for eventuelt medlemskab i DI, der ifølge referat fra bestyrelsesmøde af 24. september 2014 er udarbejdet i samarbejde med Transportministeriet. Som det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet af 9. december 2015, stemte han imod DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI. Baggrunden herfor var – som det også fremgår af refera- tet – at han manglede information om, hvilke ændringer indmeldelse i DI ville medføre. Han efterspurgte yderligere information, men blev affejet af bestyrelsesformanden, som mente, at der var tale om spørgsmål af operativ karakter. Det blev ikke drøftet, om der i DSB-loven var hjemmel til indmeldelse i DI. Det var ikke relevant, da DSB Vedligehold A/S er et aktiesel- skab. DSB SOVs indmeldelse i DI blev kort drøftet på bestyrelsesmødet den 9. februar 2017. Til bestyrelsesmødet den 14. december 2017 var der en indstilling om godkendelse af DSB SOVs indmeldelse i DI. Han mener ikke, at han drøftede indstillingen med andre end de to øvrige medarbejderrepræsentanter. Han stemte imod indstillingen, da han var meget bekymret for, hvad en indmeldelse i DI ville betyde for ansættelsesvilkårene. Der var flere uklarheder, herunder om, hvad indmeldelsen ville betyde for de eksisterende lokalaftaler. Det var også uklart, om der overhovedet var taget højde formålsfortolkning taler klart for, at der hos DSB SOV både var ansat tjenestemænd kan tages hensyn til omsorgs- og overenskomstansatteseniordage i forbindelse med skønnet over planlagte undervisningstimer. Han overvejede ikke, om indmeldelsen var Det følger i strid med DSB-lovens § 16, da han regnede medøvrigt af praksis, at det, som direktionen foreslog, var lovligtudgiftsgivende overenskomstbestemmelser skal fortolkes til fordel for arbejdsgiveren. Dansk Jernbaneforbund. DSB har været et delegationsområde siden 1990’erne. Selv om der er delegeret forhandlingskompetence, skal Moderniseringsstyrelsen godkende forhandlingsresul- tatet. Det er sket, at Moderniseringsstyrelsen ikke har villet godkende det forhandlede resultat. Da han blev bekendt med DSB SOVs beslutning om indmeldelse i DI, rettede han den 18. de- cember 2017 henvendelse Voldgiftsretten kan lægger til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, der er forhandlingschef i DSB. Bag- grunden herfor var, at det for ham var uklart, hvad der skulle ske med de tjenestemandsansatte hos DSB SOV. Han spurgte derfor, om det var tankengrund, at der skulle laves en udlånsordningfindes skoler, idet han kendte som administrerer undervisningstillæg i relation til udlånsordninger fra andre områder. Han spurgte ogsåomsorgs- og seniordage i henhold til den forståelse, om de tjeneste- mandsansatte skulle overføres til ministeriet. Den 24. januar 2018 rettede han på ny henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, idet det fortsat var uklart, hvad der skulle ske med tjenestemændene. Han ville endvidere have oplyst, hvad hjemmelsgrundlaget for beslutningen om indmeldelse som LC gør gældende i DI varnærværende sag. Det var åbenbartviser imidlertid ikke noget om, at DI hvorledes praksis har været i landet generelt. Det viser heller ikke ville kunne forhandle vilkårene for de tjenestemandsansattenoget om opfattelsen hos overenskomstens parter. Hvis tjenestemændene skulle forblive ansat Det afgørende er i DSB SOVdenne forbindelse, ville det alene kunne ske, fordi DSB SOV er en statsejet virksom- hed. Men hvis det var begrundelsen, ville det ikke give mening at lade de overenskomstansat- te overgå til en privat overenskomst. DSB SOV kunne ikke som statslig virksomhed frigøre sig fra de statslige overenskomster hvordan opfattelsen har været hos KL og aftalerLC, og han ville derfor vide, hvor der var hjemmel til indmeldelse i DI. Han har ikke set Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017, inden den blev sendt ud, og han KL har ikke haft noget med den at gøre. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK-18). Det er korrekt, at de ansatte i DSB SOV blev trukket ud af beregningerne af kravene i forhandlingerne, men det skyldtes alene praktiske beregningsmæssige årsager. De kunne hurtigt sættes ind igen. Beslutningen om at indmelde DSB SOV i DI var begrundet i flere forhold. DSB SOV har en overordnet strategi om at blive mere markedsorienteret. Det er således et ønske, at DSB SOV skal klare sig uden subsidier og så meget som muligt minde om en privat virksomhed. Dette ønske kunne imødekommes bl.a. ved indmeldelse i DI. Det er vigtigt f.eks. i rekrutterings- øjemed, at DSB SOV kan tilbyde de samme vilkår som konkurrenterne, idet mange af de per- soner, DSB SOV ansætter, kommer fra private virksomheder. Det var også et ønske at få en forenkling af overenskomstaftalerne, som var komplekse. En indmeldelse i DI ville endvidere betyde, at DSB SOV kunne deltage i de forskellige udvalg i DI på lige fod med andre operatø- rer og give DSB SOV et talerør, som man ellers ikke havde. Han deltog selv i det sonderingsmøde, der blev holdt med Dansk Jernbaneforbund i november 2017. Det var på baggrund af mødet hans indtryk, at Dansk Jernbaneforbund som udgangs- punkt var positivt indstillet over for indmeldelsen i DI, og at DSB SOV måtte gøre, som virk- somheden ønskede, så længe vilkårene for medlemmerne var i orden. Han havde indtrykket af, at Dansk Jernbaneforbund var meget tilfredse med den overenskomst, som de selv havde forhandlet med DI, og at man oplevede færre konflikter på dette område end på det offentlige område. DSB SOV orienterende også HK’erne og AC’erne om, at man ville opsige lokalafta- lerne. Indmeldelse i DI var blevet drøftet flere gange i bestyrelsen, inden beslutningen blev truffet. Det blev ikke problematiseret, om der var hjemmel til indmeldelsen – hverken i forbindelse med, at beslutningen blev truffet den 14. december 2017, eller i forbindelse med de forudgå- ende drøftelser. Hjemmelspørgsmålet blev heller ikke problematiseret, da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI i 2015. Der er forskel mellem den gældende statslige overenskomst og DI-overenskomsten bl.a. i re- lation til, hvordan lønnen er sammensat. I grove træk er der en markant højere startløn efter DI-overenskomsten, mens slutlønnen til gengæld er lavere. De var klar over, at det kunne give anledning til bekymringer hos medarbejderne, at der var disse forskelle, og det blev derfor meldt ud, at indmeldelsen i DI ikke ville betyde, at der var nogen, der skulle gå ned i løn. Det- te ville blive sikret ved konkrete aftaler. Visse medarbejdere ville imidlertid få en højere løn, hvorfor overgangen ville betyde en meromkostning for DSB. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ stemte imod indstillingen om indmeldelse i DI. Han fik indtryk- ket af, at det skyldtes en række forhold, som bekymrede Preben, navnlig i relation til hvilken betydning indmeldelsen i DI ville have for ansættelsesvilkårene. Han forventede ikke, at de bekymringer, som Preben og de øvrige medarbejderrepræsentanter rejste, kunne give anled- ning til en arbejdsretlig tvist om hjemlen. Han drøftede med ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, om DSB SOV kunne lave en fælles udmelding med Dansk Jernbaneforbund om indmeldelsen i DI, da det var vigtigt, at der kunne laves en fælles udmelding. Han blev derfor meget glad, da Dansk Jernbaneforbund indvilligede heri, og også da han læste Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017 til medlem- merne. Orienteringen gav efter hans opfattelse en tryghed for medarbejderne. I DSB SOV indrettede man sig i tillid til, at en indmeldelse i DI var lovlig. DSB SOV foretog ikke selv undersøgelser af indmeldelsens lovlighed. Der var ikke rejst spørgsmål herom, og der var ikke noget, der gav anledning til en undersøgelse. Efter indmeldelsen i DI var blevet udmeldt, gik man i gang med at tilrettelægge den forestå- ende forhandlingsproces med Dansk Jernbaneforbund. Det blev i januar 2018 aftalt, at der skulle være en møderække, ligesom det blev aftalt, hvad der skulle drøftes på de enkelte mø- der. Der var et fælles ønske om, at de største spørgsmål blev behandlet først, dvs. spørgsmål om arbejdstid, ferie og lignende. Det var først ved Dansk Jernbaneforbunds brev af 17. januar 2018, at DSB SOV blev klar over, at der kunne komme en arbejdsretlig sag ud af indmeldelsen i DI. Der var tale om en helt ny udmelding fra Dansk Jernbaneforbund, som kom meget bag på ham. Han havde haft en klar forståelse af, at Dansk Jernbaneforbund var positivt indstillet i forhold til indmeldelsen i DI. Han havde ikke tidligere observeret dårlige miner fra Dansk Jernbaneforbund i relation til indmeldelsen. Baggrunden for, at DSB i sin tid blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, var et ønske om, at DSB skulle have større frihedsgrader. I 1990’erne forudså man, at der ville ske en liberalisering af markedet. Der var en forventning om, at der ville komme nye aktører på markedet. Lovgiver valgte i det lys at give DSB en friere stilling. Noget tilsvarende var allerede sket med Post Danmark. DBS havde på daværende tidspunkt reelt monopolstatus, og de begrænsninger, der i DSB-loven er gjort i DSBs frihedsgrader, skal ses i det lys. Administrationen af DSB-lovens § 16 hører under hans kontor. Forud for indmeldelsen i DI var der i kontoret flere drøftelser herom, som omhandlede hensigtsmæssighed og økonomi og den lovgivningsmæssige ramme, herunder DSB-lovens § 16. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat af 13. oktober 2017 om de lovgivningsmæs- sige bindinger i DSB-loven blev udarbejdet på grundlag af de overvejelser om DSB-SOVs indmeldelse i DI, som havde fået fornyet næring i 2017. Der havde også været overvejelser herom på et tidligere tidspunkt, men i 2017 vurderede man i ministeriet, at sandsynligheden for, at indmeldelse faktisk ville ske, var steget. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde også drøftet sagen med Finansministeriet, og det var hans denne opfattelse, at Finansministe- riet støttede op om indmeldelsen i DI. Notatet beskriver og vurderer den lovgivningsmæssige ramme for DSB SOVs indmeldelse i DI og blev udarbejdet som et rutinetjek af, om lovgrund- laget var i orden. Det blev udarbejdet som led i sagens afslutning, bl.a. også med det formål, at ministeriet over for Rigsrevisionen ville kunne påvise, at ministeriet havde overvejet hjemmelsspørgsmålet, hvis Rigsrevisionen måtte spørge ind til det. Notatet blev sendt til DSB SOV, som var enig i notatets konklusioner. Han var også enig i notatets konklusion om, at DSB SOVs eventuelle overgang til en ny overenskomst krævede accept fra finansministeren, og at der var tale om en handling, som kunne rummes inden for DSB-lovens rammer. Han mener, at DSB-lovens § 16 er meget klar, og at forarbejderne ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af ordlyden. ▇▇▇▇▇▇ opbygning viser også, at det var et klart ønske fra lovgivers side, at DSB SOV skulle have en række friheder. De be- grænsninger, der ifølge forarbejderne skulle være heri, angår bl.a. adgangen til låneoptagelse samt regler for udarbejdelse af regnskaber. Der er intet i forarbejderne, der begrænser DSB SOVs mulighed for at indmelde sig i DI. Det forhold, at notatet kun er på én side, svækker ikke dets værdi. Hans erfaring er, at korte notater ofte er de bedste og klareste. Hvis ministeriet havde været i tvivl herom, eller hvis det var uklart, hvad retsstillingen var, ville notatet have været længere. Det spillede ikke nogen rolle, at indmeldelse i DI ville betyde, at Finansministeriet ikke læn- gere havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Situationen var den, at DSB SOV ville have flyttet sine overenskomster over i et nyt regime hos DI. Det var ikke noget ukendt regime, da Dansk Jernbaneforbund allerede havde en overenskomst med DI. Der var altså ik- ke tale om en ”Wild West”-model, der indebar, at der ikke længere ville være ordnede forhold i DSB SOV. Det var hans fornemmelse, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den eksi- sterende overenskomst med DI, og det var betryggende for ham, at DSB SOV ville gå over til en overenskomst, som Dansk Jernbaneforbund i forvejen var tilfreds med. Det havde tidligere været oppe, om DSB SOV kunne indmeldes i DI. Af forskellige grunde blev sagen dog ikke fremmet dengang. Der var en anden stor sag, der fyldte meget for rege- ringen på daværende tidspunkt, og man ønskede ikke, at DSB SOVs overenskomstforhold skulle tage fokus. Det blev derfor besluttet, at man ikke ville gå videre med indmeldelsen i DI på daværende tidspunkt. Der var ikke nogen bekymring for, om indmeldelsen i DI ville være i strid med DSB-lovens § 16. DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI skete ud fra et ønske om, at virksomheden skulle stå bedst muligt, bl.a. i relation til rekruttering af medarbejdere. Da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI, var det absolut vurderingen, at indmeldelsen kunne rummes inden for rammer- ne af DSB-lovens § 16. Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at DSB Vedligehold A/S var et aktieselskab. DSB-lovens § 16 sondrer ikke mellem, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. I 2017 var meldingen fra DSB SOV klar. Man ønskede mere tidssvarende overenskomster, der svarede til det, man kendte fra det private arbejdsmarked. Når der var statslige overens- komstforhandlinger, var DSB bare én af mange aktører, mens det var muligt at komme mere i centrum af forhandlingerne, hvis der var tale om en overenskomst i det private. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har to andre lignende selvstændige offentlige virk- somheder under sig, nemlig Naviair og Fjordforbindelsen Frederikssund. Det forhold, at for- arbejderne til § 10 i Naviair-loven, der svarer til § 16 i DSB-loven, er formuleret anderledes, betyder ikke, at bestemmelserne skal forstås forskelligt. Også DSB-lovens § 16 må forstås således, at det er muligt at indgå overenskomster, der er knyttet op til det private overens- komstsystem. Selvstændige offentlige virksomheder er helt særlige konstruktioner. .

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun var gruppeformand for 3F, Den Offentlige Gruppe, fra 2005 til 2019. Hun har deltaget i overenskomstforhandlingerne fra 1999. For ufaglært hospitalspersonale findes overenskomsterne for henholdsvis rengø- ringsassistenter, husassistenter og portører. Herudover findes der en ”smal” overenskomst for ”servicemedarbejdere/-assistenter”, der alene omfatter nogle bestemte sygehuse. Serviceassistentoverenskomsten blev først forhandlet i 2002 og er en faglært overenskomst. B har forklaret bl.a., at hun som faglig sekretær i 3 F, Midtjylland, har været med til at indgå lokalaftalerne om ansættelse af sommerferievikarer som timelønnede. Der har været sådanne lokalaftaler tilbage til 2008, og formålet er at undgå, at sommerferievikarerne, som ofte fratræder midt i en måned, får udbetalt løn for hele måneden, som de så senere skal betale tilbage. Der er afgivet forklaring tale om ufaglærte ser- viceassistenter, som ansættes som vikarer. C har forklaret, at hun er formand for 3F i Slagelse. Hun har som tillidsrepræsen- tant skrevet under på en række lønaftaler vedrørende tidsbegrænset ansatte ufag- lærte serviceassistenter. Så tager hun forbehold for den verserende sag. Hun har taget forbehold i alt 64 gange. Der er dog også tilfælde, hvor det er blevet glemt. Der kan ske tidsbegrænset ansættelse på de ufaglærte overenskomster for rengø- ringsassistenter, husassistenter og portører. Regionen anvender ikke overens- komsten for rengøringsassistenter, bortset fra for de unge under 23 år, der som følge af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇den faglige voldgiftskendelse ikke kan ansættes efter serviceassistent- overenskomsten. D har forklaret bl.a., ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇at han er juridisk konsulent i Region Sjælland med ansvar for medarbejderne på serviceområdet. Det er en politisk beslutning, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇at de skal anvende serviceassistentoverenskomsten, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇så medarbejderne har et bredere ar- bejdsområde, hvilket sikrer fleksibilitet. Dansk Jernbaneforbund De har brug for at kunne ansætte afløsere bl.a., når serviceassistenterne er på uddannelsesophold. Det vil være uhensigts- mæssigt, hvis de er tvunget til at ansætte en rengøringsassistent som afløser for en serviceassistent. Region Sjælland har ca. 3.000 medlemmer500 færdiguddannede serviceassi- stenter og lige under 400 ufaglærte. E har forklaret bl.a., der at hun er ansat HR konsulent i DSB SOVRegion Midtjylland. Hun kan be- kræfte Bs forklaring om formålet med lokalaftalerne om sommerferievikarer. Det drejer sig bl.aom ca. om stationsbetjente, togførere og lokomotivførere10-30 vikarer pr. DSB SOVs indmeldelse i DI har skabt uro og usikkerhed blandt medarbejderne, da det er uklart, hvad det hele ender medsommer. De tjenestemands- har haft enslydende lokalaftaler siden 2008. F har forklaret, at hun var centerchef i Danske Regioner i 15 år frem til 2017. Da regionshospitalet i Skejby blev byggede ønskede man at anvende serviceassisten- ter fremfor portører, husassistenter og overenskomstansatte arbejder sammen i DSB SOVrengøringsassistenter, fordi de kan udføre flere arbejdsopgaver og dermed giver en bedre fleksibilitet. 3F ville ikke være med til helt at fjerne begrænsningen med hensyn til ansættelse af ufaglærte serviceas- sistenter, og de to grupper udfører samme arbejdsopgaver. Tjenestemændenes forhold er reguleret af lokalaftaler, og re- guleringen af de overenskomstansatte er sket ud fra et ønske aftalen blev derfor protokollatet om, at de alle skulle uddannes efter to grupper skal have nogenlunde samme forhold vedrørende arbejdstid og løn. Overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI kom i stand, da togdriften blev delvist privatiseret. I dag omfatter DI-overenskomsten medarbejdere i Arriva, Metroselskabet samt medarbejdere hos godsoperatørerne. DSB Vedligehold A/S har også en DI-overenskomst. Overenskomsten omfatter ca. 300 med- arbejdere. DSB Vedligehold A/S meldte sig ind i DI i 2016. Dansk Jernbaneforbund havde ikke nogen indsigelser mod denne indmeldelse. Dansk Jernbaneforbund havde forhørt sig hos CO-industri, som mente, at indmeldelse i DI var den bedste løsning. Det støttede Dansk Jern- baneforbund sig til. Han er tilfreds med den overenskomstaftale, som DSB Vedligehold A/S har med DI, men man kan ikke sammenligne DSB Vedligehold A/S med DSB SOV, idet der er forskel på, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. Han hørte første gang om DSB SOVs overvejelser om indmeldelse i DI i slutningen af no- vember 2017. Han fik orienteringen herom på et møde, der havde en helt anden dagsorden. Som han husker det, deltog ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ i mødet. Orienteringen blev givet i slutningen af mødet, og han tog udmeldingen til efterretning, da han var sikker på, at der ville komme yderligere drøftelser af forholdet, før beslutningen blev truffet. Han hørte imidlertid ikke mere til overvejelserne, før indmeldelsen i DI fandt sted den 14. december 2017. Da Dansk Jernbaneforbund på sin hjemmeside den 15. december 2017 orienterede medlem- merne om indmeldelsen i DI, var der enighed mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV om indholdet. Han havde på det tidspunkt tillid til, at indmeldelsen var lovlig og i orden, og han gik derfor med til at lave fællesudtalelsen. Han kender DSB-loven, men ikke ned i en så- dan detalje, at han kunne vurdere, om indmeldelsen var lovlig. I januar 2018 begyndte nogle medlemmer at rejse tvivl om, at indmeldelsen i DI var i orden. Dansk Jernbaneforbund rettede derfor henvendelse til sin advokat, som ikke umiddelbart kun- ne se, at der var lovhjemmel. Herefter blev det besluttet, at man ville gå videre med sagen. Da Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 gjorde indsigelse mod indmeldelsen i DI, var realitetsforhandlingerne om de nye overenskomster ikke gået i gang. Alt var opsagt, og der var ikke noget nyt på bordetårs ansættelse. De drøftelser, der har været på bestyrelsesmøderne talte ikke om indmeldelse i DI, er gengivet korrekt i bestyrelsesreferaterne. Han har ikke set det notat om modellen for eventuelt medlemskab i DI, der ifølge referat fra bestyrelsesmøde af 24. september 2014 er udarbejdet i samarbejde med Transportministeriet. Som det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet af 9. december 2015, stemte han imod DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI. Baggrunden herfor var – som det også fremgår af refera- tet – at han manglede information om, hvilke ændringer indmeldelse i DI ville medføre. Han efterspurgte yderligere information, men blev affejet af bestyrelsesformanden, som mente, at der var tale om spørgsmål af operativ karakter. Det blev ikke drøftet, om der i DSB-loven var hjemmel til indmeldelse i DI. Det var ikke relevant, da DSB Vedligehold A/S er et aktiesel- skab. DSB SOVs indmeldelse i DI blev kort drøftet på bestyrelsesmødet den 9. februar 2017. Til bestyrelsesmødet den 14. december 2017 var der en indstilling om godkendelse af DSB SOVs indmeldelse i DI. Han mener ikke, at han drøftede indstillingen med andre end de to øvrige medarbejderrepræsentanter. Han stemte imod indstillingen, da han var meget bekymret for, hvad en indmeldelse i DI ville betyde for ansættelsesvilkårene. Der var flere uklarheder, herunder om, hvad indmeldelsen ville betyde for de eksisterende lokalaftaler. Det var også uklart, om der overhovedet var taget højde for, at der hos DSB SOV både var ansat tjenestemænd og overenskomstansatte. Han overvejede ikke, om indmeldelsen var i strid med DSB-lovens § 16, da han regnede med, at det, som direktionen foreslog, var lovligt. Dansk Jernbaneforbund. DSB har været et delegationsområde siden 1990’erne. Selv om der er delegeret forhandlingskompetence, skal Moderniseringsstyrelsen godkende forhandlingsresul- tatet. Det er sket, at Moderniseringsstyrelsen ikke har villet godkende det forhandlede resultat. Da han blev bekendt med DSB SOVs beslutning om indmeldelse i DI, rettede han den 18. de- cember 2017 henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, der er forhandlingschef i DSB. Bag- grunden herfor var, at det for ham var uklart, hvad der skulle ske med de tjenestemandsansatte hos DSB SOV. Han spurgte derfor, om det var tanken, at der skulle laves en udlånsordning, idet han kendte til udlånsordninger fra andre områder. Han spurgte også, om de tjeneste- mandsansatte skulle overføres til ministeriet. Den 24. januar 2018 rettede han på ny henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, idet det fortsat var uklart, hvad der skulle ske med tjenestemændene. Han ville endvidere have oplyst, hvad hjemmelsgrundlaget for beslutningen om indmeldelse i DI var. Det var åbenbart, at DI ikke ville kunne forhandle vilkårene for de tjenestemandsansatte. Hvis tjenestemændene skulle forblive ansat i DSB SOV, ville det alene kunne ske, fordi DSB SOV er en statsejet virksom- hed. Men hvis det var begrundelsen, ville det ikke give mening at lade de overenskomstansat- te overgå til en privat overenskomst. DSB SOV kunne ikke som statslig virksomhed frigøre sig fra de statslige overenskomster og aftaler, og han ville derfor vide, hvor der var hjemmel til indmeldelse i DI. Han har ikke set Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017, inden den blev sendt ud, og han har ikke haft noget med den at gøre. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK-18). Det er korrekt, at de ansatte i DSB SOV blev trukket ud af beregningerne af kravene i forhandlingerne, men det skyldtes alene praktiske beregningsmæssige årsager. De kunne hurtigt sættes ind igen. Beslutningen om at indmelde DSB SOV i DI var begrundet i flere forhold. DSB SOV har en overordnet strategi om at blive mere markedsorienteret. Det er således et ønske, at DSB SOV skal klare sig uden subsidier og så meget som muligt minde om en privat virksomhed. Dette ønske kunne imødekommes bl.a. ved indmeldelse i DI. Det er vigtigt f.eks. i rekrutterings- øjemed, at DSB SOV kan tilbyde de samme vilkår som konkurrenterne, idet mange af de per- soner, DSB SOV ansætter, kommer fra private virksomheder. Det var også et ønske at få en forenkling af overenskomstaftalerne, som var komplekse. En indmeldelse i DI ville endvidere betyde, at DSB SOV kunne deltage i de forskellige udvalg i DI på lige fod med andre operatø- rer og give DSB SOV et talerør, som man ellers ikke havde. Han deltog selv i det sonderingsmøde, der blev holdt med Dansk Jernbaneforbund i november 2017. Det var på baggrund af mødet hans indtryk, at Dansk Jernbaneforbund som udgangs- punkt var positivt indstillet over for indmeldelsen i DI, og at DSB SOV måtte gøre, som virk- somheden ønskede, så længe vilkårene for medlemmerne var i orden. Han havde indtrykket af, at Dansk Jernbaneforbund var meget tilfredse med den overenskomst, som de selv havde forhandlet med DI, og at man oplevede færre konflikter på dette område end på det offentlige område. DSB SOV orienterende også HK’erne og AC’erne om, at man ville opsige lokalafta- lerne. Indmeldelse i DI var blevet drøftet flere gange i bestyrelsen, inden beslutningen blev truffet. Det blev ikke problematiseret, om der var hjemmel til indmeldelsen – hverken i forbindelse med, at beslutningen blev truffet den 14. december 2017, tidsbegrænsede ansættelser eller i forbindelse med de forudgå- ende drøftelser. Hjemmelspørgsmålet blev heller ikke problematiseret, da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI i 2015. Der er forskel mellem den gældende statslige overenskomst og DI-overenskomsten bl.a. i re- lation til, hvordan lønnen er sammensat. I grove træk er der en markant højere startløn efter DI-overenskomsten, mens slutlønnen til gengæld er lavere. De var klar over, at det kunne give anledning til bekymringer hos medarbejderne, at der var disse forskelle, og det blev derfor meldt ud, at indmeldelsen i DI ikke ville betyde, at der var nogen, der skulle gå ned i løn. Det- te ville blive sikret ved konkrete aftaler. Visse medarbejdere ville imidlertid få en højere løn, hvorfor overgangen ville betyde en meromkostning for DSB. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ stemte imod indstillingen om indmeldelse i DI. Han fik indtryk- ket af, at det skyldtes en række forhold, som bekymrede Preben, navnlig i relation til hvilken betydning indmeldelsen i DI ville have for ansættelsesvilkårene. Han forventede ikke, at de bekymringer, som Preben og de øvrige medarbejderrepræsentanter rejste, kunne give anled- ning til en arbejdsretlig tvist om hjemlen. Han drøftede med ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, om DSB SOV kunne lave en fælles udmelding med Dansk Jernbaneforbund om indmeldelsen i DI, da det var vigtigt, at der kunne laves en fælles udmelding. Han blev derfor meget glad, da Dansk Jernbaneforbund indvilligede heri, og også da han læste Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017 til medlem- merne. Orienteringen gav efter hans opfattelse en tryghed for medarbejderne. I DSB SOV indrettede man sig i tillid til, at en indmeldelse i DI var lovlig. DSB SOV foretog ikke selv undersøgelser af indmeldelsens lovlighed. Der var ikke rejst spørgsmål herom, og der var ikke noget, der gav anledning til en undersøgelse. Efter indmeldelsen i DI var blevet udmeldt, gik man i gang med at tilrettelægge den forestå- ende forhandlingsproces med Dansk Jernbaneforbund. Det blev i januar 2018 aftalt, at der skulle være en møderække, ligesom det blev aftalt, hvad der skulle drøftes på de enkelte mø- der. Der var et fælles ønske om, at de største spørgsmål blev behandlet først, dvs. spørgsmål om arbejdstid, ferie og lignende. Det var først ved Dansk Jernbaneforbunds brev af 17. januar 2018, at DSB SOV blev klar over, at der kunne komme en arbejdsretlig sag ud af indmeldelsen i DI. Der var tale om en helt ny udmelding fra Dansk Jernbaneforbund, som kom meget bag på ham. Han havde haft en klar forståelse af, at Dansk Jernbaneforbund var positivt indstillet i forhold til indmeldelsen i DI. Han havde ikke tidligere observeret dårlige miner fra Dansk Jernbaneforbund i relation til indmeldelsen. Baggrunden for, at DSB i sin tid blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, var et ønske om, at DSB skulle have større frihedsgrader. I 1990’erne forudså man, at der ville ske en liberalisering af markedet. Der var en forventning om, at der ville komme nye aktører på markedet. Lovgiver valgte i det lys at give DSB en friere stilling. Noget tilsvarende var allerede sket med Post Danmark. DBS havde på daværende tidspunkt reelt monopolstatus, og de begrænsninger, der i DSB-loven er gjort i DSBs frihedsgrader, skal ses i det lys. Administrationen af DSB-lovens § 16 hører under hans kontor. Forud for indmeldelsen i DI var der i kontoret flere drøftelser herom, som omhandlede hensigtsmæssighed og økonomi og den lovgivningsmæssige ramme, herunder DSB-lovens § 16. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat af 13. oktober 2017 om de lovgivningsmæs- sige bindinger i DSB-loven blev udarbejdet på grundlag af de overvejelser om DSB-SOVs indmeldelse i DI, som havde fået fornyet næring i 2017. Der havde også været overvejelser herom på et tidligere tidspunkt, men i 2017 vurderede man i ministeriet, at sandsynligheden for, at indmeldelse faktisk ville ske, var steget. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde også drøftet sagen med Finansministeriet, og det var hans opfattelse, at Finansministe- riet støttede op om indmeldelsen i DI. Notatet beskriver og vurderer den lovgivningsmæssige ramme for DSB SOVs indmeldelse i DI og blev udarbejdet som et rutinetjek af, om lovgrund- laget var i orden. Det blev udarbejdet som led i sagens afslutning, bl.a. også med det formål, at ministeriet over for Rigsrevisionen ville kunne påvise, at ministeriet havde overvejet hjemmelsspørgsmålet, hvis Rigsrevisionen måtte spørge ind til det. Notatet blev sendt til DSB SOV, som var enig i notatets konklusioner. Han var også enig i notatets konklusion om, at DSB SOVs eventuelle overgang til en ny overenskomst krævede accept fra finansministeren, og at der var tale om en handling, som kunne rummes inden for DSB-lovens rammer. Han mener, at DSB-lovens § 16 er meget klar, og at forarbejderne ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af ordlyden. ▇▇▇▇▇▇ opbygning viser også, at det var et klart ønske fra lovgivers side, at DSB SOV skulle have en række friheder. De be- grænsninger, der ifølge forarbejderne skulle være heri, angår bl.a. adgangen til låneoptagelse samt regler for udarbejdelse af regnskaber. Der er intet i forarbejderne, der begrænser DSB SOVs mulighed for at indmelde sig i DI. Det forhold, at notatet kun er på én side, svækker ikke dets værdi. Hans erfaring er, at korte notater ofte er de bedste og klareste. Hvis ministeriet havde været i tvivl herom, eller hvis det var uklart, hvad retsstillingen var, ville notatet have været længere. Det spillede ikke nogen rolle, at indmeldelse i DI ville betyde, at Finansministeriet ikke læn- gere havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Situationen var den, at DSB SOV ville have flyttet sine overenskomster over i et nyt regime hos DI. Det var ikke noget ukendt regime, da Dansk Jernbaneforbund allerede havde en overenskomst med DI. Der var altså ik- ke tale om en ”Wild West”-model, der indebar, at der ikke længere ville være ordnede forhold i DSB SOV. Det var hans fornemmelse, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den eksi- sterende overenskomst med DI, og det var betryggende for ham, at DSB SOV ville gå over til en overenskomst, som Dansk Jernbaneforbund i forvejen var tilfreds med. Det havde tidligere været oppe, om DSB SOV kunne indmeldes i DI. Af forskellige grunde blev sagen dog ikke fremmet dengang. Der var en anden stor sag, der fyldte meget for rege- ringen på daværende tidspunkt, og man ønskede ikke, at DSB SOVs overenskomstforhold skulle tage fokus. Det blev derfor besluttet, at man ikke ville gå videre med indmeldelsen i DI på daværende tidspunkt. Der var ikke nogen bekymring for, om indmeldelsen i DI ville være i strid med DSB-lovens § 16. DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI skete ud fra et ønske om, at virksomheden skulle stå bedst muligt, bl.a. i relation til rekruttering af medarbejdere. Da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI, var det absolut vurderingen, at indmeldelsen kunne rummes inden for rammer- ne af DSB-lovens § 16. Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at DSB Vedligehold A/S var et aktieselskab. DSB-lovens § 16 sondrer ikke mellem, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. I 2017 var meldingen fra DSB SOV klar. Man ønskede mere tidssvarende overenskomster, der svarede til det, man kendte fra det private arbejdsmarked. Når der var statslige overens- komstforhandlinger, var DSB bare én af mange aktører, mens det var muligt at komme mere i centrum af forhandlingerne, hvis der var tale om en overenskomst i det private. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har to andre lignende selvstændige offentlige virk- somheder under sig, nemlig Naviair og Fjordforbindelsen Frederikssund. Det forhold, at for- arbejderne til § 10 i Naviair-loven, der svarer til § 16 i DSB-loven, er formuleret anderledes, betyder ikke, at bestemmelserne skal forstås forskelligt. Også DSB-lovens § 16 må forstås således, at det er muligt at indgå overenskomster, der er knyttet op til det private overens- komstsystem. Selvstændige offentlige virksomheder er helt særlige konstruktioner. vikaransættel- ser.

Forklaringer. Der B har forklaret bl.a., at han er afgivet forklaring konsulent i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). OAO fungerede som sekretariat for CFU under forhandlingerne om 2018-overenskomstten. Hans ansvarsområde var at tilrettelægge og følge op på processen på CFU´s vegne. A har forklaret bl.a., at hun i 1993 blev valgt som forretningsfører i SID. Ved dannelsen af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇3F i 2005 blev hun forhandlingssekretær med ansvar for det grønne område på det offentlige område. Ved 2018- overenskomstforhandlingerne sad hun i OAO´s forhandlingsdelegation som baggrundsgruppe for CFU. I 2020 blev hun valgt som næstformand i OAO og del af CFU´s forhandlingsudvalg ved 2021- overenskomstforhandlingerne. C har forklaret bl.a., ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇. Dansk Jernbaneforbund har ca. 3.000 medlemmer, der er ansat at hun som daværende specialkonsulent i DSB SOVModerniseringsstyrelsen deltog i for- handlingerne om 2018-overenskomsten. Det drejer sig bl.avar et atypisk forhandlingsforløb på grund af nogle prin- cipielle uoverensstemmelser. om stationsbetjente, togførere og lokomotivførereHun har deltaget i arbejdsgruppemødet den 30. DSB SOVs indmeldelse i DI har skabt uro og usikkerhed blandt medarbejderne, da det er uklart, hvad det hele ender medjanuar 2018. De tjenestemands- og overenskomstansatte arbejder sammen i DSB SOV, og de to grupper udfører samme arbejdsopgaver. Tjenestemændenes forhold er reguleret af lokalaftaler, og re- guleringen af de overenskomstansatte er sket ud fra et ønske omDet var Moderniseringsstyrelsens klare opfattelse, at de to grupper skal have nogenlunde samme forhold vedrørende arbejdstid CFU rejste et todelt krav, dels om lønforhøjelse og løndels om lønindplacering. Overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI kom På et senere møde i stand, da togdriften blev delvist privatiseret. I dag omfatter DI-overenskomsten medarbejdere i Arriva, Metroselskabet samt medarbejdere hos godsoperatørerne. DSB Vedligehold A/S har også en DI-overenskomst. Overenskomsten omfatter ca. 300 med- arbejdere. DSB Vedligehold A/S meldte sig ind i DI i 2016. Dansk Jernbaneforbund havde ikke nogen indsigelser mod denne indmeldelse. Dansk Jernbaneforbund havde forhørt sig hos CO-industri, som mente, at indmeldelse i DI var den bedste løsning. Det støttede Dansk Jern- baneforbund sig til. Han er tilfreds med den overenskomstaftale, som DSB Vedligehold A/S har med DI, men man kan ikke sammenligne DSB Vedligehold A/S med DSB SOV, idet der er forskel på, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. Han hørte første gang om DSB SOVs overvejelser om indmeldelse i DI i slutningen af no- vember 2017. Han fik orienteringen herom på et møde, der havde en helt anden dagsorden. Som han husker det, arbejdsgruppen deltog ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ fra Dansk Metal for at forklare om lønafkortning i mødethenhold til ”Protokollat om lønafkortning efter skolepraktik”. Orienteringen blev givet i slutningen af mødet, og han tog udmeldingen til efterretning, da han Det var sikker påhendes opfattelse, at der ville komme yderligere drøftelser af forholdet, før beslutningen blev truffet. Han hørte imidlertid ikke mere til overvejelserne, før indmeldelsen i DI fandt sted den 14. december 2017. Da Dansk Jernbaneforbund alle deltagere på sin hjemmeside den 15. december 2017 orienterede medlem- merne om indmeldelsen i DI, var der enighed mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV om indholdet. Han havde på det tidspunkt tillid til, at indmeldelsen var lovlig og i orden, og han gik derfor med til at lave fællesudtalelsen. Han kender DSB-loven, men ikke ned i en så- dan detalje, at han kunne vurdere, om indmeldelsen var lovlig. I januar 2018 begyndte nogle medlemmer at rejse tvivl om, at indmeldelsen i DI var i orden. Dansk Jernbaneforbund rettede derfor henvendelse til sin advokat, som ikke umiddelbart kun- ne se, at der var lovhjemmel. Herefter blev det besluttet, at man ville gå videre med sagen. Da Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 gjorde indsigelse mod indmeldelsen i DI, var realitetsforhandlingerne om de nye overenskomster ikke gået i gang. Alt var opsagt, og der var ikke noget nyt på bordet. De drøftelser, der har været på bestyrelsesmøderne om indmeldelse i DI, er gengivet korrekt i bestyrelsesreferaterne. Han har ikke set det notat om modellen for eventuelt medlemskab i DI, der ifølge referat fra bestyrelsesmøde af 24. september 2014 er udarbejdet i samarbejde med Transportministeriet. Som det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet af 9. december 2015, stemte han imod DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI. Baggrunden herfor var – som det også fremgår af refera- tet – at han manglede information om, hvilke ændringer indmeldelse i DI ville medføre. Han efterspurgte yderligere information, men blev affejet af bestyrelsesformanden, som mentemødet vidste, at der var tale om spørgsmål et toledet krav. Under de efter- følgende forhandlinger blev der ikke drøftet lønindplacering/merit. Moderniseringsstyrelsen opfat- tede kravet som frafaldet. CFU-forligets nr. 3 angår da også udelukkende forhøjelse af operativ karakterlønningerne. Det Under de efterfølgende afklarende forhandlinger bl.a. med de enkelte organisationer efter selve ind- gåelsen af CFU-forliget blev spørgsmålet om at regne ”bagfra” ikke drøftet, om der i DSB-loven var hjemmel til indmeldelse i DI. Det var ikke relevant, da DSB Vedligehold A/S er et aktiesel- skab. DSB SOVs indmeldelse i DI blev kort drøftet på bestyrelsesmødet den 9. februar 2017. Til bestyrelsesmødet den 14. december 2017 var der en indstilling om godkendelse af DSB SOVs indmeldelse i DI. Han mener ikke, at han drøftede indstillingen med andre end de to øvrige medarbejderrepræsentanter. Han stemte imod indstillingen, da han var meget bekymret for, hvad en indmeldelse i DI ville betyde for ansættelsesvilkårene. Der var flere uklarheder, herunder om, hvad indmeldelsen ville betyde for de eksisterende lokalaftaler. Det var også uklart, om der overhovedet var taget højde for, at der hos DSB SOV både var ansat tjenestemænd og overenskomstansatte. Han overvejede ikke, om indmeldelsen var i strid med DSB-lovens § 16, da han regnede med, at det, som direktionen foreslog, var lovligt. Dansk Jernbaneforbund. DSB har været et delegationsområde siden 1990’erne. Selv om der er delegeret forhandlingskompetence, skal Moderniseringsstyrelsen godkende forhandlingsresul- tatet. Det er sket, at Moderniseringsstyrelsen ikke har villet godkende det forhandlede resultat. Da han blev bekendt med DSB SOVs beslutning om indmeldelse i DI, rettede han den 18. de- cember 2017 henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, der er forhandlingschef i DSB. Bag- grunden herfor var, at det for ham var uklart, hvad der skulle ske med de tjenestemandsansatte hos DSB SOV. Han spurgte derfor, om det var tanken, at der skulle laves en udlånsordning, idet han kendte til udlånsordninger fra andre områder. Han spurgte også, om de tjeneste- mandsansatte skulle overføres til ministeriet. Den 24. januar 2018 rettede han på ny henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, idet det fortsat var uklart, hvad der skulle ske med tjenestemændene. Han ville endvidere have oplyst, hvad hjemmelsgrundlaget for beslutningen om indmeldelse i DI var. Det var åbenbart, at DI ikke ville kunne forhandle vilkårene for de tjenestemandsansatte. Hvis tjenestemændene skulle forblive ansat i DSB SOV, ville det alene kunne ske, fordi DSB SOV er en statsejet virksom- hed. Men hvis det var begrundelsen, ville det ikke give mening at lade de overenskomstansat- te overgå til en privat overenskomst. DSB SOV kunne ikke som statslig virksomhed frigøre sig fra de statslige overenskomster og aftaler, og han ville derfor vide, hvor der var hjemmel til indmeldelse i DI. Han har ikke set Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017, inden den blev sendt ud, og han har ikke haft noget med den at gøre. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK-18). Det er korrekt, at de ansatte i DSB SOV blev trukket ud af beregningerne af kravene i forhandlingerne, men det skyldtes alene praktiske beregningsmæssige årsager. De kunne hurtigt sættes ind igen. Beslutningen om at indmelde DSB SOV i DI var begrundet i flere forhold. DSB SOV har en overordnet strategi om at blive mere markedsorienteret. Det er således et ønske, at DSB SOV skal klare sig uden subsidier og så meget som muligt minde om en privat virksomhed. Dette ønske kunne imødekommes bl.a. ved indmeldelse i DI. Det er vigtigt f.eks. i rekrutterings- øjemed, at DSB SOV kan tilbyde de samme vilkår som konkurrenterne, idet mange af de per- soner, DSB SOV ansætter, kommer fra private virksomheder. Det var også et ønske at få en forenkling af overenskomstaftalerne, som var komplekse. En indmeldelse i DI ville endvidere betyde, at DSB SOV kunne deltage i de forskellige udvalg i DI på lige fod med andre operatø- rer og give DSB SOV et talerør, som man ellers ikke havde. Han deltog selv i det sonderingsmøde, der blev holdt med Dansk Jernbaneforbund i november 2017. Det var på baggrund af mødet hans indtryk, at Dansk Jernbaneforbund som udgangs- punkt var positivt indstillet over for indmeldelsen i DI, og at DSB SOV måtte gøre, som virk- somheden ønskede, så længe vilkårene for medlemmerne var i orden. Han havde indtrykket af, at Dansk Jernbaneforbund var meget tilfredse med den overenskomst, som de selv havde forhandlet med DI, og at man oplevede færre konflikter på dette område end på det offentlige område. DSB SOV orienterende også HK’erne og AC’erne om, at man ville opsige lokalafta- lerne. Indmeldelse i DI var blevet drøftet flere gange i bestyrelsen, inden beslutningen blev truffet. Det blev ikke problematiseret, om der var hjemmel til indmeldelsen – hverken i forbindelse med, at beslutningen blev truffet den 14. december 2017, eller i forbindelse med de forudgå- ende drøftelser. Hjemmelspørgsmålet blev heller ikke problematiseret, da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI i 2015. Der er forskel mellem den gældende statslige overenskomst og DI-overenskomsten bl.a. i re- lation til, hvordan lønnen er sammensat. I grove træk er der en markant højere startløn efter DIPå HK-overenskomsten, mens slutlønnen til gengæld er lavere. De var klar over, at det kunne give anledning til bekymringer hos medarbejderne, at der var disse forskelle, og det blev derfor meldt ud, at indmeldelsen i DI ikke ville betyde, at der var nogen, der skulle gå ned i løn. Det- te ville blive sikret ved konkrete aftaler. Visse medarbejdere ville imidlertid få en højere løn, hvorfor overgangen ville betyde en meromkostning for DSB. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ stemte imod indstillingen om indmeldelse i DI. Han fik indtryk- ket af, at det skyldtes en række forhold, som bekymrede Preben, navnlig i relation til hvilken betydning indmeldelsen i DI ville have for ansættelsesvilkårene. Han forventede ikke, at de bekymringer, som Preben og de øvrige medarbejderrepræsentanter rejste, kunne give anled- ning til en arbejdsretlig tvist om hjemlen. Han drøftede med ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, om DSB SOV kunne lave en fælles udmelding med Dansk Jernbaneforbund om indmeldelsen i DI, da det var vigtigt, at der kunne laves en fælles udmelding. Han blev derfor meget glad, da Dansk Jernbaneforbund indvilligede heri, og også da han læste Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017 til medlem- merne. Orienteringen gav efter hans opfattelse en tryghed for medarbejderne. I DSB SOV indrettede man sig i tillid til, at en indmeldelse i DI var lovlig. DSB SOV foretog ikke selv undersøgelser af indmeldelsens lovlighed. Der var ikke rejst spørgsmål herom, og der var ikke noget, der gav anledning til en undersøgelse. Efter indmeldelsen i DI var blevet udmeldt, gik man i gang med at tilrettelægge den forestå- ende forhandlingsproces med Dansk Jernbaneforbund. Det blev i januar 2018 aftalt, at der skulle være en møderække, ligesom det blev aftalt, hvad der skulle drøftes på de enkelte mø- der. Der var et fælles ønske om, at de største spørgsmål blev behandlet først, dvs. spørgsmål om arbejdstid, ferie og lignende. Det var først ved Dansk Jernbaneforbunds brev af 17. januar 2018, at DSB SOV blev klar over, at der kunne komme en arbejdsretlig sag ud af indmeldelsen i DI. Der var tale om en helt ny udmelding fra Dansk Jernbaneforbund, som kom meget bag på ham. Han havde haft en klar forståelse af, at Dansk Jernbaneforbund var positivt indstillet i forhold til indmeldelsen i DI. Han havde ikke tidligere observeret dårlige miner fra Dansk Jernbaneforbund i relation til indmeldelsen. Baggrunden for, at DSB i sin tid blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, var et ønske om, at DSB skulle have større frihedsgrader. I 1990’erne forudså man, at der ville ske en liberalisering af markedet. Der var en forventning om, at der ville komme nye aktører på markedet. Lovgiver valgte i det lys at give DSB en friere stilling. Noget tilsvarende var allerede sket med Post Danmark. DBS havde på daværende tidspunkt reelt monopolstatus, og de begrænsninger, der i DSB-loven er gjort i DSBs frihedsgrader, skal ses i det lys. Administrationen af DSB-lovens § 16 hører under hans kontor. Forud for indmeldelsen i DI var der i kontoret flere drøftelser herom, som omhandlede hensigtsmæssighed og økonomi og den lovgivningsmæssige ramme, herunder DSB-lovens § 16. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat af 13. oktober 2017 om de lovgivningsmæs- sige bindinger i DSB-loven blev udarbejdet på grundlag af de overvejelser om DSB-SOVs indmeldelse i DI, som havde fået fornyet næring i 2017. Der havde også været overvejelser herom på et tidligere tidspunkt, men i 2017 vurderede man i ministeriet, at sandsynligheden for, at indmeldelse faktisk ville ske, var steget. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde også drøftet sagen med Finansministeriet, og det var hans opfattelse, at Finansministe- riet støttede op om indmeldelsen i DI. Notatet beskriver og vurderer den lovgivningsmæssige ramme for DSB SOVs indmeldelse i DI og blev udarbejdet som et rutinetjek af, om lovgrund- laget var i orden. Det blev udarbejdet som led i sagens afslutning, bl.a. også med det formål, at ministeriet over for Rigsrevisionen ville kunne påvise, at ministeriet havde overvejet hjemmelsspørgsmålet, hvis Rigsrevisionen måtte spørge ind til det. Notatet blev sendt til DSB SOV, som var enig i notatets konklusioner. Han var også enig i notatets konklusion om, at DSB SOVs eventuelle overgang til en ny overenskomst krævede accept fra finansministeren, og at der var tale om en handling, som kunne rummes inden for DSB-lovens rammer. Han mener, at DSB-lovens § 16 er meget klar, og at forarbejderne ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af ordlyden. ▇▇▇▇▇▇ opbygning viser også, at det var et klart ønske fra lovgivers side, at DSB SOV skulle have en række friheder. De be- grænsninger, der ifølge forarbejderne skulle være heri, angår bl.a. adgangen til låneoptagelse samt regler for udarbejdelse af regnskaber. Der er intet i forarbejderne, der begrænser DSB SOVs mulighed for at indmelde sig i DI. Det forhold, at notatet kun er på én side, svækker ikke dets værdi. Hans erfaring er, at korte notater ofte er de bedste og klareste. Hvis ministeriet havde været i tvivl herom, eller hvis det var uklart, hvad retsstillingen var, ville notatet have været længere. Det spillede ikke nogen rolle, at indmeldelse i DI ville betyde, at Finansministeriet ikke læn- gere havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Situationen var den, at DSB SOV ville have flyttet sine overenskomster over i et nyt regime hos DI. Det var ikke noget ukendt regime, da Dansk Jernbaneforbund allerede havde en overenskomst med DI. Der var altså ik- ke tale om en ”Wild West”-model, der indebar, at der ikke længere ville være ordnede forhold i DSB SOV. Det var hans fornemmelse, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den eksi- sterende overenskomst med DI, og det var betryggende for ham, at DSB SOV ville gå over til en overenskomst, som Dansk Jernbaneforbund i forvejen var tilfreds med. Det havde tidligere været oppe, om DSB SOV kunne indmeldes i DI. Af forskellige grunde blev sagen dog ikke fremmet dengang. Der var en anden stor sag, der fyldte meget for rege- ringen på daværende tidspunkt, og man ønskede ikke, at DSB SOVs overenskomstforhold skulle tage fokus. Det blev derfor besluttet, at man ikke ville gå videre med indmeldelsen i DI på daværende tidspunkt. Der var ikke nogen bekymring for, om indmeldelsen i DI ville være i strid med DSB-lovens § 16. DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI skete ud fra et ønske om, at virksomheden skulle stå bedst muligt, bl.a. i relation til rekruttering af medarbejdere. Da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI, var det absolut vurderingen, at indmeldelsen kunne rummes inden for rammer- ne af DSB-lovens § 16. Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at DSB Vedligehold A/S var et aktieselskab. DSB-lovens § 16 sondrer ikke mellem, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. I 2017 var meldingen fra DSB SOV klar. Man ønskede mere tidssvarende overenskomster, der svarede til det, man kendte fra det private arbejdsmarked. Når der var statslige overens- komstforhandlinger, var DSB bare én af mange aktører, mens det var muligt at komme mere i centrum af forhandlingerne, hvis der var tale om en overenskomst i det private. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har to andre lignende selvstændige offentlige virk- somheder under sig, nemlig Naviair og Fjordforbindelsen Frederikssund. Det forhold, at for- arbejderne til § 10 i Naviair-loven, der svarer til § 16 i DSB-loven, er formuleret anderledes, betyder ikke, at bestemmelserne skal forstås forskelligt. Også DSB-lovens § 16 må forstås således, at det er muligt at indgå overenskomster, der er knyttet op til det private overens- komstsystem. Selvstændige offentlige virksomheder er helt særlige konstruktioner.

Forklaringer. Der er afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇vidnerne H og I H har forklaret bl.a., ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇at han blev uddannet landinspektør i 1972. Han indtrådte efter 8 år som partner i Landmålergården I/S, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇som blev fu- sioneret med Landinspektørfirmaet LE34 med virkning fra den 1. januar 2014. Han fratrådte i 2013. I 2007 eller 2008 blev de af Vejdirektoratet bedt om at undersøge servitutforhol- dene langs hovedveje. De udviklede en metode og værktøjer, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ som kunne bru- ges til meget andet, og ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇da forsyningsselskaberne omkring 2009 overgik til pri- vat regi, gik de ud og tilbød forsyningsselskaberne at screene, hvilke arealer der var berørt af ledningsnettet, samt at undersøge tinglysningsforholdene. Dansk Jernbaneforbund De hav- de i forvejen et tæt samarbejde med forsyningsselskaberne, og deres arbejde spredte sig som ringe i vandet til forsyningsselskaber i hele Danmark. En af deres første opgaver var spildevandcentret i Avedøre, hvor de undersøgte hovedledningerne i Avedøre-området. Bagefter lavede de samme øvelse i de fleste københavnske vestegnskommuner. Han havde været med til at udvikle metoderne og var tit ude at prøve at ”sælge varen”. Køge Kommune var en af de første kommuner. Han tror, at arbejdet med undersøgelserne også blev fore- taget for Hvidovre Kommune i 2010-2011. I Køge Kommune startede de med Køge Vand. De rådgav om at starte med led- ninger på kommunale ejendomme, som manglede tinglysning, fordi det var let- test at få foretaget tinglysning på kommunale ejendomme. De skulle bruge eje- rens underskrift, og det var nemt at få underskrift fra kommunen, som sad i samme bygning som forsyningen. Det var sværere at få underskrift for private ejendomme, som måske havde fået nye ejere. Der blev holdt møder med forsyningsselskaberne, hvor landinspektørfirmaet viste, hvad de kunne levere, og forsyningsselskaberne kunne se, at det var smart. De første aftaler med forsyningerne i Køge blev indgået i begyndelsen af 2009. Der har caværet nogle møder forud herfor. 3.000 medlemmerFor Køge Vand var deres kon- taktperson J , som kom dagligt i firmaet, da vandværket lå skråt overfor deres kontor. Derefter holdt de møder med Køge Afløb, hvor deres kon- taktperson var A . De screenede hele kommunen for at finde ledninger, som ikke var tinglyst, og hvor der ikke var en deklaration. De mente, at det var en god ide at få tinglyst deklarationer, og det mente forsyningsselskaberne også. De begyndte med de kommunale arealer. De fik opgaverne ind i små portioner og tog nogle matrik- ler ad gangen, så opgaven ikke blev for dyr at løse og fakturere. Der skete nok en vis prioritering af opgaverne, således at de tog de vigtigste arealer først. Det kunne være store arealer eller arealer, som stod overfor for salg eller ekspropri- ation. Det var forsyningen, der er ansat i DSB SOV. Det drejer sig bl.a. om stationsbetjente, togførere og lokomotivførere. DSB SOVs indmeldelse i DI har skabt uro og usikkerhed blandt medarbejderne, da det er uklart, hvad det hele ender medbestemte rækkefølgen. De tjenestemands- havde som landmåle- re ikke noget med prioriteringen at gøre. Når det i fakturaerne af 20. december 2011 vedrørende Køge Spildevand og overenskomstansatte arbejder sammen Køge Vandforsyning er anført, at faktura- erne var for udført arbejde i DSB SOVforbindelse med den nye jernbaneforbindelse, skyl- des det, at de blev bedt om at udføre den opgave. Ellers ville de ikke have skre- vet sådan. De orienterede ikke eventuelt kommende ejere af en ejendom om tinglysning af en deklaration på ejendommen. Køge Kommune var ikke invol- veret i prioriteringen. De havde kun med kommunen at gøre, når de sendte de- klarationerne til underskrift i kommunen. Så vidt han har hørt, har der været diskussioner om, hvor meget aftalen mellem kommunen og forsyningsselska- berne omfattede. Der gik noget tid, før forsyningsselskaberne og kommunen re- elt blev adskilt, og de to grupper udfører samme arbejdsopgaverblev ved med at arbejde tæt sammen. Tjenestemændenes forhold er reguleret af lokalaftalerDeres primære opgave bestod i at udarbejde tinglysningsrids, der lignede vir- keligheden, og re- guleringen de tinglyste desuden deklarationer, som de modtog. Indholdet af de overenskomstansatte er sket ud deklarationerne var i starten ældre standarddeklarationer. Deklarationerne blev rettet til med tiden. Han husker ikke, om oplægget til en ny standard for deklarationen kom fra et ønske omforsyningen eller fra dem som landinspektører. Det kan være, at de to grupper skal have nogenlunde samme forhold vedrørende arbejdstid og lønforsyningsselskaberne i Køge fik en kopi af standarder, som landin- spektørfirmaet havde fra andre dele af forsyningssektoren. Overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI kom Han genkender deklarationen i standtinglysningen af 27. september 2011, herunder fravigelsen af gæsteprincippet. Han har indtryk af, at der blev betalt mange penge fra forsyningsselskaberne til kommunen, da togdriften de overtog ledningerne. Man havde den opfattelse, at man så havde betalt for den jord, som ledningerne lå på. Bestemmelsen om fravigelse af gæsteprincippet var ikke med i de første deklarationer. Det var først i 2009-2010, at gæsteprincippet blev delvist privatiseretpopulært og ak- tuelt. Det vil fremgå af deklarationerne for vand og afløb, hvornår indholdet af deklarationerne blev ændret. I dag omfatter DI-overenskomsten medarbejdere har forklaret bl.a., at han er uddannet landinspektør og blev i Arriva, Metroselskabet samt medarbejdere hos godsoperatørerne. DSB Vedligehold A2004 medejer af Landinspektørgården I/S har også en DI-overenskomst. Overenskomsten omfatter ca. 300 med- arbejdere. DSB Vedligehold A/S meldte sig ind i DI i 2016. Dansk Jernbaneforbund havde ikke nogen indsigelser mod denne indmeldelse. Dansk Jernbaneforbund havde forhørt sig hos CO-industriS, som mente, at indmeldelse med virkning fra den 1. ja- nuar 2014 fusionerede med landinspektørfirmaet LE34. Selskabet havde den- gang og i DI var den bedste løsningdag fokus på forsyningssektoren. Det støttede Dansk Jern- baneforbund sig tilvar ham, der havde kontakten til forsyningsselskaberne i Køge. Han er tilfreds med den overenskomstaftaleDa de kommunale forsyningsselskaber blev udskilt fra kommunerne, opstod der et behov for at få tinglyst ledninger på kommunal grund, som DSB Vedligehold A/S har med DIikke tidligere kunne tinglyses. De havde i Landmålergården udviklet et værktøj, men man kan og de kunne til en skarp pris tilbyde analyse af ”huller” i tinglysningen. De lavede en kom- plet analyse for forsyningen i Køge af alle ledninger, som ikke sammenligne DSB Vedligehold A/S med DSB SOVlå i offentlig vej, idet herunder om ledningerne var sikret ved tinglysning. De markerede, om der var tale om privat, kommunal eller statslig ejendom, da der er forskel på, om der er tale om et aktieselskab man skal have staten, kommunen eller en selvstændig offentlig virksomhed. Han hørte første gang om DSB SOVs overvejelser om indmeldelse i DI i slutningen af no- vember 2017. Han fik orienteringen herom på et møde, der havde en helt anden dagsorden. Som han husker det, deltog ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ i mødet. Orienteringen blev givet i slutningen af mødet, og han tog udmeldingen til efterretning, da han var sikker på, at der ville komme yderligere drøftelser af forholdet, før beslutningen blev truffet. Han hørte imidlertid ikke mere til overvejelserne, før indmeldelsen i DI fandt sted den 14. december 2017. Da Dansk Jernbaneforbund på sin hjemmeside den 15. december 2017 orienterede medlem- merne om indmeldelsen i DI, var der enighed mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV om indholdet. Han havde på det tidspunkt tillid til, at indmeldelsen var lovlig og i orden, og han gik derfor med privat lodsejer til at lave fællesudtalelsenunderskrive. Han kender DSB-loven, men ikke ned i en så- dan detalje, at han kunne vurdere, om indmeldelsen Der var lovlig. I januar 2018 begyndte nogle medlemmer at rejse tvivl om, at indmeldelsen i DI var i orden. Dansk Jernbaneforbund rettede derfor henvendelse til sin advokatmange kommunale arealer med ledninger, som ikke umiddelbart kun- ne se, at der var lovhjemmeltinglyst. Herefter blev det besluttet, at man ville gå videre med sagen. Da Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 gjorde indsigelse mod indmeldelsen Opgaven kom i DI, var realitetsforhandlingerne om de nye overenskomster ikke gået i gang. Alt var opsagt, og der var ikke noget nyt på bordetstand efter et salgsfremstød fra landinspektørfirmaet. De drøftelser, der har været på bestyrelsesmøderne om indmeldelse i DI, er gengivet korrekt i bestyrelsesreferaterne. Han har ikke set det notat om modellen for eventuelt medlemskab i DI, der ifølge referat fra bestyrelsesmøde af 24. september 2014 er udarbejdet i samarbejde med Transportministeriet. Som det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet af 9. december 2015, stemte han imod DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI. Baggrunden herfor var – som det også fremgår af refera- tet – at han manglede information om, hvilke ændringer indmeldelse i DI ville medføre. Han efterspurgte yderligere information, men blev affejet af bestyrelsesformandenmarkedsførte og solgte produktet, som mentegav overblik over deklarationsforhold, at der var tale om spørgsmål til mange kom- munale forsyninger. De gennemførte analyse for Hvidovre forsyning i regi af operativ karakter. Det blev ikke drøftet, om der i DSB-loven var hjemmel til indmeldelse i DI. Det var ikke relevant, da DSB Vedligehold A/S er et aktiesel- skab. DSB SOVs indmeldelse i DI blev kort drøftet på bestyrelsesmødet den 9. februar 2017. Til bestyrelsesmødet den 14. december 2017 var der en indstilling om godkendelse af DSB SOVs indmeldelse i DI. Han mener ikke, at han drøftede indstillingen med Avedøre spildevandscenter og andre end de to øvrige medarbejderrepræsentanter. Han stemte imod indstillingen, da han var meget bekymret for, hvad en indmeldelse i DI ville betyde for ansættelsesvilkårene. Der var flere uklarheder, herunder om, hvad indmeldelsen ville betyde for de eksisterende lokalaftaler. Det var også uklart, om der overhovedet var taget højde for, at der hos DSB SOV både var ansat tjenestemænd og overenskomstansatte. Han overvejede ikke, om indmeldelsen var i strid med DSB-lovens § 16, da han regnede med, at detforsyningsselskaber, som direktionen foreslog, var lovligt. Dansk Jernbaneforbund. DSB har været et delegationsområde siden 1990’erne. Selv om der er delegeret forhandlingskompetence, skal Moderniseringsstyrelsen godkende forhandlingsresul- tatet. Det er sket, at Moderniseringsstyrelsen ikke har villet godkende det forhandlede resultat. Da han blev bekendt med DSB SOVs beslutning om indmeldelse afledte til spil- devandscentret i DI, rettede han den 18. de- cember 2017 henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, der er forhandlingschef i DSB. Bag- grunden herfor var, at det for ham var uklart, hvad der skulle ske med de tjenestemandsansatte hos DSB SOV. Han spurgte derfor, om det var tanken, at der skulle laves en udlånsordning, idet han kendte til udlånsordninger fra andre områder. Han spurgte også, om de tjeneste- mandsansatte skulle overføres til ministeriet. Den 24. januar 2018 rettede han på ny henvendelse til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, idet det fortsat var uklart, hvad der skulle ske med tjenestemændene. Han ville endvidere have oplyst, hvad hjemmelsgrundlaget for beslutningen om indmeldelse i DI var. Det var åbenbart, at DI ikke ville kunne forhandle vilkårene for de tjenestemandsansatte. Hvis tjenestemændene skulle forblive ansat i DSB SOV, ville det alene kunne ske, fordi DSB SOV er en statsejet virksom- hed. Men hvis det var begrundelsen, ville det ikke give mening at lade de overenskomstansat- te overgå til en privat overenskomst. DSB SOV kunne ikke som statslig virksomhed frigøre sig fra de statslige overenskomster og aftaler, og han ville derfor vide, hvor der var hjemmel til indmeldelse i DI. Han har ikke set Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017, inden den blev sendt ud, og han har ikke haft noget med den at gøre. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK-18). Det er korrekt, at de ansatte i DSB SOV blev trukket ud af beregningerne af kravene i forhandlingerne, men det skyldtes alene praktiske beregningsmæssige årsagerAvedøre. De kunne hurtigt sættes ind igenindgik aftalen med forsyningerne i Køge i 2009 eller 2010 kort tid efter sel- skabsdannelserne. Beslutningen om at indmelde DSB SOV i DI Deres hovedkontaktpersoner var begrundet i flere forhold. DSB SOV har en overordnet strategi om at blive mere markedsorienteret. Det er således et ønske, at DSB SOV skal klare sig uden subsidier og så meget som muligt minde om en privat virksomhed. Dette ønske kunne imødekommes bl.a. ved indmeldelse i DI. Det er vigtigt f.eks. i rekrutterings- øjemed, at DSB SOV kan tilbyde de samme vilkår som konkurrenterne, idet mange af de per- soner, DSB SOV ansætter, kommer fra private virksomheder. Det var også et ønske at få en forenkling af overenskomstaftalerne, som var komplekse. En indmeldelse i DI ville endvidere betyde, at DSB SOV kunne deltage i de forskellige udvalg i DI på lige fod med andre operatø- rer og give DSB SOV et talerør, som man ellers ikke havde. Han deltog selv i det sonderingsmøde, der blev holdt med Dansk Jernbaneforbund i november 2017. Det var på baggrund af mødet hans indtryk, at Dansk Jernbaneforbund som udgangs- punkt var positivt indstillet over for indmeldelsen i DI, og at DSB SOV måtte gøre, som virk- somheden ønskede, så længe vilkårene for medlemmerne var i orden. Han havde indtrykket af, at Dansk Jernbaneforbund var meget tilfredse med den overenskomst, som de selv havde forhandlet med DI, og at man oplevede færre konflikter på dette område end på det offentlige område. DSB SOV orienterende også HK’erne og AC’erne om, at man ville opsige lokalafta- lerne. Indmeldelse i DI var blevet drøftet flere gange i bestyrelsen, inden beslutningen blev truffet. Det blev ikke problematiseret, om der var hjemmel til indmeldelsen – hverken i forbindelse med, at beslutningen blev truffet den 14. december 2017, eller i forbindelse med de forudgå- ende drøftelser. Hjemmelspørgsmålet blev heller ikke problematiseret, da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI i 2015. Der er forskel mellem den gældende statslige overenskomst og DI-overenskomsten bl.a. i re- lation til, hvordan lønnen er sammensat. I grove træk er der en markant højere startløn efter DI-overenskomsten, mens slutlønnen til gengæld er lavere. De var klar over, at det kunne give anledning til bekymringer hos medarbejderne, at der var disse forskelle, og det blev derfor meldt ud, at indmeldelsen i DI ikke ville betyde, at der var nogen, der skulle gå ned i løn. Det- te ville blive sikret ved konkrete aftaler. Visse medarbejdere ville imidlertid få en højere løn, hvorfor overgangen ville betyde en meromkostning for DSB. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ stemte imod indstillingen om indmeldelse i DI. Han fik indtryk- ket af, at det skyldtes en række forhold, som bekymrede Preben, navnlig i relation til hvilken betydning indmeldelsen i DI ville have for ansættelsesvilkårene. Han forventede ikke, at de bekymringer, som Preben og de øvrige medarbejderrepræsentanter rejste, kunne give anled- ning til en arbejdsretlig tvist om hjemlen. Han drøftede med ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Enemark, om DSB SOV kunne lave en fælles udmelding med Dansk Jernbaneforbund om indmeldelsen i DI, da det var vigtigt, at der kunne laves en fælles udmelding. Han blev derfor meget glad, da Dansk Jernbaneforbund indvilligede heri, og også da han læste Dansk Jernbaneforbunds orientering af 15. december 2017 til medlem- merne. Orienteringen gav efter hans opfattelse en tryghed for medarbejderne. I DSB SOV indrettede man sig i tillid til, at en indmeldelse i DI var lovlig. DSB SOV foretog ikke selv undersøgelser af indmeldelsens lovlighed. Der var ikke rejst spørgsmål herom, og der var ikke noget, der gav anledning til en undersøgelse. Efter indmeldelsen i DI var blevet udmeldt, gik man i gang med at tilrettelægge den forestå- ende forhandlingsproces med Dansk Jernbaneforbund. Det blev i januar 2018 aftalt, at der skulle være en møderække, ligesom det blev aftalt, hvad der skulle drøftes på de enkelte mø- der. Der var et fælles ønske om, at de største spørgsmål blev behandlet først, dvs. spørgsmål om arbejdstid, ferie og lignende. Det var først ved Dansk Jernbaneforbunds brev af 17. januar 2018, at DSB SOV blev klar over, at der kunne komme en arbejdsretlig sag ud af indmeldelsen i DI. Der var tale om en helt ny udmelding fra Dansk Jernbaneforbund, som kom meget bag på ham. Han havde haft en klar forståelse af, at Dansk Jernbaneforbund var positivt indstillet i forhold til indmeldelsen i DI. Han havde ikke tidligere observeret dårlige miner fra Dansk Jernbaneforbund i relation til indmeldelsen. Baggrunden for, at DSB i sin tid blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, var et ønske om, at DSB skulle have større frihedsgrader. I 1990’erne forudså man, at der ville ske en liberalisering af markedet. Der var en forventning om, at der ville komme nye aktører på markedet. Lovgiver valgte i det lys at give DSB en friere stilling. Noget tilsvarende var allerede sket med Post Danmark. DBS havde på daværende tidspunkt reelt monopolstatus, og de begrænsninger, der i DSB-loven er gjort i DSBs frihedsgrader, skal ses i det lys. Administrationen af DSB-lovens § 16 hører under hans kontor. Forud for indmeldelsen i DI var der i kontoret flere drøftelser herom, som omhandlede hensigtsmæssighed og økonomi og den lovgivningsmæssige ramme, herunder DSB-lovens § 16. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat af 13. oktober 2017 om de lovgivningsmæs- sige bindinger i DSB-loven blev udarbejdet på grundlag af de overvejelser om DSB-SOVs indmeldelse i DI, som havde fået fornyet næring i 2017. Der havde også været overvejelser herom på et tidligere tidspunkt, men i 2017 vurderede man i ministeriet, at sandsynligheden for, at indmeldelse faktisk ville ske, var steget. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde også drøftet sagen med Finansministeriet, og det var hans opfattelse, at Finansministe- riet støttede op om indmeldelsen i DI. Notatet beskriver og vurderer den lovgivningsmæssige ramme for DSB SOVs indmeldelse i DI og blev udarbejdet som et rutinetjek af, om lovgrund- laget var i orden. Det blev udarbejdet som led i sagens afslutning, bl.a. også med det formål, at ministeriet over for Rigsrevisionen ville kunne påvise, at ministeriet havde overvejet hjemmelsspørgsmålet, hvis Rigsrevisionen måtte spørge ind til det. Notatet blev sendt til DSB SOV, som var enig i notatets konklusioner. Han var også enig i notatets konklusion om, at DSB SOVs eventuelle overgang til en ny overenskomst krævede accept fra finansministeren, og at der var tale om en handling, som kunne rummes inden for DSB-lovens rammer. Han mener, at DSB-lovens § 16 er meget klar, og at forarbejderne ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af ordlyden. ▇▇▇▇▇▇ opbygning viser også, at det var et klart ønske fra lovgivers side, at DSB SOV skulle have en række friheder. De be- grænsninger, der ifølge forarbejderne skulle være heri, angår bl.a. adgangen til låneoptagelse samt regler for udarbejdelse af regnskaber. Der er intet i forarbejderne, der begrænser DSB SOVs mulighed for at indmelde sig i DI. Det forhold, at notatet kun er på én side, svækker ikke dets værdi. Hans erfaring er, at korte notater ofte er de bedste og klareste. Hvis ministeriet havde været i tvivl herom, eller hvis det var uklart, hvad retsstillingen var, ville notatet have været længere. Det spillede ikke nogen rolle, at indmeldelse i DI ville betyde, at Finansministeriet ikke læn- gere havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Situationen var den, at DSB SOV ville have flyttet sine overenskomster over i et nyt regime hos DI. Det var ikke noget ukendt regime, da Dansk Jernbaneforbund allerede havde en overenskomst med DI. Der var altså ik- ke tale om en ”Wild West”-model, der indebar, at der ikke længere ville være ordnede forhold i DSB SOV. Det var hans fornemmelse, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den eksi- sterende overenskomst med DI, og det var betryggende for ham, at DSB SOV ville gå over til en overenskomst, som Dansk Jernbaneforbund i forvejen var tilfreds med. Det havde tidligere været oppe, om DSB SOV kunne indmeldes i DI. Af forskellige grunde blev sagen dog ikke fremmet dengang. Der var en anden stor sag, der fyldte meget for rege- ringen på daværende tidspunkt, og man ønskede ikke, at DSB SOVs overenskomstforhold skulle tage fokus. Det blev derfor besluttet, at man ikke ville gå videre med indmeldelsen i DI på daværende tidspunkt. Der var ikke nogen bekymring for, om indmeldelsen i DI ville være i strid med DSB-lovens § 16. DSB Vedligehold A/S’ indmeldelse i DI skete ud fra et ønske om, at virksomheden skulle stå bedst muligt, bl.a. i relation til rekruttering af medarbejdere. Da DSB Vedligehold A/S blev indmeldt i DI, var det absolut vurderingen, at indmeldelsen kunne rummes inden for rammer- ne af DSB-lovens § 16. Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at DSB Vedligehold A/S var et aktieselskab. DSB-lovens § 16 sondrer ikke mellem, om der er tale om et aktieselskab eller en selvstændig offentlig virksomhed. I 2017 var meldingen fra DSB SOV klar. Man ønskede mere tidssvarende overenskomster, der svarede til det, man kendte fra det private arbejdsmarked. Når der var statslige overens- komstforhandlinger, var DSB bare én af mange aktører, mens det var muligt at komme mere i centrum af forhandlingerne, hvis der var tale om en overenskomst i det private. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har to andre lignende selvstændige offentlige virk- somheder under sig, nemlig Naviair og Fjordforbindelsen Frederikssund. Det forhold, at for- arbejderne til § 10 i Naviair-loven, der svarer til § 16 i DSB-loven, er formuleret anderledes, betyder ikke, at bestemmelserne skal forstås forskelligt. Også DSB-lovens § 16 må forstås således, at det er muligt at indgå overenskomster, der er knyttet op til det private overens- komstsystem. Selvstændige offentlige virksomheder er helt særlige konstruktioner. J