Common use of Fast ejendom Clause in Contracts

Fast ejendom. Udvalget foreslår, at der skal samtykke til afhændelse, bortforpagtning eller udleje af fast ejendom »i det omfang den er bestemt til familiens bolig«, se skitsens § 5, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal omfatte ikke alene salg, men også f. eks. afhændelse ved gave. Ved formuleringen foreslås anvendt krite- riet »bestemt til familiens bolig«. kravet skal ikke begrænses til enfamiliehuse. Der skal således som i dag kræves samtykke ved salg af en stor udlejningsejendom, hvis familien bor i en af lejlighederne, og sam- tykke må også kræves ved salg af en land- brugsejendom, hvis familien bor på ejen- dommen. Reglen omfatter ejerlejligheder, idet hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom. Den vil også gælde for sommer- huse, der jævnligt bruges af ægtefællerne, eks. i ferier og week-ends. Af anvendelsen af ordene »bestemt til« i stedet for den gældende lovs »tjener til« føl- ger, at det ikke er nødvendigt, at ejendom- men tjener til familiens bolig i selve delsesøjeblikket. Bestemmelsen må anven- des, selv om ægtefællerne lever adskilt, hvis de tidligere har boet i boligen, og den må også gælde med hensyn til en ejendom, ægte- fællerne endnu ikke har beboet, f. eks. et ny- opført hus, når blot det har været meningen at anvende huset til familiens bolig. Det har givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter den gældende lov kræves samtykke ved afhændelse af en del af en fast ejendom. Derimod er den gæl- dende regel om samtykke til udleje og bort- forpagtning udtrykkelig begrænset til til- fælde, hvor udlejningen eller bortforpagtnin- gen vil medføre, at ejendommen ikke læn- gere kan tjene til fælles bolig. Baggrunden for samtykkekravet er et ønske om at beskytte boligen, og det er ud- valgets opfattelse, at beskyttelsen ikke skal udstrækkes videre end nødvendigt for at opnå dette formål. Så længe den bolig, der er bestemt til familien, ikke er i fare, bør samtykke derfor ikke kræves. Dette tilken- degives gennem udtrykket »i det omfang«. Som eksempler kan nævnes, at en ægtefælle skal kunne sælge en eller flere byggegrunde fra sin landbrugsejendom, eventuelt endog sælge al jorden fra gården, bortset fra stue- huset og haven, sælge hovedbygningen til et gods, hvis familien bor i forpagterboligen, eller sælge en ejerlejlighed i et ejendoms- kompleks, hvis ægtefællen blot fortsat ejer den del af ejendommen, hvor boligen med eventuel have og andre rimelige bekvemme- ligheder ligger. Det vil derfor ikke være nød- vendigt at udforme en særregel om udlejning eller bortforpagtning. Det må imidlertid er- kendes, at en begrænsning af samtykkekra- vet på denne måde kan svække den kontrol- ordning, der foreslås indført, også fordi et strafansvar for urigtige oplysninger over for tinglysningsdommeren kun kan pålægges i klare tilfælde og kun, hvis der er det nød- vendige fortsæt. Udvalgets flertal foreslår, at kravet om samtykke til salg af fast ejendom, der tjener til ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed, ophæves. Bevarelse af den gældende regel vil medføre vanskelighe- der under en kontrolordning, som udvalget foreslår indført. Dels vil der blive tale om en udvidelse af antallet al tilfælde, hvor tinglys- ningsdommeren skal foretage kontrol, dels vil det skabe vanskeligheder med udform- ningen og forståelsen af den erklæring, ægte- fællerne skal underskrive med henblik på kontrollen. I de tilfælde, hvor erhvervsvirksomheden drives alene af den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, f. eks. en advokat eller en tandlæge, der driver praksis i den anden æg- tefælles ejendom, synes der ifølge flertallet ikke at være særlig trang til beskyttelse i æg- teskabslovgivningen. Bor ægtefællerne i den pågældende ejendom, skal samtykke allige- vel indhentes, og drives erhvervet i anden ejendom, har den erhvervsdrivende i mangel af en udtrykkelig regel al mulig anledning til at sikre sig på samme måde, som hvis er- hvervsvirksomheden blev drevet i en frem- med ejendom. Ægtefællerne kan oprette kontrakt om erhvervslejemål, og hvis de køber ejendommen i fællesskab med henblik på erhvervet, kan begge ægtefæller stå som ejere (samejere). Hvis en ægtefælle driver erhvervsvirksomhed i den andens ejendom, uden at der foreligger en udtrykkelig lejeaf- tale, vil det være rimeligt at anse en lejeaf- tale for stiltiende indgået. Efter lejeloven gælder da, at er skriftlig lejeaftale ikke ud- færdiget, anses lejemålet afsluttet på lovens vilkår og for en leje, som udlejeren kan godt- gøre, at lejeren er indgået på. ▇▇▇▇▇▇ begge ægtefæller erhvervet, f. eks. en købmandsforretning eller et ismejeri, kan der bestå et egentligt sameje, hvor begge sam- ejere har indflydelse på spørgsmål af be- tydning for erhvervet. I de formentlig ret hyppige tilfælde, hvor den ene ægtefælle er eneindehaver af virk- somheden, og den anden ægtefælle yder bi- stand uden at være medejer, vil en samtyk- keregel medføre betydelige praktiske van- skeligheder. Det ville her være i høj grad rimeligt at give den medhjælpende ægtefælle medbestemmelsesret med hensyn til salg af ejendommen, når den pågældende arbejder i virksomheden i meget betydeligt omfang, måske i hele den daglige arbejdstid. En sådan ordning ville dog nok være mindre ri- melig, hvis det drejer sig om en lejlighedsvis eller mindre betydelig medhjælp. Endelig kan ingen hindre ejerægtefællen i at opgive Et mindretal i udvalget foreslår den gæl- dende ordning bevaret, idet det ikke mener, at den sikring, udvalget anviser, er tilstræk- kelig, også fordi ægtefæller ikke i praksis indgår de nødvendige aftaler. I de få til- fælde, hvor reglen kan anvendes, har den praktisk betydning.

Fast ejendom. Udvalget foreslår, Sælger garanterer/erklærer: at der skal samtykke til afhændelse, bortforpagtning Målvirksomheden alene benytter og/eller udleje af fast ejendom »i det omfang den er bestemt til familiens bolig«, se skitsens § 5, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal omfatte ikke alene salg, men også f. eks. afhændelse ved gave. Ved formuleringen foreslås anvendt krite- riet »bestemt til familiens bolig«. kravet skal ikke begrænses til enfamiliehuse. Der skal således som i dag kræves samtykke ved salg af en stor udlejningsejendom, hvis familien bor i en af lejlighederne, og sam- tykke må også kræves ved salg af en land- brugsejendom, hvis familien bor på ejen- dommen. Reglen omfatter ejerlejligheder, idet hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom. Den vil også gælde for sommer- huse, der jævnligt bruges af ægtefællerne, eks. i ferier og week-ends. Af anvendelsen af ordene »bestemt til« i stedet for den gældende lovs »tjener til« føl- ger, at det ikke er nødvendigt, at ejendom- men tjener til familiens bolig i selve delsesøjeblikket. Bestemmelsen må anven- des, selv om ægtefællerne lever adskilt, hvis ejer de tidligere har boet i boligen, og den må også gælde med hensyn til en ejendom, ægte- fællerne endnu ikke har beboet, f. eks. et ny- opført hus, når blot det har været meningen at anvende huset til familiens bolig. Det har givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter den gældende lov kræves samtykke ved afhændelse af en del af en fast ejendom. Derimod er den gæl- dende regel om samtykke til udleje og bort- forpagtning udtrykkelig begrænset til til- fælde, hvor udlejningen eller bortforpagtnin- gen vil medføre, at ejendommen ikke læn- gere kan tjene til fælles bolig. Baggrunden for samtykkekravet er et ønske om at beskytte boligen, og det er ud- valgets opfattelse, at beskyttelsen ikke skal udstrækkes videre end nødvendigt for at opnå dette formål. Så længe den boligejendomme, der er bestemt til familien, ikke angivet i Bilag [] (»Ejendommene«). Det er i farebilaget angivet, bør samtykke derfor om Ejendommene er lejet eller ejet af Målvirksomheden. at Ejendommene er i brugbar, funktionsdygtig samt vel vedligeholdt stand og Sælger bekendt uden skjulte fejl eller mangler. at ingen af lejekontrakterne vedrørende Ejendommene er opsagt eller misligholdt af Målvirksomheden eller, Sælger bekendt, af udlejer, og at udlejer ikke kræveskan rejse krav om lejestigninger eller reetableringsomkostninger ud over det i lejekontrakter- ne indeholdte. Dette tilken- degives gennem udtrykket »i det omfang«. Som eksempler at der ikke påhviler Ejendommene servitutter eller utinglyste rettigheder eller forplig- telser, som kan nævneshindre Målvirksomhedens brug af Ejendommene til fortsat uændret drift at der ikke eksisterer forslag, at en ægtefælle skal kunne sælge en planer, krav eller flere byggegrunde lignende fra sin landbrugsejendomoffentlige myndigheder, eventuelt endog sælge al jorden fra gården, bortset fra stue- huset og haven, sælge hovedbygningen som kan hindre Købers brug af Ejendommene til et gods, hvis familien bor i forpagterboligenfortsat uændret drift af Målvirk- somheden, eller sælge en ejerlejlighed i et ejendoms- kompleks, hvis ægtefællen blot fortsat ejer den del af ejendommen, hvor boligen med eventuel have og andre rimelige bekvemme- ligheder liggersom er usædvanligt byrdefulde. Det vil derfor ikke være nød- vendigt at udforme en særregel om udlejning eller bortforpagtning. Det må imidlertid er- kendes, at en begrænsning af samtykkekra- vet på denne måde kan svække den kontrol- ordning, der foreslås indført, også fordi et strafansvar for urigtige oplysninger over for tinglysningsdommeren kun kan pålægges i klare tilfælde og kun, hvis der er det nød- vendige fortsæt. Udvalgets flertal foreslår, at kravet om samtykke til salg af fast ejendom, der tjener til ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed, ophæves. Bevarelse af den gældende regel vil medføre vanskelighe- der under en kontrolordning, som udvalget foreslår indført. Dels vil der blive tale om en udvidelse af antallet al tilfælde, hvor tinglys- ningsdommeren skal foretage kontrol, dels vil det skabe vanskeligheder med udform- ningen og forståelsen af den erklæring, ægte- fællerne skal underskrive med henblik på kontrollen. I de tilfælde, hvor erhvervsvirksomheden drives alene af den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, f. eksbestår uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrørende Ejendom- mene. en advokat at Målvirksomheden ikke har begæret Ejendommene omvurderet eller en tandlæge, der driver praksis i indgivet klage over den anden æg- tefælles ejendom, synes der ifølge flertallet ikke at være særlig trang til beskyttelse i æg- teskabslovgivningenfastsatte offentlige vurdering. Bor ægtefællerne i den pågældende ejendom, skal samtykke allige- vel indhentes, og drives erhvervet i anden ejendom, har den erhvervsdrivende i mangel af en udtrykkelig regel al mulig anledning til at sikre sig på samme måde, som hvis er- hvervsvirksomheden blev drevet i en frem- med ejendom. Ægtefællerne kan oprette kontrakt om erhvervslejemål, og hvis de køber ejendommen i fællesskab med henblik på erhvervet, kan begge ægtefæller stå som ejere (samejere). Hvis en ægtefælle driver erhvervsvirksomhed i den andens ejendom, uden at der foreligger en udtrykkelig lejeaf- taleikke har været konstateret eller afhjulpet skader på Ejendommene på grund af svampe- og/eller insektangreb. at al forfalden gæld vedrørende anlægsarbejder og tilslutninger til vej, fortov, fælles- anlæg, fællesantenneanlæg, el, gas, vand, kloak, rensnings- og ledningsanlæg ved- rørende Ejendommene er betalt. Sælger bekendt er der ikke udført arbejder, afsagt kendelser eller truffet beslutninger af offentlige myndigheder, for hvilke udgifterne senere vil det være rimeligt at anse en lejeaf- tale for stiltiende indgået. Efter lejeloven gælder da, at er skriftlig lejeaftale ikke ud- færdiget, anses lejemålet afsluttet på lovens vilkår og for en leje, som udlejeren kan godt- gøre, at lejeren er indgået på. ▇▇▇▇▇▇ begge ægtefæller erhvervet, f. eks. en købmandsforretning eller et ismejeri, kan der bestå et egentligt sameje, hvor begge sam- ejere har indflydelse på spørgsmål af be- tydning for erhvervet. I de formentlig ret hyppige tilfælde, hvor den ene ægtefælle er eneindehaver af virk- somheden, og den anden ægtefælle yder bi- stand uden at være medejer, vil en samtyk- keregel medføre betydelige praktiske van- skeligheder. Det ville her være i høj grad rimeligt at give den medhjælpende ægtefælle medbestemmelsesret med hensyn til salg af ejendommen, når den pågældende arbejder i virksomheden i meget betydeligt omfang, måske i hele den daglige arbejdstid. En sådan ordning ville dog nok være mindre ri- melig, hvis det drejer sig om en lejlighedsvis eller mindre betydelig medhjælp. Endelig kan ingen hindre ejerægtefællen i at opgive Et mindretal i udvalget foreslår den gæl- dende ordning bevaret, idet det ikke mener, at den sikring, udvalget anviser, er tilstræk- kelig, også fordi ægtefæller ikke i praksis indgår de nødvendige aftaler. I de få til- fælde, hvor reglen kan anvendes, har den praktisk betydningblive pålagt Ejendommene.