Common use of Energi Clause in Contracts

Energi. På energiområdet er man blevet enige om bestemmelser, der først og fremmest har til for- mål at sikre en hensigtsmæssig udvikling af det integrerede energisystem på øen Irland samt fortsat gensidig adgang til parternes respektive energimarkeder (gas- og elektricitet) via ek- sisterende og fremtidige interkonnektorer, der forbinder Storbritannien og nærliggende EU-lande, herunder Danmark via Viking Link. Markedsadgangen er kombineret med sik- ring af fair konkurrence særligt ift. statsstøtte og carbon pricing (jf. afsnit ovenfor). Herud- over indeholder aftalen forpligtelser om forsyningssikkerhed, vedvarende energi, bæredyg- tighed og råmaterialer, der i høj grad baserer sig på EU’s praksis i forbindelse med nyere frihandelsaftaler. Ift. atomkraft er der i en separat aftale lagt op til samarbejde om bl.a. forskning og sikkerhed, baseret på EURATOM-standarder. Endelig har man sikret, at Storbritannien fortsat kan have tilknytning til Nordsøsamarbej- det, der er et frivilligt samarbejde mellem 10 lande omkring Nordsøen, primært med fokus på havvind. Det forudses at blive baseret på en separat samarbejdsaftale (memorandum of understanding), da Nordsøsamarbejdet ikke formelt er en del af EU-samarbejdet. Dog skal en evt. kommende samarbejdsaftale i Nordsø-regi vedtages enstemmigt i Rådet, da Kom- missionen er medlem af det eksisterende Nordsøsamarbejde. Aftalen giver endvidere mu- lighed for et parallelt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne om bl.a. hav- vind under tilsyn af den særlige komite for energi, der etableres.

Appears in 3 contracts

Sources: Aftale Om Det Fremtidige Forhold Mellem Eu Og Storbritannien, Aftale Om Det Fremtidige Forhold Mellem Eu Og Storbritannien, Aftale Om Det Fremtidige Forhold Mellem Eu Og Storbritannien