Common use of Forklaringer Clause in Contracts

Forklaringer. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemning.

Forklaringer. Der er 1 har forklaret, at huner 55 år og ansat i landsretten afgivet supplerende forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇, som jurist. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens Hun blev ansat der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog påaugust 2018, efter hun blev færdiguddannet som jurist. Det De forudgående fem år læste hun jura, og hun startede således på ju- rastudiet i sommeren 2013. Da hun mødte arbejdede hun hos dels som afdelings le- der, dels som kontorchef. Da hun blev aftalt sådanansat hos , fordi de havde hun en uddannelse somkontorassistent fra og hun blev oprinde- ligt ansat hos . ..: som sagsbehandler, hvorefter hun med tiden blev forfremmet først ville have rettet alle fejl til fuldmægtig og sidenhen til afdelingsleder. Dahun fra- trådte hos . . havde hun været ansat hos dem i 10½ år. Som af- delingsleder havde hun den første sprogversion pensionsordning, der fremgår af ansættelses- kontrakten underskrevet i august/september1995. Detvar normen på davæ- rende tidspunkt, og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var indledningen til en engelsk version og plan om løbende stigende pen- sions- indbetalinger. Hun blev giftmed den 29. juli 1995. som IT-konsulent i en mindre virksomhed· . var på den måde det tidspunkt ansat I 1997 fik de deres første søn, selsorlov. . hvorfor hun på dette tidspunkt gik på bar- Da . blev født, boede de i et spejl hus i . som de blandt andet havde købt med provenuet fra salget af en ejerlejlighed, som hun havde haft, da de mødte hinanden. Omkring samme tidspunkt blev der foretaget omlægning af den amerikanske versionpensionsordning, som hun havde via· . Canada var altså ikke . idet pensionsord- ningen blev konverteret til en selvstændig sprogver- sionkapitalpension, som kunne hæves. I den forbin- delse valgte hun at hæve pensionsordningen, da de havde brug for pengene til at sætte huset i stand og indrette børneværelse. Det var aldrig på taleen fælles beslutning, at man hos Sprout internt hun skulle have IT-kyndige personer ansathæve pensionsordningen. De I mellemtiden var blevet ansat i en virksomhed ved navn . , og han var begyndt at drømme om at komme til udlandet og arbejde. Han havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold flere projekter i form af billeder, tekst osv. tilbage til den serverudlandet, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstodhan fandt ud al, at der ikke var enighed heromstor efterspørgsel på de kompetencer, sendte man yderligere materiale og tilbød at leverehan havde. I oktober 1997 blev herefter ansat hos. . i London, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprouthun blev ind- ledningsvist hjemme i med , der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tereda det lå i kortene, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemning.at

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at han forud for elevansættelsen var i 4 ugers virksomhedspraktik i virksomhe- den. Han havde tidligere været i lære som gulvlægger og manglede kun 8 måneder af sin uddannel- se. Under elevtiden hørte han aldrig noget om, at samarbejdet ikke fungerede, og han havde da heller ikke noget samarbejde med de ansatte i butikken, da han som oftest mødte tidligere end dem og gik senere. Han havde lange arbejdsdage, og der var ingen overenskomstmæssig honorering af arbejde udover almindelig arbejdstid, så han kunne godt blive træt sidst på ugen. Det drøftede han med B, ligesom han også påpegede problemer i relation til kvaliteten af arbejdet på grund af manglende tidssvarende værktøj. B kunne godt være hård i munden, men der var ingen dårlig stemning eller tone mellem dem, når de diskuterede. Han bad om en medhjælper, hvilket afstedkom, at hans lillebror, der ikke havde erfaring som gulvlægger, blev ansat som lærling. Der kunne være kritik, men også ros fra kunder af hans arbejde. Han har aldrig modtaget nogen advarsel vedrørende arbejdets kvalitet eller samarbejdet. I relation til de anførte reklamationer var det ikke ham, der lavede det fejlagtige arbejde vedrørende bilag 1 og 2. Han erindrer ikke, om det var ham eller hans lillebror, der foretog opskæringen omtalt i bilag 3. Vedrørende bilag 4 mener han ikke, at der var fejl ved udførelse af hans arbejde hos V2, som kunne begrunde de store udbedringsarbejder, som B påtog sig over for kunden. Det var i hvert fald ikke gulvmandens opgave at opsætte fodlister. Vedrørende bilag 5 var der tale om en hængefold på tæppet, som ville kunne have været udbedret helt rutinemæssigt, f.eks. ved brug af en tæppestrammer, uden at det var nødvendigt at afmontere hele tæppet. Da han fremsatte ønske om afholdelse af fædreorlov, var der ingen problemer hermed. Han påbegyndte sin fædreorlov den 23. eller 24. august 2011, men allerede om fredagen blev han ringet op af B, der bad ham køre med ned til V2 for at tage stilling til hendes reklamation over arbejdet. Han mente, at B indvilgede i at betale alt for meget for udbedring af påståede mangler ved arbejdet, og de diskuterede dette. Nogle timer senere, omkring ved 13-tiden, ringede B til ham for at få ham til at møde på arbejde om mandagen, da der ikke var andre til at udføre gulvlæggerarbejdet. Han sagde, at han ikke ville afbryde sin fædreorlov. En time senere ringede B tilbage til ham og sagde, at han ikke behøvede at møde i virksomheden mere. V1 har forklaret bl.a., at han er leder af virksomhedens gulvafdeling, der består af ham selv, A og A’s lillebror N. Han er ikke uddannet gulvmontør, men har arbejdet med gulve i de seneste 15 år. Han planlagde arbejdstiden for A som for en svend. A var under uddannelse som gulvmontør, men han lavede for mange fejl i elementære arbejdsopgaver, som han burde have kunnet udføre selvstændigt, således som det fremgår af de eksempler, der er fremdraget under sagen. A’s motivation var dalende gennem uddannelsestiden, og han havde svært ved at acceptere den direkte tone, der er i landsretten afgivet supplerende forklaring firmaet. Hvis kvaliteten af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ hans arbejde havde været i orden, ville samarbejdet ikke i sig selv have givet anledning til opsigelse af uddannelsesaftalen i prøvetiden. Vedrørende de enkelte reklamationer var forholdet det i bilag 1, at kunden havde bestilt et tæppe, som skulle dække hele gulvet, men der manglede 30 cm i den ene ende, som A havde skåret af. Han udbedrede fejlen så godt som muligt og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇gav kunden en decort. I bilag 2 var tæppet lagt skævt på, før det var skåret til. Kunden beholdt tæppet, men har senere fået et andet tæppe som kompensation. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇var tale om en klar montørfejl. Efter aftalen Vedrørende bilag 3 skulle der være tre landeversioner lægges vinyl på gulvet i sprint 1et køkken, mens der hvor A skar forkert omkring kogeøen. A blev selv sendt derud for at se, om han kunne rette det, men det kunne han ikke, hvorefter kunden fik afslag i sprint 2 skulle seks ekstra sprog påprisen. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgåVedrørende bilag 4 var afskæringen af vinylen op mod væggen sket så sjusket, at alle fejlene den ikke kunne dækkes af de gamle fodlister, som kunden forinden havde afmonteret. Der måtte på virksomhedens regning indkøbes nye bredere fodlister til kunden, montere yderligere en fejeliste og sørge for maling. A var ude sammen med B og kigge på arbejdet den 26. juli 2011, hvorefter udbedring af manglerne blev kopieret med iværksat. I relation til bilag 5 var der tale om en vinkelgang, hvor tæppet var skåret forkert til og derfor bulede op. Han var selv hos kunden og rette op på arbejdet ved at omlægge tæppet. Der var herudover et tilfælde i de nye sprogversionerjuli måned, hvor en kunde klagede over montering af vinyl i sin båd, hvilket ikke havde været omfattet af virksomhedens tilbud, og som A derfor må have lavet for kunden uden om virksomheden. B og han talte sammen om, at A’s faglige niveau og hans arbejdsindsats ikke var god nok. Han er ikke bekendt med, om B bad A afbryde sin fædreorlov for at komme på arbejde. Det er korrekthans opfattelse, at Canada kom på hjemmesidendet var arbejdet med gulvlægningen hos V2, der udløste ophævelsen af uddannelsesaftalen, men det han har ikke nærmere kendskab til baggrunden for ophævelsen. V2 har forklaret bl.a., at V1 kom og målte op i deres hjem tirsdag den 12. juli 2011 med henblik på, at arbejdet kunne blive udført under hendes ferie. Hun og familien tog på ferie om onsdagen og kom hjem mandag den 25. juli 2011, hvor de konstaterede, at vinylen var en engelsk version lagt meget sjusket på gulvet. Den nåede slet ikke ud til væggene og på heller ikke ind til den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sionstolpe, der holdt trappen. Det var aldrig på talehendes opfattelse, at man hos Sprout internt de kunne have lagt vinylen bedre selv. Hun ringede tirsdag den 26. juli 2011 til B, der kom midt på dagen sammen med A. A foreslog en løsning på problemet, hvorefter B sagde til ham, at han skulle have IT-kyndige personer ansatgå ud i bilen, og så ville B selv ordne sagen med kunden. De havde ansatteLøsningen blev, at B betalte for indkøb af bredere fodlister, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesiderde selv monterede, men de gik til RackPeople hvorefter han sørgede for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning montering af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇fejeliste langs med gulvet, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning udspartling af besøgstal på dagen de resterende synlige huller i vinylen samt betalte for lancering maling til ommaling af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemningkøkkenet.

Forklaringer. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇-▇▇▇▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og , ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt af , ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇. Han havde ansvaret for at få transporteret de 63 vindmøllevinger fra fabrikken i Lem til le- vering på havnen i Esbjerg. Han kan huske, at han kontaktede ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ fra Vestas Me- diterranean for at finde ud af, hvem der var speditør på projektet. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ oplyste, at Baltship var speditør. Jutlandia var Baltships foretrukne stevedorer i Esbjerg, og når Vestas tidligere har indgået aftaler med Baltship vedrørende afskibning, har Baltship også benyttet Jutlandia. Så da han fik at vide, at det var ▇▇▇▇▇▇▇▇, der var speditør, gik han ud fra, at Baltship benyttede Jutlandia i forhold til håndteringen af vingerne på havnen. Når der blev indgået aftaler med Baltship som speditør vedrørende Esbjerg Havn lå det implicit heri, at der altid skulle ske levering til Jutlandia. Han har ikke indgået en aftale med Jutlandia om, at Jutlandia skulle stå for modtagelsen og aflastningen på havnen af vingerne på vegne af Vestas. Han havde intet at gøre med de aftaler, der blev lavet med speditørerne. Han fik blot at vide, hvilken speditør, der var valgt. Han vidste heller ikke noget om den kontrakt, der blev ind- gået mellem Vestas Mediterranean og Baltship. Han mener, at de to vindmøllevinger, som sagen drejer sig om, ankom kort tid før, at det før- ste skib skulle afsejle. Det blev aftalt fra gang til gang med de forskellige Vestas-selskaber, fra hvilket tidspunkt Baltship skulle overtage ansvaret for vindmøllerne. Selve håndteringen af opgaverne blev al- tid viderekontraheret til andre. I tilfælde af kortvarige projekter blev prisen på håndtering af varer i lastehavnen ligeledes aftalt fra gang til gang. Han havde tidligere forhandlet og indgået kontrakter med ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, som han derfor kendte særdeles godt. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ bad i sin e-mail af 6. august 2012 om en fragtpris fra ”under skibets krog/skibssiden” til ”frit ud Manfredonia”, dvs. Baltships opgave bestod i at laste skibet og sejle det til lossehavnen, hvor Vestas så selv skal stå for aflastningen af skibet. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ bad således om en ”liner in-pris til free out”, og det var det, han fik. ”Liner hook”, som der står i ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ e-mail, og ”liner in”, som der står i Baltships tilbud, er det samme, men med den lille forskel, at omkostningerne til selve anhugningen på kajen af godset, inden det bliver løftet om bord på skibet, er inkluderet i Baltships pris ved ”liner in”. De drøftede ikke, om ▇▇▇▇▇▇▇▇ skulle påtage sig ansvaret for håndteringen af vindmøllevin- gerne i havnen. Han bekymrede sig ikke om, hvordan Vestas havde arrangeret sig i forhold til håndteringen af vindmøllevingerne i havnen. Han vidste, at Vestas altid selv sørgede for transport af vindmøllevingerne til havnen. I Baltships tilbud gjorde de endvidere opmærksom på, hvem de havde indgået aftale med vedrørende stevedoreopgaven på havnen i Esbjerg. Baltship havde antaget Jutlandia. En stevedoreopgave består i at laste et skib. At modtage noget gods og opbevare det, er en ter- minalopgave. Han gav ingen instruktioner til Jutlandia om håndteringen af vindmøllevin- gerne i lastehavnen. I forbindelse med Janda-projektet i juni/juli 2012 havde Baltship og Vestas indgået aftale om, at Baltship også skulle have ansvaret for aflæsningen af vindmøllevingerne i havnen. Da uheldet var sket, opstod der forvirring hos Vestas Mediterranean om, hvem der havde ansvaret for aflastningen og fremføringen af vindmøllevingerne til skibssiden i lastehavnen. Han oplyste, at det ikke var ▇▇▇▇▇▇▇▇, der havde ansvaret. Det blev herefter aftalt mellem Baltship og Vestas Mediterranean, at Baltship skulle overtage opgaven med aflastning og fremføring af vindmøllevingerne til skibssiden i lastehavnen. Det skete efter Baltships ind- hentelse af et tilbud herom fra ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ hos Jutlandia. Han kan ikke huske, om han drøftede andet med ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, end hvad der fremgår af den fremlagte e- mailkorrespondance. Vestas Italia kunne af en eller anden årsag ikke betale regninger fra Jutlandia. Derfor tilbød ▇▇▇▇▇▇▇▇ at betale Jutlandias faktura for den første sending, hvilket så blev viderefaktureret til Vestas. Det var et rent udlæg uden ekstra avance, og det var udtryk for ren og skær ser- vice. Jutlandia havde forud for uheldet modtaget Vestas’ manual for håndtering mv. af vindmøl- levingerne på land. Baltships orienteringer til Jutlandia medio september 2012 om, at der ville blive indleveret et antal vindmøllevinger skete med henblik på at varsle Jutlandia om, at Baltship ville komme med nogle skibe på et bestemt tidspunkt. Baltship har også modtaget en standard ansvarligholdelsesskrivelse fra Vestas. Den blev af- vist med det samme. Baltship har ikke indgået en rammeaftale med Jutlandia. Baltship og Jutlandia indgår kon- krete aftaler fra gang til gang. Hvis det er stevedoreopgaver, modtager ▇▇▇▇▇▇▇▇ som regel en faktura fra ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ søsterselskab, Seaport. Jutlandia havde et tæt samarbejde med ▇▇▇▇▇▇▇▇, der omfattede mange projekter. Jutlandia ved godt, hvad der skal klares i forbindelse med en opgave, og hvad der ikke skal klares. ▇▇▇▇▇▇▇▇ brugte altid Jutlandia til håndtering og stevedoring. Stevedoring dækker over last- ning eller losning af skibet. Jutlandia havde ikke en rammeaftale med Baltship. Forud for en aftaleindgåelse skrev ▇▇▇▇▇▇▇▇ normalt en intromail om, hvor meget gods, der ville ankomme og hvornår, ligesom det skete i denne sag. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ e-mail af 28. september 2012 til Jutlandia indeholder efter hendes opfattelse in- struktioner vedrører selve stevedoreopgaven og dermed lastningen af skibet og ikke håndte- ringen af vindmøllevingerne i Esbjerg Havn. Efter hendes opfattelse blev Jutlandia ved ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ e-mail af 28. september 2012 endvidere instrueret om at være agenter i forhold til det pågældende skib, og at Jutlandia derfor skulle lave de dokumenter, der dækker godset un- der den pågældende rejse. Hun havde fortalt ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ i telefonen, at Jutlandia havde lavet en skade, lige inden hun sendte ham den pågældende e-mail af 9. oktober 2012 kl. 08.23. Hun kontaktede først Baltship, fordi ▇▇▇▇▇▇▇▇ var ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ordregiver. Hendes e-mail til ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ vedrøren- de uheldet sendt senere den 9. oktober 2012 var blot til orientering. Hun ved ikke, hvorfor ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ modtog en ansvarligholdelsesskrivelse fra ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ den 9. oktober 2012, for de havde slet ikke haft nogen korrespondance med Vestas. Hun sva- rede ikke på e-mailen, men overlod sagen til sin chef, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇. Det var hende, der sammen med ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ afgav et tilbud til ▇▇▇▇▇▇▇▇ vedrørende mod- tagelse, aflastning, storage og fremføring af vindmøllervingerne til skibet. Hun har ikke ind- gået en aftale med Vestas vedrørende modtagelsen og aflastning af vindmøllevingerne. Hun tænkte ikke over, hvorfor der skulle laves et tilbud til ▇▇▇▇▇▇▇▇ den 10. oktober 2012 efter uheldet dagen før. Det er hende, der har lavet de to fakturaer af 30. oktober 2012, som er udstedt af Jutlandia til Baltship. Hun har ikke været involveret i beslutningen om, hvordan faktureringen skulle ske. Jutlandia er bekendt med Vestas’ guidelines for håndtering af vindmøllevinger. De bliver al- tid sendt til dem, der rent fysisk skal håndtere godset. Det er første og eneste gang, at der er gået vindmøllevinger i stykker i Jutlandias varetægt. Jutlandia har tidligere fået ordrer direkte fra Vestas vedrørende transport af tårne og vind- møllevinger. Jutlandia har således i Esbjerg udført specifikke projekter for Vestas-selskaber i Chile, Brasilien, Tyrkiet og Frankrig. Jutlandia går ikke i gang med at flytte varer mv. for nogen uden at have en aftale på skrift. Hun kan ikke huske, hvorfor der ikke forud for skadens indtræden foreligger en skriftlig af- tale mellem Baltship og Jutlandia vedrørende de pågældende vindmøllevinger. Han har ikke haft noget operationelt med sagen at gøre, men har fulgt sagen på sidelinjen. De har altid betragtet deres samarbejde med Baltship som super godt. Deres opgaver for Baltship på Esbjerg Havn har vedrørt lastning og losning af gods, herunder vindmøller. Jut- landia har ikke indgået en rammeaftale med Baltship. Jutlandia har givet en pris på hvert enkelt projekt, og der har været mange projekter. Det var ▇▇▇▇▇▇▇▇, der var ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ordregiver på det omhandlede projekt. Han har ikke set noget på skrift forud for ulykkestidspunktet, der angiver, at der var tale om et opdrag fra Baltship. Han har heller ikke set noget, der angiver, at der var tale om et opdrag for Vestas. Han var på arbejde den 9. oktober 2012, da uheldet med vindmøllevingerne skete. Han fik indledningsvist oplyst, at der ikke var sket personskade. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ eller ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ skrev herefter til Baltship og fortalte, at der var sket et uheld. Jutlandia har aldrig været ude for et tilsvarende uheld, og de har håndteret mange vindmøllevinger. Året før håndterede de mellem 300 og 1.000 vindmøllevinger. Den pågældende dag blæste det, som det altid gør på Esbjerg Havn, og der blev lavet en vurdering nede på havnen af, om det var forsvarligt eller ej at håndtere vingerne. Der kommer altid tre vindmøllevinger ind ad gangen på en lastbil. Vindmøllevingerne lastes af og sættes ved siden af hinanden og låses sammen. Der var tre vindmøllevinger, og de var i gang med et bygge en blok op, da uheldet skete. De var således ikke færdige, da de havde lagt de to vindmøllevinger oven på hinanden. Der var en god vind, men der kom også nogle helt vilde kastevinde ind over området. Det varede kun ca. 5 min. Kastevindene rev vingerne ned. Det var fuldstændigt umuligt at forudse. Han har ikke selv læst Vestas’ guidelines om håndteringen af vindmøllevinger, men det gør de folk, der står på kajen. Hvis ikke man må klodse vindmøllevinger op, som det skete, så kan man slet ikke sætte no- get op på Esbjerg Havn, for det skråner meget. Det opfatter de ikke som et problem. De har også gjort det rigtig mange gange før. Hvis man skal laste noget på et skib, skal man så tæt på kajens kant som muligt, og så er det nødvendigt. Jutlandia var ikke med til besigtigelsen den 11. oktober 2012. De kontaktede deres forsik- ringsselskab, som ikke kunne deltage, og som frarådede Jutlandia til ikke selv at deltage. I forhold til den konkrete sag mindes han, at Baltship spurgte om nogle priser på aflastning af vindmøllevinger, på lastning af skibene, og om Jutlandia kunne finde noget plads. Det skete før indleveringen af vindmøllevingerne for at sikre sig, at der var plads hos Jutlandia. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ sendte også Vestas’ Guidelines om, hvordan vindmøllevingerne skulle håndte- res, som de så videresendte til de folk, der rent fysisk skulle håndtere vindmøllevingerne på havnen. Baltship var altid gode til at videresende Vestas Guidelines for håndtering af vind- møllevinger. Jutlandia har højst sandsynligt været i kontakt med Vestas vedrørende logistik- ken i forhold til, hvor vindmøllevingerne skulle køres hen. I en overgang havde Jutlandia en hel del projekter for Baltship og var faste stevedorer på Baltships projekter. Han husker ikke, om det var i perioden op til, hvor uheldet indtraf. Han sad med det samme arbejde, som ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. De supplerede hinanden. Nogle gange bad Jutlandias kunder om, at Jutlandia bare skulle være stevedorer, og andre gange bad kunderne om, at Jutlandia også skulle stå for modtagelse og håndteringen af god- set på havnen. Der forelå altid noget på skrift vedrørende projekt og priser mv. Han kan ikke huske, om der er udarbejdet et tilbud på skrift forud for uheldet. Den 20. september 2012 orienterede han via e-mail ▇▇▇▇▇▇▇ fra Jutlandias stevedoreafdeling om, at der ville komme et bestemt skib den 2. – 5. oktober 2012, og hvad der skulle lastes på skibet. Det handlede ikke om aflastning og fremføring. Når der blev indgået aftaler med Jutlandia, så blev de grundlæggende rammer for en aftale afklaret via e-mail. Han har ikke noget med det kontraktretlige at gøre. Han kender ikke til indholdet af Baltships servicekontrakt med Vestas. Når der er indgået en kontrakt, modtager han et scope of supply, og så udfører han de opgaver, der er blevet aftalt. En stevedoreopgave består i at laste skibet. Når der er aftalt ”liner in”, lægger de skibet til kaj, ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og kraner, og laster vindmøllevingerne ombord på skibet. Det er en helt anden opgave at køre, aflaste og opbevare vindmøllevingerne i lastehaven. En vindmølletransport består af en masse del- transporter og en masse forskellige former for håndtering. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇også en helt anden og me- get større risiko forbundet hermed. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt Hvis Baltship skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftaltforetaget sig noget mere, ville de også have betaltskrevet det. Da de efter uheldet overtog opgaven med håndteringen vindmøllevingerne i havnen var han selv nede i havnen og undersøge, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik om de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed stod opmagasineret på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse affornuftig vis. Det er meget individuelt fra kunde fremgår af hans e-mail af 6. august 2012 til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ fra Baltship, der indeholder en anmodning om et tilbud, at Baltship skulle overtage vindmøllevingerne ved skibssiden i Es- bjerg under krogen. Det samme fremgår af Baltships Scope of Supply af 14. september 2012. Det var det, der blev aftalt mellem Vestas Mediterranean og Baltship. Det var Jutlandia, der stod for håndteringen af vindmøllevingerne i Esbjerg Havn. Det var ikke noget, som Vestas Mediterranean aftalte med Jutlandia. Når ▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger havde fået kon- trakten, lå det implicit heri, at vindmøllevingerne skulle leveres til brug for SKU-liste og besvarede Jutlandia, som Baltship traditionelt benyttede som stevedorer. Men håndteringen af vindmøllevingerne i havnen var ikke den mail fra RackPeoplenoget, hvor oplysningerne blev efterspurgtsom ▇▇▇▇▇▇▇▇ havde påtaget sig i henhold til det pågældende Scope of Supply. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammelvar Jutlandia. RackPe- ople brugte Avada temaet Han havde ikke noget at gøre med at tilrettelægge vejtransporten fra 2016Lem til Esbjerg Havn. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra var ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇fra Vestas, som RackPeople herefter afhjalpder stod for den del af transporten. Problemerne Efter uheldet lod han opgaven med visning håndtering i havnen af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen medde resterende vindmøllevinger gå over fra Jutlandia til Baltship. Det var ikke usædvanligt, at man Vestas bad Baltship om at overtage faktureringen. Jutlandia var heller ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside godkendt som leverandør til den nye. RackPeople rettede op på detVestas Mediterranean, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige versionså det var også mest praktisk. Han mener, at det også skete i dette tilfælde. Vestas havde flere gange i andre tilfælde ople- vet, at Vestas blev faktureret direkte fra Jutlandia. Han kendte ikke til aftalegrundlaget mellem Vestas, Baltship og Jutlandia vedrørende det konkrete parti vindmøllevinger, da han skrev den pågældende e-mail af 9. oktober 2012 til ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ fra Baltship om, at Jutlandia agerede som underleverandør til Baltship. Men han vidste, at Baltship og Jutlandia normalt havde et indgående samarbejde vedrørende stevedo- ring, og at Jutlandia var Baltships foretrukne stevedorer i Esbjerg Havn. Han formodede der- for, at der var indgået en generel aftale mellem Baltship og Jutlandia vedrørende håndtering af gods. Det var også ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet , der havde indsat Jutlandia som stevedorer i det pågældende Scope of Supply af 14. september 2012. Baltship havde også en introduktion til Navisionrammeaftale, og at som potentielt kunne dække, når Baltship handler som ”freight forwarder”, mens det måske var lidt mere diffust, hvilke betingelser, der har været flere demonstrationer undervejsgælder, noget muligvis ved brug af Skype. Der når Baltship handler som repræsentant for en reder, hvilket nok også er også udarbejdet vi- deoer. Han menerårsagen til, at der den foreliggende sag er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationenendt i retten. Det anførte om, var nok et forsøg fra Vestas på at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, få Baltship til at hænge på det. Men Baltship henholdte sig til det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemningpågælden- de Scope of Supply.

Forklaringer. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇-▇▇▇▇▇▇▇▇▇ har forklaret, at formålet med mødet den 6. februar 2008 var at drøfte en lang række punkter i relation til den store sag, men det kom også frem, at den se- parate kontrakt om MIP aktiviteterne og møderne i Greding var udløbet den 31. december 2007. Det var hans opfattelse, at hvis Saab ikke kunne deltage i de møder, kunne Forsvaret – hvis de fortsatte med den store sag – blive hægtet af. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ sagde, at Saab også havde set dette dilemma, hvorfor de havde valgt at fortsætte for egen regning. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ samt af havde budgettet. De blev enige om at dække Saabs direkte udgifter i relation til møderæk- ken. De ønskede ikke i den nuværende situation at stå i taknemmelighedsgæld til Saab. Da de stadig var i reelle forhandlinger om den store sag, blev de enige om under dette møde, at udgifterne skulle dækkes. Dette skete også, hvorefter opgaven gik på, at det var timer til for- beredelse, deltagelse i møderne, timer til afrapportering og rejseafregninger. Hensigten var herefter, at såfremt de havde videreført den store kontrakt, ville de have indgået en tillægs- kontrakt i den lille sag. Efter hans opfattelse var det arbejde, der var udført frem til årsskiftet 2007/2008, imidlertid ikke nødvendigt for det arbejde, som FMT gerne ville have Saab til at håndtere i Greding. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇har forklaret, at da de indgik kontrakten i december 2006, var specifikatio- nerne til MIP BL 3 ikke færdige, hvilket Saab gjorde FMT opmærksomme på. De var enige om, at de skulle vende tilbage til dette punkt, når det stod mere klart. FMT svarede ikke på det. De arbejdede videre. Det var de nødt til, da hele MIP BL 3 ellers ville køre fra dem. Det ville skade replikeringen, der skulle leveres i den store kontrakt. De vidste ikke, om FMT øn- skede at fakturere på en tillægskontrakt. Der var fælles interesse i at arbejde videre, fordi produktet skulle indgå til Full Capability. Saab havde også en selvstændig interesse ved eventuelt at sælge produktet til andre kunder. Der var imidlertid utroligt tavst fra FMT’s side. FMT har ikke sagt: ”Fint, kør videre for egen regning”. ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgåhar forklaret, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sionhun har været projektleder for DACCIS. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet nødven- digt at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold idet Danmark var fuldgyldigt medlem af RackPeople var blevet flyttet til en anden serverMIP med DACCIS. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det MIP specifi- kationen for BL 2 er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigtentydig, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring tage den i hånden og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancerebruge den. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemning.skal

Forklaringer. A har forklaret, at han har været ansat hos Kemp & Lauritzen i Odense siden 2006 med en enkelt afbrydelse. Han har været tillidsrepræsentant i 7 år. Virksomheden har gennem de seneste år gennemgået adskillige sammenlægninger, og der er søsterafdelinger inden for olie og gas i Kalundborg, Fredericia og Odense. Der er var en drøftelse om vikarernes ansættelsesvilkår på afde- lingen i landsretten afgivet supplerende forklaring Odense i 2016 på virksomhedens initiativ. Her forelagde virksomheden et ønske om øget brug af ▇▇▇indlejede vikarer. Det var virksomhedens opfattelse, at de fastansatte skulle have gode vil- kår, mens der ikke behøvede at gælde så gode vilkår for vikarerne. Det indlejede mandskab skulle efter virksomhedens opfattelse have en lavere timeløn for at muliggøre, at virksomheden kunne tage mere arbejde ind. Det var virksomhedens tanke, at vikarerne skulle lejes ind til det mindre kvalifice- rede arbejde og til en mindre løn for at øge konkurrenceevnen. Medarbejdernes reaktion var, at det var de ikke interesserede i. Medarbejdernes standpunkt var, at lønnen skulle være den samme for B har forklaret, at han i henved 30 år har været ansat hos ▇▇▇▇ & Lauritzen som sektionschef for Odense, Fredericia og Kalundborg samt Aalborg. Han har forhandlet lokalaftaler i 30 år. Han er uddannet smed. Virksomheden var presset i konkurrencen og havde tabt flere jobs til billigere konkurrenter, der beskæftigede indlejede, billigere vikarer og arbejdskraft fra udlandet. Virk- somheden måtte reagere herpå. Også ▇▇▇▇ & ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ måtte til at indleje billigere folk, men selv- følgelig stadig beholde egne kvalificerede medarbejdere. Det forslag var medarbejderne bestemt ikke interesserede i. Bestemmelserne i den nye lokalaftale om loyalitetsbonus og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt sikkerhedsbonus var nye og var tænkt som en kompromisløsning. Virksomheden gav køb på sit ønske om fag- og an- ciennitetstillæg og måtte nøjes med loyalitetsbonus, som ikke gav den samme fleksibilitet. Han var klar over, at medarbejderne var modstandere af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ løndifferenciering mellem fastansatte og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇indlejet udenlandsk arbejdskraft. Der Tanken var at loyalitetsbonus skulle fastholde medarbejderne, og at den kunne være mere spiselig for medarbejderne. C har forklaret, at han har været ansat 27 år i virksomheden og er endvidere afgivet forklaring uddannet smed. Han har tilsluttet sig A’s forklaring. Tanken om loyalitetsbonus blev introduceret den 1. juni 2017. Han har skrevet referaterne af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇møderne med A. A spurgte ikke ind til formuleringen om loyalitetsbonus i referatet for mødet af 1. Efter aftalen skulle juni 2017. På mødet den 6. juni var A positiv over for at arbejde videre med tanken om loyalitetsbonus. Den afsluttende forhandling om lokalaftalen fandt sted den 15. juni, men der være tre landeversioner i sprint blev ikke lavet referat af dette møde. De var allerede den 1. juni kommet lidt tættere på hinanden. Sikkerhedsbonus var ikke A’s ønske, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog påmen var vigtigt for virksomheden som en gulerod for medarbejderne til at forebygge uheld og fremme sikkerheden. Loyalitetsbonustanken var vel en slags inspirationsoplæg fra mødet den 1. juni fra firmaets side. Det blev aftalt sådanikke formuleret skriftligt, fordi de først ville men der var alene tale om en mundtlig redegørelse. På mødet den 1. juni redegjorde han over for A for, hvem der skulle have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgåloyalitetsbonus. Han nævnte ikke, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk fortanken var, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemningskulle muliggøre en lavere aflønning af indlejet udenlandsk arbejdskraft.

Forklaringer. Der er i landsretten under sagen afgivet supplerende forklaring af ▇▇▇▇▇ ▇. ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇. I 1992 startede han sin egen virksomhed, hvor han i begyndelsen arbejdede videre med rensning af vand og i samarbejde med Miljø Kemi i Køge udviklede en teknologi til rensning af grundvand, hvor man brugte UV-lys. I forbindelse med markedsføringen af denne tekno- logi over for landets ingeniørfirmaer blev han kontaktet af et ingeniørfirma i Odense, som fo- respurgte, om han med den teknologi også ville kunne fjerne fedt og olie fra udsugningsluft. Det viste sig, at det var ▇▇▇▇▇▇, som havde nogle problemer med udsugningen over deres frituregryder. Han lavede nogle testforsøg hos Daloon, hvor han monterede nogle UV- lamper, og det viste sig, at det virkede. Det blev starten på den teknologi, som han siden har udviklet. I 1996 indgav han patentansøgning og fik udstedt patent i 1999. Han havde ingen konkur- renter på dette tidspunkt. Han udviklede efterfølgende et luftrenseanlæg med indbygget fedtfilter til køkkenerne på Scandic hotellerne og videreudviklede produktet til et luftrenseanlæg uden fedtfilter, som kan installeres i stort set alle emhætter, der allerede har fedtfilter monteret. Samarbejdet med ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og Oxytec kom i stand gennem en tysk kunde, Hein- rich Nagel, som bl.a. fik installeret et luftrenseanlæg på sin virksomhed i Tyskland, som dø- jede med store lugtgener. Nagel blev så interesseret i teknologien, at han spurgte om mulig- heden for at markedsføre produktet på det tyske marked. På det tidspunkt havde Jimco et godt marked i England, Norge og Sverige, men ikke et godt marked i Tyskland. De havde endnu ikke fundet den rette forhandler i Tyskland. Da ▇▇▇▇▇ havde en ven, ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som havde salgskontorer i flere lande, lød det interessant med et samarbejde for Jimco. Det var tanken, at Pahl og ▇▇▇▇▇ alene skulle skyde kapital i et selskab, mens en tredje person skulle stå for salget. Denne tredje person blev ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, som ▇▇▇▇▇ samt af og Pahl fandt frem til. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ havde ingen erfaring med UVC-teknologien. Han havde haft nogle uheldige oplevelser med tidligere samarbejdspartnere, som efter sam- arbejdets ophør havde udnyttet den viden, som de havde fået af ham om Jimcos produkt og teknologi. Forinden han for alvor kunne drøfte et samarbejde med ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇, ▇▇- ▇▇▇▇ ▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1▇▇, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgåvar det derfor vigtigt for ham at sikre, at alle fejlene blev kopieret med i den viden, de nye sprogversionerandre fik om Jimcos teknologi, var beskyttet mod misbrug. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version Hans advokat udfærdigede derfor de for- troligheds- og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatteloyalitetsaftaler, som havde prøvet er fremlagt i sagen. Aftalerne blev præsenteret på et fælles møde, hvor de alle fire var til stede. Der kom ikke no- gen indsigelser vedrørende konventionalboden eller dens størrelse. Den blev ikke nærmere drøftet. Størrelsen på konventionalboden var fastsat ud fra hans tidligere erfaringer med de omkostninger, der var for virksomheden - både med hensyn til mistede kunder og udgifter til advokat - ved at være med til at lancere hjemmesiderføre sag mod en tidligere samarbejdspartner. På mødet den 1. marts 2004 drøftede de, men de gik til RackPeople for at få det laveti hvilke lande teknologien skulle markedsføres. Efter hans opfattelse kopierede Ul- ▇▇▇ ▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold havde salgskontorer i form af billederalle de lande, tekst osv. tilbage til den serversom er nævnt i forhandleraftalen, hvor og det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse medvar tanken, at samarbejdet gik 1-2 personer på hvert kontor skulle uddannes i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden serverteknologien. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇ røg dog forholdsvis hurtigt ud af samarbejdet, så markedsføringen af Jimcos produkter i andre lande end Tyskland blev ikke til noget. Den efterfølgende forhandleraftale blev til på grundlag af et udkast fra ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇- kamp. Alle Jimcos produkter var omfattet af forhandleraftalen. Forhandlingen af Jimcos produkter i Tyskland gik godt. Jimco opsagde udelukkende for- handleraftalen med Oxytec, som vist var regnskabscheffordi man ønskede at begrænse forhandleraftalen til Tyskland, og som var med da Oxytec ikke havde noget salg i den oprindelige workshop, hvor man lavede de andre lande omfattet af aftalen. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk forvar imod dette, og de havde dialog gennem længere tid herom uden, at Sprout gerne ville have hånd de kunne blive eni- ge. Når Jimco oplærer nye samarbejdspartnere i hanke med at sælge Jimcos produkter, giver man fra Jimcos side viden videre om, hvordan man måler luftstrømningerne i kanalsystemerne, hvor mange kubikmeter luft der kommer igennem et rør af en vis diameter, hvordan man måler tempera- turen på den luft, som kommer hen over lamperne, og hvilken betydning det og selv ville lægge har for anlæg- gets effektivitet. Desuden skal de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigtogså vide, når skønsmanden skriverhvilken type olier der skal behandles, at idet an- lægget skal dimensioneres forskelligt afhængig af, om der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed fortale om vegetabilsk eller ani- malsk olie. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertestviden, som vil føre man hos Jimco har oparbejdet ved at teste det af. Jimco oplyser også de pågældende om, hvad der sker i processen, og hvad resultatet af processen er. Jimco har fået lavet analyser, som viser, at det, som kommer ud i den anden ende efter at have væ- ret igennem luftrenseanlægget, består af CO2 og vand. Det er en nødvendig viden for at kun- ne sælge produkterne, og det skal også kunne dokumenteres over for kunderne. Jimco inviterer også sine forhandlere til småjusteringerkonferencer, hvor de fortæller forhandlerne om nye produkter og om udviklingen af yderligere produkter. I 2012, hvor han og ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ drøftede ændringer i forhandleraftalen, faldt salget i Tyskland af Jimcos produkter til brug det halve i forhold til 2011. I 2013 havde Jimco ingen om- sætning i Tyskland. De fik kendskab til Oxytecs kopiprodukt, da de fik tilsendt en vare, som skulle repareres på garanti. Det originale luftrenseanlæg fra Jimco og Oxytecs anlæg er helt ens, og Oxytecs an- læg har endda UV-lamper med Jimcos navn på. Enhver vil kunne lave et luftrenseanlæg som Jimcos ved at måle det op, splitte det ad, lave en stålramme og finde de rette el-komponenter, men for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeopleat få anlægget til at fungere kræver det viden om, hvor oplysningerne mange kubikmeter luft der sendes over lamperne, temperaturen, oliens beskaffenhed, afstanden mellem lamperne, sugerummet, hvor langt fra fedtfilteret anlægget må monteres, og om fedtfilteret har den rette beskaffenhed, så UV-lyset ikke trænger igen- nem. Desuden skal der af sikkerhedsmæssige årsager være etableret trykvagt, så systemet slukker, hvis ventilationen ikke længere virker. Dette er ikke viden, man får blot ved at kopi- ere rammen. Der er ikke taget æstetiske hensyn ved formgivningen af luftrenseanlægget. Anlægget er la- vet for, at det skal fungere. Det sidder typisk bag et fedtfilter. Kunderne lægger således ikke vægt på udseendet. Han har deltaget i møder om fastlæggelsen af en DIN-norm for den type luftrenseanlæg, som Jimco producerer. DIN-normer er sikkerhedsforskrifter f.eks. med hensyn til materiale- valg. Man kan ikke læse ud af DIN-normen, hvordan et anlæg skal dimensioneres, og det er således ikke muligt at producere produktet ud fra DIN-normen. Han har mistanke om, at også andre af Jimcos produkter er blevet kopieret af Oxytec. Jimcos miniluftrenser og deres industrielle luftrensningsanlæg bliver stadig markedsført på Oxytecs hjemmeside, og Oxytec anvender også fortsat alle Jimcos billeder. Man kan også stadig finde Jimcos logo to steder på hjemmesiden. Jimco har brugt stjernelogoet siden 1993. Han opdagede ret hurtigt efter opsigelsen af forhandleraftalen, at Oxytec solgte luftrensean- læg magen til Jimcos. Første gang var, da han sad på en restaurant i Kroatien, hvor han lagde mærke til, at restauranten havde et luftrenseanlæg, som lignede Jimcos fuldstændigt. Han vidste, at han ikke havde solgt noget til Kroatien på det tidspunkt. Den tidligere svenske samarbejdspartner, som Jimco førte sag mod i 2009, har siden startet virksomheden Uvtech, som ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ har fremlagt en brochure fra. Det er en del år siden, at Uvtech blev efterspurgtstartet. Det er deres intention også at retsforfølge Uvtech, men det er for dyrt og ressourcekrævende for dem at føre flere retssager på en gang, så de har endnu ikke startet en sag mod Uvtech. Det fremlagte bilag vedrørende Avada med tekniske oplysninger er udarbejdet af ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ i 2004 på baggrund af oplysninger, som han har givet Haverkamp. Der er tale om en reklameopsummering til ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ selv, der er under så han har så meget viden som muligt på skrift, så han kan komme i gang med at sælge teknologien. Man kan ikke ud fra oplysningerne i bilaget lave et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigtluftren- seanlæg som Jimcos, at men man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodningbruge oplysningerne i forhold til lampevalg og dimensi- onering af anlægget. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ præsenterede ham for udkastet til fortrolighedsaftalen på et møde i Hamborg. Indholdet blev ikke nærmere diskuteret. Han fik at vide, at han skulle underskrive aftalen, inden ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ begyndte sin præsentation af Jimco og Jimcos produkter, ellers ville præsentationen ikke blive til noget. Han havde ikke advokat med eller mulighed for at råd- føre sig med en advokat, inden han skrev under. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ forklarede om baggrunden for aftalen, at han var blevet skuffet af tidligere samarbejdspartnere og ville have en sikker- hed for, at de oplysninger, han gav videre, ikke blev misbrugt. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ oplyste også, at teknologien var patenteret. Han underskrev herefter aftalen. Der var ingen drøftelse af loya- litetsforpligtelsen, eller hvad der nærmere lå heri. Oprindelig var han alene om at drive Oxytec, men da han senere fik en forretningspartner, ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte underskrev hun også en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fikfortrolighedsaftale. Da Navision- og Workpoint-delen ikke Oxytec blev færdiggjortstiftet, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at indskød ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇, ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ og han hver 1/3 af kapitalen i sel- skabet. Det er korrekt, at han over årene har bedt Jimco om tekniske tegninger og tekniske specifika- tioner. Det, han fik, var altid generelle arrangementstegninger med produktets overordnede dimensioner og ikke andet. Når man sælger et teknisk produkt, må man i det mindste kunne vise kunderne og deres rådgivere, hvordan produktet indpasses i f.eks. en emhætte. Den in- formation, han modtog fra Jimco om produkterne, blev således givet videre til kunderne og deres rådgivere, ellers kunne man ikke sælge produkterne. Jimco var klar over, at formålet med at modtage disse oplysninger var at kunne sende dem videre til kunderne. Når man skal sælge et teknisk produkt, er man nødt til at have et vist kendskab til det. Det er rigtigt, at han fik oplæring i produktet af Jimco, men han modtog ikke fortrolige oplysninger eller andre oplysninger, der ikke havde karakter af generelle oplysninger som dem, der blev videregivet til kunderne. Bilaget med tekniske oplysninger, som Jimco har fremlagt, består i virkeligheden af tre dele, som ikke hører sammen. Den første del er en power point præsentation, som han og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ har lavet til en potentiel kunde, som producerede emhætter. Anden del består af nog- le generelle tegninger, som blev brugt til at præsentere produktet for kunder og rådgivere, og den sidste del er nogle spørgeskemaer. Power point-præsentationen blev som sagt lavet for at markedsføre Jimcos produkter over for en specifik mulig kunde. Lignende informationer blev dog givet til andre kunder. Den første side af præsentationen indeholder en oversigt over Jimcos produkter på det tidspunkt med angivelse af nogle tekniske data og indeholder bl.a. oplysninger om KPC-1500-39-6, som svarer til det Jimco-produkt, som er omfattet af denne sag. På de efterfølgende sider har de foreslået forskellige af Jimcos moduler til brug i forbindelse med forskellige af kundens emhætter og i forskellige temperaturintervaller. Præsentationen må være lavet i begyndelsen af 2005, da man kan se, at der kan leveres i april 2005. Den næste del indeholder nogle generelle tegninger, som de har brugt i præsentationen af produkterne over for kunder og rådgivere. Der er en tegning, som viser de to muligheder for at placere luftrenseanlægget i emhætten – enten lige bag fedtfiltret eller ved emhættens ud- løb. Der er desuden en side med et eksempel på beregning af kanalsystemets længde ved en bestemt mængde luft og en given diameter rør. Det er nødvendigt, at luften bliver i kanalsy- stemet i 2 sekunder for at opnå effekten af UV-C og ozonteknologien, så det er vigtigt at tage højde herfor ved projektering af et ventilationsanlæg. Der er tale om en generel ventilations- formel, som alle leverandører af denne type produkter bruger, og som skal hjælpe kundernes rådgivere i deres beregninger. Endelig er der nogle oversigtstegninger, som Jimco har lavet på deres anmodning, hvor de relevante tekniske oplysninger fra DIN-normen fremgår. Disse blev også sendt til kunder. Han har ikke udarbejdet spørgeskemaerne og har aldrig brugt dem. Han ved ikke præcist, hvad de kan bruges til. DIN-normen er ikke kun en sikkerhedsforskrift. DIN beskriver præcist, hvordan produktet skal se ud, hvilket materiale det skal være lavet af, og hvordan det skal implementeres. Der er tale om en standardisering af produktet. Der var så mange leverandører af denne type køkkenudstyr, at man i Tyskland så et behov for en DIN-norm for denne type produkter. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ var ikke med i den komite, der lavede DIN-normen, men han bidrog med nogle informationer til komiteen. Den Oxytec-prototype, som er omfattet af denne sag, er ikke produceret, markedsført eller solgt i Danmark, og de har heller ikke produceret eller solgt lignende produkter i Danmark. Prototypen, som mere eller mindre er baseret på Jimcos tilsvarende produkt, blev lavet eks- ternt ved reverse engineering. Det er et produkt, som er relativt simpelt at kopiere. Det be- står af en stålramme med integrerede UV-C lamper. Der er udelukkende brugt elektriske standardkomponenter, som udbydes af flere forskellige leverandører. F.eks. sælges UV-C lamperne af firmaer som Philips og Osram. Ingeniøren, der lavede prototypen, fik ikke yder- ligere information fra ham og havde ikke brug for det. Det er nemt at finde frem til de firma- er, som forhandler de enkelte komponenter. Prototypen er produceret i Tjekkiet. De begyndte at udvikle prototypen i 4. kvartal 2012, så den kunne være klar, når forhandleraftalen med Jimco udløb. De solgte ikke produktet. Det var kun en prototype. De bad producenten om at lave prototypen med alle de oplysninger, som skulle bruges, hvis produktet senere skulle sælges. Det er derfor, at rammen har et stempel med bl.a. Oxytecs navn og et produktnummer. Hvis han havde købt det tilsvarende produkt hos Jimco, havde det kostet 700 euro. Jimcos luftrenseanlæg er ikke et særligt kompliceret produkt. Det var allerede på det tyske marked før 2004, hvor det blev solgt både via internettet og af 3-4 virksomheder, som var Jimcos tidligere distributører. Da han underskrev fortrolighedsaftalen, var han ikke klar over, at produktet var på markedet. Desuden troede han, at produktet var patenteret. Han fandt siden ud af, at det allerede var blevet solgt på det tyske marked i flere år, i forbindelse med at Oxytec blev bedt om at servicere nogle af de anlæg, som var solgt tidligere. Desuden kender han Jimcos tidligere forhandlere. I den tid Oxytec har forhandlet produktet, er det blevet solgt til slutkunderne, uden at disse eller deres rådgivere er blevet bundet af fortrolighedsaftaler vedrørende produktet. Det var også tilfældet før 2004, så vidt han ved. Det er ikke muligt at sælge den slags produkter til kunderne med krav om fortrolighed, særligt ikke når produktet allerede var frit tilgængeligt på markedet. De forsøgte i begyndelsen uden held at få kunderne til at underskrive en for- trolighedsaftale. Han orienterede Jimco og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision▇▇▇▇▇▇ om dette, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han menerJimco vidste således fra begyndelsen, at der er ydet den supportproduktet blev solgt til kunderne uden krav om fortrolighed. Uvtechs produkter var på markedet før 2004 og benytter sig af samme teknologi som Oxy- tecs prototype. ImPro solgte Jimcos produkter fra omkring 1999. Da ImPros forhandlerkontrakt blev annul- leret, gik de på markedet med deres eget produkt. Dette var før 2004. ImPro benytter samme teknologi, som kunden kunne forventefindes i Oxytecs prototype. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationenOxytec brugte oprindeligt stjernelogoet sammen med sit navn efter aftale med Jimco for at signalere, at Oxytec var Jimco-forhandler. Det anførte Efter forhandleraftalens ophør fik Oxytec i april 2013 en henvendelse fra Jimcos advokat, hvor han anmodede om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemningstjernen blev fjernet fra Oxytecs navn. Han indvilgede i at fjerne stjernen, kan ikke tages som udtryk hvis han fik dokumentation for, at det skal være automa- tiskJimco havde en beskyttet ret til stjernen. Systemet Da han senere på året modtog dokumentation for, at Jimco havde en varemærkeret til stjernen, blev stjernen fjernet overalt, også på Oxytecs hjemme- side. Man kan godt håndtere bankafstemning.dog sikkert stadig finde gamle versioner af hjemmesiden, hvor stjernen frem- går. Det er rigtigt, at de lamper, som er brugt i prototypen, bærer Jimco-navnet og st

Forklaringer. Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af B og C. A har forklaret, at han har arbejdet i landsretten afgivet supplerende forklaring den finansielle sektor siden 1972. Han blev færdiguddannet som aktuar i 1975. Han begyndte derefter som aktuar i ..., hvor han i forvejen var ansat som I de følgende år arbejdede han som aktuar og i direktionen i en række forsikringsselskaber i Danmark og i en periode i 1996 overgik han til en bestyrelseskarriere. Han har siddet i bestyrelser i både finansielle virksomheder og andre typer virksomheder. Han var formand for i 0’erne. Han har altid haft et godt forhold til Finanstilsynet. Han har aldrig tidligere fået næser eller irettesættelser. I X A/S blev han bestyrelsesmedlem, da banken skulle have løst en række problemstillinger, der var opstået som følge af den finansielle krise. Han har kun modtaget positive tilkendegivelser om sin indsats. Ingen har sagt, at hans forbliven i bestyrelsen ville give problemer for bankens drift. I Y A/S har han være med i bestyrelsen, medens selskabet er vokset. ▇▇▇▇▇▇ ikke her har nogen sagt, at hans forbliven i bestyrelsen ville give problemer for selskabets drift. Hvis V AG skulle pålægge Z A/S noget, skulle det ske skriftligt. Der var tale om et kontraktforhold, hvor alt skete direkte, skriftligt og formelt og ikke ved for eksempel pressemeddelelser. Sådan var det også, da han blev godkendt som ”cover holder” efter den tidligere direktørs død. Finanstilsynet har aldrig udtrykt, at man havde en anden forståelse af ”new business”, end Z A/S havde. På bestyrelsesmødet den 27. maj 2016, hvor han ikke deltog, drøftede man V AG's meddelelse om selskabets plan om opfyldelse af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ kravene. Han blev informeret af bestyrelsesmedlemmerne B og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ samt af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatteC om deres overvejelser, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople han var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemning.enig

Forklaringer. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af ▇▇F, ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ samt af ▇har afgivet supplerende forklaring for landsretten. ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ har supplerende forklaret, at der ikke var en praksis med privat benyttelse af firmabilerne, og hvis det er sket, er det i enkeltstående tilfælde. Overvågningen af bilernes placering skulle også bruges som dokumentation over for kunderne. Efter at der er installeret GPS i alle biler, får man 10 % rabat på forsikrin- gen. Der er nu monteret GPS i alle biler. En medarbejder holdt op for halvandet år siden, fordi vedkommende ikke ville acceptere det. Den pågældende sagde sit job op med det samme. Den compu- ter, som F brugte, blev leveret tilbage. Han fandt ud af, at F var i Italien med bilen, fordi han ringede hjem. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇. Der er endvidere afgivet forklaring af ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇sad på det administrative i firmaet. Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1at K var fratrådt, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådanansatte de nogle måneder efter andre medarbejdere på kontoret, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion. Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet. Efter hans opfattelse kopierede ▇▇▇▇▇▇ ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til. Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst. RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningenat han skulle skilles. Han fyrede K, men da man forstodsom fik løn i løbende måned plus tre måneder. Der har været ført en retssag om uberettiget fy- ring, som har ført til, at der ikke var enighed heromhan måtte betale hende løn i yderligere 3 måneder. K sad med servicekontrakter, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysningeruhensigtsmæssigt, som RackPeople ikke hvis hun blev i firmaet, efter at F var i besiddelse affratrådt. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med ▇▇▇▇ ▇▇▇- ▇▇▇▇▇, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind. Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriverhar supplerende forklaret, at der mangler capå et sommermøde i firmaet for 3½ år siden blev talt om installering af GPS i bilerne. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde F og alle montørerne var til stede på begge sidersommermødet. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. ▇▇▇▇▇▇ sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede var umiddelbart ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt. Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklamemange, der var imod, for sådan er under et år gammeltiderne. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook. Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇, som RackPeople herefter afhjalp. Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning. Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede. Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent. Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at ▇▇▇▇▇▇▇ og ▇▇▇▇▇ F snakkede om, at det var en god ide, at de alle fik GPS sat i bilerne efterhånden. Det var noget, som skulle ske over tid. I dag er der sat GPS i alle biler. I den forbindelse har givet en introduktion til Navision, man taget fat i vedkommende medarbejder og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han menersagt, at der er ydet den supportnu kom GPS i bilen. Ham bekendt har det ikke givet anledning til utilfredshed, men der var dog en, som kunden kunne forventeholdt op. RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte omF fortalte vidnet, at systemet skal han havde sagt op, idet han ikke gad være i firmaet mere. Vidnet tog imod F's telefon, computer, kreditkort og nøgler. F kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, passe sit arbejde efter at det skal være automa- tiskhave afleveret disse ting. Systemet kan godt håndtere bankafstemningVidnet har for et års tid siden fået overvågning i sin bil.